Jeremias 35
1 Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, i Judas Konge, Jojakims, Josias's Søns, Dage, saa lydende:
Yǝⱨuda padixaⱨi Yosiyaning oƣli Yǝⱨoakimning künliridǝ, Pǝrwǝrdigardin Yǝrǝmiyaƣa sɵz kelip: —
2 Gak til Rekabiternes Hus og tal med dem, og før dem til Herrens Hus til et af Kamrene, og giv dem Vin at drikke!
«Rǝkabning jǝmǝtidikilǝrning yeniƣa berip ular bilǝn sɵzlixip ularni Pǝrwǝrdigarning ɵyigǝ apirip, uning kiqik ɵylirining birigǝ tǝklip ⱪilip ularning aldiƣa xarab tutⱪin» — deyildi.
3 Da tog jeg Jaasanja, en Søn af Jeremias, der var en Søn af Habazinia, tillige med hans Brødre og alle hans Sønner og Rekabiternes hele Hus,
Xuning bilǝn mǝn Habazziniyaning nǝwrisi, Yǝrǝmiyaning oƣli Jaazaniyani, uning ukilirini wǝ barliⱪ bala-qaⱪilirini, xuningdǝk Rǝkabning pütkül jǝmǝtini elip kelixkǝ qiⱪtim;
4 og jeg førte dem til Herrens Hus, til den Guds Mand Hanans, Jigdaljas Søns, Børns Kammer, som var ved Siden af Fyrsternes Kammer, oven over Dørvogteren Maasejas, Sallums Søns, Kammer.
Mǝn ularni Pǝrwǝrdigarning ɵyigǝ, Igdaliyaning oƣli, Hudaning adimi bolƣan Ⱨananning oƣulliriƣa tǝwǝlik ɵygǝ apardim; bu ɵy ǝmirlǝrning ɵyining yenida, Xallumning oƣli, ixikbaⱪar Maaseyaⱨning ɵyining üstidǝ idi;
5 Og jeg satte for Rekabiternes Huses Børn Skaaler, fulde af Vin, tillige med Bægere, og jeg sagde til dem: Drikker Vin!
mǝn Rǝkabning jǝmǝtidikilǝrning aldiƣa xarabⱪa liⱪ tolƣan piyalilǝr wǝ ⱪǝdǝⱨlǝrni ⱪoyup ularƣa: «Xarabⱪa eƣiz teginglar!» — dedim.
6 Men de sagde: Vi ville ikke drikke Vin; thi vor Fader Jonadab, Rekabs Søn, har befalet os og sagt: I skulle ikke drikke Vin, hverken I eller eders Børn evindelig,
Ular manga mundaⱪ dedi: «Biz xarabni iqmǝymiz; qünki ǝjdadimiz Rǝkabning oƣli Yonadab bizgǝ: «Silǝr wǝ oƣul-ǝwladliringlar zadi xarab iqmǝnglar;
7 og I skulle ikke bygge Hus og ikke saa Sæd og ikke plante Vingaard og ikke have saadant; men I skulle bo i Telte alle eders Dage, paa det I maa leve mange Dage i det Land, hvor I ere som fremmede.
yǝnǝ kelip ɵylǝrni ⱪurmanglar, nǝ uruⱪ terimanglar, nǝ üzümzarlarni tikmǝnglar, nǝ bulardin ⱨeqⱪaysisiƣa zadi igǝ bolmanglar; barliⱪ künliringlarda qedirlarda turunglar; xuning bilǝn silǝr turuwatⱪan zeminda uzun künlǝrni kɵrisilǝr» — dǝp ǝmr ⱪaldurƣan.
8 Og vi adløde vor Fader, Jonadabs, Rekabs Søns, Røst, i alt det, som han havde budt os, saa at vi aldrig i vore Dage drikke Yin, hverken vi, vore Hustruer, eller vore Sønner og vore Døtre,
Xuning bilǝn bizning ǝjdadimiz Rǝkabning oƣli Yonadabning: «Barliⱪ kününglǝrdǝ zadi xarab iqmǝnglar» degǝn awaziƣa ⱪulaⱪ selip, biz wǝ bizning ayallirimiz ⱨǝm oƣul-ⱪizlirimiz uning ǝmrigǝ toluⱪ ǝmǝl ⱪilip kǝlgǝnmiz;
9 og heller ikke bygge os Huse at bo udi, eller have Vingaard eller Mark eller Sæd.
biz yǝnǝ turƣudǝk ɵylǝrni salmiƣan; bizdǝ ⱨeq üzümzar, etiz, uruⱪ degǝnlǝr yoⱪ;
10 Men vi boede i Telte og vare lydige og gjorde efter alt det, som vor Fader Jonadab havde budt os.
bǝlki biz qedirlarda turup kǝlduⱪ, ǝjdadimiz Yonadabning bizgǝ barliⱪ ǝmr ⱪilƣanliriƣa ǝmǝl ⱪilip kǝlduⱪ.
11 Og det skete, der Nebukadnezar, Kongen af Babel, drog op i Landet, da sagde vi: Kommer og lader os gaa ind i Jerusalem for Kaldæernes Hær og for Syrernes Hær; og vi bleve i Jerusalem.
Lekin Babil padixaⱨi Neboⱪadnǝsar zeminƣa besip kirgǝndǝ, xundaⱪ ix boldiki, biz: «Barayli, Kaldiylǝrning ⱪoxuni ⱨǝm Suriyǝning ⱪoxunidin ⱪeqip Yerusalem xǝⱨirigǝ kirǝyli» — deduⱪ. Mana xu sǝwǝbtin Yerusalemda turuwatimiz».
12 Da kom Herrens Ord til Jeremias, saaledes:
Andin Pǝrwǝrdigarning sɵzi Yǝrǝmiyaƣa kelip mundaⱪ deyildi: —
13 Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Gak, og sig til Judas Mænd og til Jerusalems Indbyggere: Ville I ikke annamme Tugt, saa at I adlyde mine Ord? siger Herren.
«Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar — Israilning Hudasi mundaⱪ dǝydu: — Barƣin, Yǝⱨudadikilǝr wǝ Yerusalemda turuwatⱪanlarƣa mundaⱪ degin: — Buningdin tǝrbiyǝ almamsilǝr, xuningdǝk Mening sɵzlirimgǝ ⱪulaⱪ salmamsilǝr? — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
14 De Ord ere holdte ved Magt, som Jonadab, Rekabs Søn, havde budt sine Børn, om ikke at drikke Vin, og de have ikke drukket Vin indtil denne Dag, fordi de adløde deres Faders Bud; men jeg, jeg har talt til eder tidligt og ideligt, og I have ikke adlydt mig.
— Mana, Rǝkabning oƣli Yonadabning oƣul-pǝrzǝntlirigǝ «xarab iqmǝnglar» dǝp tapiliƣan sɵzlirigǝ ǝmǝl ⱪilinip kǝlgǝn; bügünki küngiqǝ ular ⱨeq xarab iqip baⱪmiƣan, qünki ular atisining ǝmrigǝ itaǝt ⱪilƣan. Lekin Mǝn tang sǝⱨǝrdǝ ornumdin turup silǝrgǝ sɵz ⱪilip kǝlgǝn bolsammu, silǝr Manga ⱨeq ⱪulaⱪ salmiƣansilǝr.
15 Og jeg sendte til eder alle mine Tjenere, Profeterne, tidligt og ideligt, at sige: Omvender eder dog, hver fra sin onde Vej, og bedrer eders Idrætter, og vandrer ikke efter andre Guder til at tjene dem, og bor i Landet, hvilket jeg har givet eder og eders Fædre; men I bøjede ikke eders Øre og adløde mig ikke.
Mǝn tang sǝⱨǝrdǝ ornumdin turup ⱪullirim bolƣan pǝyƣǝmbǝrlǝrni ǝwǝtip: «Ⱨǝrbiringlar ⱨazir ɵz rǝzil yolunglardin yenip, ⱪilmixinglarni tüzitinglar, baxⱪa ilaⱨlarƣa ǝgixip qoⱪunmanglar; xundaⱪ ⱪilsanglar Mǝn ata-bowiliringlarƣa tǝⱪdim ⱪilƣan zeminda turuwerisilǝr» dǝp kǝlgǝnmǝn; lekin silǝr Manga ⱪulaⱪ salmay ⱨeq anglimiƣansilǝr.
16 Efterdi Jonadabs, Rekabs Søns, Børn have holdt deres Faders Bud, som han havde budt dem, men dette Folk ikke har adlydt mig,
Bǝrⱨǝⱪ, Rǝkabning oƣli Yonadabning ǝwladliri atisining ularƣa tapiliƣan ǝmrigǝ ǝmǝl ⱪilƣan; lekin bu hǝlⱪ Manga ⱨeq ⱪulaⱪ salmiƣandur.
17 derfor, saa siger Herren Zebaoths Gud, Israels Gud: Se, jeg lader komme over Juda og over alle Indbyggere i Jerusalem al den Ulykke, som jeg har talt imod dem, fordi jeg talte til dem, og de hørte ikke, og fordi jeg kaldte ad dem, og de svarede ikke.
Xunga samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar — Israilning Hudasi mundaⱪ dǝydu: — Mana, Mǝn Yǝⱨudaning üstigǝ ⱨǝm Yerusalemning üstigǝ Mǝn aldin’ala eytⱪan barliⱪ balayi’apǝtni qüxürimǝn; qünki Mǝn ularƣa sɵz ⱪilƣan, lekin ular anglimiƣan; Mǝn ularni qaⱪirƣan, lekin ular jawab bǝrmigǝn».
18 Men til Rekabiternes Hus sagde Jeremias: Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Fordi I adløde Jonadabs, eders Faders, Bud, og holdt alle hans Bud og gjorde efter alt det, som han havde budt eder,
Andin Yǝrǝmiya Rǝkab jǝmǝtigǝ mundaⱪ dedi: — Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar — Israilning Hudasi mundaⱪ dǝydu: — Qünki silǝr atanglar Yonadabning ǝmrigǝ itaǝt ⱪilip, barliⱪ yolyoruⱪlirini tutup, silǝrgǝ tapiliƣanlirining ⱨǝmmisi boyiqǝ ix kɵrüp kǝlgǝnsilǝr, —
19 derfor, saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Der skal ikke fattes for Jonadab, Rekabs Søn, en Mand, som skal staa for mit Ansigt alle Dage.
ǝmdi samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar — Israilning Hudasi mundaⱪ dǝydu: — Rǝkabning oƣli Yonadabning nǝslidin aldimda hizmǝt ⱪilƣuqi ⱨǝrgiz üzülüp ⱪalmaydu.
