< Jeremias 33 >
1 Og Herrens Ord kom til Jeremias anden Gang, medens han endnu var indelukket i Fængselets Forgaard; det lød:
La parole de l’Eternel fut adressée une seconde fois à Jérémie, alors qu’il était encore détenu dans la cour de la prison, en ces termes:
2 Saa siger Herren, som gør det, Herren, som beslutter det, saa at han udfører det, Herren er hans Navn:
"Voici ce que dit l’Eternel qui prépare tout cela, qui le conçoit et le réalise l’Eternel est son nom:
3 Raab til mig, og jeg vil svare dig, og jeg vil tilkendegive dig store og velforvarede Ting, som du ikke ved.
Invoque-moi et je te répondrai; je te révélerai de grandes choses, des choses inaccessibles que tu ne connais point.
4 Thi saa siger Herren, Israels Gud, om denne Stads Huse og om Judas Kongers Huse, som ere slaaede ned formedelst Belejringsvoldene og formedelst Sværdet,
Oui, ainsi parle l’Eternel, Dieu d’Israël, au sujet des maisons de cette ville et des maisons des rois de Juda détruites par les machines de guerre et le glaive,
5 og om dem, som kom ind for at stride imod Kaldæerne og for at fylde op med døde Kroppe af Mennesker, hvilke jeg slog i min Vrede og i min Harme, og idet jeg skjulte mit Ansigt for denne Stad for al deres Ondskabs Skyld:
maisons d’où l’on est allé combattre les Chaldéens, de façon à les joncher de corps humains que j’ai frappés dans ma colère et mon indignation, après avoir détourné ma face de cette ville, si pleine de perversité:
6 Se, jeg vil lade dens Helbredelse og Lægedom tage til og læge dem, og jeg vil oplade dem en Rigdom af Fred og Sandhed.
Voici, j’apporterai à cette ville un remède efficace, la guérison, je rétablirai leur santé et leur ouvrirai une source abondante de paix et de vérité.
7 Og jeg vil omvende Judas Fangenskab og Israels Fangenskab, og jeg vil bygge dem som i Begyndelsen.
Je ramènerai les captifs de Juda et les captifs d’Israël et les installerai comme autrefois.
8 Og jeg vil rense dem fra al deres Misgerning, med hvilken de syndede imod mig, og forlade dem alle deres Misgerninger, med hvilke de have syndet imod mig, og med hvilke de have forbrudt sig imod mig.
Je les purifierai de toutes les fautes commises contre moi, je pardonnerai tous les péchés par lesquels ils se sont rendus coupables et infidèles à mon égard.
9 Og det skal være mig til et glædeligt Navn, til Lov og til Ære for alle Jordens Folkeslag, som høre alt det gode, jeg gør dem; og de skulle forfærdes og skælve over alt det gode og over al den Fred, som jeg vil give dem.
Et cette ville sera pour moi une gloire, une cause de joie, un honneur et un triomphe en face de toutes les nations de la terre, qui apprendront tout le bien dont je la comble, et seront saisies d’émoi et de crainte à la vue de tout ce bien-être et de cette pleine sécurité que je lui octroie.
10 Saa siger Herren: Endnu skal der paa dette Sted, om hvilket I sige: Det er øde, uden Folk og uden Fæ, i Judas Stæder og paa Jerusalems Gader, som ere ødelagte, uden Folk og uden Indbyggere og uden Fæ, høres
Ainsi parle l’Eternel: De nouveau on entendra dans ce lieu-ci qui, dites-vous, est ruiné, privé d’hommes et d’animaux, dans les villes de Juda et les rues de Jérusalem, désolées faute d’hommes, faute d’habitants et faute de bétail,
11 Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst, deres Røst, som sige: Takker den Herre Zebaoth, thi Herren er god, thi hans Miskundhed er evindelig, og deres, som bringe Takoffer til Herrens Hus; thi jeg vil omvende Landets Fangenskab som i Begyndelsen, sagde Herren.
on entendra des accents d’allégresse, des cris de joie, le chant du fiancé et le chant de la fiancée, la voix de ceux qui s’écrient: "Rendez hommage à l’Eternel-Cebaot, car l’Eternel est bon et sa grâce est immuable!" tout en apportant des offrandes au Temple du Seigneur, car je rétablirai les exilés de ce pays, comme ils y étaient jadis, dit l’Eternel.
12 Saa siger den Herre Zebaoth: Endnu skal der være paa dette Sted, som er øde uden Folk og uden Fæ, og i alle dets Stæder Bolig for Hyrder, som lade Hjorden hvile.
Ainsi parle l’Eternel-Cebaot: De nouveau, il y aura dans cette contrée qui est en ruines, privée aussi bien d’animaux que d’hommes, et dans toutes ses villes, des stations pour les bergers qui y feront gîter leurs troupeaux.
13 I Stæderne paa Bjerget, i Stæderne i Lavlandet og i Stæderne imod Sønden og i Benjamins Land og trindt omkring Jerusalem og i Judas Stæder skulle Hjordene endnu gaa forbi Tællerens Hænder, siger Herren.
Dans les villes de la montagne, dans les villes de la plaine, dans les villes du Midi, sur le territoire de Benjamin, aux alentours de Jérusalem et dans les villes de Juda, les brebis défileront de nouveau sous les regards pour être comptées, dit l’Eternel.
14 Se, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil stadfæste det gode Ord, hvilket jeg har talt til Israels Hus og om Judas Hus.
Voici, des jours vont venir, dit l’Eternel, où j’accomplirai la bonne promesse que j’ai faite à la maison d’Israël et à la maison de Juda.
15 I de Dage og paa den Tid vil jeg lade for David en Retfærdigheds Vækst opvokse; og han skal øve Ret og Retfærdighed paa Jorden.
En ces jours et à cette époque, je ferai sortir de David un rejeton juste, qui exercera le droit et la justice dans le pays.
16 I de Dage skal Juda frelses og Jerusalem bo tryggelig; og dette er Navnet, man skal give den: Herren vor Retfærdighed.
En ces jours, Juda sera libéré et Jérusalem vivra en sécurité, et voici le nom dont on la désignera: "l’Eternel est notre droit!"
17 Thi saa siger Herren: Der skal ikke fattes for David en Mand, som skal sidde paa Israels Hus's Trone.
Ainsi, en effet, parle l’Eternel: "Jamais il ne manquera à David un descendant pour s’asseoir sur le trône de la maison d’Israël.
18 Og der skal ikke fattes for Præsterne, Leviterne, en Mand til at staa for mit Ansigt, som skal ofre Brændoffer og antænde Madoffer og lave Slagtoffer alle Dagene.
De même, les prêtres-lévites ne cesseront d’avoir devant moi des descendants pour offrir des holocaustes, faire fumer des oblations et pourvoir aux sacrifices en tout temps."
19 Og Herrens Ord kom til Jeremias, saaledes:
La parole de l’Eternel fut adressée à Jérémie en ces termes:
20 Saa siger Herren: Dersom I kunne bryde min Pagt med Dagen og min Pagt med Natten, saa at der ikke bliver Dag og Nat, naar Tiden er:
"Ainsi parle le Seigneur: Si vous pouvez rompre mon pacte avec le jour et mon pacte avec la nuit, empêcher le jour et la nuit d’apparaître en leur temps,
21 Da skal ogsaa min Pagt med David, min Tjener, brydes, at han ikke skal have en Søn til at være Konge paa hans Trone, og med Leviterne, Præsterne, mine Tjenere.
alors aussi pourra être rompu mon pacte avec David, pour qu’il n’ait plus de fils occupant son trône, ainsi que mon pacte avec les lévites, les prêtres, mes ministres.
22 Thi ligesom Himmelens Hær ikke kan tælles og Havets Sand ikke maales, saaledes vil jeg formere Davids, min Tjeners, Sæd og Leviterne, som tjene mig.
L’Armée céleste ne saurait être dénombrée, ni mesuré le sable de la mer: ainsi je multiplierai la postérité de mon serviteur David et les lévites attachés à mon service."
23 Og Herrens Ord kom til Jeremias, saalunde:
La parole du Seigneur fut adressée à Jérémie en ces termes:
24 Har du ikke set, hvad dette Folk har talt, idet det siger: De to Slægter, som Herren havde udvalgt, dem har han forkastet? og de foragte mit Folk, saa at det ikke mere er et Folk for deres Ansigt.
"Ne vois-tu pas quels discours tiennent ces gens? Ils disent: Les deux familles que l’Eternel avait élues, il les a rejetées! De la sorte ils outragent mon peuple comme s’il avait cessé de former une nation à leurs yeux.
25 Saa siger Herren: Dersom jeg ikke har fastsat min Pagt med Dag og Nat, Himmelens og Jordens Skikke,
Ainsi parle le Seigneur: Si mon pacte avec le jour et la nuit pouvait ne plus subsister, si je cessais de fixer des lois au ciel et à la terre,
26 da vil jeg ogsaa forkaste Jakobs og Davids, min Tjeners, Sæd, saa at jeg ikke af hans Sæd tager dem, som skulle herske over Abrahams, Isaks og Jakobs Sæd; thi jeg vil omvende deres Fangenskab og forbarme mig over dem.
alors seulement je pourrais repousser la postérité de Jacob et de mon serviteur David, en n’y prenant pas de princes pour régner sur les enfants d’Abraham, d’Isaac et de Jacob, quand je les aurai ramenés de l’exil et pris en pitié."