Jeremias 33
1 Og Herrens Ord kom til Jeremias anden Gang, medens han endnu var indelukket i Fængselets Forgaard; det lød:
Jeremiah teh ramvengim thung thongim thung ao navah, ahni koe BAWIPA e lawk apâhni bout a pha.
2 Saa siger Herren, som gør det, Herren, som beslutter det, saa at han udfører det, Herren er hans Navn:
Hno kasakkung BAWIPA, kacakcalah ka sak e BAWIPA, a min teh BAWIPA doeh.
3 Raab til mig, og jeg vil svare dig, og jeg vil tilkendegive dig store og velforvarede Ting, som du ikke ved.
Na kaw haw, na pato han, hnokalen hoi hrolawk na panue boihoeh e na hmu sak han.
4 Thi saa siger Herren, Israels Gud, om denne Stads Huse og om Judas Kongers Huse, som ere slaaede ned formedelst Belejringsvoldene og formedelst Sværdet,
Isarel BAWIPA Cathut ni hete khopui dawk e imnaw hoi Judah siangpahrang imnaw tahloi hoi talai kacoum thung ringnae sak hanelah a kayei awh teh, a raphoe awh e kong dawk hettelah a dei.
5 og om dem, som kom ind for at stride imod Kaldæerne og for at fylde op med døde Kroppe af Mennesker, hvilke jeg slog i min Vrede og i min Harme, og idet jeg skjulte mit Ansigt for denne Stad for al deres Ondskabs Skyld:
Khaldean taminaw taran tuk hanlah a tho awh. Hatei ka lungkhueknae hoi ka lungkâannae ni ka thei e tamironaw hoi a onae hmuen dawk a kawi han.
6 Se, jeg vil lade dens Helbredelse og Lægedom tage til og læge dem, og jeg vil oplade dem en Rigdom af Fred og Sandhed.
Khenhaw! damnae hoi hawinae ka pha sak han, ka damsak vaiteh kacakpounge roumnae hoi lawkkatang hah ka kamnue sak han.
7 Og jeg vil omvende Judas Fangenskab og Israels Fangenskab, og jeg vil bygge dem som i Begyndelsen.
Judah nuencang hoi Isarel nuencang hah ka thung pouh han, ahmaloe pasuek e patetlah bout kangdue sak han.
8 Og jeg vil rense dem fra al deres Misgerning, med hvilken de syndede imod mig, og forlade dem alle deres Misgerninger, med hvilke de have syndet imod mig, og med hvilke de have forbrudt sig imod mig.
Kai taranlahoi a sak awh e sak payonnae naw thung hoi kathoung sak han, a sak awh e payonnae hoi kâtapoenae naw pueng ka ngaithoum han.
9 Og det skal være mig til et glædeligt Navn, til Lov og til Ære for alle Jordens Folkeslag, som høre alt det gode, jeg gør dem; og de skulle forfærdes og skælve over alt det gode og over al den Fred, som jeg vil give dem.
Hahoi, hete khopui heh talai van e miphunnaw pueng ahnimouh hanlah hawinae ka sak e kahmawtnaw e hmalah, kai hanlah nawmnae hoi pholennae hoi bawilennae lah ao awh vaiteh hawinae hoi roumnae ahnimouh lathueng ka phasak e naw pueng taki laihoi a pâyaw awh han.
10 Saa siger Herren: Endnu skal der paa dette Sted, om hvilket I sige: Det er øde, uden Folk og uden Fæ, i Judas Stæder og paa Jerusalems Gader, som ere ødelagte, uden Folk og uden Indbyggere og uden Fæ, høres
BAWIPA ni hettelah a dei, hete hmuen, Judah khopui patenghai tami hoi saring awm laipalah kingdi e hoi Jerusalem lamthungnaw dawk hai tami hoi saring kho kasaknaw awm laipalah he a rawk toe, telah ati awh dawkvah.
11 Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst, deres Røst, som sige: Takker den Herre Zebaoth, thi Herren er god, thi hans Miskundhed er evindelig, og deres, som bringe Takoffer til Herrens Hus; thi jeg vil omvende Landets Fangenskab som i Begyndelsen, sagde Herren.
Konawmnae lawk, oe, yu kâpaluen e pawlawk hoi ransahu BAWIPA koe lunghawilawk dei awh. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA teh ahawi, lungmanae teh yungyoe a kangning ka tet e lawk hoi BAWIPA im dawk lunghawilawkdeinae thuengnae kathokhainaw e lawk hah bout ka thai han toe, telah BAWIPA ni a dei.
12 Saa siger den Herre Zebaoth: Endnu skal der være paa dette Sted, som er øde uden Folk og uden Fæ, og i alle dets Stæder Bolig for Hyrder, som lade Hjorden hvile.
Ransahu BAWIPA ni hettelah a dei, hete hmuen tami hoi saring ao hoeh totouh kingdi e hoi a khopui pueng dawkvah, tuhu ka ring e tukhoumnaw khosaknae bout ao han.
13 I Stæderne paa Bjerget, i Stæderne i Lavlandet og i Stæderne imod Sønden og i Benjamins Land og trindt omkring Jerusalem og i Judas Stæder skulle Hjordene endnu gaa forbi Tællerens Hænder, siger Herren.
Mon dawk e khopuinaw hoi tanghling dawk e khopuinaw dawk, a ka lae khopui hoi Benjamin ram, Jerusalem tengpamnaw hoi Judah khopuinaw, ahnimouh ka parei e kut rahim vah tunaw a khoum awh han, telah BAWIPA ni a dei.
14 Se, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil stadfæste det gode Ord, hvilket jeg har talt til Israels Hus og om Judas Hus.
Khenhaw! atueng kuep tawmlei toe, telah BAWIPA ni a dei. Isarel imthung hoi Judah imthung dawk kahawi e lawk ka dei e hah ka kuepsak han.
15 I de Dage og paa den Tid vil jeg lade for David en Retfærdigheds Vækst opvokse; og han skal øve Ret og Retfærdighed paa Jorden.
Hatnae hnin hoi tueng dawk lannae ka dawn e a hna kanawca e hah Judah taminaw koe hoi ka tâcosak han, hote ram dawk kalancalah lawkceng han.
16 I de Dage skal Juda frelses og Jerusalem bo tryggelig; og dette er Navnet, man skal give den: Herren vor Retfærdighed.
Hote hnin dawk Judah teh rungngang lah ao vaiteh Jerusalem teh karoumcalah ao han. Hote BAWIPA teh lannae BAWIPA (Jehovah Tsikkenu) tie a min lah ao.
17 Thi saa siger Herren: Der skal ikke fattes for David en Mand, som skal sidde paa Israels Hus's Trone.
Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni hottelah a dei, Devit ni Isarel imthung bawitungkhung dawk ka tahung hane vout mahoeh.
18 Og der skal ikke fattes for Præsterne, Leviterne, en Mand til at staa for mit Ansigt, som skal ofre Brændoffer og antænde Madoffer og lave Slagtoffer alle Dagene.
Vaihma Levih miphun ni hai ka hmalah sathei thuengnae poe hane hoi canei poe hane, thuengnae pou sak hanlah tami vout mahoeh, telah ati.
19 Og Herrens Ord kom til Jeremias, saaledes:
BAWIPA e lawk Jeremiah koe a pha.
20 Saa siger Herren: Dersom I kunne bryde min Pagt med Dagen og min Pagt med Natten, saa at der ikke bliver Dag og Nat, naar Tiden er:
BAWIPA ni hettelah a dei, kaie kanîthun lawkkam hoi tangmin lawkkam na raphoe thai awh teh kanîthun hoi tangmin ao hoeh nahan la na sak thai awh pawiteh,
21 Da skal ogsaa min Pagt med David, min Tjener, brydes, at han ikke skal have en Søn til at være Konge paa hans Trone, og med Leviterne, Præsterne, mine Tjenere.
Ka thaw ka tawk e Devit koe, ka lawkkam hai a bawitungkhung dawk ka tahung han e capa a tawn hoeh nahanlah raphoe lah ao van han. Levih tami vaihma hoi ka thaw katawknaw koe hai,
22 Thi ligesom Himmelens Hær ikke kan tælles og Havets Sand ikke maales, saaledes vil jeg formere Davids, min Tjeners, Sæd og Leviterne, som tjene mig.
kalvan kaawm e touklek thai hoeh e hoi talî thung e sadi touklek thai hoeh e patetlah, ka thaw ka tawk e Devit catoun hoi Levih miphun thaw kakawknaw hah ka pung sak han telah ati.
23 Og Herrens Ord kom til Jeremias, saalunde:
Hothloilah, BAWIPA e lawk Jeremiah koe a pha teh,
24 Har du ikke set, hvad dette Folk har talt, idet det siger: De to Slægter, som Herren havde udvalgt, dem har han forkastet? og de foragte mit Folk, saa at det ikke mere er et Folk for deres Ansigt.
imthung kahni touh BAWIPA ni a rawi e hah a raphoe, telah hete taminaw ni a dei awh e hah na pouk boimaw, ahnimouh mithmu vah miphun ti han kamcu hoeh totouh a hnephnap awh.
25 Saa siger Herren: Dersom jeg ikke har fastsat min Pagt med Dag og Nat, Himmelens og Jordens Skikke,
BAWIPA ni hettelah a dei, kanîthun hoi tangmin lawkkam teh awm hoehpawiteh, talai hoi kalvan coungnae naw ka pouk hoeh pawiteh,
26 da vil jeg ogsaa forkaste Jakobs og Davids, min Tjeners, Sæd, saa at jeg ikke af hans Sæd tager dem, som skulle herske over Abrahams, Isaks og Jakobs Sæd; thi jeg vil omvende deres Fangenskab og forbarme mig over dem.
Jakop capanaw hoi ka thaw ka tawk e Devit catounnaw hah ka raphoe han. Abraham, Isak hoi Jakop catounnaw lathueng vah lawkceng hanlah a catounnaw hah ka rawi vaiteh ka lah han. Bangkongtetpawiteh, ahnimouh nuencang kâthungsak teh a lathueng vah pahrennae ka tawn han, telah ati.
