< Jeremias 33 >

1 Og Herrens Ord kom til Jeremias anden Gang, medens han endnu var indelukket i Fængselets Forgaard; det lød:
BOEIPA ol tah Jeremiah taengah a pabae la pawk. Te vaengah amah te thongim vongup ah a khoh pueng.
2 Saa siger Herren, som gør det, Herren, som beslutter det, saa at han udfører det, Herren er hans Navn:
BOEIPA loh he a thui. BOEIPA loh hno a saii tih cikngae sak ham a hlinsai. A ming he BOEIPA ni.
3 Raab til mig, og jeg vil svare dig, og jeg vil tilkendegive dig store og velforvarede Ting, som du ikke ved.
Kai he n'khue lamtah nang kan doo bitni. Nang taengah a len neh a cakrhuet la na ming pawt te khaw ka puen bitni.
4 Thi saa siger Herren, Israels Gud, om denne Stads Huse og om Judas Kongers Huse, som ere slaaede ned formedelst Belejringsvoldene og formedelst Sværdet,
Israel Pathen BOEIPA loh tanglung neh cunghang dongah a voeih he khopuei kah im kawng neh Judah manghai im kawng he khaw a thui.
5 og om dem, som kom ind for at stride imod Kaldæerne og for at fylde op med døde Kroppe af Mennesker, hvilke jeg slog i min Vrede og i min Harme, og idet jeg skjulte mit Ansigt for denne Stad for al deres Ondskabs Skyld:
Khalden te vathoh thil ham neh hlang rhok te amih hah sak ham ha pawk coeng. Ka thintoek neh ka kosi ah ka ngawn ni. Amih kah boethae cungkuem ah he khopuei lamloh ka maelhmai ka thuh ni.
6 Se, jeg vil lade dens Helbredelse og Lægedom tage til og læge dem, og jeg vil oplade dem en Rigdom af Fred og Sandhed.
A taengah sadingnah neh hoeihnah ka khuen coeng he. Te dongah amih te ka hoeih sak vetih ngaimongnah neh oltak khobuhnah te amih taengah ka poelyoe sak ni.
7 Og jeg vil omvende Judas Fangenskab og Israels Fangenskab, og jeg vil bygge dem som i Begyndelsen.
Judah thongtla rhoek neh Israel thongtla rhoek te ka mael puei vetih amih te lamhma kah bangla ka thoh ni.
8 Og jeg vil rense dem fra al deres Misgerning, med hvilken de syndede imod mig, og forlade dem alle deres Misgerninger, med hvilke de have syndet imod mig, og med hvilke de have forbrudt sig imod mig.
Amih kathaesainah cungkuem lamloh amih te ka caihcil ni. Kai soah tholh uh cakhaw amih kathaesainah boeih te boeih khodawk ka ngai ni. Kai taengah tholh uh tih kai taengah boekoek uh cakhaw.
9 Og det skal være mig til et glædeligt Navn, til Lov og til Ære for alle Jordens Folkeslag, som høre alt det gode, jeg gør dem; og de skulle forfærdes og skælve over alt det gode og over al den Fred, som jeg vil give dem.
Kamah taengah omngaihnah ming, koehnah la, diklai namtom boeih taengah boeimang la om ni. Amih ham hnothen ka saii boeih te a yaak uh coeng. Te dongah anih ham ka saii hnothen cungkuem neh ngaimongnah cungkuem dongah birhih uh vetih tlai uh ni.
10 Saa siger Herren: Endnu skal der paa dette Sted, om hvilket I sige: Det er øde, uden Folk og uden Fæ, i Judas Stæder og paa Jerusalems Gader, som ere ødelagte, uden Folk og uden Indbyggere og uden Fæ, høres
BOEIPA loh he ni a thui, he hmuen ah koep a yaak bitni. Nangmih te, “A kaksap la, Judah khopuei ah hlang om pawt tih rhamsa om pawh, Jerusalem vongvoel ah pong coeng, hlang om pawh, khosa om pawh, rhamsa khaw om pawh,” a ti lah ko.
11 Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst, deres Røst, som sige: Takker den Herre Zebaoth, thi Herren er god, thi hans Miskundhed er evindelig, og deres, som bringe Takoffer til Herrens Hus; thi jeg vil omvende Landets Fangenskab som i Begyndelsen, sagde Herren.
'''Omngaihnah ol neh kohoenah ol, yulokung ol neh vasakung ol, BOEIPA im kah uemonah aka pawk puei rhoek, a sitlohnah kumhal ham neh BOEIPA a then dongah caempuei BOEIPA te uem uh,’ a ti ol neh lum bitni. Khohmuen thongtla te hnukbuet kah bangla ka mael puei,” tila BOEIPA loh a thui.
12 Saa siger den Herre Zebaoth: Endnu skal der være paa dette Sted, som er øde uden Folk og uden Fæ, og i alle dets Stæder Bolig for Hyrder, som lade Hjorden hvile.
Caempuei BOEIPA loh he ni a thui. Hlang neh rhamsa neh om pawt cakhaw a khopuei boeih kah boiva aka dawn kah tolkhoeng ah aka kol boiva neh a kaksap la he hmuen ah koep om bitni.
13 I Stæderne paa Bjerget, i Stæderne i Lavlandet og i Stæderne imod Sønden og i Benjamins Land og trindt omkring Jerusalem og i Judas Stæder skulle Hjordene endnu gaa forbi Tællerens Hænder, siger Herren.
“Tlang kah khopuei ah, kolrhawk khopuei ah khaw, tuithim khopuei ah, Benjamin khohmuen ah, Jerusalem kaepvai ah, Judah khopuei rhoek ah khaw, boiva he aka tae kah kut dongah koep pongpa ni,” tila BOEIPA loh a thui.
14 Se, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil stadfæste det gode Ord, hvilket jeg har talt til Israels Hus og om Judas Hus.
BOEIPA kah olphong khohnin ha pawk coeng he. Israel imkhui neh Judah imkhui taengah ol then ka thui te ka thoeng sak ni.
15 I de Dage og paa den Tid vil jeg lade for David en Retfærdigheds Vækst opvokse; og han skal øve Ret og Retfærdighed paa Jorden.
Te khohnin neh a tue vaengah David kah duengnah a dawn te ka duei sak vetih khohmuen ah tiktamnah neh duengnah a saii ni.
16 I de Dage skal Juda frelses og Jerusalem bo tryggelig; og dette er Navnet, man skal give den: Herren vor Retfærdighed.
Te khohnin ah Judah te daem vetih Jerusalem khaw ngaikhuek la om ni. Te te mamih kah duengnah BOEIPA la a khue ni.
17 Thi saa siger Herren: Der skal ikke fattes for David en Mand, som skal sidde paa Israels Hus's Trone.
Te dongah BOEIPA loh,” Israel im kah ngolkhoel dongah aka ngol David kah hlang pat mahpawh,” a ti.
18 Og der skal ikke fattes for Præsterne, Leviterne, en Mand til at staa for mit Ansigt, som skal ofre Brændoffer og antænde Madoffer og lave Slagtoffer alle Dagene.
Ka mikhmuh kah Levi khosoih rhoek ham khaw hlang he pat mahpawh. Hmueihhlutnah aka khuen neh khocang aka phum khaw hnin takuem ah hmueih a khueh uh ni.
19 Og Herrens Ord kom til Jeremias, saaledes:
Te phoeiah BOEIPA ol he Jeremiah taengla koep ha pawk tih,
20 Saa siger Herren: Dersom I kunne bryde min Pagt med Dagen og min Pagt med Natten, saa at der ikke bliver Dag og Nat, naar Tiden er:
“BOEIPA loh he ni a thui. Khothaih kah ka paipi neh khoyin kah ka paipi he na phae koinih amah tue vaengkah khoyin neh khothaih ah thoeng tangloeng mahpawt nim?
21 Da skal ogsaa min Pagt med David, min Tjener, brydes, at han ikke skal have en Søn til at være Konge paa hans Trone, og med Leviterne, Præsterne, mine Tjenere.
Ka sal David taengkah ka paipi he khaw a taengah aka om tih a ngolkhoel dongah aka manghai a ca rhoek lamloh, kai aka khut Levi khosoih rhoek taeng lamloh pat mahpawh.
22 Thi ligesom Himmelens Hær ikke kan tælles og Havets Sand ikke maales, saaledes vil jeg formere Davids, min Tjeners, Sæd og Leviterne, som tjene mig.
Vaan kah caempuei te tae lek pawt tih tuipuei laivin he a loeng lek moenih. Ka sal David kah tiingan neh kai aka khut Levi rhoek he khaw ka ping sak van ni,” a ti.
23 Og Herrens Ord kom til Jeremias, saalunde:
BOEIPA ol he Jeremiah taengla koep ha pawk tih,
24 Har du ikke set, hvad dette Folk har talt, idet det siger: De to Slægter, som Herren havde udvalgt, dem har han forkastet? og de foragte mit Folk, saa at det ikke mere er et Folk for deres Ansigt.
“He pilnam he balae ti khaw hmu uh pawt nim? A thui vaengah tah, 'BOEIPA loh amih huiko panit te a coelh dae koep a hnawt,’ a ti uh. Amih mikhmuh kah namtom aka om lamloh ka pilnam te a tlaitlaek uh,” a ti.
25 Saa siger Herren: Dersom jeg ikke har fastsat min Pagt med Dag og Nat, Himmelens og Jordens Skikke,
BOEIPA loh he ni a thui. Khoyin neh khothaih kah ka paipi pawt koinih vaan neh diklai kah khosing khaw ka khueh mahpawh.
26 da vil jeg ogsaa forkaste Jakobs og Davids, min Tjeners, Sæd, saa at jeg ikke af hans Sæd tager dem, som skulle herske over Abrahams, Isaks og Jakobs Sæd; thi jeg vil omvende deres Fangenskab og forbarme mig over dem.
Abraham, Isaak neh Jakob kah tiingan aka taemrhai ham Jakob kah tiingan neh ka sal David kah a tiingan lamloh tuek te khaw ka paa ni. Amih khuikah thongtla te ka mael rhoe ka mael puei vetih amih te ka haidam pueng ni.

< Jeremias 33 >