Jeremias 31

1 Paa den Tid, siger Herren, vil jeg være alle Israels Slægters Gud, og de skulle være mit Folk.

LEUM GOD El fahk, “Pacl se ac tuku ke nga ac fah God lun sruf nukewa lun Israel, ac elos ac fah mwet luk.

2 Saa siger Herren: Et Folk, som er overblevet fra Sværd, har fundet Naade i Ørken; jeg gaar hen for at skaffe Israel Hvile.

In acn mwesis nga tuh akkalemye pakomuta luk nu selos su painmoulla. Ke pacl se mwet Israel elos kena mongla,

3 Herren har ladet sig se for mig fra det fjerne: Jeg har elsket dig med en evig Kærlighed, derfor har jeg bevaret dig Miskundhed.

nga sikyang nu selos liki acn loessula. Mwet Israel, nga nuna lungse kowos oemeet me, ouinge nga srakna fahkak lungse kawil luk nu suwos.

4 Endnu vil jeg opbygge dig, og du skal bygges, du Israels Jomfru! endnu skal du pryde dig med Pauker og gaa ud i de legendes Dans.

Nga fah sifilpa musaikowosyak, na kowos ac sifilpa srukak tambourine nutuwos, ac onsrosro ke engan.

5 Endnu skal du plante Vingaarde paa Samarias Bjerge; de, som plante, skulle plante dem og tage dem i Brug.

Kowos ac sifilpa yok ima in grape fin inging Samaria, ac elos su yukwiya fah kang fahko kac.

6 Thi der kommer en Dag, da Vægtere paa Efraims Bjerg skulle raabe: Staar op, og lader os gaa op til Zion, til Herren vor Gud.

Aok, pacl se ac tuku ke mwet san uh ac wowoyak fin inging Ephraim ac fahk, ‘Fahsru, kut utyak som nu Zion, nu yurin LEUM GOD lasr.’”

7 Thi saa siger Herren: Fryder eder over Jakob med Glæde, og jubler over det første af Folkene, lader det høres, priser og siger: Herre, frels dit Folk, det overblevne af Israel.

LEUM GOD El fahk, “On ac insewowo ke mwet Israel, Mutunfacl se su yohk ac pwengpeng inmasrlon mutunfaclu. Alullul ke on in kaksak lowos ac fahk, ‘LEUM GOD El molela mwet lal; El loangelos nukewa su painmoulla.’

8 Se, jeg fører dem fra Nordenland og vil samle dem fra det yderste af Jorden; iblandt dem skal der være blinde og halte, frugtsommelige og fødende til Hobe; de skulle komme hid tilbage som en stor Forsamling.

Nga fah usalosme liki acn epang, Ac eisaloseni liki saflaiyen faclu. Mwet kun ac mwet ul fah welulos tuku — Mutan pitutu ac elos su apkuran in isusla. Elos ac foloko tuh na sie mutunfacl lulap.

9 De skulle komme med Graad, og under deres ydmyge Bønner vil jeg føre dem frem; jeg vil lede dem til Vandbække paa en jævn Vej, hvor de ikke skulle støde sig; thi jeg er bleven Israels Fader, og Efraim, han er min førstefødte Søn.

Mwet luk fah tung ke elos foloko, Elos ac pre ke nga pwanulosme. Nga ac kololos nu ke infacl srisrik Fin soko inkanek fwel, yen elos fah tia tukulkul we. Nga oana sie papa nu sin Israel, Ac Ephraim pa wen se ma matu oemeet nutik.”

10 Hører, I Hedninger I Herrens Ord og kundgører det paa Øerne i det fjerne og siger: Den, som adspredte Israel, skal samle det og bevare det som en Hyrde sin Hjord.

LEUM GOD El fahk, “Kowos mutanfahl uh, lohngyu Ac sulkakin kas luk nwe yen loessula. Nga tuh akfahsryelik mwet luk, tusruktu nga ac sifil eisaloseni Ac liyalosyang oana sie mwet sropo su liyaung un kosro natul.

11 Thi Herren har løskøbt Jakob og igenløst ham af dens Haand, som var stærkere end han.

Nga aksukosokyela mwet Israel, Ac molelosla liki sie mutunfacl kulana.

12 Og de skulle komme og synge med Fryd paa Zions Høj og strømme til Herrens gode Gaver, til Korn og til Most og til Olie og til unge Faar og Øksne; og deres Sjæl skal være som en vandrig Have, og de skulle ikke herefter bedrøves mere.

Elos ac tuku ac on ke engan Fineol Zion, Ac arulana insewowo ke mwe kite luk inge: Wheat, ac wain, ac oil in olive, Oayapa sheep ac cow. Moul lalos ac fah oana sie ima ma aksroksrokyeyuk wo; Ma nukewa elos enenu ac fah itukyang nu selos.

13 Da skal en Jomfru glæde sig i Dans, og unge og gamle til Hobe; og jeg vil vende deres Sorg til Glæde og trøste dem og glæde dem efter deres Bedrøvelse.

Na mutan fusr fah tacn ac engan, Ac mukul fusr ac mukul matu ac fah insewowo. Nga fah akwoyalos ac ekulla sasao lalos nu ke insewowo, Ac asor lalos nu ke engan.

14 Og jeg vil vederkvæge Præsternes Sjæl med det fede, og mit Folk, de skulle mættes med mine Gaver, siger Herren.

Nga fah akkihpye mwet tol ke mwe mongo na yuyu, Ac akfalye enenu nukewa lun mwet luk. Nga, LEUM GOD, pa fahk ma inge.”

15 Saa siger Herren: Der er hørt en Røst i Rama, en Klage, en bitter Graad, Rakel græder over sine Børn; hun vægrer sig ved at lade sig trøste over sine Børn, thi de ere ikke mere til.

LEUM GOD El fahk, “Sie pusra lohngyuk Ramah me, Pusren tung na upa. Rachel el tungi tulik natul. Elos wanginla, Ac el tia lungse in akwoyeyuk el.

16 Saa siger Herren: Hold din Røst fra Graad og dine Øjne fra Taarer; thi der er Løn for dit Arbejde, siger Herren; og de skulle komme tilbage fra Fjendens Land.

Nimet tung. Eela sroninmotom. Kom ac fah eis lacnen orekma nukewa Ma kom oru nu sin tulik nutum an. Elos ac foloko liki facl sin mwet lokoalok lalos.

17 Og der er Haab for din sidste Tid, siger Herren; og Børnene skulle komme igen til deres Landemærker.

Oasr mwe finsrak lom nu ke pacl fahsru; Tulik nutum ac foloko nu yen selos. Nga, LEUM GOD, pa fahk ma inge.

18 Jeg har hørt Efraim ynkeligt klage: Du har tugtet mig, og jeg er tugtet som en Kalv, der ikke er tæmmet; omvend mig, og jeg vil omvende mig; thi du er Herren min Gud.

“Nga lohng ke mwet Israel elos fahk ke asor lun insialos, ‘LEUM GOD, kut oana kosro lemnak ma soenna akmunayeyuk. Tusruktu kom luti kut in akos. Folokinkutwot. Kut akola in folok nu yurum, LEUM GOD lasr.

19 Thi efter at jeg havde vendt mig bort, angrede jeg det, og efter at jeg var kommen til at erkende det, slog jeg mig paa Hoften; jeg var beskæmmet og skammede mig, thi jeg maatte bære min Ungdoms Skændsel.

Kut tuh forla liki kom, A tia paht na kut kena folokot nu yurum. Tukun kom kai kut Kut suwoli ke asor lulap. Kut mwekinla ac tonongla Mweyen kut oru ma koluk ke pacl in fusr lasr!’

20 Er da Efraim mig en dyrebar Søn? eller er han mit Yndlingsbarn? thi saa ofte jeg end har talt imod ham, kommer jeg ham dog endnu flittigt i Hu; derfor bruser mit Indre for ham, jeg vil forbarme mig over ham, siger Herren.

“Israel, kom wen saoklana nutik, Tulik se su nga kuloi. Pacl nukewa nga fahk inem uh Nga asor yohk keim. Nga arulana nunkekom; Ac pakomutom na pwaye.

21 Oprejs dig Vejvisere, sæt dig Mærkestene, agt vel paa Stien, den Vej, ad hvilken du gik bort; vend tilbage, du Israels Jomfru, vend tilbage til disse dine Steder.

Tulokunak kutu akul in akilenya inkanek. Sifilpa konauk innek ma kowos tuh ut we som. Foloko, mwet Israel, Fahsru nu yen suwos, nu ke siti srisrik ma kowos tuh som liki.

22 Hvor længe vil du fare omkring, du frafaldne Datter; thi Herren skaber nyt paa Jorden: Kvinde skal omgive Manden.

Kowos su sululalfongi, kowos ac nikinkowosla nwe ngac? Nga orala sie lumah sasu, sie liki ma meet ah, Ekla na yohk se, oana ke sie mutan fin loango sie mukul.”

23 Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Endnu skulle de sige dette Ord i Judas Land og i hans Stæder, naar jeg omvender deres Fangenskab: Herren velsigne dig, du Retfærdigheds Bolig! du hellige Bjerg!

LEUM GOD Kulana, God lun Israel, El fahk, “Ke nga ac folokunla mwet uh nu in facl selos, elos ac sifilpa fahk in facl Judah ac siti nukewa we mu, ‘Lela LEUM GOD Elan akinsewowoye eol mutal lun Jerusalem, Acn mutal yen El muta we.’

24 Og Juda og alle hans Stæder skulle bo derudi til Hobe, de, som dyrke Ageren, og de, som drage om med Hjorden.

Mwet uh ac fah muta Judah ac in siti nukewa we, na ac fah oasr mwet ima, ac mwet shepherd wi un kosro natulos.

25 Thi jeg vederkvæger den trætte Sjæl og mætter hver vansmægtet Sjæl.

Nga ac fah akkeyalos su totola, ac sang mwe mongo nu selos su munasla.

26 Derfor vaagnede jeg op og saa, og min Søvn var mig sød.

Ouinge mwet uh fah fahk, ‘Nga motulla ac ke nga ngutalik monuk arulana kui.’

27 Se, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil besaa Israels Hus og Judas Hus med en Sæd af Folk og med en Sæd af Kvæg.

“Nga, LEUM GOD, fahk mu pacl se ac tuku ke nga fah akpusyelik pisen mwet ac kosro natulos in facl Israel ac Judah.

28 Og det skal ske, at ligesom jeg var aarvaagen over dem til at oprykke og til at nedrive og til at nedbryde og til at ødelægge og til at handle ilde med dem: Saaledes vil jeg være aarvaagen over dem til at bygge og til at plante, siger Herren.

Na oana ke nga tuh oaru in fusak, amakinya, topkakunla, kunausla, ac fukulya, in pacl fahsru nga fah oayapa oaru in yokwalosi ac in musaelosyak.

29 I de Dage skulle de ikke mere sige: Fædrene aade sure Druer, og Børnenes Tænder bleve ømme;

Ke pacl sac summa, mwet uh ac tia sifilpa fahk kas se inge: ‘Papa ac nina kangla grape mukol, A tulik uh isla wihselos.’

30 men enhver skal dø for sin egen Misgernings Skyld, hvert Menneske, som æder de sure Druer, hans Tænder skulle blive ømme.

A ac fah ouinge: kutena su kang grape mukol, wihsel sifacna fah isla. Ac kais sie mwet fah misa ke sripen koluk lal sifacna.”

31 Se, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil slutte en ny Pagt med Israels Hus og med Judas Hus;

LEUM GOD El fahk, “Pacl se ac tuku ke nga fah oakiya sie wuleang sasu yurin mwet Israel ac yurin mwet Judah.

32 ikke efter den Pagt, som jeg sluttede med deres Fædre, der jeg tog dem ved Haanden for at udføre dem af Ægyptens Land, hvilken Pagt med mig de brøde, endskønt jeg var deres Ægtemand, siger Herren;

Ac fah tia oana wuleang matu su nga tuh orala yurin mwet matu lalos pacl se nga tuh sruokya paolos ac kololosme liki Egypt. Nga finne oana sie mukul tuma nu selos, a elos tuh tiana liyaung wuleang sac.

33 men dette er Pagten, som jeg vil slutte med Israels Hus, efter disse Dage, siger Herren: Jeg giver min Lov i deres Indre og skriver den i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.

Wuleang sasu se su nga ac oru yurin mwet Israel fah ouinge: Nga fah likiya ma sap luk in elos, ac simusla insialos. Nga fah God lalos, ac elos fah mwet luk.

34 Og de skulle ikke mere lære nogen sin Næste eller nogen sin Broder, sigende: Kender Herren; thi de skulle alle kende mig, baade de smaa og de store iblandt dem, siger Herren; thi jeg vil forlade dem deres Skyld og ikke ydermere komme deres Synd i Hu.

Wangin selos ac fah enenu in luti mwet in facl sel in etu ke LEUM GOD mweyen mwet nukewa fah eteyu, mutawauk yurin mwet su arulana pusisel nwe ke elos su fulatlana. Nga fah nunak munas ke ma koluk lalos, ac nga fah tia sifil esam ma sutuu lalos. Nga, LEUM GOD, pa fahk ma inge.”

35 Saa siger Herren, som sætter Solen til Lys om Dagen, Maanens og Stjernernes Love til Lys om Natten, han, som oprører Havet, at dets Bølger bruse, Herre Zebaoth er hans Navn:

LEUM GOD pa sang tuh faht in kalem ke len, Ac malem ac itu in kalem ke fong. El pa purakak noa in meoa uh in ngirngir. Inel pa LEUM GOD Kulana.

36 Dersom disse Love vige for mit Ansigt, siger Herren, da skal og Israels Sæd ophøre med at være et Folk for mit Ansigt alle Dage.

Ke sripen oakwuk inge nukewa ac tia wanginla, Ouinge El wulela mu mutunfacl Israel ac fah tia wanginla.

37 Saa siger Herren: Dersom Himlene heroventil kunne maales, og Jordens Grundvold hernedentil kan udforskes, saa vil jeg og forkaste al Israels Sæd for alt det, som de have gjort, siger Herren.

Oana ke koflana srikasrak uh acn lucng inkusrao, Ac koflana tuniyuk acn loallana ke pwelung lun faclu, Ouinge nga fah tia sisla mwet Israel Elos finne orekma koluk. LEUM GOD pa fahk ma inge.

38 Se, de Dage komme, siger Herren, da Staden skal bygges for Herren, fra Hananeels Taarn indtil Hjørneporten.

LEUM GOD El fahk, “Pacl se ac tuku ke acn nukewa in Jerusalem ac fah musaiyukla tuh in siti sik, liki Tower Hananel layen roto, nwe ke Mutunpot Sruwasrik.

39 Og over for den skal Maalesnoren gaa videre over Garebs Høj og vende sig om imod Goat.

Na masrol uh ac fahla liki Mutunpot Sruwasrik suwoslana nu ke eol Gareb, na kuhfla nu Goah.

40 Og den hele Dal med Aadslerne og Asken og alle Markerne indtil Kedrons Bæk, indtil Hesteportens Hjørne imod Østen skal være Herren en Helligdom; den skal ikke forstyrres og ikke nedbrydes mere evindelig.

Infahlfal sac nufon yen mwet misa pukpuk we ac acn in sisi kutkut, wi ima nukewa lucng liki Infacl Kidron fahla nwe ke Mutunpot Horse nu kutulap, ac fah acn mutal nu sik. Mwet lokoalok ac fah tia sifilpa utyak ac sruokya siti se inge ku kunausla.”