Jeremias 31
1 Paa den Tid, siger Herren, vil jeg være alle Israels Slægters Gud, og de skulle være mit Folk.
Jehova Nyasaye nowacho e kindeno niya, “Anabed Nyasach dhout Israel duto, kendo ginibed joga.”
2 Saa siger Herren: Et Folk, som er overblevet fra Sværd, har fundet Naade i Ørken; jeg gaar hen for at skaffe Israel Hvile.
Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: “Jogo motony e ligangla noyud ngʼwono e piny motimo ongoro; anabi mondo ami Israel yweyo.”
3 Herren har ladet sig se for mig fra det fjerne: Jeg har elsket dig med en evig Kærlighed, derfor har jeg bevaret dig Miskundhed.
Jehova Nyasaye nofwenyorenwa chon, kawacho niya: “Aseherou gihera manyaka chiengʼ; aseomou gihera mar ngʼwono.
4 Endnu vil jeg opbygge dig, og du skal bygges, du Israels Jomfru! endnu skal du pryde dig med Pauker og gaa ud i de legendes Dans.
Anageru kendo to bende enogeru, yaye Israel ma nyako ngili. Bende unugo nyiduongeu kendo, mi udhi oko ma umiel gi ilo.
5 Endnu skal du plante Vingaarde paa Samarias Bjerge; de, som plante, skulle plante dem og tage dem i Brug.
Bende unupidh mzabibu e gode matindo mag Samaria; jopur nopidhgi, kendo ginibed mamor gi olembegi.
6 Thi der kommer en Dag, da Vægtere paa Efraims Bjerg skulle raabe: Staar op, og lader os gaa op til Zion, til Herren vor Gud.
Odiechiengʼ moro nobedie ma jorit noywagi e gode matindo mag Efraim niya, ‘Biuru wadhi Sayun, ir Jehova Nyasaye ma Nyasachwa.’”
7 Thi saa siger Herren: Fryder eder over Jakob med Glæde, og jubler over det første af Folkene, lader det høres, priser og siger: Herre, frels dit Folk, det overblevne af Israel.
Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: “Wer gi ilo ne Jakobo; kog matek ne jotelo madongo mag ogendini. Onego pak magu owinjre, kendo uwachi niya, ‘Yaye Jehova Nyasaye, res jogi, jo-Israel mane otony.’
8 Se, jeg fører dem fra Nordenland og vil samle dem fra det yderste af Jorden; iblandt dem skal der være blinde og halte, frugtsommelige og fødende til Hobe; de skulle komme hid tilbage som en stor Forsamling.
Ne, anakelgi ka gia e piny man yo nyandwat, kendo achokgi ka gia e tungʼ piny ka tungʼ piny duto. Dhano ma galamoro nodwogi motingʼo muofni kod rongʼonde, mine ma yach kod mamuoch kayo.
9 De skulle komme med Graad, og under deres ydmyge Bønner vil jeg føre dem frem; jeg vil lede dem til Vandbække paa en jævn Vej, hvor de ikke skulle støde sig; thi jeg er bleven Israels Fader, og Efraim, han er min førstefødte Søn.
Giniduogi ka giywak; gini lem sa ma aduogogi. Anatelnegi e bath aore man-gi pi, e kuonde mopie ma ok ginichwanyre, nikech an wuon Israel, kendo Efraim e wuoda makayo.
10 Hører, I Hedninger I Herrens Ord og kundgører det paa Øerne i det fjerne og siger: Den, som adspredte Israel, skal samle det og bevare det som en Hyrde sin Hjord.
“Winjuru wach Jehova Nyasaye, yaye ogendini, kendo landeuru e kuonde maboyo manie dho nembe: ‘Ngʼama nokeyo jo-Israel nochokgi, kendo enorit rombe kaka jakwath.’
11 Thi Herren har løskøbt Jakob og igenløst ham af dens Haand, som var stærkere end han.
Nimar Jehova Nyasaye nokony Jakobo e lwet wasike, kendo enoresgi e lwet jogo matek moloyogi.
12 Og de skulle komme og synge med Fryd paa Zions Høj og strømme til Herrens gode Gaver, til Korn og til Most og til Olie og til unge Faar og Øksne; og deres Sjæl skal være som en vandrig Have, og de skulle ikke herefter bedrøves mere.
Ginibi kendo ginikogi gi ilo e kuonde motingʼore gi malo mag Sayun; ginibed gi ilo kuom chiwo mabup mar Jehova Nyasaye, ma gin cham, divai manyien kod mo, nyithi rombe kod dhok. Ginichal gi puodho moole pi maber, kendo ok ginibed gi kuyo kendo.
13 Da skal en Jomfru glæde sig i Dans, og unge og gamle til Hobe; og jeg vil vende deres Sorg til Glæde og trøste dem og glæde dem efter deres Bedrøvelse.
Eka jotich ma nyiri nomiel kendo bed mamor, yawuowi matindo kod joma oti machalre. Analok ywakgi obed mor; anahogi kendo anamigi ilo kar kuyo.
14 Og jeg vil vederkvæge Præsternes Sjæl med det fede, og mit Folk, de skulle mættes med mine Gaver, siger Herren.
Anami jodolo gik mathoth mongundho, kendo joga nopongʼ, gi chiwo mara mabup,” Jehova Nyasaye owacho.
15 Saa siger Herren: Der er hørt en Røst i Rama, en Klage, en bitter Graad, Rakel græder over sine Børn; hun vægrer sig ved at lade sig trøste over sine Børn, thi de ere ikke mere til.
Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: “Dwol winjore Rama, ka goyo nduru, kendo ywak malich, Rael ywago nyithinde kendo odagi ni ok nyal hoye, nikech gisetho.”
16 Saa siger Herren: Hold din Røst fra Graad og dine Øjne fra Taarer; thi der er Løn for dit Arbejde, siger Herren; og de skulle komme tilbage fra Fjendens Land.
Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: “Lingʼ iwe ywak kendo ywe pi wangʼi, nimar nochuli kuom tichni. Giniduogi ka gia e piny wasigu.” Jehova Nyasaye wacho.
17 Og der er Haab for din sidste Tid, siger Herren; og Børnene skulle komme igen til deres Landemærker.
Jehova Nyasaye wacho niya, “Omiyo nitiere geno kuom ndaloni mabiro. Nyithindu nodwogi e pinygi giwegi.
18 Jeg har hørt Efraim ynkeligt klage: Du har tugtet mig, og jeg er tugtet som en Kalv, der ikke er tæmmet; omvend mig, og jeg vil omvende mig; thi du er Herren min Gud.
“Adiera asewinjo ywak Efraim: Ne imiya kum ka nyaroya ma lelo, kendo osekuma. Duoga, kendo anaduogi, nikech in Jehova Nyasaye Nyasacha.
19 Thi efter at jeg havde vendt mig bort, angrede jeg det, og efter at jeg var kommen til at erkende det, slog jeg mig paa Hoften; jeg var beskæmmet og skammede mig, thi jeg maatte bære min Ungdoms Skændsel.
Bangʼ kane asebaro, ne akwayo weruok; bangʼ kane wach osedonjona, ne agoyo agoga. Wiya nokuot kendo ne awinjo lit, nikech ne atingʼo wichkuot mar bedona rawera.
20 Er da Efraim mig en dyrebar Søn? eller er han mit Yndlingsbarn? thi saa ofte jeg end har talt imod ham, kommer jeg ham dog endnu flittigt i Hu; derfor bruser mit Indre for ham, jeg vil forbarme mig over ham, siger Herren.
Donge Efraim en wuoda makende, nyathi ma amor godo? Kata obedo ni awuoyoga kuome marach, to pod apare. Emomiyo chunya ywage,” an-gi kech kuome, Jehova Nyasaye owacho.
21 Oprejs dig Vejvisere, sæt dig Mærkestene, agt vel paa Stien, den Vej, ad hvilken du gik bort; vend tilbage, du Israels Jomfru, vend tilbage til disse dine Steder.
“Keturu ranyisi mag yore; keturu gik matayo ji. Paruru yore moriere, yorno miluwo. Duogi, yaye Israel ma nyako ngili, duogi e dalau.
22 Hvor længe vil du fare omkring, du frafaldne Datter; thi Herren skaber nyt paa Jorden: Kvinde skal omgive Manden.
Nyaka karangʼo ma ibiro bayo, yaye nyako maonge adiera? Jehova Nyasaye enochwe gima nyien e piny, dhako nokwak dichwo.”
23 Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Endnu skulle de sige dette Ord i Judas Land og i hans Stæder, naar jeg omvender deres Fangenskab: Herren velsigne dig, du Retfærdigheds Bolig! du hellige Bjerg!
Ma e gima Jehova Nyasaye Maratego, ma Nyasach Israel, wacho: “Kagologi gia e twech, joma ni e piny Juda kod dalagi noti gi wechegi kendo ni: ‘Jehova Nyasaye ogwedhu, yaye kar dak maler, yaye got mowal.’
24 Og Juda og alle hans Stæder skulle bo derudi til Hobe, de, som dyrke Ageren, og de, som drage om med Hjorden.
Ji nodag kaachiel e kanyakla ei Juda kod miechgi duto, jopur kod jogo mawuotho ka gi kacha gi jambgi.
25 Thi jeg vederkvæger den trætte Sjæl og mætter hver vansmægtet Sjæl.
Anami joma ool teko kendo joma chunygi onyosore anajiw.”
26 Derfor vaagnede jeg op og saa, og min Søvn var mig sød.
Kuom mani ne achiewo kendo ne angʼiyo alworana. To nindo mara nobedona mamit.
27 Se, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil besaa Israels Hus og Judas Hus med en Sæd af Folk og med en Sæd af Kvæg.
Jehova Nyasaye wacho niya, “Ndalo biro ma anapidhe od Israel kod od Juda gi koth ji kod mar le.
28 Og det skal ske, at ligesom jeg var aarvaagen over dem til at oprykke og til at nedrive og til at nedbryde og til at ødelægge og til at handle ilde med dem: Saaledes vil jeg være aarvaagen over dem til at bygge og til at plante, siger Herren.
Mana kaka ne angʼiyogi mondo apudhgi kendo kethogi, mondo awitgi oko ka atiekogi kendo kelonegi chandruok, anaritgi mondo agergi kendo pidhogi,” Jehova Nyasaye owacho.
29 I de Dage skulle de ikke mere sige: Fædrene aade sure Druer, og Børnenes Tænder bleve ømme;
“E ndalono ji ok nochak owach kendo niya, “‘Wuone osechamo olembe ma wach-wach, to leke nyithindo ema tho.’
30 men enhver skal dø for sin egen Misgernings Skyld, hvert Menneske, som æder de sure Druer, hans Tænder skulle blive ømme.
Makmana, ngʼato ka ngʼato notho nikech richone owuon; ngʼato angʼata mochano olemo ma wach-wach, lake owuon ema notho.”
31 Se, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil slutte en ny Pagt med Israels Hus og med Judas Hus;
Jehova Nyasaye wacho niya, “Kinde biro ma anatim singruok manyien gi dhood jo-Israel kod dhood jo-Juda.
32 ikke efter den Pagt, som jeg sluttede med deres Fædre, der jeg tog dem ved Haanden for at udføre dem af Ægyptens Land, hvilken Pagt med mig de brøde, endskønt jeg var deres Ægtemand, siger Herren;
Singruokno ok nochal gi mano mane atimo gi kweregi, kane amako lwetgi mi atelonegi kagologi e piny Misri, nikech negiketho singruokna, kata obedo nine an chworgi,” Jehova Nyasaye ema owacho.
33 men dette er Pagten, som jeg vil slutte med Israels Hus, efter disse Dage, siger Herren: Jeg giver min Lov i deres Indre og skriver den i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.
“Ma e singruok ma anatim gi dhood jo-Israel bangʼ ndalogo,” Jehova Nyasaye owacho. “Abiro keto chikena e pachgi kendo ndikogi e chunygi. Anabed Nyasachgi kendo ginibed joga.
34 Og de skulle ikke mere lære nogen sin Næste eller nogen sin Broder, sigende: Kender Herren; thi de skulle alle kende mig, baade de smaa og de store iblandt dem, siger Herren; thi jeg vil forlade dem deres Skyld og ikke ydermere komme deres Synd i Hu.
Koro ngʼato ok nochak opuonj jabathe, kata nyawadgi kowacho ni, ‘Ngʼe Jehova Nyasaye,’ nikech giduto giningʼeya, kochakore ngʼat matinie moloyo nyaka ngʼat maduongʼie moloyo,” Jehova Nyasaye owacho. “Nimar anawenegi timbegi maricho kendo ok anachak apar richogi kendo.”
35 Saa siger Herren, som sætter Solen til Lys om Dagen, Maanens og Stjernernes Love til Lys om Natten, han, som oprører Havet, at dets Bølger bruse, Herre Zebaoth er hans Navn:
Ma e gima Jehova Nyasaye wacho, ngʼatno mayiero chiengʼ mondo orieny godiechiengʼ, machiko dwe gi sulwe mondo orieny gotieno, mamiyo apaka mag nam ruto, Jehova Nyasaye Maratego e nyinge:
36 Dersom disse Love vige for mit Ansigt, siger Herren, da skal og Israels Sæd ophøre med at være et Folk for mit Ansigt alle Dage.
Jehova Nyasaye wacho niya, “Mana ka chikegi olal e wangʼa, e kaka nyikwa Israel nowe bedo oganda e nyima.”
37 Saa siger Herren: Dersom Himlene heroventil kunne maales, og Jordens Grundvold hernedentil kan udforskes, saa vil jeg og forkaste al Israels Sæd for alt det, som de have gjort, siger Herren.
Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: “Kane ni polo malo inyalo pim kendo mise mar piny inyalo many, eka anakwed nyikwa Israel nikech gigo duto magisetimo,” Jehova Nyasaye wacho.
38 Se, de Dage komme, siger Herren, da Staden skal bygges for Herren, fra Hananeels Taarn indtil Hjørneporten.
Jehova Nyasaye wacho niya, “Kinde biro, ma dala maduongʼ ibiro gerona kendo, kochakore Kar Ngʼicho Motingʼore gi Malo mar Hananel nyaka e Dhoranga Kona.
39 Og over for den skal Maalesnoren gaa videre over Garebs Høj og vende sig om imod Goat.
Tond pimo norie kochakore kanyo tir nyaka e got matin mar Gareb bangʼe ogomo kochiko Goa.
40 Og den hele Dal med Aadslerne og Asken og alle Markerne indtil Kedrons Bæk, indtil Hesteportens Hjørne imod Østen skal være Herren en Helligdom; den skal ikke forstyrres og ikke nedbrydes mere evindelig.
Holono duto mopongʼ gi ringre joma otho kendo kama ipuke buru, kod kuonde duto mokuny duto, nodhi e Holo mar Kidron man yo wuok chiengʼ mochopo nyaka e kona ma Dhoranga Faras, nobed maler ne Jehova Nyasaye. Dala maduongʼni ok nomuki kata kethi.”
