Jeremias 30
1 Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, saalydende:
Jeremiah henga Pakai thusei ahunglhung in hitin aseiye.
2 Saa siger Herren, Israels Gud: Skriv dig alle de Ord, som jeg har talt til dig, i en Bog.
Hatchungnung Pakai, Israel Pathen in hitin aseiye: Jeremiah keiman na henga kasei thuho jouse hi, lekhabu khat a jihlut soh kei yin, ati.
3 Thi se, de Dage komme, siger Herren, da vil jeg vende mit Folk Israels og Judas Fangenskab, siger Herren, og føre dem tilbage til det Land, som jeg har givet deres Fædre, at de skulle eje det.
Ajeh chu kamite Israel leh Judah chu keiman katundoh kit ding nikho ahung lhung e. Apu apateu ka pihsa hiche gamsung ahi, keiman amaho kahin le puilut kit ding, chule amahon hichi gamsunghi alokit diu ahi, tin Pakai yin asei e, ati.
4 Og disse ere Ordene, som Herren talte til Israel og Juda:
Pakaiyin, Israel leh Judah chungchang thu asei chu hiche ahi.
5 Thi saa siger Herren: Forfærdelses Røst have vi hørt; der er Skræk og ikke Fred.
Pakaiyin hitin aseiye, ‘kichatah a miho ka ogin keiman kajai, chamna umlou, kichat tijat dimset ahi
6 Spørger dog og ser, om en Mand føder? hvorfor saa jeg hver Mand med sine Hænder paa sine Lænder som hun, der føder, og at alle Ansigter ere omskiftede til Bleghed?
Veuvin, keiman ngho thukhat kadoh nahiuve. ‘pasal in cha ahin thei mong hinam? Ibola pasal jouse, numei naoso nat thoh lel bang a akhut teniuva ataibuh u akisip uva, maiso ki khel gam’u ham?
7 Ve! thi stor er denne Dag, saa den er uden Lige; og det er en Trængsels Tid for Jakob; dog skal han blive frelst derfra.
Hitobang phat hahsa chu ana um khalou ahi. Hiche hi kami Israelte ding a, thoh hahsa tah nikho chu hiding ahi. Hijongle, achaina le amam ho huhdoh’a um ding ahiuve.
8 Og det skal ske paa den Dag, siger den Herre Zebaoth, at jeg vil bryde hans Aag af din Hals og sønderrive dine Baand; og de fremmede skulle ikke ydermere bringe dem til at tjene sig.
Hichi nikho chuleh hiti ding ahi, tin Hatchungnung Pakai in aseiye. Keiman angonguva kon’a namkol kaheboh’a, chuleh aki hen nao khao ka botan ding ahi. Chuteng ama ho chu gamdang mi ho khut nui a sohchang a um ta lou ding ahiuve.
9 Men de skulle tjene Herren deres Gud og David deres Konge, som jeg vil oprejse dem.
Ijeh inem itileh, kamiten a-Pathen u keima kin abol tah diu, chuleh David khang gui a kon a aleng diu khat, keiman katun doh ding pachu, ama hon ajan diu ahih.
10 Frygt da ikke, du min Tjener Jakob! siger Herren, og vær ikke forfærdet, Israel! thi se, jeg frier dig ud fra et langt fraliggende Land og din Sæd ud fra deres Fangenskabs Land; og Jakob skal komme tilbage og bo rolig og tryg, og ingen skal forfærde ham.
Hijeh chun, kalhacha Israel kicha hih in chuleh lungthoi hih in; ajeh chu keiman gamlha tah akon a, nangma kahin lepuikit’a, inmun kalhut ding chuleh nachate jouse jong asohchannauva kon’a hng kile soh kei ding ahiuve. Chuteng Israel in chamna leh monna anei ding, koima chan avela amaho asuhkichat kit loudiu ahitai, tin Pakai in aseiye, ati.
11 Thi jeg er med dig, siger Herren, for at frelse dig, thi jeg vil lade det tage en Ende med alle de Folkeslag, iblandt hvilke jeg adspredte dig; kun med dig vil jeg ikke lade det tage Ende, men jeg vil tugte dig med Maade og ikke lade dig slippe aldeles fri.
Ajeh chu keiman nangma ka umpi jing in, chuleh ka huhdoh jing ding nahi, tin Pakiayin aseiye. Keiman nangho kathechehnau namtin vaipi ho chu, abon'uva kasuhmanghel ding ahiuve. Amavang, keiman nangho sumanglouva, thudih’a kasuhdih ding chule talen manlouva kakoilou ding nahiuve, ati.
12 Thi saa siger Herren: Svart er dit Brud, ondartet dit Saar.
Pakaiyin aseiye, “Ven, nakimavona maha hi, anasabehseh jeng in, adamthei louding maha ahitai,’ati.
13 Ingen tager sig af din Sag til Helbredelse; der er ingen Lægedom, ingen Forbinding for dig.
Nangma khankho ding gel’a napanpi ding mi aumpoi. Na maha najenpeh ding jong mi koima aumpoi. Chuleh adam nading loujong aumpoi.
14 Alle dine Elskere have glemt dig, de søge dig ikke; thi jeg har slaget dig, ligesom man slaar en Fjende, med en svar Tugtelse, fordi dine Misgerninger ere mangfoldige, fordi dine Synder ere talrige.
Naki hetpi honla nahepha tapouvin, napanpi honjong nadalha gam tauve. Kenjong melma bol’a kahin bol’a, melse tah’a kamavo nahitai. Ajeh chu na chonset avaltan, chuleh nathemmona alen behseh jeng’e.
15 Hvorfor raaber du over dit Brud, at din Pine er saa svar? fordi dine Misgerninger ere mangfoldige, fordi dine Synder ere talrige, har jeg gjort disse Ting ved dig.
Ibol’a namaha jeh’a chu kiphin nahim, adamdoh nading, umlou ahi. Ajeh chu nachonset atamval in, nathemmo najong alen behseh tai. Hijeh’a chu keiman talen kamatsah nahi.
16 Derfor skulle alle, som fortære dig, blive fortærede, og alle dine Modstandere skulle alle sammen gaa i Fangenskab; og de, som udplyndrede dig, skulle udplyndres, og alle dem, som berøvede dig, vil jeg give hen til Rov.
Hijongle, keiman nabah gamte kabah gamding, nadou va pangho abon'uva sohchanga kitol manggam diu ahi. Chule na chomgam te kile chomgamdiu, nahindelkhum te jong kile delkhum diu ahi.
17 Thi jeg vil lade din Helbredelse tage til og læge dig for dine Saar, siger Herren; thi de kaldte dig den fordrevne, de sagde: Det er Zion, ingen spørger efter hende.
Chuteng, na maha chu keiman kadamsah ding chuleh kahetsah kit ding nahi. Ajeh chu, mihon nangmahi akipaidoh ahitan, koima chan Jerusalem hi adonlou ahitai, atiuve, tin Pakaiyin aseiye.
18 Saa siger Herren: Se, jeg vil omvende Fangenskabet for Jakobs Telte og forbarme mig over hans Boliger; og Staden skal bygges paa sin Høj, og der skal blive Palads efter sin Vis.
Pakaiyin hitin aseiyin, ‘Keiman Israel chu agamsunga kahin lepuilut kit’a, kasem phat ding ahi. Jerusalem kisa phat kit ding chuleh aleng inpi jong aum na ngai ja kitungdoh kitding ahi.
19 Og Taksigelse og de legendes Røst skal udgaa fra dem; thi jeg vil formere dem, og de skulle ikke formindskes, og jeg vil ære dem, og de skulle ikke blive ringe.
Chuteng, kipala asah uva, chuleh thangvah na ogin kithong ding ahi. Keiman amaho vang kaboh’a kapunsah ding chule amaho kemsuh louding ahitai.
20 Og hans Sønner skulle vorde som fordum, og hans Menighed skal befæstes for mit Ansigt, og jeg vil hjemsøge alle dem, som fortrykke ham.
Khanglui lai a banga, Israel kasemphat ding, ka-ang sung’a namlentah’a katundoh kitding ahi. Keiman amaho vang kaboh’a, achateu khangtou ding chuleh amaho bolse techu keiman talen kamatsah ding ahi.
21 Og hans Fyrste skal nedstamme fra ham selv, og hans Hersker skal udgaa fra hans Midte, og ham vil jeg lade nærme sig, og han skal komme nær til mig; thi hvo er ellers den, som har sat sit Hjerte i Borgen for at komme nær til mig? siger Herren.
Amahon, amaholah’a kon’a, alengpau ding khat akisem doh diu, keiman ama chu kaheng’a kakou lut ding ahi. Ajeh chu, amapa chun achamtah’a eihin nailut ngamlou ahi, tin Pakaiyin aseiye.
22 Og I skulle være mit Folk, og jeg vil være eders Gud.
Chutengle nangho kamite nahidiu, chuleh keima na Pathen u kahi ding ahi, ati. Ven, Pakai lungsatna huipi leh gose kitho bang’a, migiloute luchang’a hattah a hung kitatjal bang ding ahi.
23 Se, en Herrens Storm, Fortørnelse, farer ud, og en hvirvlende Storm, den skal hvirvle over de ugudeliges Hoved.
Pakaiyin lungkham tijat umtah chu, Pakai aman agel ho abolsah kahsea, kemsuh louhel ding ahi. Nangho hiche ho jouse chu, anikho ahunglhun tengle nahet ding ahi.
24 Herrens brændende Vrede skal ikke vende om, førend han har udført, og førend han har fuldkommet sit Hjertes Tanker; i de sidste Dage skulle I faa Forstand derpaa.
Pakai lunghanna chun ama lung ngaito aboncha amolso ding, achai kahsea kiledoh kit louhel ding, hichu ninung lam teng nahin hetkhen diu ahi.
