< Jeremias 30 >
1 Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, saalydende:
Jeremiah khaeah angzo Angraeng ih lok loe,
2 Saa siger Herren, Israels Gud: Skriv dig alle de Ord, som jeg har talt til dig, i en Bog.
Angraeng Israel Sithaw mah, Kang thuih ih loknawk boih cabu thungah tarik hanah, ang thuih.
3 Thi se, de Dage komme, siger Herren, da vil jeg vende mit Folk Israels og Judas Fangenskab, siger Herren, og føre dem tilbage til det Land, som jeg har givet deres Fædre, at de skulle eje det.
Khenah, kaimah ih kami Israel hoi Judah to misong angtanghaih thung hoiah ka hoih lethaih atue to pha tih; nihcae to ampanawk khaeah ka paek ih prae ah kam laemsak let han, nihcae mah to prae to toep o tih, tiah Angraeng mah thuih.
4 Og disse ere Ordene, som Herren talte til Israel og Juda:
Israel hoi Judah kawng pongah Angraeng mah hae tiah lokthuih.
5 Thi saa siger Herren: Forfærdelses Røst have vi hørt; der er Skræk og ikke Fred.
Angraeng mah, Tasoeh takuenhaih hoi zithaih lok to ka thaih; monghaih om ai, tiah thuih.
6 Spørger dog og ser, om en Mand føder? hvorfor saa jeg hver Mand med sine Hænder paa sine Lænder som hun, der føder, og at alle Ansigter ere omskiftede til Bleghed?
Nongpa loe caa tapen vai maw? Dueng o noek ah! Khenah, tipongah nihcae loe nongpata ca tapen tom nathuem ih baktiah, kaeng nuiah ban to koeng o moe, athii om ai baktiah mikhmai anglung o rawk loe?
7 Ve! thi stor er denne Dag, saa den er uden Lige; og det er en Trængsels Tid for Jakob; dog skal han blive frelst derfra.
To ani loe kawkruk maw len tih! Tih hoiah doeh patah thai mak ai; to atue loe Jakob raihaih atue ah oh; toe anih loe to raihaih thung hoi pahlong ah om tih.
8 Og det skal ske paa den Dag, siger den Herre Zebaoth, at jeg vil bryde hans Aag af din Hals og sønderrive dine Baand; og de fremmede skulle ikke ydermere bringe dem til at tjene sig.
To niah loe na tahnong ih hnam to kang khaeh pae moe, ang pathlethaih sumquinawk doeh ka taprawt pae boih han; kalah prae kaminawk mah nihcae to natuek naah doeh misong ah patoh o mak ai boeh.
9 Men de skulle tjene Herren deres Gud og David deres Konge, som jeg vil oprejse dem.
Toe nihcae loe angmacae Angraeng Sithaw ih tok, nihcae ka paek han ih angmacae siangpahrang David ih tok to sah pae o tih.
10 Frygt da ikke, du min Tjener Jakob! siger Herren, og vær ikke forfærdet, Israel! thi se, jeg frier dig ud fra et langt fraliggende Land og din Sæd ud fra deres Fangenskabs Land; og Jakob skal komme tilbage og bo rolig og tryg, og ingen skal forfærde ham.
To pongah ka tamna, Aw Jakob, zii hmah; Aw Israel, tasoeh hmah, tiah Angraeng mah thuih; khenah, angthla parai prae, na caanawk misong ah oh o haih prae hoiah kang pahlong o han hmang; Jakob loe amlaem let ueloe, mawnhaih tawn ai, kamongah om tih, mi mah doeh pazih mak ai boeh.
11 Thi jeg er med dig, siger Herren, for at frelse dig, thi jeg vil lade det tage en Ende med alle de Folkeslag, iblandt hvilke jeg adspredte dig; kun med dig vil jeg ikke lade det tage Ende, men jeg vil tugte dig med Maade og ikke lade dig slippe aldeles fri.
Nang to pahlong hanah nang hoi nawnto ka oh; nangcae kam hetsakhaih prae kaminawk to kang hmatsak boih boeh, toe nangcae loe kang hmaasak mak ai; toe nangcae loe thuitaek angaihaih baktiah kang thuitaek o han, thuitaek ai ah kang prawt o sut mak ai, tiah Angraeng mah thuih.
12 Thi saa siger Herren: Svart er dit Brud, ondartet dit Saar.
Angraeng mah, Na hmaa loe hoih thai ai, na hmaa loe nung parai, tiah thuih.
13 Ingen tager sig af din Sag til Helbredelse; der er ingen Lægedom, ingen Forbinding for dig.
Na hmaa to hoih thai hanah, hnikung mi doeh om ai; na hoihhaih tasi om ai.
14 Alle dine Elskere have glemt dig, de søge dig ikke; thi jeg har slaget dig, ligesom man slaar en Fjende, med en svar Tugtelse, fordi dine Misgerninger ere mangfoldige, fordi dine Synder ere talrige.
Nam puinawk mah, ang pahnet o boih boeh; tidoeh na poek o ai boeh; na zaehaih loe pop hmoek moe, na sakpazaehaih len hmoek boeh pongah, misa mah boh baktiah kang boh; kami kasae thuitaek baktiah kang thuitaek.
15 Hvorfor raaber du over dit Brud, at din Pine er saa svar? fordi dine Misgerninger ere mangfoldige, fordi dine Synder ere talrige, har jeg gjort disse Ting ved dig.
Tipongah kana ahmaa pongah na qah loe? Na sakpazaehaih to len hmoek moe, na zaehaih pop hmoek pongah, hae hmuennawk hae na nuiah ka sak.
16 Derfor skulle alle, som fortære dig, blive fortærede, og alle dine Modstandere skulle alle sammen gaa i Fangenskab; og de, som udplyndrede dig, skulle udplyndres, og alle dem, som berøvede dig, vil jeg give hen til Rov.
Toe nang paaeh kaminawk loe paaeh ah om toeng tih; na misanawk loe misong ah laem o boih tih; nang naeh kaminawk loe naeh ah om toeng ueloe, nang amrosak kaminawk doeh amrosak toeng tih.
17 Thi jeg vil lade din Helbredelse tage til og læge dig for dine Saar, siger Herren; thi de kaldte dig den fordrevne, de sagde: Det er Zion, ingen spørger efter hende.
Minawk mah, Vah sut ih kami, mi mah doeh khetzawn ai ih Zion, tiah thui o cadoeh, ngan kang tui o sak moe, na hmaanawk kang hoisak let han, tiah Angraeng mah thuih.
18 Saa siger Herren: Se, jeg vil omvende Fangenskabet for Jakobs Telte og forbarme mig over hans Boliger; og Staden skal bygges paa sin Høj, og der skal blive Palads efter sin Vis.
Angraeng mah, Khenah, misong ah kalaem Jakob ih kahni imnawk to ka zaeh let moe, a ohhaih ahmuen nuiah tahmenhaih ka tawnh let han; vangpui doeh amrohaih ahmuen hoiah sak let ah om ueloe, siangpahrang im doeh angmah ih ahmuen ah angdoe let tih, tiah thuih.
19 Og Taksigelse og de legendes Røst skal udgaa fra dem; thi jeg vil formere dem, og de skulle ikke formindskes, og jeg vil ære dem, og de skulle ikke blive ringe.
Nihcae khae hoiah kawnhaih laa lok hoi anghoehaih laa loknawk to angzo tih; nihcae loe tamsi mak ai, kang pungsak han; patoekhaih om mak ai, pakoehhaih ah ka phaksak han.
20 Og hans Sønner skulle vorde som fordum, og hans Menighed skal befæstes for mit Ansigt, og jeg vil hjemsøge alle dem, som fortrykke ham.
A caanawk doeh canghnii ih baktiah om o tih, kaminawk to ka hmaa ah ka caksak moe, nihcae pacaekthlaek kaminawk to ka thuitaek han.
21 Og hans Fyrste skal nedstamme fra ham selv, og hans Hersker skal udgaa fra hans Midte, og ham vil jeg lade nærme sig, og han skal komme nær til mig; thi hvo er ellers den, som har sat sit Hjerte i Borgen for at komme nær til mig? siger Herren.
Angmacae acaeng thung ih kami to nihcae zaehoikung ah om tih, nihcae ukkungnawk doeh angmacae thung ih kami ah ni om tih; anih han ka taengah anghnai ah, tiah ka thuih naah, ka taengah anghnai tih; mi mah maw angmah koeh ah kai khaeah anghnai vaih? tiah Angraeng mah thuih.
22 Og I skulle være mit Folk, og jeg vil være eders Gud.
To pongah nangcae loe kai ih kami ah na om o tih, kai doeh nangcae ih Sithaw ah ka oh han.
23 Se, en Herrens Storm, Fortørnelse, farer ud, og en hvirvlende Storm, den skal hvirvle over de ugudeliges Hoved.
Khenah, Angraeng ih takhi kamhae loe palungphuihaih hoiah song, takhi loe ham parai, kasae kaminawk ih lu nuiah tha hoiah song tih.
24 Herrens brændende Vrede skal ikke vende om, førend han har udført, og førend han har fuldkommet sit Hjertes Tanker; i de sidste Dage skulle I faa Forstand derpaa.
Palung thungah ka poek ih sak han koi hmuen to ka sak han, koep ai karoek to Angraeng palungphuihaih to azuk let mak ai; hmabangah hae baktih hmuennawk hae na panoek o tih.