Jeremias 3

1 Man siger: Dersom en Mand lader sin Hustru fare, og hun gaar fra ham og bliver en anden Mands, mon han da maa vende tilbage til hende igen? mon ikke dette Land vilde blive besmittet derved? Men du har bedrevet Hor med mange Bolere, og du skulde komme til mig igen? siger Herren.

Jehova Nyasaye wacho niya, “Ka dichwo oriembo chiege kendo chiege odhi moweye mi okende gi dichwo machielo, bende dodog ir dhakoni kendo? Donge pinyni dibed mochido chuth? To isedak kaka ochot man-gi johera mangʼeny bende koro diduog ira?

2 Opløft dine Øjne til de nøgne Høje, og se, hvor er du ikke skændet? du sad ved Vejene for dem, som en Araber i Ørken, og du besmittede Landet med dine Horerier og med din Ondskab.

Tingʼ wangʼi malo mondo ingʼiane kuonde motimo ongoro motingʼore mondo ine. Bende nitiere kamoro amora modongʼ e piny mapok iterorigo? E dir yo ne ibet piny ka irito johera magi, ibet piny ka jakwath mamanyo pi ne dhoge e piny motwo. Isedwanyo piny gi chode mari, kod timbegi mamono.

3 Derfor ere Regndraaberne tilbageholdte, og sildig Regn kom ikke; men du har en Horkvindes Pande, du vil ikke skamme dig.

Emomiyo osetuonu koth, kendo kodh chwiri pod ok ochwe. Kata kamano in gi neno machalo gi mar ochot; wiyi bende ok kuodi nikech ionge gi wichkuot.

4 Har du ikke fra nu af raabt til mig: Min Fader! min Ungdoms Leder er du.

Donge koro eka iwachona kama: Wuonwa, osiepna chakre tin-na,

5 Mon han vil beholde Vrede evindelig? eller bevare den til evig Tid? se, du har talt, men du gjorde disse onde Ting og satte dem igennem.

inisik ka iyi owangʼ? Bende mirimbi biro bedo manyaka chiengʼ? Ma e kaka iwuoyo, to itimo timbe mamono duto minyalo.”

6 Og Herren sagde til mig i Kong Josias's Dage: Har du set, hvad det frafaldne Israel har gjort? Hun gik paa alle høje Bjerge og hen under alle grønne Træer og bedrev der Hor.

E kinde mar loch Ruoth Josia, Jehova Nyasaye nowachona niya, “Bende iseneno gima Israel ma ok ja-ratiro otimo? Osedhi ewi gode duto matindo maboyo kendo e bwo yiende duto motimo otiep mi osechodo kanyo.

7 Og jeg sagde: Efter at hun havde gjort alt dette, vil hun omvende sig til mig; men hun omvendte sig ikke. Og hendes troløse Søster Juda saa det.

Ne aparo ni kane osetimo magi duto to ne odhi duogo ira makmana ne ok odwogo, kendo kata mana nyamin mare ma Juda ma ok ja-ratiro noneno mano.

8 Og jeg saa, da jeg formedelst alt det, at det frafaldne Israel havde bedrevet Hor, lod hende fare og gav hende hendes Skilsmissebrev, at dog det troløse Juda, hendes Søster, ikke frygtede, men gik bort og bedrev ogsaa Hor.

Ne amiyo Israel maonge gi yie baruwa mar weruok kendo mi ariembe nikech timbene duto mag chode. Kata kamano ne aneno ka nyamin-gi ma Juda maonge ratiro ne ok oluor; en bende nodhi kendo ochodo.

9 Og det skete for hendes Horeris Letfærdighed, at hun besmittede Landet; thi hun bolede med Sten og med Træ.

Nikech anjawo mar Israel nonenore gima tin, ne gidwanyo piny ka gilamo kite kod bepe.

10 Og med alt dette omvendte hendes troløse Søster Juda sig ikke til mig af sit ganske Hjerte, men paa Skrømt, siger Herren.

To kuom magi duto, nyamin mare ma Juda ma ok ja-adiera ka en ne ok odwogo ira gi chunye duto, to mana kuom wuondruok,” Jehova Nyasaye ema owacho.

11 Og Herren sagde til mig: Det frafaldne Israel har vist sig retfærdigt fremfor det troløse Juda.

Jehova Nyasaye nowachona niya, “Israel maonge gi yie ler moloyo Juda ma ok ja-adiera.

12 Gak, og raab disse Ord imod Norden, og sig: Omvend dig, du frafaldne Israel! siger Herren, jeg vil ikke lade mit vrede Ansigt falde paa eder; thi jeg er miskundelig, siger Herren, jeg vil ikke beholde Vrede evindelig.

Dhi mondo iland wachni yo nyandwat ni: “Jehova Nyasaye wacho niya, ‘Duogi in Israel maonge gi yie, ok anabed gi mirima kodi kendo, nimar an jangʼwono, iya ok bi wangʼ kodi nyaka chiengʼ.

13 Kend ikkun din Misgerning; thi du har gjort Overtrædelse imod Herren din Gud, og du er løben hid og did paa dine Veje til fremmede Guder under hvert grønt Træ, men paa min Røst have I ikke hørt, siger Herren.

Yie kethoni kende nikech isengʼanyone Jehova Nyasaye ma Nyasachi, isekayo timbegi mag ngʼwono mana ne nyiseche manono e bwo yiende motimo otiep, kendo pod ok iluora,’” Jehova Nyasaye ema owacho.

14 Omvender eder, I frafaldne Børn! siger Herren; thi jeg er eders Husbonde, og jeg vil tage eder, een af en Stad og to af en Slægt og føre eder til Zion.

Jehova Nyasaye wacho niya, “Dwoguru ira, un joga maonge yie, nimar an e chworu. Abiro yierou ka ngʼato achiel oa e dala to ji ariyo koa e anywola mi akelu Sayun.

15 Og jeg vil give eder Hyrder efter mit Hjerte; og de skulle føde eder med Kundskab og Forstand.

Eka anamiu jokwath ma chunygi chal koda, mabiro telonu gi rieko kod winjo.”

16 Og det skal ske, naar I ere blevne mange og ere blevne frugtbare i Landet i de Dage, siger Herren, da skulle de ikke mere tale om Herrens Pagts Ark, og den skal ikke mere komme nogen i Tanke, og de skulle ikke komme den i Hu og ikke savne den, og den skal ikke forfærdiges mere.

Jehova Nyasaye wacho niya, “E ndalogo, kakwanu osemedore mangʼeny e piny, ji ok nochak owuo kawacho ni, ‘Sandug Muma mar singruok mar Jehova Nyasaye.’ Ok enodonji e parogi bende ok ginipare; ok nodware, kata moro ok nolosi kendo.

17 Paa den Tid skulle de kalde Jerusalem Herrens Trone, og alle Hedningerne skulle forsamles til den for Herrens Navns Skyld, i Jerusalem; og de skulle ikke ydermere vandre efter deres onde Hjertes Stivhed.

E kindeno gibiro luongo Jerusalem ni Kom Loch mar Jehova Nyasaye, kendo ogendini duto nochokre ei Jerusalem mondo omi nying Jehova Nyasaye duongʼ. Ok ginichak gitim tim wich teko, bende ok ginibed gi chuny mar timo richo.

18 I de Dage skal Judas Hus gaa til Israels Hus, og de skulle komme med hinanden fra et Land af Norden, til Landet, som jeg har givet eders Fædre til Arv.

E ndalogo od Juda biro riwore gi od Israel, kendo giduto ginibi ka gia e piny ma yo nyandwat nyaka e piny mane amiyo kwereu kaka girkeni.

19 Og jeg havde sagt: Vil jeg ej sætte dig iblandt Børnene og give dig et kosteligt Land, Folkenes alleryndigste Arv? Og jeg sagde: Min Fader vil du kalde mig og ikke vende dig fra mig.

“An awuon ne awacho niya, “‘Mano kaka dabed mamor ka akawou kaka yawuota kendo amiu piny mowinjore, girkeni maber mogik mar piny moro amora.’ Ne aparo ni unyalo luonga ni ‘Wuonwa,’ kendo ni ok unuwe luwa.

20 Men ligesom en Kvinde bliver troløs imod sin Boler, saaledes ere I af Israels Hus blevne troløse imod mig, siger Herren.

To mana ka dhako ma ok ja-ratiro ne chwore, omiyo usebedo maonge gadieri kuoma, yaye od Israel,” Jehova Nyasaye ema owacho.

21 Der er hørt en Røst paa de nøgne Høje, Israels Børns ydmyge Begæringers Graad; thi de have forvendt deres Vej, de have forglemt Herren deres Gud.

Ywak iwinjo e kuonde motingʼore motimo ongoro, en kuyo gi secho mar jo-Israel, nikech gisejwangʼo yoregi, kendo wigi osewil gi Jehova Nyasaye ma Nyasachgi.

22 Saa vender om, I frafaldne Børn! jeg vil læge eders Afvigelser. „Se, her ere vi, vi komme til dig; thi du er Herren vor Gud.

“Dwoguru, un joma onge yie; abiro thiedhou kuom baro weyo yo.” “Ee, wabiro biro iri, nimar in Jehova Nyasaye ma Nyasachwa.

23 Sandelig, det er idel Bedrageri med Tummelen paa Bjergene; sandelig, Israels Frelse er i Herren vor Gud.

Adiera lamo nyiseche mopa ewi gode matindo, kod gode madongo en wuond; adier kuom Jehova Nyasaye, ma Nyasachwa, ema warruok mar Israel yudore.

24 Og Skændsel har fortæret vore Fædres Arbejde, fra vor Ungdom af, deres smaa Kvæg og deres store Kvæg, deres Sønner og deres Døtre.

Chakre tinwa nyiseche manono mag wichkuot osechamo olemb tije wuonewa, ma gin kweth mar jamni, kod kweth mag dhok, yawuotgi kod nyigi.

25 Vi maa ligge i vor Skændsel og vor Skam skjule os; thi vi have syndet imod Herren vor Gud, vi og vore Fædre, fra vor Ungdom af og indtil denne Dag; og vi vare ikke Herren vor Guds Røst lydige‟.

We wanind piny e wichkuot marwa, kendo we timbewa maricho oumwa. Wasetimo richo ne Jehova Nyasaye ma Nyasachwa, wan kaachiel gi wuonewa; chakre ndalo mane wan rowere nyaka odiechiengni pod ok waluoro Jehova Nyasaye ma Nyasachwa.”