Jeremias 3

1 Man siger: Dersom en Mand lader sin Hustru fare, og hun gaar fra ham og bliver en anden Mands, mon han da maa vende tilbage til hende igen? mon ikke dette Land vilde blive besmittet derved? Men du har bedrevet Hor med mange Bolere, og du skulde komme til mig igen? siger Herren.

Tami buet touh ni a yu hah a ma teh, napui ni ahni hah a ceitakhai teh, ayâ alouke yu lah awm pawiteh, tongpa ni hote napui teh bout a la han na maw. Hote ram teh ka patawpoung lah khin sak hoeh na maw, telah ati awh. Hateiteh nang teh, na ngai e naw pueng koe tak na kâyo. Hatei kai koe bout na ban telah, BAWIPA ni ati.

2 Opløft dine Øjne til de nøgne Høje, og se, hvor er du ikke skændet? du sad ved Vejene for dem, som en Araber i Ørken, og du besmittede Landet med dine Horerier og med din Ondskab.

Hmuenrasang cailum hmuen koe loungouk nateh khenhaw! tongpa ni na ikhai hoeh nae hmuen ao maw. Ram tangkuem dawk Arabia taminaw patetlah, ahnimouh na ring laihoi, lam teng vah na tahung teh, na tak kâyonae hoi, na hawihoehnae lahoi, ram thung koung na khinsak toe.

3 Derfor ere Regndraaberne tilbageholdte, og sildig Regn kom ikke; men du har en Horkvindes Pande, du vil ikke skamme dig.

Hatdawkvah, khorak sak laipalah, hnukteng e kho hai rak hoeh toe, tak na kâyonae tampa hah na sin teh, kaya na panuek hoeh.

4 Har du ikke fra nu af raabt til mig: Min Fader! min Ungdoms Leder er du.

Apa, ka nawca navah na kahrawikung lah na o, telah kai na kaw nahoehmaw.

5 Mon han vil beholde Vrede evindelig? eller bevare den til evig Tid? se, du har talt, men du gjorde disse onde Ting og satte dem igennem.

Nang teh lung pou na khuek han maw. Apout totouh maw na lung pou khuek han, khenhaw! hot patetlah, lawk na dei teh, na tithai totouh, yonnae hah na sak.

6 Og Herren sagde til mig i Kong Josias's Dage: Har du set, hvad det frafaldne Israel har gjort? Hun gik paa alle høje Bjerge og hen under alle grønne Træer og bedrev der Hor.

Hothloilah, Josiah siangpahrang se nah hai, BAWIPA ni kai koe hettelah a dei, hnuklah ban han ka ngai e Isarel ni a sak e hah, na hmu maw. Mon rasang pueng dawk a luen teh, thing rahim tangkuem vah tak a kâyo.

7 Og jeg sagde: Efter at hun havde gjort alt dette, vil hun omvende sig til mig; men hun omvendte sig ikke. Og hendes troløse Søster Juda saa det.

Hete hnonaw a sak hnukkhu hoi, kai koe bout a ban han doeh, telah ka ti. Hatei bout ban ngai hoeh, yuemkamcu hoeh e a nawngha Judah ni a hmu.

8 Og jeg saa, da jeg formedelst alt det, at det frafaldne Israel havde bedrevet Hor, lod hende fare og gav hende hendes Skilsmissebrev, at dog det troløse Juda, hendes Søster, ikke frygtede, men gik bort og bedrev ogsaa Hor.

Hatdawkvah, hnuklah a bannae ni Isarel ka uicuk sak naw hah ka hmu. Kama teh kâmanae ca hah ka poe. Hat nakunghai yuemkamcu hoeh e a nawngha Judah ni bout taket hoeh. Hatei ahni hai a cei teh, tak a kâyo van.

9 Og det skete for hendes Horeris Letfærdighed, at hun besmittede Landet; thi hun bolede med Sten og med Træ.

Takkâyonae hoi ram hah a khin sak teh, thing hoi talung koe a uicuk.

10 Og med alt dette omvendte hendes troløse Søster Juda sig ikke til mig af sit ganske Hjerte, men paa Skrømt, siger Herren.

Hete hnonaw hloilah kamcu hoeh e a nawngha napui Judah teh lungthin katang hoi ban laipalah, ka kâsak e lah a ban, telah BAWIPA ni a dei.

11 Og Herren sagde til mig: Det frafaldne Israel har vist sig retfærdigt fremfor det troløse Juda.

BAWIPA ni kai koe hettelah a dei. Hnuklah ka ban e Isarel ni yuemkamcu hoeh e Judah hlak hai kalanhnawn la a kamnue.

12 Gak, og raab disse Ord imod Norden, og sig: Omvend dig, du frafaldne Israel! siger Herren, jeg vil ikke lade mit vrede Ansigt falde paa eder; thi jeg er miskundelig, siger Herren, jeg vil ikke beholde Vrede evindelig.

Cet nateh, hete lawk he tung lah pâpho, hnuklah kamlang e Isarel ban leih telah BAWIPA ni ati. Lungkhueknae minhmai hoi na khen mahoeh. Bangkongtetpawiteh, lungmanae hoi ka kawi e lah ka o, telah BAWIPA ni ati, lungkhueknae hoi poe kaawm mahoeh.

13 Kend ikkun din Misgerning; thi du har gjort Overtrædelse imod Herren din Gud, og du er løben hid og did paa dine Veje til fremmede Guder under hvert grønt Træ, men paa min Røst have I ikke hørt, siger Herren.

BAWIPA na Cathut na tarannae hoi thingkung rahim e ram alouknaw koe, tak na kâyonae hoi, ka dei e lawk na yuem hoeh kecu dawkvah, na payonnae hah pâpho, telah BAWIPA ni ati.

14 Omvender eder, I frafaldne Børn! siger Herren; thi jeg er eders Husbonde, og jeg vil tage eder, een af en Stad og to af en Slægt og føre eder til Zion.

Oe, hnuklah kamlang e catounnaw ban awh, telah BAWIPA ni ati. Bangkongtetpawiteh, nangmanaw kountoukkung lah ka o. Khopui dawk hoi tami buet touh, imthung dawk hoi tami kahni touh na la awh vaiteh, Zion vah na hrawi awh han.

15 Og jeg vil give eder Hyrder efter mit Hjerte; og de skulle føde eder med Kundskab og Forstand.

Panuenae hoi, thoumthai lungangnae hoi, nangmouh kountoukkung, kaie lungthin ka tawn e, tukhoumkung hah na poe awh han.

16 Og det skal ske, naar I ere blevne mange og ere blevne frugtbare i Landet i de Dage, siger Herren, da skulle de ikke mere tale om Herrens Pagts Ark, og den skal ikke mere komme nogen i Tanke, og de skulle ikke komme den i Hu og ikke savne den, og den skal ikke forfærdiges mere.

Hahoi hettelah ao han. Hatnae tueng dawk ram thung vah, moikapap na kamphung torei teh, ahnimouh ni ‘BAWIPA lawkkam thingkong telah tet awh mahoeh toe, a pouknae naw dawk hai pâkuem awh mahoeh toe. Cet hai na cet sin awh mahoeh, sak hai na sak awh mahoeh toe, telah BAWIPA ni ati.

17 Paa den Tid skulle de kalde Jerusalem Herrens Trone, og alle Hedningerne skulle forsamles til den for Herrens Navns Skyld, i Jerusalem; og de skulle ikke ydermere vandre efter deres onde Hjertes Stivhed.

Hatnae tueng dawk Jerusalem teh, BAWIPA bawitungkhung telah ti han. Hawvah miphunnaw pueng hah BAWIPA e min lahoi Jerusalem vah a kamkhueng awh han. Kahawihoeh e pouknae kâpoenae hah tarawi awh mahoeh toe.

18 I de Dage skal Judas Hus gaa til Israels Hus, og de skulle komme med hinanden fra et Land af Norden, til Landet, som jeg har givet eders Fædre til Arv.

Hatnae hnin dawk Judah imthung hah Isarel imthung hoi rei awm awh vaiteh, na mintoenaw koe râw hanelah ka poe e, ram dawk tung lae ram hoi cungtalah tâco awh han.

19 Og jeg havde sagt: Vil jeg ej sætte dig iblandt Børnene og give dig et kosteligt Land, Folkenes alleryndigste Arv? Og jeg sagde: Min Fader vil du kalde mig og ikke vende dig fra mig.

Hateiteh, kai ni bangtelamaw miphunnaw râw kahawie kanawmpoung e ram hah ka poe teh, catounnaw koe vah, na hruek thai awh, telah ka ti. Apa telah na kaw vaiteh, na kangheng takhai mahoeh toe, telah ka ti.

20 Men ligesom en Kvinde bliver troløs imod sin Boler, saaledes ere I af Israels Hus blevne troløse imod mig, siger Herren.

Yu buet touh ni yuemkamcu hoeh lahoi a vâ a ceitakhai e patetlah, oe Isarel imthungkhunaw yuemkamcu hoeh lahoi na dum katang awh, telah BAWIPA ni ati.

21 Der er hørt en Røst paa de nøgne Høje, Israels Børns ydmyge Begæringers Graad; thi de have forvendt deres Vej, de have forglemt Herren deres Gud.

Isarel catounnaw kâheinae hoi na khuinae lawk hah, karasange cailum hmuen dawk hoi ka thai toe. Bangkongtetpawiteh, amamae lamthung hah kamlang takhai teh, BAWIPA Cathut hah a pahnim awh.

22 Saa vender om, I frafaldne Børn! jeg vil læge eders Afvigelser. „Se, her ere vi, vi komme til dig; thi du er Herren vor Gud.

Oe, hnuklah kamlang e canaw bout ban awh haw, hnuklah na kamlangnae hah na dam sak han. Hatei nang koe ka tho. Bangkongtetpawiteh, nang nama teh kaimae BAWIPA Cathut la na o.

23 Sandelig, det er idel Bedrageri med Tummelen paa Bjergene; sandelig, Israels Frelse er i Herren vor Gud.

Mon dawk hoi rungngangnae hmu hane ngaihawinae teh, bang cungkeinae awm hoeh. Monnaw puenghai cungkeinae awm katang hoeh. Isarel rungngangnae teh, BAWIPA Cathut koe dueng doeh ao.

24 Og Skændsel har fortæret vore Fædres Arbejde, fra vor Ungdom af, deres smaa Kvæg og deres store Kvæg, deres Sønner og deres Døtre.

Bangkongtetpawiteh, ka nawca hoi ka mintoenaw ni a tawk e a tuhunaw hoi, saringnaw, a canu a capanaw totouh, kayanae ni be a ca awh.

25 Vi maa ligge i vor Skændsel og vor Skam skjule os; thi vi have syndet imod Herren vor Gud, vi og vore Fædre, fra vor Ungdom af og indtil denne Dag; og vi vare ikke Herren vor Guds Røst lydige‟.

Kayanae dawk ka i awh teh, yeiraiponae ni, na ramuk awh. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA Cathut taranlahoi ka yon awh teh, kamamouh hoi mintoenaw ni ka nawca hoi sahnin totouh, BAWIPA Cathut e lawk hah ka tarawi awh hoeh.