Jeremias 29

1 Og disse ere Ordene i det Brev, som Profeten Jeremias sendte fra Jerusalem til de øvrige af de Ældste, som vare bortførte, og til Præsterne og til Profeterne og til alt Folket, som Nebukadnezar havde bortført fra Jerusalem til Babel,

Jeremiah themgao pan, Babylon gam’a Nebuchadnezzar lengpa khut noiya sohchang ho: Upa ho, Thempu ho, Themgao ho, chule mipite jouse kom’a, Jerusalem’a pat a, hiche hi athot ahi.

2 — efter at Kong Jekonias og Herskerinden og Hofmændene, Judas og Jerusalems Fyrster, og Tømmermændene og Smedene vare gangne ud af Jerusalem, —

Hiche athot nahi, Lengpa Jehoiachin, anu lengnu, Judah gamsung leh Jerusalem’a leng chapate, milen milal ho, chuleh khutthem natong ho abonchauva, soh’a akikaimang nung ahi.

3 ved Eleasas, Safans Søns, og Gemarias, Hilkias Søns, Haand, hvilke Zedekias, Judas Konge, sendte til Babel til Nebukadnezar, Kongen i Babel; det lød saaledes:

Aman hiche lekha thot chu, Babylon lengpa Nebuchadnezzar henga, Zedekiah lengpan palaiya asolji Shaphan chapa Elasah leh Hilkiah chapa Gemariah khut’a anathot ahi. Aman lekhathot achun hitin aseije.

4 Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud, til alle de bortførte, som jeg har ladet bortføre fra Jerusalem til Babel:

Hatchungnung Pakai Isreal Pathen in, Jerusalem’a kon’a Babylon gam’a sohchang’a ana tolmangsa ho henga hitin aseije.

5 Bygger Huse og bosætter eder, og planter Haver og æder deres Frugt!

In tampi kisah’un, kihol tah in cheng un. Honlei kibolun lang aga neuvin.

6 Tager Hustruer og avler Sønner og Døtre, og tager Hustruer til eders Sønner og giver eders Døtre Mænd, at de maa føde Sønner og Døtre; og formerer eder der, og mindsker eder ikke!

Ji kipuiyun, cha tampi hing uvin, chule nachateu chu ji neisah uvin lang, tule cha tampi neiyu vin. Pung uvin lang kemsuh hih hel uvin.

7 Og søger den Stads Bedste, til hvilken jeg bortførte eder, og beder for den til Herren, thi naar den har Fred, saa have og I Fred.

Chule nasoh channau khopi’a din, chamna leh khantouna aumna ding in, na tong uvin lang hatah in pang uvin. Hiche khopi thalheng in taovun, chutileh amaho phattouna-a chu nanghon jong phatna nakimu diu ahi.

8 Thi saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Lader ikke eders Profeter, som ere midt iblandt eder, og eders Spaamænd bedrage eder, og hører ikke paa eders Drømme, som I komme til at drømme.

Hatchungnung Pakai, Isreal Pathen chun hitin aseije, Nangho lah’a cheng nathemgao houleh phunsan themho kilhep lhah sah hih un. Amahon mang aseiju jong ngaidauvin.

9 Thi de spaa Løgn for eder i mit Navn; jeg har ikke sendt dem, siger Herren.

Ajeh chu amaho chu kasolpoi tin Pakaiyin aseije.

10 Thi saa siger Herren: Naar halvfjerdsindstyve Aar ere forløbne for Babel, da vil jeg besøge eder ogstadfæste over eder mit gode Ord om at føre eder tilbage til dette Sted.

Pakai yin hitin aseije, ‘Nangho kum sotpi Babylon gam’a nasohchan diu ahi. Amavang phat alhinteng, keiman nangho kahungvil uva chule nangho dia kakitepna chu kabulhit ding ahi. Chutengle, katepsa bang’a hiche mun’a hi kalepuilut kitding mahiuve.

11 Thi jeg kender de Tanker, som jeg tænker angaaende eder, siger Herren, Tanker om Fred og ikke om Ulykke, for at give eder en Fremtid og et Haab.

Ajeh chu nangho dinga kathilgon ho chu keiman kahenai, tin Pakaiyin aseiye. Hahsatna chulouva naphattouna dinguva kagon ahin, khonunga nakinep nau bulhit nading a kagon ahi.

12 Og I skulle paakalde mig og gaa hen og bede til mig, og jeg vil høre eder.

Hiche nikho chule, nangho kaheng’a nahung tao uva, keiman nataonau kangaipeh ding nahiuve.

13 Og I skulle søge og finde mig; thi I ville søge mig af eders ganske Hjerte.

Chutia chu, nanghon nalungthim pumpiuva neihol ule, keima neimutei diu ahi.

14 Og jeg skal lade mig finde af eder, siger Herren, og omvende eders Fangenskab og samle eder fra alle de Hedninger og fra alle de Steder, hvorhen jeg fordrev eder, siger Herren; og jeg skal lade eder komme tilbage til det Sted, hvorfra jeg bortførte eder.

Pakaiyin aseiye, nanghon keima neimudoh diu, chule keiman nangho sohchan na kasuhbeiding, nakithe chehnau gamho’a kon’a kahin chopkhom ding, hiche gamsung a hi kahin lepuilut kitding, nangho hamphatna ding kasemdoh ding ahi, ati.

15 Thi I have sagt: Herren har opvakt os Profeter i Babel;

Nanghon Babylon gamsung’a jong Pakaiyin themgao nakoipeh dan’in asei yuve.

16 men Herren har sagt saaledes om Kongen, som sidder paa Davids Trone, og om alt Folket, som bor i denne Stad, om eders Brødre, som ikke ere gangne ud med eder iblandt de bortførte,

Amavang, David lengpa laltouna-a touva vaihompa thudol leh Babylon gam’a kaimang’a umlou, amoh ho, nasopiteu, chule Jerusalem a tuchan’a chengden ho chungchang thudol Pakaiyin hitin aseiye.

17 ja, saaledes har den Herre Zebaoth sagt: Se, jeg sender Sværdet, Hungeren og Pesten over dem, og jeg vil gøre dem som de modbydelige Figener, der ikke kunde ædes, fordi de vare saa slette.

Hatchungnung Pakaiyin hitin aseiye, ‘Keiman amaho chunga gal kalhun khumsah ding, amaho chu theichangga monlha banga kakoi ding ahi.

18 Og jeg vil forfølge dem med Sværdet, med Hungeren og med Pesten og gøre dem til en Gru for alle Riger paa Jorden, til Forbandelse og til Forfærdelse og til Spot og til Forhaanelse iblandt alle Hedningerne, hvorhen jeg har fordrevet dem;

Chule keiman amaho chu gal kadel jamsah ding, kel kalhah sah’a chule natna hise kalan khumsah ding, chule namtin vaipi laha kathethang ding ahiuve. Amaho chu, kadelmangna munjousea chu, miho dia tijat umle kidah umtah hidiu, miho houset leh daithanga umding ahiuve.

19 fordi de ikke hørte paa mine Ord, siger Herren, jeg, som sendte mine Tjenere, Profeterne, til dem tidligt og ideligt, uden at de hørte mig, siger Herren.

Ajeh chu, keiman kathemgao te mangcha-a aheng uva avel vel'a kaseiho, angaipouve. Chule nangho migam’a sohchang a um honjong kathusei nangaideh pouve, tin Pakaiyin aseiye, ati.

20 Men I, hører Herrens Ord, alle I bortførte, hvilke jeg sendte fra Jerusalem til Babel!

Hijeh chun, Babylon gam’a sohchanga katolmang nangho chengsen, hiche kathusei hohi phaten ngai uvin.

21 Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud, om Akab, Kolajas Søn, og om Zedekias, Maasejas Søn, som spaa eder Løgn i mit Navn: Se, jeg giver dem i Nebukadnezar, Kongen af Babels Haand, og han skal dræbe dem for eders Øjne.

Hatchungnung Pakai, Isreal Pathen chun, nathemgao hou, kamin’a jouva gaothu seiho: Kolaiah chapa Ahab chule Maaseiah chapa Zedekiah, chungchang thu hitin aseiye. Keiman amaho chu, Babylon lengpa Nebuchadnezzar khut’a kapeh doh’a aman nangho mitmu tah’a athagam diu ahi.

22 Og der skal fra dem optages en Forbandelse iblandt alle de bortførte af Juda, som ere i Babel, idet man skal sige: Herren gøre dig som Zedekias og som Akab! hvilke Kongen af Babel stegte ved Ild,

Jerusalem’a pat Babylon gam’a sohchang’a umhon, mi koitobang khat chunga agaosap nom phat ule, ‘‘Babylon lengpan ahinglaiya meiya akangot Zedekiah leh Ahab bang in, Pakaiyin navol hen’’ atiuva, kigaosapna-a achinden dingu ahitai.

23 fordi de gjorde en Daarskab i Israel og bedreve Hor med deres Næstes Hustruer og i mit Navn talte løgnagtige Ord, hvilke jeg ikke havde befalet dem; jeg ved det og vidner det, siger Herren.

Ajeh chu amahon chonset melsetah aboldoh tauve. Amahon aheng akomteu jinu ho chu jonthanghoi abolpiuvin, Chule kamin in jouthu jeng aseiyun, keiman kaseilou ho ngen aseitauve. Hiche ho jouse melchih a sakhi a keima pang kahi, tin Pakaiyin aseiye, ati.

24 Og om Semaja, Nekelamiten, skal du sige saaledes:

Chuujouvin, Pakaiyin Nehelam mi Shemaiah jah’a chun hitin aseiye.

25 Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Fordi du sendte Breve i dit Navn til alt Folket, som er i Jerusalem, og til Præsten Zefanja, Maasejas Søn, og til alle Præsterne saa lydende:

Hatchungnung Pakai, Isreal Pathen in hitin aseiye, ‘Nangman nangma thutah'in, Maaseiah chapa Zephaniah thempu chu, lekha nathot in chule Jerusalem a chengho leh thempu ho jong hiche lekhathot chu nathot in, Nangman Zephaniah jah’a,

26 Herren har sat dig til Præst i Præsten Jojadas Sted, for at der maa være Opsynsmænd i Herrens Hus over hver Mand, som raser, og som spaar, at du kan lægge dem i Blok og Baand:

Pakaiyin, Jehoiada thempu khel’a nangma napansah ahitan, Pakai Houin sunga thuneiya napan ding ahitai. Tua chu, nalah uva mingol ho themgaova kilep’a thuseiho jouse chu, thihkol opeh’a thihkhaova hendinga, napansah ahi.

27 Hvorfor har du da nu ikke truet Jeremias fra Anathoth, som spaar for eder?

Chuti ahileh, ibol’a Anathoth khomi Jeremiah chu, napho’a nasuh tanglou ham?

28 thi derfor har han sendt Bud til os til Babel og sagt: Det vil vare længe; bygger Huse og bosætter eder, og planter Haver og æder deres Frugt — —

Ajeh chu Jeremiah chun, hilanga Babylon gam’a sohchangho heng’a lekha ahinthot in, ‘‘Nangho nasohchannau hi phat sottah hiding ahi. Hijeh chun in kisah unlang cheng uvin, chule Honlei kibol uvin lang hon-ga jong neuvin,” tin ahinseiye, ati.

29 Og Præsten Zefanja læste dette Brev for Profeten Jeremias's Øren.

Hichun Zephaniah thempupan hiche lekhathot chu Jeremiah themgao kom’a achoiyin, ajah a asimpeh tai.

30 Og Herrens Ord kom til Jeremias saalunde:

Chuin Pakaiyin Jeremiah henga hitin aseiye.

31 Send Bud til alle de bortførte, og sig: Saa siger Herren om Nekelamiten Semaja: Fordi Semaja har spaaet for eder, skønt jeg ikke har sendt ham, og han har bragt eder til at forlade eder paa Løgn:

Babylon a sohchang ho jouse ding in lekha thot inlang, hitin seipeh in: Pakaiyin Shemaiah leh achilhahte chung chang thu, hitin aseiye. Kei Pakaiyin Shemaiah leh achilhahte chu talen kamatsah teiding ahi. Ijeh inem itileh, keiman kasollou pa, ama themgaova kiseiya, jouthua nangho nalhep uva natahsan sah u ahi.

32 Derfor, saa siger Herren: Se, jeg vil hjemsøge Nekelamiten Semaja og hans Afkom; han skal ikke have nogen, som skal bo midt iblandt dette Folk, og han skal ikke se det gode, som jeg vil gøre imod mit Folk, siger Herren; thi han har prædiket Frafald fra Herren.

Hijeh a chu, keiman ama leh achilhahte talen kamatsah ding ahiuve. Hiche mite hin, kamite dinga katep thilpha kabol dingho amulou dingu ahi. Ajeh chu, aman keiman doumah aboltai.” Tin Pakaiyin aseiye, ati.