Jeremias 27
1 I Begyndelsen af Jojakims, Josias's Søns, Judas Konges Regering kom dette Ord til Jeremias fra Herren, saalydende:
Yǝⱨuda padixaⱨi Yosiyaning oƣli Zǝdǝkiyaning tǝhtkǝ olturƣan dǝslǝpki mǝzgilidǝ, xu sɵz Yǝrǝmiyaƣa Pǝrwǝrdigardin kelip mundaⱪ deyildi: —
2 Saa sagde Herren til mig: Gør dig Baand og Aag, og læg dem paa din Hals,
Pǝrwǝrdigar manga mundaⱪ dedi: — Asarǝtlǝr wǝ boyunturuⱪlarni yasap ɵz boynungƣa sal;
3 og send dem til Kongen i Edom og til Kongen i Moab og til Ammons Børns Konge og til Kongen i Tyrus og til Kongen i Sidon, ved de Sendebud, som ere komne til Jerusalem, til Zedekias, Judas Konge.
bu boyunturuⱪlarni Edomning padixaⱨiƣa, Moabning padixaⱨiƣa, Ammoniylarning padixaⱨiƣa, Turning padixaⱨiƣa wǝ Zidonning padixaⱨiƣa Yerusalemƣa, Yǝⱨuda padixaⱨining aldiƣa kǝlgǝn ularning ɵz ǝlqilirining ⱪoli arⱪiliⱪ ǝwǝtkin;
4 Og du skal befale dem at sige saaledes til deres Herrer: Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Saaledes skulle I sige til eders Herrer:
ⱨǝrbirini ɵz hojayinliriƣa xundaⱪ bir hǝwǝrni yǝtküzüxkǝ buyruƣin: — Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar — Israilning Hudasi mundaⱪ dǝydu: — Ɵz hojayinliringlarƣa mundaⱪ dǝnglar: —
5 Jeg har skabt Jorden, Menneskene og Dyrene, som ere paa Jordens Kreds, ved min store Magt og ved min udrakte Arm; og jeg har givet dem til den, hvem det synes mig ret.
Mǝn zemin wǝ zemin yüzidǝ turuwatⱪan adǝmlǝr wǝ ⱨaywanlarni zor ⱪudritim wǝ sozulƣan bilikim bilǝn yaratⱪanmǝn; wǝ kim kɵzümgǝ layiⱪ kɵrünsǝ, bularni xularƣa tǝⱪdim ⱪilimǝn.
6 Og nu har jeg givet alle disse Lande i Nebukadnezar, Kongen af Babels, min Tjeners Haand; endogsaa de vilde Dyr paa Marken har jeg givet ham til hans Tjeneste.
Ⱨazir Mǝn bu zeminlarning ⱨǝmmisini Babil padixaⱨi, Mening ⱪulum bolƣan Neboⱪadnǝsarning ⱪoliƣa tapxurdum; ⱨǝtta daladiki ⱨaywanlarnimu uning ⱪulluⱪida boluxⱪa tǝⱪdim ⱪildim.
7 Og alle Folkefærd skulle tjene ham og hans Søn og hans Søns Søn, indtil ogsaa hans eget Lands Tid kommer, da skulle mange Folk og mægtige Konger gøre ham til Træl.
Barliⱪ ǝllǝr uning, oƣlining ⱨǝm nǝwrisining ⱪulluⱪida bolidu; andin ɵz zeminining waⱪti-saiti toxⱪanda, kɵp ǝllǝr wǝ uluƣ padixaⱨlar unimu ⱪulluⱪⱪa salidu.
8 Og det skal ske, at naar et Folk og et Rige ikke vil tjene Nebukadnezar, Kongen af Babel, og ikke vil bøje sin Hals under Kongen af Babels Aag, da vil jeg hjemsøge dette Folk med Sværdet og med Hungeren og med Pesten, siger Herren, indtil jeg faar gjort Ende paa det ved hans Haand.
Xundaⱪ boliduki, ⱪaysi ǝl yaki padixaⱨliⱪ Babil padixaⱨi Neboⱪadnǝsarning ⱪulluⱪida boluxni, yǝni boynini Babil padixaⱨining boyunturuⱪi astiƣa ⱪoyuxni rǝt ⱪilsa, Mǝn xu ǝlni Neboⱪadnǝsarning ⱪoli arⱪiliⱪ yoⱪatⱪuzƣuqǝ ⱪiliq, ⱪǝⱨǝtqilik wǝ waba bilǝn jazalaymǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
9 Derfor hører ikke eders Profeter og eders Spaamænd og eders Drømme og eders Dagvælgere og eders Troldkarle, som sige saaledes til eder: I skulle ikke komme til at tjene Kongen af Babel.
— Silǝr bolsanglar, «Babil padixaⱨining ⱪulluⱪida ⱨeq bolmaysilǝr» degǝn pǝyƣǝmbǝrliringlarƣa, palqiliringlarƣa, qüx kɵrgüqiliringlarƣa, rǝm aqⱪuqiliringlarƣa yaki jadugǝrliringlarƣa ⱪulaⱪ salmanglar;
10 Thi de spaa Løgn for eder for at bringe eder langt bort fra eders Land, og for at jeg skal støde eder ud, og at I skulle omkomme.
qünki ular silǝrgǝ yalƣanqiliⱪ ⱪilip bexarǝt beridu; [gǝplirigǝ kirsǝnglar], silǝrni ɵz yurtunglardin sürgün ⱪilidu; qünki Ɵzüm silǝrni yurtunglardin ⱨǝydǝymǝn, silǝr nabut bolisilǝr.
11 Men det Folk, som bøjer sin Hals under Kongen af Babels Aag og tjener ham, det vil jeg lade blive i sit Land, siger Herren, og det skal dyrke det og bo derudi.
Lekin ⱪaysi ǝl boynini Babil padixaⱨining boyunturuⱪi astiƣa ⱪoyup ⱪulluⱪiƣa kirsǝ, xu ǝlni ɵz yurtida turƣuzimǝn, ular uningda teriⱪqiliⱪ ⱪilip yaxaydu.
12 Og til Zedekias, Judas Konge, talte jeg efter alle disse Ord og sagde: Bøjer eders Halse under Kongen af Babels Aag, og tjener ham og hans Folk, saa skulle I leve.
— Mǝn Yǝⱨuda padixaⱨi Zǝdǝkiyaƣimu xu sɵzlǝr boyiqǝ mundaⱪ dedim: «Boynunglarni Babil padixaⱨining boyunturuⱪi astiƣa ⱪoyup uning wǝ uning hǝlⱪining ⱪulluⱪida bolsanglar, ⱨayat ⱪalisilǝr.
13 Hvorfor ville I dø, du og dit Folk, ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pesten, saaledes som Herren har talt til det Folk, som ikke vil tjene Kongen af Babel?
Əmdi nemixⱪa Pǝrwǝrdigarning Babil padixaⱨining ⱪulluⱪiƣa boysunmiƣan ⱨǝrⱪaysi ǝllǝr toƣrisida deginidǝk, sǝn wǝ hǝlⱪing ⱪiliq, ⱪǝⱨǝtqilik wǝ waba bilǝn ɵlmǝkqi bolisilǝr?
14 Og hører ikke paa de Profeters Ord, som sige saaledes til eder: I skulle ikke komme til at tjene Kongen af Babel; thi de spaa Løgn for eder.
Pǝyƣǝmbǝrlǝrning: «Babilning ⱪulluⱪida bolmaysilǝr» degǝn sɵzlirigǝ ⱪulaⱪ salmanglar; qünki ular silǝrgǝ yalƣanqiliⱪtin bexarǝt ⱪilidu.
15 Thi jeg har ikke sendt dem, siger Herren; men de spaa Løgn i mit Navn, paa det at jeg skal støde eder ud, at I skulle omkomme, I og Profeterne, som spaa for eder.
Mǝn ularni ǝwǝtkǝn ǝmǝs, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — lekin ular Mening namimda yalƣandin bexarǝt beridu; bu sɵzlǝrning aⱪiwiti xuki, Mǝn silǝrni yurtunglardin ⱨǝydiwetimǝn, xuningdǝk nabut bolisilǝr; silǝr wǝ silǝrgǝ bexarǝt bǝrgǝn pǝyƣǝmbǝrlǝr nabut bolisilǝr».
16 Og til Præsterne og til alt dette Folk talte jeg og sagde: Saa siger Herren: Hører ikke paa eders Profeters Ord, de, som spaa for eder og sige: Se, Herrens Hus's Kar skulle nu snart føres tilbage fra Babel; thi de spaa Løgn for eder.
Andin Mǝn kaⱨinlarƣa wǝ bu barliⱪ hǝlⱪⱪǝ mundaⱪ dedim: — Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Silǝrgǝ bexarǝt beridiƣan pǝyƣǝmbǝrlǝrning: «Mana, Pǝrwǝrdigarning ɵyidiki ⱪimmǝtlik ⱪaqa-ⱪuqilar pat arida Babildin ⱪayturulidu» degǝn sɵzlirigǝ ⱪulaⱪ salmanglar; qünki ular silǝrgǝ yalƣanqiliⱪtin bexarǝt ⱪilidu.
17 Hører ikke paa dem, tjener Kongen af Babel, saa skulle I leve; hvorfor skal denne Stad blive øde?
Ularƣa ⱪulaⱪ salmanglar; Babil padixaⱨining ⱪulluⱪida bolsanglar, ⱨayat ⱪalisilǝr; bu xǝⱨǝr nemixⱪa wǝyran bolsun?
18 Men dersom de ere Profeter, og dersom Herrens Ord er hos dem, saa lad dem bønfalde den Herre Zebaoth om, at de Kar, som ere blevne tilbage i Herrens Hus og i Judas Konges Hus og i Jerusalem, ikke maa komme til Babel.
Əgǝr bular ⱨǝⱪiⱪǝtǝn pǝyƣǝmbǝrlǝr bolsa ⱨǝm Pǝrwǝrdigarning sɵzi ularda bolsa, ular ⱨazir Pǝrwǝrdigarning ɵyidǝ, Yǝⱨuda padixaⱨining ordisida wǝ Yerusalemning ɵzidǝ ⱪalƣan ⱪimmǝtlik ⱪaqa-ⱪuqilar Babilƣa elip ketilmisun dǝp samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarƣa dua-tilawǝt ⱪilsun!
19 Thi saa siger den Herre Zebaoth om Støtterne og om Havet og om Stolene og om de øvrige Kar, som ere blevne tilbage i denne Stad,
Qünki samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar ikki [mis] tüwrük, [mis] «dengiz», das ⱨarwiliri wǝ bu xǝⱨǝrdǝ ⱪalƣan [ⱪimmǝtlik] ⱪaqa-ⱪuqilar toƣruluⱪ mundaⱪ dǝydu: —
20 og som Nebukadnezar, Kongen af Babel, ikke har taget, der han bortførte fra Jerusalem til Babel Jekonias, Jojakims Søn, Judas Konge, og alle de ypperste af Juda og Jerusalem:
(bularni bolsa Babil padixaⱨi Neboⱪadnǝsar Yǝⱨoakimning oƣli Yǝⱨuda padixaⱨi Yǝkoniyaⱨni Yǝⱨudadiki wǝ Yerusalemdiki barliⱪ esilzad-ǝmirlǝr bilǝn tǝng Yerusalemdin Babilƣa sürgün ⱪilƣanda u elip kǝtmigǝnidi)
21 Ja, saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud, om Karrene, som ere blevne tilbage i Herrens Hus og i Judas Konges Hus og i Jerusalem:
Bǝrⱨǝⱪ, Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigarning ɵyidǝ, Yǝⱨuda padixaⱨining ordisida wǝ Yerusalemda ⱪalƣan [ⱪimmǝtlik] ⱪaqa-ⱪuqilar toƣruluⱪ samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: —
22 De skulle føres til Babel og blive der indtil den Dag, jeg vil se efter dem, siger Herren, og føre dem op og lade dem komme tilbage til dette Sted.
ularmu Babilƣa elip ketilidu; ular Mǝn ulardin ⱪaytidin hǝwǝr alidiƣan küngiqǝ xu yǝrdǝ turidu, — dǝydu Pǝrwǝrdigar: — xu waⱪit kǝlgǝndǝ, Mǝn ularni elip bu yǝrgǝ ⱪayturup berimǝn.
