Jeremias 27

1 I Begyndelsen af Jojakims, Josias's Søns, Judas Konges Regering kom dette Ord til Jeremias fra Herren, saalydende:

I te timatanga o te kingitanga o Iehoiakimi tama a Hohia kingi o Hura ka puta mai tenei kupu a Ihowa ki a Heremaia, i mea ia,

2 Saa sagde Herren til mig: Gør dig Baand og Aag, og læg dem paa din Hals,

Ko te kupu tenei a Ihowa ki ahau, Hanga he here, he ioka mou, ka whakanoho ai ki tou kaki;

3 og send dem til Kongen i Edom og til Kongen i Moab og til Ammons Børns Konge og til Kongen i Tyrus og til Kongen i Sidon, ved de Sendebud, som ere komne til Jerusalem, til Zedekias, Judas Konge.

Na tukua ki te kingi o Eroma, ki te kingi o Moapa, ki te kingi o nga tama a Amona, ki te kingi o Taira, ki te kingi hoki o Hairona: ma te ringa o nga karere e haere mai ana ki Hiruharama, ki a Terekia kingi o Hura, e mau.

4 Og du skal befale dem at sige saaledes til deres Herrer: Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Saaledes skulle I sige til eders Herrer:

Me whakahau ano ratou e koe kia ki atu ki o ratou ariki, Ko te kupu tenei a Ihowa o nga mano, a te Atua o Iharaira, Kia penei ta koutou ki atu ki o koutou ariki:

5 Jeg har skabt Jorden, Menneskene og Dyrene, som ere paa Jordens Kreds, ved min store Magt og ved min udrakte Arm; og jeg har givet dem til den, hvem det synes mig ret.

Naku i hanga te whenua, te tangata me te kararehe i runga i te mata o te whenua, na toku kaha nui, na toku ringa maro tonu; na e hoatu ana e ahau ki taku e pai ai.

6 Og nu har jeg givet alle disse Lande i Nebukadnezar, Kongen af Babels, min Tjeners Haand; endogsaa de vilde Dyr paa Marken har jeg givet ham til hans Tjeneste.

Na inaianei kua oti te hoatu e ahau enei whenua katoa ki te ringa o Nepukaneha kingi o Papurona, ki taku pononga; a kua hoatu ano e ahau nga kirehe o te parae ki a ia kia whakamahia e ia.

7 Og alle Folkefærd skulle tjene ham og hans Søn og hans Søns Søn, indtil ogsaa hans eget Lands Tid kommer, da skulle mange Folk og mægtige Konger gøre ham til Træl.

A ka mahi nga iwi katoa ki a ia, ki tana tama, ki te tama ano hoki a tana tama, kia taka ra ano te wa o tona ake whenua; a hei reira ia whakamahia ai e nga iwi maha, e nga kingi nunui hoki.

8 Og det skal ske, at naar et Folk og et Rige ikke vil tjene Nebukadnezar, Kongen af Babel, og ikke vil bøje sin Hals under Kongen af Babels Aag, da vil jeg hjemsøge dette Folk med Sværdet og med Hungeren og med Pesten, siger Herren, indtil jeg faar gjort Ende paa det ved hans Haand.

Na ko te iwi, a ko te kingitanga, e kore e mahi ki taua Nepukaneha kingi o Papurona, e kore hoki e tuku i o ratou kaki ki raro ki te ioka a te kingi o Papurona, ka whiua e ahau taua iwi, e ai ta Ihowa, ki te hoari, ki te hemokai, ki te mate uruta, kia moti ra ano ratou i ahau ki tona ringa.

9 Derfor hører ikke eders Profeter og eders Spaamænd og eders Drømme og eders Dagvælgere og eders Troldkarle, som sige saaledes til eder: I skulle ikke komme til at tjene Kongen af Babel.

Tena ko koutou, kaua koutou e rongo ki o koutou poropiti, ki o koutou tohunga tuaahu, ki o koutou moemoea, ki o koutou tohunga kapua, ki o koutou tohunga makutu, e korero na ki a koutou, e mea na, E kore koutou e mahi ki te kingi o Papurona:

10 Thi de spaa Løgn for eder for at bringe eder langt bort fra eders Land, og for at jeg skal støde eder ud, og at I skulle omkomme.

No te mea e poropiti ana ratou i te teka ki a koutou, he mea kia matara atu ai koutou i to koutou oneone; kia peia ai hoki koutou e ahau, kia ngaro ai.

11 Men det Folk, som bøjer sin Hals under Kongen af Babels Aag og tjener ham, det vil jeg lade blive i sit Land, siger Herren, og det skal dyrke det og bo derudi.

Engari ko te iwi e tuku ana i o ratou kaki ki raro ki te ioka a te kingi o Papurona, a ka mahi ki a ia, ka waiho ratou e ahau ki to ratou oneone, e ai ta Ihowa; a ka ngakia e ratou, ka noho hoki ratou ki reira.

12 Og til Zedekias, Judas Konge, talte jeg efter alle disse Ord og sagde: Bøjer eders Halse under Kongen af Babels Aag, og tjener ham og hans Folk, saa skulle I leve.

Na rite tonu ki enei kupu katoa taku i korero ai ki a Terekia kingi o Hura, i mea ahau, Tukua atu o koutou kaki ki raro ki te ioka a te kingi o Papurona; e mahi ki a ia, ki a ratou ko tona iwi, a ka ora koutou.

13 Hvorfor ville I dø, du og dit Folk, ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pesten, saaledes som Herren har talt til det Folk, som ikke vil tjene Kongen af Babel?

Kia mate koutou hei aha, koutou ko tou iwi i te hoari, i te hemokai, i te mate uruta, i ta Ihowa i ki a mo te iwi e kore nei e mahi ki te kingi o Papurona?

14 Og hører ikke paa de Profeters Ord, som sige saaledes til eder: I skulle ikke komme til at tjene Kongen af Babel; thi de spaa Løgn for eder.

Kaua hoki e rongo ki nga kupu a nga poropiti e korero na ki a koutou, e mea na, E kore koutou e mahi ki te kingi o Papurona: e poropiti teka ana hoki ratou ki a koutou.

15 Thi jeg har ikke sendt dem, siger Herren; men de spaa Løgn i mit Navn, paa det at jeg skal støde eder ud, at I skulle omkomme, I og Profeterne, som spaa for eder.

Ehara hoki ratou i ahau i unga atu, e ai ta Ihowa, otiia kei te poropiti teka ratou i runga i toku ingoa; he mea kia peia ai koutou e ahau, a kia ngaro ai koutou, me nga poropiti e poropiti na ki a koutou.

16 Og til Præsterne og til alt dette Folk talte jeg og sagde: Saa siger Herren: Hører ikke paa eders Profeters Ord, de, som spaa for eder og sige: Se, Herrens Hus's Kar skulle nu snart føres tilbage fra Babel; thi de spaa Løgn for eder.

I korero ano ahau ki nga tohunga, ki tenei iwi katoa, i mea, Ko te kupu tenei a Ihowa; Kei rongo koutou ki nga kupu a o koutou poropiti e poropiti na ki a koutou, e mea na, Nana, ka tata te whakahokia mai nga oko o te whare o Ihowa i Papurona: h e poropiti teka hoki ta ratou ki a koutou.

17 Hører ikke paa dem, tjener Kongen af Babel, saa skulle I leve; hvorfor skal denne Stad blive øde?

Kei whakarongo ki a ratou; e mahi ki te kingi o Papurona, kia ora ai koutou: kia ururuatia tenei pa hei ahau?

18 Men dersom de ere Profeter, og dersom Herrens Ord er hos dem, saa lad dem bønfalde den Herre Zebaoth om, at de Kar, som ere blevne tilbage i Herrens Hus og i Judas Konges Hus og i Jerusalem, ikke maa komme til Babel.

Otira, ki te mea he poropiti ratou, ki te mea kei a ratou te kupu a Ihowa, me inoi ratou inaianei ki a Ihowa o nga mano, kia kaua nga oko e toe nei ki te whare o Ihowa, ki te whare o te kingi o Hura, ki Hiruharama, e tae ki Papurona.

19 Thi saa siger den Herre Zebaoth om Støtterne og om Havet og om Stolene og om de øvrige Kar, som ere blevne tilbage i denne Stad,

Ina hoki te kupu a Ihowa o nga mano mo nga pou, mo te moana, mo nga turanga, a mo nga toenga o nga oko kua mahue nei ki tenei pa,

20 og som Nebukadnezar, Kongen af Babel, ikke har taget, der han bortførte fra Jerusalem til Babel Jekonias, Jojakims Søn, Judas Konge, og alle de ypperste af Juda og Jerusalem:

Kihai nei i riro i a Nepukaneha kingi o Papurona i tana whakaraunga atu i a Hekonia tama a Iehoiakimi kingi o Hura i roto i Hiruharama ki Papurona, ratou ko nga rangatira katoa o Hura, o Hiruharama;

21 Ja, saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud, om Karrene, som ere blevne tilbage i Herrens Hus og i Judas Konges Hus og i Jerusalem:

Ae ra, ko te kupu tenei a Ihowa o nga mano, a te Atua o Iharaira, mo nga oko e toe nei ki te whare o Ihowa, ki te whare hoki o te kingi o Hura, ki Hiruharama;

22 De skulle føres til Babel og blive der indtil den Dag, jeg vil se efter dem, siger Herren, og føre dem op og lade dem komme tilbage til dette Sted.

Ka kawea aua mea ki Papurona, ka takoto hoki ki reira, taea noatia te ra e pa ai ahau ki a ratou, e ai ta Ihowa; hei reira ka maua mai e ahau, ka whakahokia mai ki tenei wahi.