Jeremias 26
1 I Begyndelsen af Jojakims, Josias's Søns, Judas Konges Regering kom dette Ord fra Herren saalunde:
Yǝⱨuda padixaⱨi Yosiyaning oƣli Yǝⱨoakim tǝhtkǝ olturƣan mǝzgilning bexida xu sɵz Pǝrwǝrdigardin kelip mundaⱪ deyildi: —
2 Saa siger Herren: Stil dig i Herrens Hus's Forgaard, og tal til alle Judas Stæder, som komme for at tilbede i Herrens Hus, alle de Ord, som jeg har befalet dig at tale til dem, du skal ikke tage et Ord derfra.
Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Sǝn Pǝrwǝrdigarning ɵyining ⱨoylisida turup ibadǝt ⱪilix üqün Pǝrwǝrdigarning ɵyigǝ kirgǝn Yǝⱨudaning barliⱪ xǝⱨǝrliridikilǝrgǝ Mǝn sanga buyruƣan ⱨǝrbir sɵzlǝrni jakarliƣin; ǝynǝn eytⱪin!
3 Maaske de vilde høre og omvende sig, hver fra sin onde Vej, og jeg maatte angre det onde, som jeg tænker at gøre imod dem, for deres Idrætters Ondskabs Skyld.
Ular bǝlkim anglap ⱪoyar, ⱨǝrbiri ɵz rǝzil yolidin yanar; xundaⱪ ⱪilsa, Mǝn ⱪilmixlirining rǝzilliki tüpǝylidin bexiƣa külpǝt qüxürmǝkqi bolƣan niyitimdin yanimǝn.
4 Og du skal sige til dem: Saa siger Herren: Dersom I ikke høre mig om at vandre i min Lov, som jeg har sat for eders Ansigt,
Sǝn ularƣa mundaⱪ degin: — «Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Manga ⱪulaⱪ salmay, Mǝn silǝrning aldinglarƣa ⱪoyƣan Tǝwrat-ⱪanunumda mangmisanglar,
5 og om at høre paa mine Tjeneres, Profeternes Ord, som jeg sender til eder, baade tidligt og ideligt, uden at I have villet høre dem:
Mǝn tang sǝⱨǝrdǝ ornumdin turup ǝwǝtkǝn hizmǝtkarlirim bolƣan pǝyƣǝmbǝrlǝrning sɵzlirini anglimisanglar (silǝr ularƣa ⱨeq ⱪulaⱪ salmay kǝlgǝnsilǝr!),
6 Saa vil jeg gøre dette Hus ligt med Silo og gøre denne Stad til en Forbandelse for alle Folkefærd paa Jorden.
undaⱪta, Mǝn Xiloⱨni ⱪandaⱪ ⱪilƣan bolsam, ǝmdi bu ɵynimu xuningƣa ohxax ⱪilimǝn, bu xǝⱨǝrni yǝr yüzidiki barliⱪ ǝllǝrgǝ lǝnǝt sɵzi ⱪilimǝn».
7 Og Præsterne og Profeterne og alt Folket hørte, at Jeremias talte disse Ord i Herrens Hus.
Xuning bilǝn kaⱨinlar, pǝyƣǝmbǝrlǝr wǝ barliⱪ hǝlⱪ Yǝrǝmiyaning bu sɵzlirini Pǝrwǝrdigarning ɵyidǝ jakarliƣanliⱪini anglidi.
8 Og det skete, der Jeremias var færdig med at tale alt det, som Herren havde befalet ham at tale til alt Folket, da grebe Præsterne og Profeterne og alt Folket ham og sagde: Du skal visselig dø!
Xundaⱪ boldiki, Yǝrǝmiya barliⱪ hǝlⱪⱪǝ Pǝrwǝrdigar uningƣa tapiliƣan bu sɵzlǝrning ⱨǝmmisini eytip bǝrgǝndin keyin, kaⱨinlar wǝ pǝyƣǝmbǝrlǝr wǝ barliⱪ hǝlⱪ uni tutuwelip: «Sǝn qoⱪum ɵlüxüng kerǝk!
9 Hvorfor spaaede du i Herrens Navn og sagde: Dette Hus skal blive ligesom Silo, og denne Stad skal ødelægges, saa at ingen skal bo der? Og alt Folket samlede sig imod Jeremias i Herrens Hus.
Sǝn nemixⱪa Pǝrwǝrdigarning namida bexarǝt berip: «Bu ɵy Xiloⱨdǝk bolidu, bu xǝⱨǝr harabǝ, adǝmzatsiz bolidu!» — deding?» — dedi. Xuning bilǝn Pǝrwǝrdigarning ɵyidiki barliⱪ hǝlⱪ Yǝrǝmiyaƣa doⱪ ⱪilip uni oriwelixti.
10 Og Judas Fyrster hørte disse Ord, og de gik op fra Kongens Hus og til Herrens Hus, og de satte sig ved Indgangen til Herrens nye Port.
Yǝⱨuda ǝmirliri bu ixlarni anglidi; ular padixaⱨliⱪ ordisidin qiⱪip Pǝrwǝrdigarning ɵyigǝ kirdi, Pǝrwǝrdigarning ɵyidiki «Yengi dǝrwaza»da sotⱪa olturdi.
11 Og Præsterne og Profeterne sagde til Fyrsterne og til alt Folket saaledes: Dødsdom over denne Mand! thi han har spaaet imod denne Stad, saaledes som I have hørt med eders Øren.
Kaⱨinlar wǝ pǝyƣǝmbǝrlǝr ǝmirlǝrgǝ wǝ hǝlⱪⱪǝ sɵzlǝp: «Bu adǝm ɵlümgǝ layiⱪ, qünki silǝr ɵz ⱪulaⱪliringlar bilǝn angliƣandǝk u muxu xǝⱨǝrni ǝyiblǝp bexarǝt bǝrdi» — dedi.
12 Men Jeremias sagde til alle Fyrsterne og til alt Folket saaledes: Herren har sendt mig til at spaa imod dette Hus og imod denne Stad og til at forkynde alle de Ord, som I have hørt.
Andin Yǝrǝmiya barliⱪ ǝmirlǝrgǝ wǝ barliⱪ hǝlⱪⱪǝ sɵzlǝp mundaⱪ dedi: — «Pǝrwǝrdigar meni bu ɵyni ǝyiblǝp, bu xǝⱨǝrni ǝyiblǝp, silǝr angliƣan bu barliⱪ sɵzlǝr bilǝn bexarǝt berixkǝ ǝwǝtkǝn.
13 Saa bedrer nu eders Veje og eders Idrætter, og hører Herren eders Guds Røst, saa skal Herren angre det onde, som han har talt imod eder.
Ⱨazir yolliringlarni wǝ ⱪilmixinglarni tüzitinglar, Pǝrwǝrdigar Hudayinglarning awazini anglanglar! Xundaⱪ bolƣanda, Pǝrwǝrdigar silǝrgǝ jakarliƣan külpǝttin yanidu.
14 Og jeg, se! jeg er i eders Haand; gører imod mig, som det er godt, og som det er ret for eders Øjne.
Lekin mǝn bolsam, mana, ⱪolliringlardimǝn; manga kɵzünglǝrgǝ nemǝ yahxi wǝ durus kɵrülsǝ xundaⱪ ⱪilinglar;
15 Kun det skulle I vide, at dersom I dræbe mig, da ville I bringe uskyldigt Blod over eder og over denne Stad og over dens Indbyggere; thi i Sandhed, Herren har sendt mig til eder for at tale alle disse Ord for eders Øren.
pǝⱪǝt xuni bilip ⱪoyunglarki, meni ɵltürüwǝtsǝnglǝr gunaⱨsiz ⱪanning jazasini ɵz bexinglarƣa, bu xǝⱨǝrgǝ wǝ uningda turuwatⱪanlarning bexiƣa qüxürisilǝr; qünki deginim ⱨǝⱪ, Pǝrwǝrdigar ⱨǝⱪiⱪǝtǝn bu sɵzlǝrning ⱨǝmmisini ⱪulaⱪliringlarƣa deyixkǝ meni ǝwǝtkǝn».
16 Da sagde Fyrsterne og alt Folket til Præsterne og til Profeterne: Der bør ingen Dødsdom fældes over denne Mand; thi har han talt til os i Herren vor Guds Navn.
Əmirlǝr wǝ barliⱪ hǝlⱪ kaⱨinlarƣa wǝ pǝyƣǝmbǝrlǝrgǝ: «Bu adǝm ɵlümgǝ layiⱪ ǝmǝs; qünki u Pǝrwǝrdigar Hudayimizning namida bizgǝ sɵzlidi» — dedi.
17 Og nogle Mænd af de Ældste i Landet stode op, og de sagde til hele Folkets Forsamling saaledes:
Andin zemindiki bǝzi aⱪsaⱪallar ornidin turup hǝlⱪ kengixigǝ mundaⱪ dedi: —
18 Morasktiten Mika spaaede i Ezekias's, Judas Konges Dage, og sagde til alt Judas Folk: Saa siger den Herre Zebaoth: Zion skal pløjes som en Ager og Jerusalem blive til Stenhobe og Husets Bjerg til Skovhøje.
«Morǝxǝtlik Mikaⱨ Yǝⱨuda padixaⱨi Ⱨǝzǝkiyaning künliridǝ barliⱪ Yǝⱨuda hǝlⱪigǝ bexarǝt berip: — «Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Zion teƣi etizdǝk aƣdurulidu, Yerusalem dɵng-tɵpilǝr bolup ⱪalidu, «Ɵy jaylaxⱪan taƣ» bolsa, Ormanliⱪning otturisidiki yuⱪiri jaylarla bolidu, halas» — degǝnidi.
19 Mon Ezekias, Judas Konge, og al Juda straks dræbte ham? frygtede han ikke Herren og bad ydmygt for Herrens Ansigt, saa at Herren angrede det onde, som han havde talt imod dem? og vi, vi bringe en stor Ulykke over vore Sjæle.
Yǝⱨuda padixaⱨi Ⱨǝzǝkiya wǝ barliⱪ Yǝⱨuda hǝlⱪi Mikaⱨni ɵlümgǝ mǝⱨkum ⱪilƣanmu? Ⱨǝzǝkiya Pǝrwǝrdigardin ⱪorⱪup, Pǝrwǝrdigardin ɵtüngǝn ǝmǝsmu? Wǝ Pǝrwǝrdigar ularƣa ⱪilmaⱪqi bolup jakarliƣan külpǝttin yanƣan ǝmǝsmu? Biz [bu yoldin yanmisaⱪ] ɵz jenimiz üstigǝ zor bir külpǝtni qüxürgǝn bolmamdimiz?».
20 Der var ogsaa en Mand, som spaaede i Herrens Navn, Urias, Semajas's Søn, fra Kirjath-Jearim; og han spaaede imod denne Stad og imod dette Land, aldeles som Jeremias's Ord vare.
(Pǝrwǝrdigarning namida Yǝrǝmiyaning barliⱪ degǝnliridǝk bu xǝⱨǝrni wǝ bu zeminni ǝyiblǝp bexarǝt bǝrgǝn, Kiriat-Yearimliⱪ Xǝmayaning oƣli Uriya isimlik yǝnǝ bir adǝm bar idi.
21 Og Kong Jojakim og alle hans vældige og alle Fyrsterne hørte hans Ord, og Kongen søgte at dræbe ham; men Urias hørte det og frygtede og flyede og kom til Ægypten.
Padixaⱨ Yǝⱨoakim wǝ barliⱪ palwanliri, barliⱪ ǝmirliri uning sɵzlirini angliƣanda, padixaⱨ uni ɵltürüxkǝ intilgǝn; lekin Uriya buni angliƣanda ⱪorⱪup, Misirƣa ⱪaqti.
22 Men Kong Jojakim sendte Mænd til Ægypten, nemlig Elnatan, Akbors Søn, og nogle Mænd med ham til Ægypten.
Lekin Yǝⱨoakim qaparmǝnlǝrni, yǝni Akborning oƣli Əlnatan wǝ baxⱪilarni Misirƣa ǝwǝtkǝn;
23 Og de førte Urias fra Ægypten og bragte ham til Kong Jojakim, og denne slog ham ihjel med Sværdet og lod hans døde Krop kaste i de meniges Grave.
ular Uriyani Misirdin elip qiⱪip padixaⱨ Yǝⱨoakimning aldiƣa aparƣan; u uni ⱪiliqlap, jǝsitini puⱪralarning gɵrlükigǝ taxliwǝtkǝn.)
24 Kun Ahikams, Safans Søns, Haand var med Jeremias, saa at man ikke gav ham i Folkets Haand til at dræbes.
— Ⱨalbuki, xu qaƣda Xafanning oƣli Aⱨikam ularning Yǝrǝmiyani ɵlümgǝ mǝⱨkum ⱪilip hǝlⱪning ⱪoliƣa tapxurmasliⱪi üqün, uni ⱪollidi.
