< Jeremias 25 >

1 Det Ord, som kom til Jeremias over alt Judas Folk, i Jojakims, Josias's Søns, Judas Konges fjerde Aar; det er Nebukadnezar, Kongen af Babels første Aar;
Judah lengpa Josiah chapa Jehoiakim lengchan kal kumli lhin kum in, Pakaiyin Jeremiah heng’a, Judah mite jouse dingin thu ahinseiye. Hiche kum chu, Babylon lengpa Nebuchadnezzar lengchan kipat kum ahi.
2 hvilket Profeten Jeremias talte til alt Judas Folk og til alle Indbyggere i Jerusalem, sigende:
Hichu Jeremiah themgao pan jong Judah mite leh Jerusalem mite jouse heng’a aseitai.
3 Fra Josias's, Amons Søns, Judas Konges trettende Aar og indtil denne Dag, hvilket nu er tre og tyve Aar, er Herrens Ord kommet til mig; og jeg talte til eder tidligt og ideligt, og I have ikke hørt.
Judah lengpa Amon chapa Josiah lengchan kal kum som le thum lhin’a pat tuni geiyin, kum somni le thum sungin, Pakaiyin kaheng a thu ahin seijing in ahi. Keiman hiche thuho chu, tanglou hel in nangho heng’a kaseison jing in, ahivangin nanghon ngaikhohna naneideh pouve.
4 Og Herren har sendt til eder alle sine Tjenere, Profeterne, tidligt og ideligt, og I have ikke hørt og ikke bøjet eders Øre til at høre;
Pakaiyin avel vel in, alhacha themgao ho naheng uva ahinsol jing in, ahivangin nanghon gelkhohna naneipouvin chule jah’a hetding jong nagel dehpouve.
5 idet de sagde: Omvender eder dog, hver fra sin onde Vej og fra sine Idrætters Ondskab, saa skulle I bo i Landet, som Herren gav eders Fædre, fra Evighed indtil Evighed;
Pakai thusei chu hiche ahi, “Nanghon nalamlhahnau lamdih louva kon in hung kihei kit unlang, chule nathilse bol’u chu hindalhauvin. Chutahle nangho chu, keiman napu napateu kana pehsa gamsung’a kachensah ding nahiuve.
6 og vandrer ikke efter andre Guder for at tjene dem og for at tilbede dem; og I skulle ikke opirre mig med eders Hænders Gerning, at jeg ikke skal gøre eder ondt.
Nanghon nakisemdoh u pathen chom chom ho houna leh chibai bolna-a pandauvin. Keima neiphin lunghang hih un, chutile keiman nangho kabolset loudiu nahiuve,’’ ati.
7 Men I hørte mig ikke, siger Herren, for at opirre mig med eders Hænders Gerning, til eders Ulykke.
Pakaiyin hitin aseiye, “Nanghon kathusei nangaipouve. Nanghon nakisem’u milimdoi chu nahouvun, keima neiphin lunghang uvin, nachunguva chiding jumna leh hamsetna nakiloilut’u ahitai.
8 Derfor siger den Herre Zebaoth saaledes: Efterdi I ikke have hørt mine Ord,
Tun Pakai van Pathen chun hitin aseiye. Nanghon kathusei donlouva nakoitah jeh’un,
9 se, saa sender jeg Bud og henter alle Nordens Slægter, siger Herren, ogsaa til Nebukadnezar, Kongen af Babel, min Tjener, og jeg vil lade dem komme over dette Land og over dets Indbyggere og over alle disse Folk trindt omkring; og jeg vil ødelægge dem og gøre dem til en Forfærdelse og til en Spot og til evige Ørkener.
Keiman sahlam gam’a kon’a Babylon lengpa Nebuchadnezzar leh namtin vaipi kachop khomding. Keiman amaho chu hiche gamsung douding, agamsung mite leh akimvel’a chengho doudinga kahin sollut ding ahi. Chule keiman nangho aitih a dinga kasuh mang ding, chule namtin vetset leh kidah umtah’a kalha ding nahiuve.
10 Og jeg vil bringe Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst, Møllens Lyd og Lampens Skin til at høre op hos dem.
Chule keiman nakipanau ogin leh nalasah’u ogin kasuh bei peh ding, jinei ding numei leh pasal kipa thanopna jong kasuh bei ding ahi. Chuteng nain uva sumhei-song gin thip ding, na thaomei jong vahlou ding ahitai.
11 Og hele dette Land skal blive til en Ørk og til Forfærdelse; og disse Folk skulle tjene Kongen af Babel halvfjerdsindstyve Aar.
Hiche gam pumpi hi, pannabei gamkeo sohding, chule kum somsagi sunga chu Israel leh akimvel a gamsung miten, Babylon lengpa ajenle diu ahi.
12 Og det skal ske, naar halvfjerdsindstyve Aar ere omme, da vil jeg hjemsøge Kongen af Babel og dette Folk, siger Herren, for deres Misgerning, samt Kaldæernes Land, og jeg vil gøre det til evige Ødelæggelser.
Chujouteng, asohchannau kum som sagi ahung kichai nungle, keiman Babylon lengpa leh amite chu agitlounau jal’a, achunguva talen kamatsah ding ahi. Agamsung pumpiu chu, pannabei leh gam homkeova kakoipeh ding ahi, tin Pakaiyin aseiye.
13 Og over dette Land vil jeg lade alle mine Ord komme, som jeg har talt imod det: Alt det, som er skrevet i denne Bog, det, som Jeremias har spaaet over alle Folkene.
Chule keiman amaho chunga tijat umtah kathutepsa jouse leh, Jeremiah aphondohsa achunguva chiding talen ho chu, aguilhung lou umlouva kalha ding ahi.
14 Thi ogsaa dem skulle mange Folkeslag og store Konger gøre til Trælle; og jeg vil betale dem efter deres Fortjeneste og efter deres Hænders Gerning.
Chule namtin vaipi nasatah hole leng lentah tah hon, Babylon te soh’a avuldiu; Hita chu amahon kamite abolgentheinau bang banga chu, achunguva kalethuh ding ahi, ati.
15 Thi saa sagde Herren, Israels Gud, til mig: Tag Bægeret med denne Vredens Vin af min Haand, og giv alle Folkene, til hvilke jeg sender dig, at drikke af den.
Pakai Israel Pathen chun keima jah’a hitin aseiye. “Hiche kalung hanna khon hi, kakhut’a kon in kilah inlang, keiman nangma kasolna namtin vaipi ho chu donsah in.
16 Og de skulle drikke og tumle og rase over Sværdet, som jeg sender iblandt dem.
Amahon hichu don uvintin, chuteng keiman amaho douna thu kasei jal’a, amaho lonle louva chule ngoldoh gamding ahiuve,’’ati.
17 Og jeg tog Bægeret af Herrens Haand, og jeg gav alle Folkene, til hvilke Herren sendte mig, at drikke:
Hijeh chun keiman Pakai lunghanna khon chu kalan, Pakaiyin eisolna namtin vaipi ho chu abonchauvin kadonsahtai.
18 Jerusalem og Judas Stæder og dens Konger og dens Fyrster for at gøre dem til en Ørk, til Forfærdelse, til Spot og til Forbandelse, som det ses paa denne Dag;
Keima Jerusalem leh Judah gamsunga khopi dang jousea kachen, lengho leh leng chapate jouse jong, hiche khon’a chun adonsoh tauve. Hiche nikho’a pat tunia hitia keohel’a, datmo umleuva, chule gaosap chang dingin,
19 Farao, Kongen i Ægypten, og hans Tjenere og hans Fyrster og alt hans Folk
Keiman hiche khon chu, Egypt lengpa Pharaoh leh agamsung vaipote, chule asohte leh agamsung mite jouse,
20 og den hele Hob af alle Haande Folk og alle Konger i Landet Uz og alle Konger i Filisternes Land, Askalon og Gaza og Ekron og de overblevne af Asdod,
Chule agamsunguva gamchom mi chengho jouse, kapetan ahi. Keiman UZ gamsunga lengho jong, Philistine gamsunga lengho jong, chuleh Ashlkelon, Gaza. Ekron leh Ashdod khopi ho a umden ho jouse jong, kapetan ahi.
21 Edom og Moab og Ammons Børn,
Chuleh Edom mite, Moab mite, Ammon mite jong,
22 og alle Konger i Tyrus og alle Konger i Sidon og Kongerne paa Kysten, som er paa hin Side Havet,
Chuleh Tyre le Sidon lengho leh twikhanglen gal’a twipi panga chengho jong abonchauvin kapetai.
23 Dedan og Thema og Bus og alle dem med rundklippet Haar
Chule keiman Dedan, Tema, Buz chuleh gam ningkoi lah’a chengho kapetai.
24 og alle Konger i Arabien og alle Konger over den hele Hob af alle Haande Folk, dem, som bo i Ørken,
Chule Arabia lengte, nelphaiya chengho jong,
25 og alle Konger i Zimri og alle Konger i Elam og alle Konger i Medien,
Zimrilengte Elam le Media lengte jong, keiman kapetai
26 og alle Konger imod Norden, baade dem, som ere nær, og dem, som ere fjern, den ene efter den anden, og alle Jordens Riger, som ere paa Jorderiges Kreds; og Kongen af Sesak skal drikke efter dem.
Chule keiman sahlam gamsung jousea, anai le agamla a um lengho, aban banin, chule leiset chunga lenggam jouse jong kapetai. Achainakeiyin, Babylon lengpa, amatah injong Pakai lunghanna khon chu adontai.
27 Og du skal sige til dem: Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Drikker og bliver drukne, og spyer og falder, saa at I ikke kunne staa op igen; for Sværdet, som jeg sender iblandt eder.
Chuin Pakaiyin kajah’a hitin aseiye, “Tun amaho seipeh in, Pakai Hatchungnung Israel Pathen chun aseiye. Kalunghanna khon’a chun don uvin, donkhamset unlang lolha kit uvin. Kiseplhu uvin lang thou kit hih un, ajeh chu keiman nangho douna-a nalah uva chemjam kahin lhalut ding ahi,’’ natiding ahi.
28 Og det skal ske, naar de vægre sig ved at tage Bægeret af din Haand til at drikke, da skal du sige til dem: Saa siger den Herre Zebaoth: Drikke skulle I!
Ijemtia amahon hiche khon’a chu donding adauva ahileh; Nangman amaho jah’a chu, Pakai Hatchungnung in hitin aseiye, nanaghon hiche khon’a hi nadon teitei diu ahi.
29 Thi se, i den Stad, som er kaldet efter mit Navn, begynder jeg med at lade Ulykken komme; og skulde I gaa fri? I skulle ikke gaa fri! thi jeg kalder et Sværd hid over alle Jordens Beboere, siger den Herre Zebaoth.
Ajeh chu, keiman kamin’a kikou Jerusalem khopi chu talen kamatsah pan ahitai. Nangho iti talen manlouva kalha ding nahiuvem Nangho talen manlouva naumlou heldiu ahi. Ajeh chu, keiman leiset chung cheng jouse douna-a gal kabolkhum ding ahi, tin Pakaiyin aseiye,’’ natiding ahi.
30 Og du skal spaa over dem og forkynde alle disse Ord og sige til dem: Herren skal lade et Brøl lyde fra det høje og hæve sin Røst fra sin hellige Bolig: Et Brøl skal han lade lyde imod sin Bolig, han skal opløfte et Frydeskrig som de, der træde Vinpersen, imod alle Jordens Beboere.
Hijeh chun nangman amaho douna thu hichenghi, gaovinlang ajah uva naseipeh ding; “Pakai chu achenna van mun thenga kon’a hung kitum ding, lengpiga chil ho husa bang’a, hung husa hamlet lut ding ahi. Chule ama chu, leiset chunga cheng jouse douna-a hung kisen jah ding ahi.
31 Der kommer et Bulder lige indtil Jordens Ende, thi Herren har Trætte med Hedningerne, han holder Dom over alt Kød; de ugudelige giver han til Sværdet, siger Herren.
Ama thutanna ogin chu leiset mong geiya kitol le le ding, ajeh chu Pakaiyin namtin vaipi chunga douna thu ahinlhut ding ahi. Aman leiset chunga namtin vaipi chunga thu atanding, chule migiloute jouse chemjam’a alousah ding ahi,’’tin Pakaiyin aseiye.
32 Saa siger den Herre Zebaoth: Se, der udgaar Ulykke fra et Folk til et andet Folk, og en vældig Storm skal rejse sig fra det yderste af Jorden.
Pakai Hatchungnung in hitin aseiye, Ven, namtin vaipi chunga hamsetna khohtah, aban ban’a hunglhung ding. Chimpei hattah leiset mang langkhat apat hung doh ding ahi.
33 Og de, som ere ihjelslagne af Herren, skulle paa den Dag ligge fra den ene Ende af Jorden og indtil den anden Ende af Jorden; de skulle ej beklages og ej sankes op og ej begraves, de skulle vorde til Møg oven paa Marken.
Hiche nikho chuleh, Pakaiyin mi athaho thilong chu leiset mang langkhat’a pat langkhat geiya kijam chap diu; Amaho chu akadiu leh alunghempi diu mi umlou ding, chule chom khom’a avei ding jong mi umlou ding ahi. Athilong u chu tollhanga chu kithethang’a monlha ding ahiuve.
34 Hyler, I Hyrder! og raaber og vælter eder i Støv, I herlige iblandt Hjorden! thi eders Dage ere komne til at slagtes; og jeg skal sønderslaa eder, og I skulle falde som et kosteligt Kar.
Vo, kelngoi ching phalou ho, nangho kap’uvin lang maovun! Chule nangho kelngoi hon lah’a apipu ho, tollhanga vutlah’a kile le leuvin! Nakithanadiu nikho ahung lhunge, nangma nalhuh ding leibel kehbai tah bang’a namanthah ding ahi.
35 Og der skal ingen Tilflugt være for Hyrderne, og de herlige iblandt Hjorden skulle ikke undkomme.
Nangman kiselna ding mun nanei louding, chule jamdoh nading lampi namulou ding ahi.
36 Der lyder Skrig af Hyrderne og Hylen af de herlige iblandt Hjorden; thi Herren ødelægger deres Græsgang.
Ngaiyun, kelngoi chingho ka-gin khu, chule kelngoi honlah’a apipu ho pen-gin khu! Ajeh chu, Pakaiyin anehdiu hamhing jouse asuhmangpeh ahitai.
37 Og de fredelige Hytter ere blevne stille, for Herrens brændende Vredes Skyld.
Pakai lunghan khohse chun, lungmong tah’a achennau hamhing lah jouse chu, nelphai gamhomkeo asotai.
38 Han har som den unge Løve forladt sin Hule; thi deres Land er blevet en Forfærdelse for den ødelæggende Magts Grumhed og for hans brændende Vredes Skyld.
Keipi in akiselna songko adalhah bangin, Aman amite adalhatai. Pakai lunghanna nasatah leh galmirte chemjam chun, gamsung chu nelgam homkeovin akoitai.

< Jeremias 25 >