< Jeremias 23 >
1 Ve de Hyrder, som ødelægge og adsprede min Græsgangs Faar! siger Herren.
Woe to the pastors, that destroy and tear the sheep of my pasture, saith the Lord.
2 Derfor, saa siger Herren, Israels Gud, imod Hyrderne, som vogte mit Folk: I have adspredt mine Faar og fordrevet dem og ikke set til dem; se, jeg vil hjemsøge eder for eders Idrætters Ondskabs Skyld, siger Herren.
Therefore thus saith the Lord the God of Israel to the pastors that feed my people: You have scattered my flock, and driven them away, and have not visited them: behold I will visit upon you for the evil of your doings, saith the Lord.
3 Og jeg vil samle de overblevne af mine Faar fra alle de Lande, hvorhen jeg har fordrevet dem; og jeg vil føre dem tilbage til deres Græsgange, og de skulle vorde frugtbare og mangfoldige.
And I will gather together the remnant of my flock, out of all the lands into which I have cast them out: and I will make them return to their own fields, and they shall increase and be multiplied.
4 Og over dem vil jeg sætte Hyrder, som skulle vogte dem; og de skulle ikke mere frygte og ikke forskrækkes og ikke savnes, siger Herren.
And I will set up pastors over them, and they shall feed them: they shall fear no more, and they shall not be dismayed: and none shall be wanting of their number, saith the Lord.
5 Se, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil oprejse David en retfærdig Vækst; og han skal regere som en Konge og handle viselig og øve Ret og Retfærdighed paa Jorden.
Behold the days come, saith the Lord, and I will raise up to David a just branch: and a king shall reign, and shall be wise, and shall execute judgement and justice in the earth.
6 I hans Dage skal Juda frelses og Israel bo tryggelig; og dette er hans Navn, som man skal kalde ham med: „Herren vor Retfærdighed‟.
In those days shall Juda be saved, and Israel shall dwell confidently: and this is the name that they shall call him: the Lord our just one.
7 Derfor se, de Dage komme, siger Herren, da de ikke mere skulle sige: Saa sandt Herren lever, som førte Israels Børn op fra Ægyptens Land!
Therefore behold the days to come, saith the Lord, and they shall say no more: The Lord liveth, who brought up the children of Israel out of the land of Egypt:
8 men derimod: Saa sandt Herren lever, som førte og bragte Israels Hus's Sæd op fra Nordenlandet og fra alle de Lande, hvorhen jeg har fordrevet dem! Og de skulle bo i deres eget Land.
But the Lord liveth, who hath brought out, and brought hither the seed of the house of Israel from the land of the north, and out of all the lands, to which I had cast them forth: and they shall dwell in their own land.
9 Over Profeterne er mit Hjerte knust inden i mig, alle mine Ben bæve, jeg er bleven som en drukken Mand og som en Mand, over hvem Vinen har faaet Overhaand, for Herrens Skyld og for hans hellige Ords Skyld.
To the prophets: My heart is broken within me, all my bones tremble: I am become as a drunken man, and as a man full of wine, at the presence of the Lord, and at the presence of his holy words.
10 Thi Landet er fuldt af Horkarle, og Landet sørger for Forbandelsens Skyld, Græsgangene i Ørken ere hentørrede; og deres Løb var ondt, og deres Magt brugtes ikke ret.
Because the land is full of adulterers, because the land hath mourned by reason of cursing, the fields of the desert are dried up: and their course is become evil, and their strength unlike.
11 Thi baade Profet og Præst ere vanhellige; endog i mit Hus har jeg fundet deres Ondskab, siger Herren.
For the prophet and the priest are defiled: and in my house I have found their wickedness, saith the Lord.
12 Derfor skal deres Vej blive for dem som slibrige Stier i Mørke, de skulle stødes frem og falde paa den; thi jeg vil lade Ulykke komme over dem, deres Hjemsøgelses Aar, siger Herren.
Therefore their way shall be as a slippery way in the dark: for they shall be driven on, and fall therein: for I will bring evils upon them, the year of their visitation, saith the Lord.
13 Og hos Profeterne i Samaria har jeg set Daarlighed, de spaaede ved Baal og forvildede mit Folk Israel;
And I have seen folly in the prophets of Samaria: they prophesied in Baal, and deceived my people Israel.
14 men hos Profeterne i Jerusalem har jeg set en gruelig Ting, at de bedrive Hor og gaa om med Løgn, saa at de styrke de ondes Hænder, at de ikke skulle omvende sig hver fra sin Ondskab, de ere alle blevne for mig som Sodoma og dens Indbyggere som Gomorra.
And I have seen the likeness of adulterers, and the way of lying in the prophets of Jerusalem: and they strengthened the hand of the wicked, that no man should return from his evil doings: that are all become unto me as Sodom, and the inhabitants thereof as Gomorrha.
15 Derfor siger den Herre Zebaoth saaledes om Profeterne: Se, jeg vil give dem Malurt at æde og give dem besk Vand at drikke; thi fra Profeterne i Jerusalem er Vanhellighed kommen ud i det ganske Land.
Therefore thus saith the Lord of hosts to the prophets: Behold I will feed them with wormwood, and I will give them gall to drink: for from the prophets of Jerusalem corruption has gone forth into all the land.
16 Saa siger den Herre Zebaoth: Hører ikke paa Profeternes Ord, som spaa for eder, de bedrage eder, de tale efter deres Hjertes Syn, ikke af Herrens Mund.
Thus saith the Lord of hosts: Hearken not to the words of the prophets that prophesy to you, and deceive you: they speak a vision of their own heart, and not out of the mouth of the Lord.
17 De sige og sige til dem, som foragte mig: Herren har talt, I skulle have Fred; og de sige til hver, som vandrer i sit Hjertes Stivhed: Der skal ingen Ulykke komme over eder.
They say to them that blaspheme me: The Lord hath said: You shall have peace: and to every one that walketh in the perverseness of his own heart, they have said: No evil shall come to you.
18 Thi hvo har staaet i Herrens hemmelige Raad og ser og hører hans Ord? hvo har lyttet til hans Ord, saa han hørte det?
For who hath stood in the counsel of the Lord, and hath seen and heard his word? Who hath considered his word and heard it?
19 Se, Herrens Storm, Fortørnelse, farer ud, og en hvirvlende Storm! den skal hvirvle over de ugudeliges Hoved.
Behold the whirlwind of the Lord’s indignation shall come forth, and a tempest shall break out and come upon the head of the wicked.
20 Herrens Vrede skal ikke vende om, inden han har udført, og inden han har fuldkommet sit Hjertes Tanker; i de sidste Dage skulle I ret faa Forstand derpaa.
The wrath of the Lord shall not return till he execute it, and till he accomplish the thought of his heart: in the latter days you shall understand his counsel.
21 Jeg sendte ikke Profeterne, dog løb de; jeg talte ikke til dem, dog spaaede de.
I did not send prophets, yet they ran: I have not spoken to them, yet they prophesied.
22 Men dersom de havde staaet i mit hemmelige Raad, da vilde de lade mit Folk høre mine Ord, og de vilde føre dem tilbage fra deres onde Vej og fra deres Idrætters Ondskab.
If they stood in my counsel, and had made my words known to my people, I should have turned them from their evil way and from their wicked doings.
23 Er jeg kun en Gud nær hos? siger Herren, og ikke en Gud langt borte fra?
Am I, think ye, a God at hand, saith the Lord, and not a God afar off?
24 Mon nogen kan skjule sig paa lønlige Steder, saa at jeg ikke kan se ham? siger Herren; er jeg ikke den, som opfylder Himlene og Jorden? siger Herren.
Shall a man be hid in secret places, and I not see him, saith the Lord? do not I fill heaven and earth, saith the Lord?
25 Jeg har hørt, hvad Profeterne have sagt, de, som spaa Løgn i mit Navn og sige: Jeg drømte, jeg drømte.
I have heard what the prophets said, that prophesy lies in my name, and say: I have dreamed, I have dreamed.
26 Hvor længe dog! mon Profeterne, som spaa Løgn, og som ere Profeter ved deres Hjertes Bedrageri, have i Sinde,
How long shall this be in the heart of the prophets that prophesy lies, and that prophesy the delusions of their own heart?
27 og mon de tænke paa at bringe mit Folk til at glemme mit Navn ved deres Drømme, som de fortælle hver sin Næste? ligesom deres Fædre glemte mit Navn for Baals Skyld.
Who seek to make my people forget my name through their dreams, which they tell every man to his neighbor: as their fathers forgot my name for Baal.
28 Den Profet, som har en Drøm, fortælle en Drøm, men den, hos hvem mit Ord er, tale mit Ord i Sandhed; hvad har Halm at gøre med Kornet? siger Herren.
The prophet that hath a dream, let him tell a dream: and he that hath my word, let him speak my word with truth: what hath the chaff to do with the wheat, saith the Lord?
29 Er mit Ord ikke saaledes som Ild? siger Herren, og som en Hammer, der sønderslaar en Klippe?
Are not my words as a fire, saith the Lord: and as a hammer that breaketh the rock in pieces?
30 Derfor se, jeg er imod de Profeter, siger Herren, som stjæle mine Ord, den ene fra den anden.
Therefore behold I am against the prophets, saith the Lord: who steal my words every one from his neighbor.
31 Se, jeg er imod Profeter, siger Herren, som tage deres Tunge og varsle: „Han har sagt det‟.
Behold I am against the prophets, saith the Lord: who use their tongues, and say: The Lord saith it.
32 Se, jeg er imod dem, som spaa løgnagtige Drømme, siger Herren, og som fortælle dem og forvilde mit Folk med deres Løgne og med deres Letfærdighed; og jeg har dog ikke sendt dem og ikke givet dem Befaling, og de gavne slet ikke dette Folk, siger Herren.
Behold I am against the prophets that have lying dreams, saith the Lord: and tell them, and cause my people to err by their lying, and by their wonders: when I sent them not, nor commanded them, who have not profited this people at all, saith the Lord.
33 Og naar dette Folk eller Profeten eller en Præst spørger dig og siger: Hvad er Herrens Byrde? da skal du sige til dem: „Hvad, Byrde!‟ og: „Jeg vil bortkaste eder!‟ siger Herren.
If therefore this people, or the prophet, or the priest shall ask thee, saying: What is the burden of the Lord? thou shalt say to them: You are the burden: for I will cast you away, saith the Lord.
34 Og naar Profeten eller Præsten eller Folket siger: „Herrens Byrde!‟ da vil jeg hjemsøge den Mand og hans Hus.
And as for the prophet, and the priest, and the people that shall say: The burden of the Lord: I will visit upon that man, and upon his house.
35 Saaledes skulle I sige, hver til sin Næste og hver til sin Broder: „Hvad har Herren svaret?‟ og: „Hvad har Herren talt?‟
Thus shall you say every one to his neighbor, and to his brother: What hath the Lord answered? and what hath the Lord spoken?
36 Men „Herrens Byrde‟ skulle I ikke nævne; thi „Byrden‟ vil for Manden blive hans eget Ord, efterdi I have forvendt den levende Guds, den Herre Zebaoths, vor Guds Ord.
And the burden of the Lord shall be mentioned no more, for every man’s word shall be his burden: for you have perverted the words of the living God, of the Lord of hosts our God.
37 Saaledes skal du sige til Profeten: Hvad har Herren svaret dig? og hvad har Herren talt?
Thus shalt thou say to the prophet: What hath the Lord answered thee? and what hath the Lord spoken?
38 Men dersom I sige: „Herrens Byrde!‟ saa siger Herren derfor saaledes: Fordi I have sagt dette Ord: „Herrens Byrde!‟ skønt jeg sendte til eder og lod sige: I skulle ikke sige: Herrens Byrde!
But if you shall say: The burden of the Lord: therefore thus saith the Lord: Because you have said this word: The burden of the Lord: and I have sent to you saying: Say not, The burden of the Lord:
39 derfor se, jeg er der, og jeg vil glemme eder og kaste eder og Staden, som jeg gav eder og eders Fædre, bort fra mit Ansigt;
Therefore behold I will take you away carrying you, and will forsake you, and the city which I gave to you, and to your fathers, out of my presence.
40 og jeg vil lægge paa eder evig Forhaanelse og evig Forsmædelse, som ikke skal glemmes.
And I will bring an everlasting reproach upon you, and a perpetual shame which shall never be forgotten.