Jeremias 23
1 Ve de Hyrder, som ødelægge og adsprede min Græsgangs Faar! siger Herren.
Ohe ada nahiuve, kamite chunga vaihomte; Amahon kakelngoite athecheh un chule asumangun, agelkhoh pouve.
2 Derfor, saa siger Herren, Israels Gud, imod Hyrderne, som vogte mit Folk: I have adspredt mine Faar og fordrevet dem og ikke set til dem; se, jeg vil hjemsøge eder for eders Idrætters Ondskabs Skyld, siger Herren.
Pakai Israel Pathen chun hitin aseiye, ‘Nanghon kamite nachingtup pouve, nathe cheh’un chule nadelmang gamtauve. Nathilse bol jeh uva, keiman nachung uva talen kamatsah diu nahiuve, tin Pakaiyin aseiye.
3 Og jeg vil samle de overblevne af mine Faar fra alle de Lande, hvorhen jeg har fordrevet dem; og jeg vil føre dem tilbage til deres Græsgange, og de skulle vorde frugtbare og mangfoldige.
Amavang, kamite ahingdoh amoh chengse chu, kathe chehna gamsung hoa kon’a kamite kachop khomding, amaho chu agamsung uva keiman kahin lepuikit diu ahi. Chule amaho phatthei chang uva, pung jal dingu ahiuve.
4 Og over dem vil jeg sætte Hyrder, som skulle vogte dem; og de skulle ikke mere frygte og ikke forskrækkes og ikke savnes, siger Herren.
Chutengle, amaho kelngoi chinbanga chingtup ding mikhat kalhenpih ding ahi. Hita chu kamiten kichat tijat atokit loudiu ahi, kei Pakaiyin kasei ahitai.
5 Se, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil oprejse David en retfærdig Vækst; og han skal regere som en Konge og handle viselig og øve Ret og Retfærdighed paa Jorden.
Pakaiyin aseiye, ‘David guiya kon’a chilhah theng khat katun doh nading nikho chu ahung lhung e. Ama chun chingthei tah’a lengvai ahin pohding, chule gamsung pumpia dihtah’a thil abol ding ahi.
6 I hans Dage skal Juda frelses og Israel bo tryggelig; og dette er hans Navn, som man skal kalde ham med: „Herren vor Retfærdighed‟.
Ama chu, ‘Pakai eiho themchanna pa kiti ding ahi. Hiche nikho chule, Judahte huhdoh’a umding, chule Israelte lungmonga khosa ding ahiuve.
7 Derfor se, de Dage komme, siger Herren, da de ikke mere skulle sige: Saa sandt Herren lever, som førte Israels Børn op fra Ægyptens Land!
‘Phat ahunglhunge, mihon akihahsel teng ule, ‘Pakai hingjing, Israelte Egypt a kon’a hinpui dohpa ‘tia asei tahlou diu ahi,’ tin Pakaiyin aseiye.
8 men derimod: Saa sandt Herren lever, som førte og bragte Israels Hus's Sæd op fra Nordenlandet og fra alle de Lande, hvorhen jeg har fordrevet dem! Og de skulle bo i deres eget Land.
Miho chun, ‘Pakai hingjing, Israelte athechehna gamho’a kon’a, chule sahlam gam’a kon’a. hinlepuikit pa,’tia kamin aseijoh diu ahi. Hitia chu amaho gamsunga cheng diu ahi,’ ati.
9 Over Profeterne er mit Hjerte knust inden i mig, alle mine Ben bæve, jeg er bleven som en drukken Mand og som en Mand, over hvem Vinen har faaet Overhaand, for Herrens Skyld og for hans hellige Ords Skyld.
Thujou jeng sei themgao lhemho jallin, kalung ana behseh in, kagu kachang geiyin akithinge. Pakaiyin amaho douna asei athutheng ho kajan, hichun keima jukham bangin kalon le le jenge.
10 Thi Landet er fuldt af Horkarle, og Landet sørger for Forbandelsens Skyld, Græsgangene i Ørken ere hentørrede; og deres Løb var ondt, og deres Magt brugtes ikke ret.
Ijeh inem itile, gamsung hi huh le jon adim in, Pakai gaosap achutai. Gam leiset alunghem tan, gamlah’a hamhing jouse agoplha gamtai. Ajeh chu amahon athaneinau chu thilse bol nopnan aneitauve.
11 Thi baade Profet og Præst ere vanhellige; endog i mit Hus har jeg fundet deres Ondskab, siger Herren.
Thempu ho leh themgao hon Pathen hephata louvin, gitlouna adimset tauve. Aphatlounau hi, keima insung jeng’a jong kamudoh tai, tin Pakaiyin aseiye.
12 Derfor skal deres Vej blive for dem som slibrige Stier i Mørke, de skulle stødes frem og falde paa den; thi jeg vil lade Ulykke komme over dem, deres Hjemsøgelses Aar, siger Herren.
Hijeh chun, amaho lamlhahna alampiu chunalding, chule kho hungthim ding ahi. Ijeh inem itile, keiman achunguva hahsatna kalhun sah’a, talen kamatsah ding phat chu ahung lhunge, tin Pakaiyin aseiye.
13 Og hos Profeterne i Samaria har jeg set Daarlighed, de spaaede ved Baal og forvildede mit Folk Israel;
Keiman Samaria themgao ho lah’a chonset khohtah kamui. Amahon, Ba-al min in gaothu aseiyun, kamite apuimang gam tauve.
14 men hos Profeterne i Jerusalem har jeg set en gruelig Ting, at de bedrive Hor og gaa om med Løgn, saa at de styrke de ondes Hænder, at de ikke skulle omvende sig hver fra sin Ondskab, de ere alle blevne for mig som Sodoma og dens Indbyggere som Gomorra.
Thilse bolna lam’a alamkaiyun ahiuve. Ven, amitakip gitlouna dalha-a, chule setna nungsun aumpouve. Amaho hi, Sodom leh Gommorah setna tobang ahitauve.
15 Derfor siger den Herre Zebaoth saaledes om Profeterne: Se, jeg vil give dem Malurt at æde og give dem besk Vand at drikke; thi fra Profeterne i Jerusalem er Vanhellighed kommen ud i det ganske Land.
Hichun, thaneipen Pakaiyin hitin aseiye. “Keiman amahohi namtul jungkha-a kavah ding chule thina gutwi kadonsah ding ahiuve. Ajeh chu amaho’a kon in gamsung’a Pathen nahsah louna adimsohtai,’’ ati.
16 Saa siger den Herre Zebaoth: Hører ikke paa Profeternes Ord, som spaa for eder, de bedrage eder, de tale efter deres Hjertes Syn, ikke af Herrens Mund.
Thaneipen Pakaiyin hitin aseiye, “Themgao ho gaothu sei chu ngai hih un, amahon pannabeiya nakinep sah’u ahibouve. Amaho lunggel gel aseiyun, Pakaiya kon’a aseidoh’u aumpoi.
17 De sige og sige til dem, som foragte mig: Herren har talt, I skulle have Fred; og de sige til hver, som vandrer i sit Hjertes Stivhed: Der skal ingen Ulykke komme over eder.
Amahon Pakai thusei nahsah louva koiho kom’a chun, “Olmo hih un, nangho ima tipouvin nate” atiuvin ahi. Amahon louchal tah in abolnom nom abol uvin, miho jah’a chun, “Na chunguva thilse lhungponte’’ atiuvin ahi.
18 Thi hvo har staaet i Herrens hemmelige Raad og ser og hører hans Ord? hvo har lyttet til hans Ord, saa han hørte det?
Hiche themgao hohi, Pakaiyin aumpi jing’a, chule Pakai thusei ajah mongu hinam? Amaho lah’a koipen khu, Pakai thusei ngaikhoh um’uvem?
19 Se, Herrens Storm, Fortørnelse, farer ud, og en hvirvlende Storm! den skal hvirvle over de ugudeliges Hoved.
Ven, Pakai lunghanna chu khopi hui le go kitho’a, chule chimpei kipeiya, michonsete luchang asemmang tobang hiding ahi.
20 Herrens Vrede skal ikke vende om, inden han har udført, og inden han har fuldkommet sit Hjertes Tanker; i de sidste Dage skulle I ret faa Forstand derpaa.
Pakaiyin alungsatna chu, agel banga aboldoh kahsea, alunghan dailha deh louhel ding ahi. Hichu ni nunung tengle nanghon kicheh tah’a nahetdiu ahi.
21 Jeg sendte ikke Profeterne, dog løb de; jeg talte ikke til dem, dog spaaede de.
Hiche themgao hohi, keiman la kasolpon, ahivangin, amaho alhei lhei jeng uve. Chule akom’uva thujong kaseipon, hijongle amahon gaothu asei sei jeng uvin ahi.
22 Men dersom de havde staaet i mit hemmelige Raad, da vilde de lade mit Folk høre mine Ord, og de vilde føre dem tilbage fra deres onde Vej og fra deres Idrætters Ondskab.
Amaho chu, ka-angsunga umjing hileu, kathusei angaiyuva hichu miho kom’a aphonjal diu ahi. Chutile amahon kamite chu, achekhelnau lampi’a konle athilse bolnauva kon’a ahin lepuikit diu ahi.
23 Er jeg kun en Gud nær hos? siger Herren, og ikke en Gud langt borte fra?
Keima nailam cha-a umjing Pathen kahi lou ham? Keima munjousea umjing Pathen kahi, ti Pakaiyin aseiye.
24 Mon nogen kan skjule sig paa lønlige Steder, saa at jeg ikke kan se ham? siger Herren; er jeg ikke den, som opfylder Himlene og Jorden? siger Herren.
Koiham keiya kon’a kisel mang thei dinga? Keima van leh leiset munjousea umjing kahi,’’ tin Pakaiyin aseiye.
25 Jeg har hørt, hvad Profeterne have sagt, de, som spaa Løgn i mit Navn og sige: Jeg drømte, jeg drømte.
Hiche themgao hon, asemthu-u gaothu aseijingu hi, keiman kahetai. Amahon miho jah’a, “Pakaiyin kamangin thu eiseipeh e, ngaiyuvin,’’ atiuvin, kamin in jouthu aseileuvin ahi.
26 Hvor længe dog! mon Profeterne, som spaa Løgn, og som ere Profeter ved deres Hjertes Bedrageri, have i Sinde,
Itih chan chu, amahon asemthu-u gaothu mangcha-a kamite ajoulhep uva, apuimang diu ham?
27 og mon de tænke paa at bringe mit Folk til at glemme mit Navn ved deres Drømme, som de fortælle hver sin Næste? ligesom deres Fædre glemte mit Navn for Baals Skyld.
Apu apateuvin keima eidalhah uva Baal ahou bangun, amahon semthu mang aseikhumun, kamite eisuhmil sah ding agel uve.
28 Den Profet, som har en Drøm, fortælle en Drøm, men den, hos hvem mit Ord er, tale mit Ord i Sandhed; hvad har Halm at gøre med Kornet? siger Herren.
Themgao lhem hon amang semthu-u chu sei sei uhen. Ahinlah, keima kamcheng ja-a keima themgao hon, kitah tah in kathu chu seiphong’uhen. Vetan, changpol leh chang ga akibahna aumpoi, ati.
29 Er mit Ord ikke saaledes som Ild? siger Herren, og som en Hammer, der sønderslaar en Klippe?
Kathu chu meikong hattah tobang hilou ham? Chule songpi ahal hel a vogoi thei sehpi tobang hilou ham? tin Pakaiyin aseiye.
30 Derfor se, jeg er imod de Profeter, siger Herren, som stjæle mine Ord, den ene fra den anden.
Hijeh chun Pakaiyin aseiye, “Keiman hichu jou le nal’a gaothu seiho, chule Pakaiya kon’a thuguh mu a kiseiho, kadou ahi,’’ ati.
31 Se, jeg er imod Profeter, siger Herren, som tage deres Tunge og varsle: „Han har sagt det‟.
Jouthu seiya lei kilehpel ho, Pakaiya kon thu kaseiyu ahi tia, keima min pom’a thusei ho, keiman kadou ahi.
32 Se, jeg er imod dem, som spaa løgnagtige Drømme, siger Herren, og som fortælle dem og forvilde mit Folk med deres Løgne og med deres Letfærdighed; og jeg har dog ikke sendt dem og ikke givet dem Befaling, og de gavne slet ikke dette Folk, siger Herren.
Hiche themgao lhem hohi, keiman hatah in kadouve. Amahon mang asemthu uvin, gaothu aseiyun, kamite hi chonsetna a apuilut sohtauvin ahi. Ahivangin, keiman amaho hi kasolpoi. Chule amaho heng a thujong kasei khapoi, tin Pakaiyin aseiye.
33 Og naar dette Folk eller Profeten eller en Præst spørger dig og siger: Hvad er Herrens Byrde? da skal du sige til dem: „Hvad, Byrde!‟ og: „Jeg vil bortkaste eder!‟ siger Herren.
Hiche mite khattou hon, themgao khattou ham, chule thempu khattou ham chun, nahin doh’uva, “Pakaiyin apohgih thu ipi asei am?’’ atiule, nangin amaho jah’a, “Pakai pohgih chu nangho nahiuve. Hijeh a chu Pakaiyin nang hohi napaidoh diu ahitai, tin Pakaiyin aseiye,’’ tia naseipeh ding ahi.
34 Og naar Profeten eller Præsten eller Folket siger: „Herrens Byrde!‟ da vil jeg hjemsøge den Mand og hans Hus.
Chule themgao khat ham, thempu khat ham, chule mite lah a khatpen ham in, “Pakaiyin kahenga thu aseiye, ti mi aumleh, ama leh a insung mite abon’a keiman talen kamatsah ding ahi,’’ ati.
35 Saaledes skulle I sige, hver til sin Næste og hver til sin Broder: „Hvad har Herren svaret?‟ og: „Hvad har Herren talt?‟
Hisanga chu, nangho khat le khat nakidoh touva, Pakaiyin ipi aseiyam? Chule Pakaiyin iti adonbut uvem? nati joh dingu ahi.
36 Men „Herrens Byrde‟ skulle I ikke nævne; thi „Byrden‟ vil for Manden blive hans eget Ord, efterdi I have forvendt den levende Guds, den Herre Zebaoths, vor Guds Ord.
Amavang, nanghon ‘Pakaiya kon Pakai pohgih’ ti thucheng hi naman louhel diu ahi. Ajeh chu mihon, amaho dei dei bol nopnan amangun, Pathen thu chu aleheisoh gamtauvin ahi.
37 Saaledes skal du sige til Profeten: Hvad har Herren svaret dig? og hvad har Herren talt?
Nangman themgao ho chu hiti hin dongin, “Pakaiyin iti nadonbut uvem? Chule Pakaiyin ipi aseiyam?’’ natiding ahi.
38 Men dersom I sige: „Herrens Byrde!‟ saa siger Herren derfor saaledes: Fordi I have sagt dette Ord: „Herrens Byrde!‟ skønt jeg sendte til eder og lod sige: I skulle ikke sige: Herrens Byrde!
Ijemtia amahon “Kaseiyu hi Pakaiya kon ahi” atiuleh; Nangin seipeh jengin, “Pakaiyin aseiye, keiman neiminphah lou diuva kagih vangun, nanghon,” hiche hi Pakaiya kon ahi, nati tei teiyun;
39 derfor se, jeg er der, og jeg vil glemme eder og kaste eder og Staden, som jeg gav eder og eders Fædre, bort fra mit Ansigt;
Hijeh’a chu, keiman nangho kageldoh kit louhel diu, napu napateu kapehsa hiche khopi jong kasuh mang ding, chule nangho jong kachop kom’a kadelmang diu nahiuve, ati.
40 og jeg vil lægge paa eder evig Forhaanelse og evig Forsmædelse, som ikke skal glemmes.
Chule keiman nachung uva, tonsot kumkhoa jum le ja kathoh sah a, aitih’a vetda nachannau beilou ding ahi, tin Pakaiyin aseiye, ati.
