Jeremias 20

1 Og Paskur, Immers Søn, Præsten, som var Overopsynsmand i Herrens Hus, hørte Jeremias spaa disse Ord.

Ni Pasur a putot ni Immer a padi-isuna ket kangatoan nga opisial-nangngegna nga ipadpadto ni Jeremias dagitoy a sasao iti sangoanan ti balay ni Yahweh.

2 Og Paskur slog Profeten Jeremias og lagde ham i Blokken, som var ved Benjamins øverste Port paa Herrens Hus.

Isu a kinabil ni Pasur ni Jeremias a profeta ket kalpasanna, inkabilna isuna kadagiti tul-ong nga adda iti akinngato a Ruangan ti Benjamin iti balay ni Yahweh.

3 Og det skete den anden Dag, da lod Paskur Jeremias komme ud af Blokken; og Jeremias sagde til ham: Herren har ikke kaldet dit Navn Paskur, men Magor-Missabib.

Ket napasamak nga iti sumaruno nga aldaw, rinuk-atan ni Pasur ni Jeremias manipud iti tul-ong. Ket kinuna ni Jeremias kenkuana, “Saan a Pasur ti pangawag ni Yahweh iti naganmo, no di ket sika ni Magor Missabib.

4 Thi saa siger Herren: Se, jeg vil gøre dig til Rædsel for dig selv og for alle dine Venner, og de skulle falde for deres Fjenders Sværd, og dine Øjne skulle se det; og jeg vil give al Juda i Kongen af Babels Haand, og han skal bortføre dem til Babel og slaa dem med Sværdet.

Ta kastoy ti kuna ni Yahweh, 'Makitamto, pagbalinenkanto a nakaal-alainggaget-sika ken dagiti amin nga ipatpategmo-ta mapasagdanto babaen kadagiti kampilan dagiti kabusorda ket maimatangamto daytoy. Iyawatkonto ti entero a Juda iti ima ti ari ti Babilonia. Pagbalinennanto ida a balud idiay Babilonia wenno rautenna ida babaen iti kampilan.

5 Og jeg vil give alt Gods i denne Stad og alt Udbytte af dens Arbejde og alle dens Kostbarheder, ja, alle Judas Kongers Skatte vil jeg give i deres Fjenders Haand, at de skulle røve dem og tage dem og føre dem til Babel.

Itedkonto kenkuana amin a sanikua daytoy a siudad, amin a kinabaknang daytoy, amin a napapateg a banbanag nga adda iti daytoy, ken dagiti amin a gameng dagiti ari ti Juda. Ipaimakto amin dagitoy a banbanag kadagiti kabusoryo, ket samsamendanto dagitoy. Alaendanto dagitoy nga ipan idiay Babilonia.

6 Og du, Paskur, og alle de, som bo i dit Hus, skulle bo i Fangenskab; og du skal komme til Babel, og der skal du dø og begraves der, du og alle dine Venner, for hvilke du har spaaet Løgn.

Ngem sika, Pasur, ken dagiti amin nga agnanaed iti balaymo ket maitalawto a kas balud. Maipankanto idiay Babilonia ket sadiayto ti pakatayam. Sika ken amin dagiti ipatpategmo a nangipadtoam kadagiti inuulbod a banbanag ket maitanemto sadiay.'”

7 Herre! du har overtalt mig, og jeg lod mig overtale, du har været mig for stærk og fik Overhaand; jeg er bleven til Latter den ganske Dag, hver Mand spotter mig.

“Inallukoynak, O Yahweh. Pudno a naallukoyak. Sinakup ken pinarmeknak. Nagbalinak a pagkakatawaan. Inaldaw a linalaisdak dagiti tattao.

8 Thi naar jeg taler, maa jeg skrige, raabe om Vold og Mishandling; thi Herrens Ord er blevet, mig til Spot og Haan den ganske Dag.

Ta tunggal agsaoak, ipukkawko nga iwaragawag, 'Kinaranggas ken pannakadadael.' Ket dagiti sasao ni Yahweh ket nagbalin a pannakaibabain ken pannakalalaisko iti inaldaw.

9 Vel har jeg sagt: Jeg vil ikke komme ham i Hu og ej tale mere i hans Navn; men det er blevet i mit Hjerte som en brændende Ild, der er indesluttet i mine Ben, og jeg har søgt med Møje at holde det ud; men jeg kunde ikke.

No ibagak a, 'Saankon a panpanunoten ti maipanggep kenni Yahweh. Saankon nga iwaragawag ti naganna.' Ket kasla maysa nga apuy daytoy iti pusok, naipupok iti uneg dagiti tultulangko. Isu nga inkarigatak nga inibturan daytoy ngem saanko a kabaelan.

10 Thi jeg har hørt manges ondskabsfulde Tale, der er Rædsel trindt omkring, de sige: Angiver! saa ville vi angive ham; alle de Mænd, som skulde holde Fred med mig, tage Vare paa, om jeg haltede, og sige: Han maatte maaske lade sig forlede, at vi kunde faa Overhaand over ham og hævne os paa ham.

Nangngegko dagiti dakes a panggepda kaniak manipud kadagiti amin a tattao iti aglawlaw. Ipulongtayo! Masapul nga ipulongtayo daytoy!' Dagiti nasinged kaniak, sipsiputanda ti panagbiddutko. Bareng no maallilaw isuna. Ta no kasta maparmektayo isuna ket makaibalestayo kenkuana.'

11 Men Herren er med mig som en vældig Helt, derfor skulle mine Forfølgere snuble og ikke faa Overhaand; de skulle vorde saare beskæmmede, thi de have ikke handlet forstandigt, til en evig Skam, som ikke skal glemmes.

Ngem adda kaniak ni Yahweh a kasla maysa a nasiglat a mannakigubat, isu a maitibkolto dagiti mangkamkamat kaniak. Saandak a maparmek. Kastanto unay ti pannakaibabainda, gapu ta saanda nga agballigi. Saanto nga agpatingga ti pannakaibabainda, saanto a pulos a malipatan daytoy.

12 Og du, Herre Zebaoth, som prøver den retfærdige, og som ser Nyrer og Hjerte! jeg skal se din Hævn paa dem; thi til dig har jeg overdraget min Sag.

Ngem Sika, O Yahweh a Mannakabalin-amin, sika a mangsuksukimat iti nalinteg ken mangkitkita iti panunot ken iti puso. Ipakitam koma kaniak ti panagibalesmo kadakuada agsipud ta imparangko kenka ti kasasaadko.

13 Synger for Herren, lover Herren; thi han har udfriet den elendiges Sjæl af de ondes Haand.

Agkantakayo para kenni Yahweh! Idaydayawyo ni Yahweh! Ta inispalna dagiti biag dagiti naparparigat manipud iti ima dagiti managdakdakes.

14 Forbandet være den Dag, paa hvilken jeg blev født; den Dag, paa hvilken min Moder fødte mig, vorde ikke velsignet!

Mailunod koma ti aldaw a pannakaiyanakko. Saanmo koma nga impalubos a mabendisionan ti aldaw a panangipasngay ti inak kaniak.

15 Forbandet være den Mand, som bragte min Fader et godt Budskab og sagde: Dig er født et Drengebarn, og som glædede ham saare!

Mailunod koma ti tao a nangipakaammo iti amak, ti nagkuna a, 'Maysa a lalaki ti putotmo, 'a makagapu iti nalaus a panagrag-o.

16 Og den Mand skal vorde som de Stæder, hvilke Herren omstyrtede og ikke angrede det, og han skal høre Raab om Morgenen og Krigsskrig ved Middagstid,

Agbalin koma dayta a lalaki a kas kadagiti siudad a dinadael ni Yahweh, idi saanna dagitoy a kinaasian. Mangngegna koma ti asug iti parbangon ken mangngegna koma ti ariwawa ti gubat iti tengnga ti aldaw.

17 fordi jeg ej blev dræbt i Moders Liv, saa at min Moder blev min Grav, og hendes Liv vedblev at være frugtsommeligt evindelig.

Mapasamak koma daytoy, agsipud ta saannak a pinapatay ni Yahweh iti aanakan wenno pinagbalin a tanemko ti tian ti inak, aanakan a masikog iti agnanayon.

18 Hvorfor gik jeg ud af Moders Liv for at se Møje og Sorg, og for at mine Dage skulle endes med Skam?

Apay pay laeng a naiyanakak isu a naimatangak dagiti riribuk ken ladingit, isu a napnoan dagiti aldawko iti pannakaibabain?”