Jeremias 2
1 Og Herrens Ord kom til mig, idet han sagde:
A HIKI mai la ka olelo a Iehova ia'u, i mai la,
2 Gak hen, og raab for Jerusalems Øren og sig: Saa siger Herren: Jeg ihukommer dig din Ungdoms Hengivenhed og din Trolovelsesstands Kærlighed, at du gik efter mig i Ørken, i Landet, som ikke var besaaet.
O hele, e kala ma na pepeiao o ko Ierusalema, e i aku, Ke olelo mai nei o Iehova, penei, Ua hoomanao aku au ia oe, i ka lokomaikai o kou wa opiopio, i ke aloha o kou wa i mare hou ia'i, i kou hahai ana mamuli o'u maloko o ka waonahele, ma ka aina i lulu ole ia.
3 Israel var Herrens Helligdom, hans Førstegrøde; alle, som vilde fortære ham, bleve skyldige, Ulykke kom over dem, siger Herren.
Ua laa no ka Iseraela no Iehova, a me na hua mua o kona mea ulu. O na mea a pau i hoopau ia ia, ua hewa no lakou; e hiki mai no ka hewa maluna o lakou, wahi a Iehova.
4 Hører Herrens Ord, Jakobs Hus og alle Israels Huses Slægter!
E hoolohe mai oukou i ka olelo a Iehova, e ko ka hale o Iakoba, a me na ohana a pau o ka hale o ka Iseraela.
5 Saa siger Herren: Hvad Uret have eders Fædre fundet hos mig, at de have holdt sig langt fra mig? og at de vandrede efter Forfængelighed og bleve til Forfængelighed?
Ke i mai nei o Iehova penei, Heaha ka hewa i loaa i ko oukou mau makua iloko o'u, i hele loihi aku ai lakou mai o'u aku nei, a ua hele hoi mamuli o ka lapuwale, a ua lilo lakou i mea lapuwale?
6 Og de sagde ikke: Hvor er Herren, han, som førte os op af Ægyptens Land, han, som ledede os i Ørken, i et Land, som var øde og fuldt af Huller, i Tørheds og Dødens Skygges Land, i et Land, som ingen havde vandret igennem, og hvor intet Menneske havde boet?
Aole hoi lakou i ninau iho, Auhea o Iehova, ka mea nana i lawe mai ia kakou, mai ka aina o Aigupita mai, a alakai hoi ia kakou maoko o ka waonahele, maloko hoi o ka aina i paapu i na auakua, a me na lua, mawaena hoi o ka aina maloo, a me ke aka o ka make, mawaena o ka aina i hele ole ia e kanaka, a noho ole ia hoi e ke kanaka?
7 Og jeg førte eder ind udi et frugtbart Land, at I skulde æde dets Frugt og dets Gode; men der I kom derind, da besmittede I mit Land og gjorde min Arv til en Vederstyggelighed.
A lawe mai au ia oukou maloko o ka aina ai nui i ai oukou i kolaila hua, a me kolaila maikai. Aka, i ko oukou komo ana, hoohaumia oukou i ko'u aina, a hoolilo hoi i ko'u hooilina i mea e hoopailua ai.
8 Præsterne sagde ikke: Hvor er Herren? og de, som omgikkes med Loven, kendte mig ikke, og Hyrderne gjorde Overtrædelse imod mig; og Profeterne spaaede ved Baal og vandrede efter dem, der ikke kunde gavne.
Aole i olelo na kahuna, Auhea o Iehova? A o ka poe hoi i lawelawe ma ke kanawai, aole lakou i ike mai ia'u. A hana hewa mai no hoi ia'u ka poe kahu, a ao mai no hoi na kaula ma Baala, a hahai no hoi lakou mamuli o na mea kokua ole.
9 Derfor maa jeg endnu trætte med eder, siger Herren, og med eders Børnebørn maa jeg trætte.
Nolaila, e paio aku au ia oukou, wahi a Iehova, a e paio aku no hoi au i na keiki a ka oukou keiki.
10 Thi drager over til Kithims Øer, og ser til og sender Bud til Kedar, og lægger nøje Mærke og ser, om noget saadant er sket.
E hele ae hoi ma na aina o Kitima, a e nana; a e hoouna aku hoi i Kedara, a e noonoo pono, a ike, ina paha he mea like me ia.
11 Mon et Hedningefolk har skiftet Guder, som dog ikke vare Guder? men mit Folk har omskiftet sin Herlighed med det, som ikke kan gavne.
Ua hoololi ae nei anei he lahuikanaka i na'kua, i na mea akua ole? Aka, ua hoololi ae nei no ko'u poe kanaka i ko lakou nani i mea kokua ole.
12 Gyser over det, I Himle! og vorder forfærdede, ja vorder saare forskrækkede, siger Herren.
E kahaha mai, e na lani i keia, a e weliweli loa hoi, e lilo oukou i neoneo loa hoi, wahi a Iehova.
13 Thi tvende onde Ting har mit Folk gjort: Mig, den levende Vandkilde, have de forladt for at hugge sig Brønde, revnede Brønde, som ikke kunde holde Vand.
No ka mea, ua hana ko'u poe kanaka i na hewa elua; ua haalele mai lakou ia'u, i ke kumu wai ola, a ua eli lakou i na luawai, i na luawai nahaha, aole e paa ka wai maloko.
14 Er Israel en købt Træl, eller er han en hjemfødt Træl? hvorfor er han bleven til Bytte?
He mea hooluhiia anei o Iseraela? he kauwa i hanau ohua ia? No ke aha la ia i lilo ai i ka haoia?
15 Unge Løver brølede imod ham, de lode deres Røst høre, og de gjorde hans Land til en Ødelæggelse, hans Stæder ere opbrændte, at ingen bor deri.
Uwo mai la na liona hou ia ia, a hoonui aku hoi i ko lakou leo, a hooneoneo iho la i kona aina. Ua pau i ka wela kona mau kulanakauhale, aohe mea e noho ana.
16 Ogsaa Nofs og Takfanes Børn gjorde din Hovedisse skaldet.
Ua hoopau no hoi na keiki o Nopa, a me Tahapanesa i kou piko poo.
17 Hvad der volder dig saadant, er det ikke dette, at du har forladt Herren, din Gud, den Tid, han ledede dig paa Vejen?
Aole anei nau iho i hana i keia maluna ou, i kou haalele ana ia Iehova, i kou Akua, ia ia i alakai aku ai ia oe ma ke ala?
18 Og nu, hvad har du at gøre med Vejen til Ægypten for at drikke Sihors Vand? og hvad har du at gøre med Vejen til Assur for at drikke Flodens Vand?
Heaha hoi kau ma ka aoao o Aigupita, e inu ai i na wai o Sihora? Heaha hoi kau ma ka aoao o Asuria, e inu ai i na wai o ka muliwai?
19 Din Ondskab skal tugte dig og dine Afvigelser straffe dig; vid da og se, at det er ondt og besk, at du har forladt Herren din Gud, og at Frygt for mig ikke er hos dig, siger Herren, den Herre Zebaoth.
Na kou hewa iho no e paipai ia oe, a na kou mau lawehala e ao mai ia oe. E ike hoi oe, a e hoomaopopo, he mea ino, a he mea walania hoi kou haalele ana ia Iehova, i kou Akua, a me ka noho ole ana o ka makau ia'u iloko ou, wahi a Iehova, ka Haku o na kaua.
20 Thi jeg har fra fordums Tid sønderbrudt dit Aag, sønderrevet dine Baand, men du sagde: Jeg vil ikke tjene; thi du gav dig hen paa alle ophøjede Høje og under hvert grønt Træ som en Skøge.
No ka mea, mai kahiko loa mai, ua uhaki au i kou auamo, a ua moku hoi ia'u kou mau kaula i paa ai; a olelo iho la oe, Aole au e noho i kauwa, oiai, ua kulou oe maluna o na puu kiekie a pau, a malalo hoi o na laau uliuli a pau, a ua moe kolohe hoi oe.
21 Og jeg har plantet dig som ædle Vinkviste, ægte Planter til Hobe; hvorledes har du da forvendt dig for mig til Ranker af et fremmed Vintræ?
Aka, ua kanu no wau ia oe i kumu waina maikai, he hua pono wale no. Pehea la hoi oe i hoololiia'i i lala o ke kumu waina e ia'u?
22 Thi om du end vilde to dig med Lud og tage dig megen Sæbe, saa pletter din Misgerning dig dog for mit Ansigt, siger den Herre, Herre.
Ina e holoi oe ia oe i ka paakai holoi, a hoonui hoi i ka sopa, ua palahea no kou hewa imua o'u, wahi a Iehova, ka Haku.
23 Hvorledes kan du sige: Jeg er ikke uren, jeg vandrer ikke efter Baalerne? se hen til din Gang i Dalen, kend, hvad du har gjort, du lette Kamelhoppe! der løber hid og did paa egne Veje,
Pehea la e hiki ai ia oe ke olelo, Aole au i haumia, aole au i hahai mamuli o na Baala? E nana i kou ala ma ke awawa, e hoomaopopo hoi i ka mea au i hana'i. He kamelo mama no oe e holoholo ana i kona mau ala iho:
24 som Vildæselinden, der er vant til Ørken og i sin Sjæls Begæring snapper efter Vejret; naar hun er i Brynde, hvo kan holde hende tilbage? alle de, som søge hende, behøve ikke at trætte sig, de ville finde hende i hendes Maaned.
He hoki hihiu hoi, ua maa ma ka waonahele, e hau ana i ka makani no kona makemake iho. Ia ia e lapa kane ai, owai ka mea hiki ke hoohuli aku ia ia? o ka poe a pau e imi ana ia ia, aole lakou e hoomaloeloe ia lakou iho, no ka mea, a hiki i kona mahina, loaa no ia ia lakou.
25 „Hold din Fod tilbage fra at blive barfodet og din Strube fra at blive tørstig‟; men du siger: Det er forgæves! Nej! thi jeg elsker fremmede, og efter dem vil jeg gaa.
E malama oe i kou wawae, o kamaa ole, a me kou puu, o maloo. Aka, olelo mai la oe, Make hewa. Oia, ua makemake au i na malihini, a e hahai no au ia lakou.
26 Ligesom en Tyv bliver til Skamme, naar han gribes, saa ere de af Israels Hus blevne til Skamme, de, deres Konger, deres Fyrster og deres Præster og deres Profeter,
E like me ka aihue i hilahila i kona wa e loaa'i, pela no e hilahila ai ko ka hale o ka Iseraela, o lakou, a me ko lakou alii, a me ko lakou poe luna, a me ko lakou poe kahuna, a me ko lakou poe kaula,
27 som sige til Træ: Du er min Fader, og til Sten: Du fødte mig; thi de have vendt Ryg til mig og ikke Ansigt; men i deres Ulykkes Tid sige de: Staa op og frels os!
E olelo ana hoi i ka laau, O oe ko'u makuakane; a i ka pohaku hoi, Nau no wau i hanau: a ua huli lakou i ke kua ia'u, aole i ka maka. Aka, i ka manawa o ko lakou poino, e olelo mai no lakou, E ala, e hoola mai oe ia makou.
28 Hvor ere dine Guder, som du har gjort dig? lad dem staa op, om de kunne frelse dig i din Ulykkes Tid; thi saa mange som dine Stæder ere, vare dine Guder, Juda!
Auhea kou poe akua au i hana'i nou? E ala mai lakou, ina paha e hiki ia lakou ke hoola ia oe i kou popilikia. No ka mea, o ka heluna o kou mau kulanakauhale, oia no ka heluna o kou poe akua, e Iuda.
29 Hvorfor ville I trætte med mig? I have alle gjort Overtrædelse imod mig, siger Herren.
No ke aha la oukou e paio mai ia'u? Ua hana hewa mai ia'u, oukou a pau, wahi a Iehova.
30 Jeg slog eders Børn forgæves, de annammede ikke Tugt; eders Sværd fortærede eders Profeter ligesom en ødelæggende Løve.
Ua make hewa ko'u paipai ana i ka oukou poe keiki: aole i loaa ia lakou ka naauao. Na ka oukou pahikaua no i hoopau i ko oukou poe kaula, e like me ka liona luku.
31 O Slægt, som I ere, ser hen til Herrens Ord! Er jeg bleven Israel til en Ørk eller til et Mørkheds Land? hvorfor sagde da mit Folk: Vi have gjort os frie, vi ville ikke mere komme til dig.
E ka hanauna kanaka, e nana oukou i ka olelo a Iehova. He waouahele anei au ne ka Iseraela? He aina pouli hai? No ke aha la i olelo ai ko'u poe kanaka, E aea lealea aku makou, aole makou hei hou aku iou la?
32 Mon en Jomfru glemmer sin Prydelse, en Brud sine Hovedbaand? men mit Folk har glemt mig utallige Dage.
E hiki anei ke kaikamahine ke hoopoina i kona kahike ana, a me ka wahine mare hoi i kona kaei? Aka, ua hoopoina ko'u poe kanaka ia'u i na la pau ole i ka helu.
33 Hvor godt ved du dog at vælge din Vej for at søge Kærlighed, derfor har du ogsaa lært dine Veje at kende det onde.
No ke aha la oe e hoomaikai nei i kou aoao, e imi i ke aloha? Nolaila, ua ao aku oe i ka poe hewa i kou mau aoao.
34 Tilmed findes paa dine Flige de arme uskyldige Sjæles Blod; du har ikke grebet dem, der de brøde ind, men det var for alle disse Tings Skyld.
Ma na kihi o kou aahu, ua loaa ke koko o na uhane o ka poe ilihune hewa ole; aole i loaa ma ka huli ana, aka, maluna no ia o keia mau mea a pau.
35 Og dog sagde du: Jeg er uskyldig, hans Vrede har vendt sig fra mig; se, jeg vil gaa i Rette med dig, fordi du siger: Jeg har ikke syndet.
Aka, ke olelo nei oe. Aole o'u hewa, holaila, e huli aku ai kona huhu, mai o'u aku nei. Aia hoi, e paio aku no au ia oe, no ka mea, na olelo oe. Aole au i hewa.
36 Hvorfor løber du saa ivrigt bort for at omskifte din Vej? ogsaa ved Ægypten skal du blive til Skamme, ligesom du blev til Skamme ved Assyrien.
Heaha kou mea e hele nui aku ai, e hoololi hou i kou aoao? E hilahila no hoi oe ia Aigupita. e like me oe i hilahila ai ia Asuria.
37 Ogsaa derfra skal du gaa ud, med Hænderne over dit Hoved; thi Herren forkaster dem, til hvilke du satte Lid, og du skal ikke faa Lykke ved dem.
Oia, e hele aku no oe, mai ona aku la, a aia hoi kou mau lima maluna e kou poo: no ka mea. ua hoowahawaha o Iehova i kou mea i hiliuai ai, aole hoi oe e pomaikai ia lakou.
