Jeremias 2

1 Og Herrens Ord kom til mig, idet han sagde:

Hahoi BAWIPA e lawk teh kai koe a pha.

2 Gak hen, og raab for Jerusalems Øren og sig: Saa siger Herren: Jeg ihukommer dig din Ungdoms Hengivenhed og din Trolovelsesstands Kærlighed, at du gik efter mig i Ørken, i Landet, som ikke var besaaet.

Cet nateh, Jerusalem ka thai lah hram haw. BAWIPA ni hettelah a dei, phaw hoeh e kahrawng hoi kingkadi e kahrawng dawk kaie hnuk na kâbang awh navah, na nawca nah, na ngainae hoi na lawkkam na lungpatawnae hah ka pahnim hoeh.

3 Israel var Herrens Helligdom, hans Førstegrøde; alle, som vilde fortære ham, bleve skyldige, Ulykke kom over dem, siger Herren.

Isarel te BAWIPA koe thoungnae lah ao, hmaloe e aluepaw lah ao. Ahni kacatnaw pueng teh, raphoe lah ao han. Ahnimae lathueng vah, rawknae a pha han, telah BAWIPA ni a dei.

4 Hører Herrens Ord, Jakobs Hus og alle Israels Huses Slægter!

Oe, Jakop imthung hoi Isarel imthungnaw pueng BAWIPA e lawk hah thai awh haw.

5 Saa siger Herren: Hvad Uret have eders Fædre fundet hos mig, at de have holdt sig langt fra mig? og at de vandrede efter Forfængelighed og bleve til Forfængelighed?

BAWIPA ni hettelah a dei. Na mintoenaw ni kai dawkvah bangpatet e lanhoehnae maw a hmu awh teh, kai koehoi kahlatpoung lah a cei te, meikaphawk pâlei teh, kabawknaw lah a coung awh.

6 Og de sagde ikke: Hvor er Herren, han, som førte os op af Ægyptens Land, han, som ledede os i Ørken, i et Land, som var øde og fuldt af Huller, i Tørheds og Dødens Skygges Land, i et Land, som ingen havde vandret igennem, og hvor intet Menneske havde boet?

BAWIPA ni Izip ram hoi na tâcokhai teh, kingkadi e kahrawng, tangkom apapnae hmuen, duenae tâhlip hoi, thingyeiyawn pinihai a cei hoeh nae, ao boihoeh nae hmuen dawk, kacetkhainaw hah, na maw ao telah hai bout tet awh hoeh.

7 Og jeg førte eder ind udi et frugtbart Land, at I skulde æde dets Frugt og dets Gode; men der I kom derind, da besmittede I mit Land og gjorde min Arv til en Vederstyggelighed.

Canei hane kahawi apapnae ram dawk na kâenkhai awh. Hateiteh, na kâen awh toteh, ka ram dawk na kamhnawng awh teh, ka râw hah panuettho e lah na coungsak awh.

8 Præsterne sagde ikke: Hvor er Herren? og de, som omgikkes med Loven, kendte mig ikke, og Hyrderne gjorde Overtrædelse imod mig; og Profeterne spaaede ved Baal og vandrede efter dem, der ikke kunde gavne.

Na maw BAWIPA teh ao telah, vaihmanaw ni tet awh hoeh. Cakathutkungnaw ni hai kai na panuek awh hoeh. Ka ukkungnaw ni hai, kai na taran awh teh, profetnaw ni Baal e lawk hah a pâpho awh teh, cungkeihoehe hno hah a pâlei awh.

9 Derfor maa jeg endnu trætte med eder, siger Herren, og med eders Børnebørn maa jeg trætte.

Hatdawkvah, namamouh hoi na catounnaw totouh, kai ni na taran awh han, telah BAWIPA ni a ti.

10 Thi drager over til Kithims Øer, og ser til og sender Bud til Kedar, og lægger nøje Mærke og ser, om noget saadant er sket.

Bangkongtetpawiteh, Kittim tuilum hloilah cet awh nateh, khen awh. Kedar ram dawk, tami patoun awh nateh, kahawicalah pouk awh, het patet e hno het ao boimaw.

11 Mon et Hedningefolk har skiftet Guder, som dog ikke vare Guder? men mit Folk har omskiftet sin Herlighed med det, som ikke kan gavne.

Miphun alouke ni amamae cathut hah cathut katang nahoeh ei, a thung boimaw. Hatei ka taminaw ni bawilennae naw hah banghai cungkeihoeh lah a thung awh toe.

12 Gyser over det, I Himle! og vorder forfærdede, ja vorder saare forskrækkede, siger Herren.

Oe, Kalvannaw, kângairu awh, muenruengthaw lah, pâyaw hoi awm awh, telah BAWIPA ni a dei.

13 Thi tvende onde Ting har mit Folk gjort: Mig, den levende Vandkilde, have de forladt for at hugge sig Brønde, revnede Brønde, som ikke kunde holde Vand.

Bangkongtetpawiteh, ka taminaw ni kathoute kahni touh a sak awh. Tui kahring a phueknae, kai hah na ceitakhai awh teh, songkong kâbawng e tui kamuem thai hoeh e hah a sak awh.

14 Er Israel en købt Træl, eller er han en hjemfødt Træl? hvorfor er han bleven til Bytte?

Isarel teh san na maw. Ahni teh, im hoi ka tâcawt e san na maw. Bangkongmaw lawphno lah a coung.

15 Unge Løver brølede imod ham, de lode deres Røst høre, og de gjorde hans Land til en Ødelæggelse, hans Stæder ere opbrændte, at ingen bor deri.

Sendektan kanawnaw ni a huksin awh. Nangmouh koe a hram teh, a ram hah koung a raphoe awh. A khopui hai karingkung awm laipalah hmai be a kak.

16 Ogsaa Nofs og Takfanes Børn gjorde din Hovedisse skaldet.

Noph tami hoi Tahpanhes tami nihai, na bawilukhung hah rak a hem awh.

17 Hvad der volder dig saadant, er det ikke dette, at du har forladt Herren, din Gud, den Tid, han ledede dig paa Vejen?

Nangmanaw lam ka hrawi e BAWIPA Cathut hah na pahnawt awh dawkvah, hete heh nangmouh lathueng a pha sak nahoehmaw.

18 Og nu, hvad har du at gøre med Vejen til Ægypten for at drikke Sihors Vand? og hvad har du at gøre med Vejen til Assur for at drikke Flodens Vand?

Sihor tui nei hanelah, bangkongmaw Izip lamthung na dawn. Euphrates palang tui nei hanelah, bangkongmaw, Assiria lamthung na dawn.

19 Din Ondskab skal tugte dig og dine Afvigelser straffe dig; vid da og se, at det er ondt og besk, at du har forladt Herren din Gud, og at Frygt for mig ikke er hos dig, siger Herren, den Herre Zebaoth.

Na hawihoehnae ni na hringnae a toun vaiteh, hnukkhu lah na bannae ni na yue han. Hatdawkvah, BAWIPA Cathut na pahnawtnae hoi, kai na takinae na thung vah, kaawm hoeh e hah, yonnae hoi, kakhat e doeh tie hah, kamcengcalah panuek, telah ransahu Bawipa Jehovah ni a dei.

20 Thi jeg har fra fordums Tid sønderbrudt dit Aag, sønderrevet dine Baand, men du sagde: Jeg vil ikke tjene; thi du gav dig hen paa alle ophøjede Høje og under hvert grønt Træ som en Skøge.

Bangkongtetpawiteh, ayan e na kahnam hah ka khoe teh, a rui hai ka bouk toe, mon rasang tangkuem hoi, thing rahim tangkuem vah, na tabut teh, tak na kâyo, nange kâ ka ek mahoeh telah na ti.

21 Og jeg har plantet dig som ædle Vinkviste, ægte Planter til Hobe; hvorledes har du da forvendt dig for mig til Ranker af et fremmed Vintræ?

Kahawipounge ati hoi ka talue e misur lah na ung. Bangkongmaw, ka hmaitung hoi na kamlang teh, misur kaphawk lah na coung.

22 Thi om du end vilde to dig med Lud og tage dig megen Sæbe, saa pletter din Misgerning dig dog for mit Ansigt, siger den Herre, Herre.

Bangkongtetpawiteh, longtui hoi na kâpasu teh, sapet moikapap na ka hno nakunghai, na yonnae teh, ka hmalah a kamnue, telah Bawipa Jehovah ni a ti.

23 Hvorledes kan du sige: Jeg er ikke uren, jeg vandrer ikke efter Baalerne? se hen til din Gang i Dalen, kend, hvad du har gjort, du lette Kamelhoppe! der løber hid og did paa egne Veje,

Ka kâkhinsak hoeh, Baal hai ka kâbang hoeh, telah bangkong na tithai, tanghling dawk na khosaknae khenhaw. Na sak e hah pahnim hanh. Nang teh yuengyoe kâva e kalauk patetlah na o.

24 som Vildæselinden, der er vant til Ørken og i sin Sjæls Begæring snapper efter Vejret; naar hun er i Brynde, hvo kan holde hende tilbage? alle de, som søge hende, behøve ikke at trætte sig, de ville finde hende i hendes Maaned.

Kahrawngum kaawm niteh, cuknae lahoi kahlî ka pahap e kahrawng e la atueng a pha toteh apini maw, a ngang pouh thai han. Katawnkungnaw hah reithai hoi awm hanh naseh, atueng akuep nah bout a hmu awh han doeh.

25 „Hold din Fod tilbage fra at blive barfodet og din Strube fra at blive tørstig‟; men du siger: Det er forgæves! Nej! thi jeg elsker fremmede, og efter dem vil jeg gaa.

Na khok dawk khokkhawm khawm laipalah awm hanh, na adangka hai ke hanh naseh. Hatei nang ni na ngaihawi hane awm hoeh toe. Bangkongtetpawiteh, imyin hah lung ka pataw teh, a hnuk vah kâbang han, telah na ti.

26 Ligesom en Tyv bliver til Skamme, naar han gribes, saa ere de af Israels Hus blevne til Skamme, de, deres Konger, deres Fyrster og deres Præster og deres Profeter,

Tamru a man teh, kaya e patetlah, Isarel imthung te a kaya awh toe. Ahnimouh hoi, ahnimae siangpahrangnaw, bawinaw, vaihmanaw hoi, profetnaw hoi, a kaya awh.

27 som sige til Træ: Du er min Fader, og til Sten: Du fødte mig; thi de have vendt Ryg til mig og ikke Ansigt; men i deres Ulykkes Tid sige de: Staa op og frels os!

Thingkung koevah, apa lah na o, a titeh, lungsongpui koe, kahrawikung lah na o, telah ti awh, bangkongtetpawiteh, Ahnimae a hmalah laipalah, hnuklah na kamlang takhai awh. Hateiteh, rucatnae a kâhmo toteh, thaw haw, kaimouh na rungngang haw ati awh han.

28 Hvor ere dine Guder, som du har gjort dig? lad dem staa op, om de kunne frelse dig i din Ulykkes Tid; thi saa mange som dine Stæder ere, vare dine Guder, Juda!

Hateiteh, na sake na cathut hah, na maw ao. Na rucatnae dawk hoi nangmanaw na rungngang thai pawiteh, ahnimanaw hah thaw sak haw khe, bangkongtetpawiteh, oe, Judah, na cathut te na khopuinaw yit touh a pha awh.

29 Hvorfor ville I trætte med mig? I have alle gjort Overtrædelse imod mig, siger Herren.

Bang kecu dawk maw, kaie lathueng vah na phuen na ang awh. Nangmouh pueng ni kai na taran lahoi, lawk na ek awh, telah BAWIPA ni a ti.

30 Jeg slog eders Børn forgæves, de annammede ikke Tugt; eders Sværd fortærede eders Profeter ligesom en ødelæggende Løve.

Ayawmyin lah na canaw ka rek teh, kâponae lah hno ngai awh hoeh. Kamamae profetnaw koung a ca.

31 O Slægt, som I ere, ser hen til Herrens Ord! Er jeg bleven Israel til en Ørk eller til et Mørkheds Land? hvorfor sagde da mit Folk: Vi have gjort os frie, vi ville ikke mere komme til dig.

Oe, atu se thung e taminaw, BAWIPA e lawk hah khenhaw! Isarel hanelah, kahrawngum hoi kahmawt e ram lah ka o maw. Bang kecu dawk maw, ka taminaw ni, bawi lah ka o awh, nang koe ka tho mahoeh toe, telah ati awh.

32 Mon en Jomfru glemmer sin Prydelse, en Brud sine Hovedbaand? men mit Folk har glemt mig utallige Dage.

Tanglakacuem ni a kamthoupnae, yuvâ kâpaluen e ni kâpathoupnae a pahnim thai han na maw. Hatei ka taminaw ni hnin moikasaw lah na pahnim awh.

33 Hvor godt ved du dog at vælge din Vej for at søge Kærlighed, derfor har du ogsaa lært dine Veje at kende det onde.

Bangkongmaw lungpatawkung tawng hanelah na kamthoup. Hatdawkvah napui kahawihoehe ni na hringnuen na cangkhai toe.

34 Tilmed findes paa dine Flige de arme uskyldige Sjæles Blod; du har ikke grebet dem, der de brøde ind, men det var for alle disse Tings Skyld.

Yonnae ka tawn hoeh e karoedengnaw na theinae thi hah na hni pawi dawk ka hmu. Arulah ka tuet teh ka hmu e nahoeh. Hatei hete hnonaw pueng teh hmantang vah hmu e doeh.

35 Og dog sagde du: Jeg er uskyldig, hans Vrede har vendt sig fra mig; se, jeg vil gaa i Rette med dig, fordi du siger: Jeg har ikke syndet.

Hatei nang ni yonnae ka sak hoeh dawkvah, a lungkhueknae teh kai koe hoi a roum han doeh, khenhaw! yonnae ka sak hoeh na ti dawkvah, nang na taran lahoi yah, ka lawk hah bout ka pouk han rah, telah a ti.

36 Hvorfor løber du saa ivrigt bort for at omskifte din Vej? ogsaa ved Ægypten skal du blive til Skamme, ligesom du blev til Skamme ved Assyrien.

Bangkongmaw, na hringnae kâthung hanelah, yuengyoe na kâva. Assiria na kayakhai e patetlah, Izip hai na kayakhai han.

37 Ogsaa derfra skal du gaa ud, med Hænderne over dit Hoved; thi Herren forkaster dem, til hvilke du satte Lid, og du skal ikke faa Lykke ved dem.

Na lû dawk na kut na toung hoi ahni koehoi na cei han, bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni na kâuepkhai e hah a pahnawt teh, ahnimouh koehoi hawinae na hmawt mahoeh.