Jeremias 18
1 Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, saalydende:
Bu sɵz Pǝrwǝrdigardin Yǝrǝmiyaƣa kelip, mundaⱪ deyildi: —
2 Staa op og gaa ned til Pottemagerens Hus, og der vil jeg lade dig høre mine Ord.
«Ornungdin tur, sapalqining ɵyigǝ qüxkin, Mǝn sanga sɵzlirimni anglitimǝn».
3 Og jeg gik ned til Pottemagerens Hus, og se, han gjorde et Arbejde paa Skiven.
Xunga mǝn sapalqining ɵyigǝ qüxtum; wǝ mana, sapalqi ƣaltǝk üstidǝ bir nǝrsini yasawatⱪanidi.
4 Og naar det Kar, som han gjorde, mislykkedes, som det kan gaa med Leret i Pottemagerens Haand, saa begyndte han igen og gjorde et andet Kar deraf, saaledes som det var ret for Pottemagerens Øjne at gøre.
U seƣiz laydin yasawatⱪan ⱪaqa turup-turup ⱪoli astida buzulatti. Xu qaƣda sapalqi xu laydin ɵzi layiⱪ kɵrgǝn baxⱪa bir ⱪaqini yasaytti.
5 Da kom Herrens Ord til mig saaledes:
Wǝ Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyildi: —
6 Mon jeg ikke kan gøre ved eder, Israels Hus, ligesom denne Pottemager? siger Herren; se, ligesom Leret er i Pottemagerens Haand, saaledes ere I, Israels Hus, i min Haand.
«I Israil jǝmǝti, bu sapalqi ⱪilƣandǝk Mǝn sanga ⱪilalmamdim? — dǝydu Pǝrwǝrdigar. — Mana, seƣiz layning sapalqining ⱪolida bolƣiniƣa ohxax, silǝr Mening ⱪolumdisilǝr, i Israil jǝmǝti.
7 I eet Øjeblik taler jeg imod et Folk og imod et Rige, til at oprykke og til at ødelægge det;
Bǝzidǝ Mǝn mǝlum bir ǝl, mǝlum bir mǝmlikǝt toƣruluⱪ, yǝni uning yulunuxi, buzuluxi wǝ ⱨalak ⱪilinixi toƣruluⱪ sɵzlǝymǝn;
8 men naar dette Folk, imod hvilket jeg har talt, omvender sig fra sin Ondskab, da skal jeg angre det onde, som jeg havde tænkt at gøre ved det.
xu qaƣ Mǝn agaⱨlandurƣan xu ǝl yamanliⱪidin towa ⱪilip yansa, Mǝn ularƣa ⱪilmaⱪqi bolƣan yamanliⱪtin yanimǝn.
9 Og i eet Øjeblik taler jeg om et Folk og om et Rige til at bygge og til at plante det;
Mǝn yǝnǝ bǝzidǝ mǝlum bir ǝl, mǝlum bir mǝmlikǝt toƣruluⱪ, yǝni uning ⱪuruluxi wǝ tikip ɵstürülüxi toƣruluⱪ sɵzlǝymǝn;
10 men naar det gør, hvad der er ondt for mine Øjne, saa at det ikke hører min Røst, da skal jeg angre det gode, med hvilket jeg havde sagt at ville gøre vel imod det.
xu qaƣ xu ǝl kɵz aldimda yamanliⱪ ⱪilip awazimni anglimisa, Mǝn yǝnǝ ularƣa wǝdǝ ⱪilƣan, ularni bǝrikǝtlimǝkqi bolƣan yahxiliⱪtin yanimǝn.
11 Og nu, sig dog til Judas Mænd og til Jerusalems Indbyggere: Saa siger Herren: Se, jeg bereder Ulykke over eder og udtænker et Anslag imod eder; vender dog om, hver fra sin onde Vej, og bedrer eders Veje og eders Idrætter!
Əmdi ⱨazir Yǝⱨudadikilǝrgǝ wǝ Yerusalemda turuwatⱪanlarƣa mundaⱪ degin: — «Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mana, Mǝn silǝrgǝ yamanliⱪ tǝyyarlawatimǝn, silǝrgǝ ⱪarxi bir pilan tüziwatimǝn; xunga ⱨǝrbiringlar rǝzil yolunglardin yeninglar, yolliringlarni wǝ ⱪilmixliringlarni tüzitinglar.
12 Men de sige: Det er forgæves! thi vi ville vandre efter vore egne Tanker og gøre hver efter sit onde Hjertes Stivhed.
— Lekin ular: «Yaⱪ! Ham hiyal ⱪilma! Biz ɵz pilanlirimizƣa ǝgixiwerimiz, ɵz rǝzil kɵnglimizdiki jaⱨilliⱪimiz boyiqǝ ⱪiliwerimiz» — dǝydu.
13 Derfor, saa siger Herren: Spørger dog iblandt Hedningerne: „Hvo har hørt saadanne Ting?‟ Noget saare grueligt har Israels Jomfru begaaet.
Xunga Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Əllǝr arisidin: «Kim muxundaⱪ ixni anglap baⱪⱪan?!» dǝp soranglar. «Pak ⱪiz» Israil dǝⱨxǝtlik yirginqlik ixni ⱪilƣan!
14 Mon Libanons Sne gaar bort fra Klippen paa Marken? eller mon de fremtrængende, friske, rindende Vande standse?
Liwan ⱪarliri aydaladiki ⱪiyaliⱪtin yoⱪap ketǝmdu? Uning yiraⱪtin qüxkǝn muzdǝk suliri ⱪurup ketǝmdu?
15 Dog mit Folk har glemt mig, de gøre Røgelse for, hvad der er Forfængelighed, og de bragtes til at snuble paa deres Veje og de evige Baner, saa at de gik ind paa Stier, paa en Vej, som ikke var banet,
Lekin Mening hǝlⱪim bolsa Meni untuƣan; ular yoⱪ bir nǝrsilǝrgǝ huxbuy yaⱪidu; mana, bular ularni yaxawatⱪan yolidin, yǝni ⱪǝdimdin bolƣan yollardin putlaxturup, kɵtürülüp tüz ⱪilinmiƣan bir yolda mangdurƣan.
16 til at gøre deres Land til en Gru, til en evig Spot; hver som gaar derover, gruer og ryster med sit Hoved.
Xuning bilǝn ularning zeminini dǝⱨxǝt basidiƣan ⱨǝm daim kixilǝr ux-ux ⱪilidiƣan obyekt ⱪilidu; uningdin ɵtüwatⱪanlarning ⱨǝmmisini dǝⱨxǝt besip, bexini qayⱪixidu.
17 Som Østenvejret vil jeg adsprede dem for Fjendens Ansigt; jeg vil vende Ryggen og ikke Ansigtet til dem paa deres Trængsels Dag.
Mǝn huddi xǝrⱪtin qiⱪⱪan xamaldǝk ularni düxmǝn aldida tarⱪitiwetimǝn; Mǝn balayi’apǝt künidǝ ularƣa yüzümni ǝmǝs, bǝlki arⱪamni ⱪilimǝn».
18 Men de sagde: Kommer og lader os optænke Anslag imod Jeremias; thi Loven gaar ikke tabt for Præsten, eller Raadet for den vise, eller Ordet for Profeten; kommer og lader os slaa ham med Tungen, og lader os ikke give Agt paa noget af hans Ord!
Kixilǝr: «Kelinglar, Yǝrǝmiyaƣa ⱪǝst ⱪilayli; qünki ya kaⱨinlardin ⱪanun-tǝrbiyǝ, ya danixmǝnlǝrdin ǝⱪil-nǝsiⱨǝt ya pǝyƣǝmbǝrlǝrdin sɵz-bexarǝt kǝmlik ⱪilmaydu. Kelinglar, tilimizni bir ⱪilip uning üstidin xikayǝt ⱪilayli, uning sɵzliridin ⱨeqⱪaysisiƣa ⱪulaⱪ salmayli» — deyixti.
19 Herre! giv Agt paa mig, og hør deres Røst, som trætte imod mig.
— I Pǝrwǝrdigar, manga ⱪulaⱪ salƣaysǝn; manga ⱪarxilixidiƣanlarning dǝwatⱪanlirini angliƣaysǝn.
20 Mon man skulde betale ondt for godt? thi de have gravet en Grav for min Sjæl; kom i Hu, hvorledes jeg har staaet for dit Ansigt for at tale godt for dem, for at bortvende din Vrede fra dem.
Yahxiliⱪⱪa yamanliⱪ ⱪilix bolamdu? Qünki ular jenim üqün ora koliƣan; mǝn ularƣa yahxi bolsun dǝp, ƣǝzipingni ulardin yandurux üqün Sening aldingda [dua ⱪilip] turƣanliⱪimni esingdǝ tutⱪaysǝn.
21 Derfor giv deres Børn hen til Hungeren, og overlad dem i Sværdets Vold, og lad deres Hustruer blive barnløse og Enker og deres Mænd ihjelslagne ved Døden; lad deres unge Karle blive dræbte med Sværd i Krigen!
Xunga baliliringni ⱪǝⱨǝtqilikkǝ tapxurƣaysǝn, ⱪiliqning bisiƣa elip bǝrgǝysǝn; ayalliri baliliridin juda ⱪilinip tul ⱪalsun; ǝrliri waba-ɵlüm bilǝn yoⱪalsun, yigitlǝr jǝngdǝ ⱪiliqlansun.
22 Lad der høres Skrig fra deres Huse, naar du lader en Trop pludselig komme over dem; thi de grove en Grav for at fange mig og skjulte Snarer for mine Fødder.
Ularning üstigǝ basmiqilarni elip kǝlginingdǝ ɵyliridin nalǝ-pǝryad anglansun; qünki ular meni tutuxⱪa ora koliƣan, putlirim üqün ⱪismaⱪlarni yoxurun salƣan.
23 Men du, Herre! du ved alt deres Raad imod mig til Døden, son ikke deres Misgerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem være nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid!
Əmdi Sǝn, i Pǝrwǝrdigar, ularning meni ⱪǝtl ⱪilixⱪa bolƣan ⱪǝstlirining ⱨǝmmisini obdan bilisǝn; ularning ⱪǝbiⱨliklirini kǝqürmigǝysǝn, ularning gunaⱨlirini kɵzüng aldidin yumiƣaysǝn; bǝlki ular Sening aldingda yiⱪitilsun; ƣǝziping qüxkǝn künidǝ ularni bir tǝrǝp ⱪilƣaysǝn.
