< Jeremias 18 >
1 Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, saalydende:
The word that came to Jeremiah from Yahweh, saying,
2 Staa op og gaa ned til Pottemagerens Hus, og der vil jeg lade dig høre mine Ord.
“Arise and go out to the potter's house, for I will have you hear my word there.”
3 Og jeg gik ned til Pottemagerens Hus, og se, han gjorde et Arbejde paa Skiven.
So I went out to the potter's house, and behold! The potter was working on the potter's wheel.
4 Og naar det Kar, som han gjorde, mislykkedes, som det kan gaa med Leret i Pottemagerens Haand, saa begyndte han igen og gjorde et andet Kar deraf, saaledes som det var ret for Pottemagerens Øjne at gøre.
But the object of clay that he was molding was ruined in his hand, so he changed his mind and made another object that seemed good in his eyes to do.
5 Da kom Herrens Ord til mig saaledes:
Then the word of Yahweh came to me, saying,
6 Mon jeg ikke kan gøre ved eder, Israels Hus, ligesom denne Pottemager? siger Herren; se, ligesom Leret er i Pottemagerens Haand, saaledes ere I, Israels Hus, i min Haand.
“Should I not be able to act like this potter with you, house of Israel?—this is Yahweh's declaration. Behold! Like clay in a potter's hand—that is how you are in my hand, house of Israel.
7 I eet Øjeblik taler jeg imod et Folk og imod et Rige, til at oprykke og til at ødelægge det;
At one moment, I may proclaim something about a nation or a kingdom, that I will drive it out, tear it down, or destroy it.
8 men naar dette Folk, imod hvilket jeg har talt, omvender sig fra sin Ondskab, da skal jeg angre det onde, som jeg havde tænkt at gøre ved det.
But if the nation about which I have made that proclamation turns from its evil, then I will relent from the disaster that I was planning to bring upon it.
9 Og i eet Øjeblik taler jeg om et Folk og om et Rige til at bygge og til at plante det;
At another moment, I may proclaim something about a nation or a kingdom, that I will build it up or plant it.
10 men naar det gør, hvad der er ondt for mine Øjne, saa at det ikke hører min Røst, da skal jeg angre det gode, med hvilket jeg havde sagt at ville gøre vel imod det.
But if it does evil in my eyes by not listening to my voice, then I will stop the good that I had said I would do for them.
11 Og nu, sig dog til Judas Mænd og til Jerusalems Indbyggere: Saa siger Herren: Se, jeg bereder Ulykke over eder og udtænker et Anslag imod eder; vender dog om, hver fra sin onde Vej, og bedrer eders Veje og eders Idrætter!
So now, speak to the men of Judah and the inhabitants of Jerusalem and say, 'Yahweh says this: See, I am about to form disaster against you. I am about to devise a plan against you. Repent, each person from his wicked way, so your ways and your practices will bring good to you.'
12 Men de sige: Det er forgæves! thi vi ville vandre efter vore egne Tanker og gøre hver efter sit onde Hjertes Stivhed.
But they will say, 'This is no use. We will act according to our own plans. Each one of us will do what his evil, stubborn heart desires.'
13 Derfor, saa siger Herren: Spørger dog iblandt Hedningerne: „Hvo har hørt saadanne Ting?‟ Noget saare grueligt har Israels Jomfru begaaet.
Therefore Yahweh says this, 'Ask the nations, who has ever heard of such a thing as this? The virgin Israel has committed a horrible act.
14 Mon Libanons Sne gaar bort fra Klippen paa Marken? eller mon de fremtrængende, friske, rindende Vande standse?
Does the snow in Lebanon ever leave the rocky hills on its sides? Are the mountain streams coming from far away ever destroyed, those cold streams?
15 Dog mit Folk har glemt mig, de gøre Røgelse for, hvad der er Forfængelighed, og de bragtes til at snuble paa deres Veje og de evige Baner, saa at de gik ind paa Stier, paa en Vej, som ikke var banet,
Yet my people have forgotten me. They have made offerings to useless idols and been made to stumble in their paths; they have left the ancient paths to walk lesser paths.
16 til at gøre deres Land til en Gru, til en evig Spot; hver som gaar derover, gruer og ryster med sit Hoved.
Their land will become a horror, an object of everlasting hissing. Everyone who passes by her will shudder and shake his head.
17 Som Østenvejret vil jeg adsprede dem for Fjendens Ansigt; jeg vil vende Ryggen og ikke Ansigtet til dem paa deres Trængsels Dag.
I will scatter them before their enemies like an eastern wind. I will show them my back, and not my face, on the day of their disaster.'”
18 Men de sagde: Kommer og lader os optænke Anslag imod Jeremias; thi Loven gaar ikke tabt for Præsten, eller Raadet for den vise, eller Ordet for Profeten; kommer og lader os slaa ham med Tungen, og lader os ikke give Agt paa noget af hans Ord!
So the people said, “Come, let us make plots against Jeremiah, since the law will never perish from the priests, or advice from the wise men, or words from the prophets. Come, let us attack him with our words and no longer pay attention to anything he proclaims.”
19 Herre! giv Agt paa mig, og hør deres Røst, som trætte imod mig.
Pay attention to me, Yahweh, and listen to the voice of my enemies.
20 Mon man skulde betale ondt for godt? thi de have gravet en Grav for min Sjæl; kom i Hu, hvorledes jeg har staaet for dit Ansigt for at tale godt for dem, for at bortvende din Vrede fra dem.
Will disaster from them really be my reward for being good to them? For they have dug a pit for me. Remember how I stood before you to speak for their welfare, to cause your fury to turn away from them.
21 Derfor giv deres Børn hen til Hungeren, og overlad dem i Sværdets Vold, og lad deres Hustruer blive barnløse og Enker og deres Mænd ihjelslagne ved Døden; lad deres unge Karle blive dræbte med Sværd i Krigen!
Therefore give their children over to famine, and give them to the hands of those who use the sword. So let their women become bereaved and widows, and their men be killed, and their young men killed by the sword in battle.
22 Lad der høres Skrig fra deres Huse, naar du lader en Trop pludselig komme over dem; thi de grove en Grav for at fange mig og skjulte Snarer for mine Fødder.
Let a distressed shout be heard from their houses, as you suddenly bring raiders against them. For they have dug a pit to capture me and have hidden traps for my feet.
23 Men du, Herre! du ved alt deres Raad imod mig til Døden, son ikke deres Misgerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem være nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid!
But you, Yahweh, you know all of their plans against me to kill me. Do not forgive their iniquities and sins. Do not wipe their sins away from you. Instead, let them be overthrown before you. Act against them in the time of your wrath.