Jeremias 18
1 Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, saalydende:
BOEIPA taeng lamloh Jeremiah taengla ol ha pawk tih,
2 Staa op og gaa ned til Pottemagerens Hus, og der vil jeg lade dig høre mine Ord.
“Thoo lamtah amsai im la cet. Te vaengah ka ol he nang taengah pahoi kan yaak sak bini,” a ti.
3 Og jeg gik ned til Pottemagerens Hus, og se, han gjorde et Arbejde paa Skiven.
Te dongah amsai im la pakcak ka suntlak vaengah amkhawn dongah bi tarha ana saii.
4 Og naar det Kar, som han gjorde, mislykkedes, som det kan gaa med Leret i Pottemagerens Haand, saa begyndte han igen og gjorde et andet Kar deraf, saaledes som det var ret for Pottemagerens Øjne at gøre.
Tedae amsai kut dongah amlai lamloh a saii am te vik rhek. Te dongah mael tih am tloe te a saii tih amsai mik dongah then a ti bangla a saii.
5 Da kom Herrens Ord til mig saaledes:
Te phoeiah BOEIPA ol loh kai taengah ha pawk tih,
6 Mon jeg ikke kan gøre ved eder, Israels Hus, ligesom denne Pottemager? siger Herren; se, ligesom Leret er i Pottemagerens Haand, saaledes ere I, Israels Hus, i min Haand.
Israel imkhui nangmih taengah he kah amsai bangla saii ham ka coeng moenih a? He tah BOEIPA kah olphong ni. Amsai kut kah amlai bangla nangmih Israel imkhui khaw kamah kut ah om van he.
7 I eet Øjeblik taler jeg imod et Folk og imod et Rige, til at oprykke og til at ødelægge det;
Namtom neh ram he phuk ham khaw, palet ham neh milh sak ham khaw mikhaptok ah ka thui coeng.
8 men naar dette Folk, imod hvilket jeg har talt, omvender sig fra sin Ondskab, da skal jeg angre det onde, som jeg havde tænkt at gøre ved det.
Namtom he a boethae lamloh a yut te ni amah taengah ka thui. Te daengah ni a soah boethae saii ham ka moeh te ko ka hlawt eh.
9 Og i eet Øjeblik taler jeg om et Folk og om et Rige til at bygge og til at plante det;
Namtom neh ram te thoh ham neh phung ham khaw mikhaptok ah ka thui coeng.
10 men naar det gør, hvad der er ondt for mine Øjne, saa at det ikke hører min Røst, da skal jeg angre det gode, med hvilket jeg havde sagt at ville gøre vel imod det.
Ka mikhmuh ah a thae a thae te a saii tih ka ol he hnatun pawh. A then ham a then la ka thui khaw ko ka hlawt ni.
11 Og nu, sig dog til Judas Mænd og til Jerusalems Indbyggere: Saa siger Herren: Se, jeg bereder Ulykke over eder og udtænker et Anslag imod eder; vender dog om, hver fra sin onde Vej, og bedrer eders Veje og eders Idrætter!
Te dongah Judah hlang taeng neh Jerusalem khosa taengah voek laeh lamtah he he thui laeh. BOEIPA loh, “Nangmih ham yoethae ka hmoel tih nangmih ham kopoek ka moeh coeng he. Hlang loh a longpuei thae lamloh mael laeh saeh. Na longpuei neh na khoboe te dueng uh laeh.
12 Men de sige: Det er forgæves! thi vi ville vandre efter vore egne Tanker og gøre hver efter sit onde Hjertes Stivhed.
Tedae, 'Talsae la, kaimih kopoek hnukah ka pongpa uh bitni,’ a ti uh vetih hlang loh a lungbuei kah thinthahnah neh, 'A thae saii sih,’ a ti uh ni,'” a ti.
13 Derfor, saa siger Herren: Spørger dog iblandt Hedningerne: „Hvo har hørt saadanne Ting?‟ Noget saare grueligt har Israels Jomfru begaaet.
Te dongah BOEIPA loh he ni a thui. Namtom taengah khaw dawt laeh. Israel oila loh rhih-om la mat a saii bang he unim aka ya?
14 Mon Libanons Sne gaar bort fra Klippen paa Marken? eller mon de fremtrængende, friske, rindende Vande standse?
Lebanon vuelsong hmuen kah lungpang lamloh a hawk tih kholong khosik kah aka long tui ke kak bal nim?
15 Dog mit Folk har glemt mig, de gøre Røgelse for, hvad der er Forfængelighed, og de bragtes til at snuble paa deres Veje og de evige Baner, saa at de gik ind paa Stier, paa en Vej, som ikke var banet,
Ka pilnam loh kai n'hnilh tih a poeyoek la a phum uh. Te dongah a longpuei ah amamih paloe uh. Khosuen lamkat ah pongpa ham a hawn longpuei te picai uh pawh.
16 til at gøre deres Land til en Gru, til en evig Spot; hver som gaar derover, gruer og ryster med sit Hoved.
A khohmuen te imsuep la a khueh uh tih kumhal due a rhungnah om. Te te aka pah boeih khaw pong vetih a lu te a thuk ni.
17 Som Østenvejret vil jeg adsprede dem for Fjendens Ansigt; jeg vil vende Ryggen og ikke Ansigtet til dem paa deres Trængsels Dag.
Amih te a thunkha mikhmuh ah khothoeng yilh bangla a rhawn long ka taekyak ni. Amih kah rhainah khohnin ah amih te maelhmai ka tueng mahpawh.
18 Men de sagde: Kommer og lader os optænke Anslag imod Jeremias; thi Loven gaar ikke tabt for Præsten, eller Raadet for den vise, eller Ordet for Profeten; kommer og lader os slaa ham med Tungen, og lader os ikke give Agt paa noget af hans Ord!
Te vaengah, “Cet uh sih lamtah Jeremiah te kopoek neh moeh uh sih. Khosoih neh hlangcueih kah cilsuep dongah khaw, tonghma lamkah ol dongah khaw olkhueng he paltham mahpawh. Anih te ol nen khaw ngawn uh sih lamtah a thui boeih te hnatung uh boel sih,” a ti uh.
19 Herre! giv Agt paa mig, og hør deres Røst, som trætte imod mig.
BOEIPA aw kai taengkah he hnatung lamtah ka lungawn ol te ya lah.
20 Mon man skulde betale ondt for godt? thi de have gravet en Grav for min Sjæl; kom i Hu, hvorledes jeg har staaet for dit Ansigt for at tale godt for dem, for at bortvende din Vrede fra dem.
Ka hinglu ham vaam a vueh uh lalah a boethae te a then neh ka thuung venim? Na mikhmuh ah ka pai ham, amih yueng a then thui ham, na kosi te amih taeng lamloh a mael ham khaw poek lah.
21 Derfor giv deres Børn hen til Hungeren, og overlad dem i Sværdets Vold, og lad deres Hustruer blive barnløse og Enker og deres Mænd ihjelslagne ved Døden; lad deres unge Karle blive dræbte med Sværd i Krigen!
Te dongah a ca rhoek te khokha taengah pae tangloeng lamtah cunghang kut dongah khaw hawk laeh. A yuu rhoek te dueidah laemhong neh nuhmai la om uh saeh. A hlang rhoek te dueknah kah a ngawn la om uh saeh. Tongpang rhoek te caemtloek vaengah cunghang loh ngawn saeh.
22 Lad der høres Skrig fra deres Huse, naar du lader en Trop pludselig komme over dem; thi de grove en Grav for at fange mig og skjulte Snarer for mine Fødder.
Kai tuuk ham tah rhom te khaw vaam la a vueh uh tih ka kho ham khaw pael a tung uh dongah, amih ham caem buengrhuet na khuen pah vaengah a imkhui lamloh a pang uh ya saeh.
23 Men du, Herre! du ved alt deres Raad imod mig til Døden, son ikke deres Misgerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem være nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid!
Tedae dueknah ham kai soah amih kah cilsuep boeih te BOEIPA namah loh na ming. Amih kathaesainah te dawth pah boel lamtah a tholhnah te na mikhmuh lamloh huih pah boeh. Na thintoek tue vaengah amih te saii lamtah na mikhmuh ah aka paloe la om rhoe om saeh.
