Jeremias 17

1 Judas Synd er skreven med en Jerngriffel, med Æggen af en Demant; den er indgravet paa deres Hjertes Tavle og paa deres Altres Horn,

Hagi Juda vahe'mokizmi kumira roro hu'nea aini zotareti havegna'ma huno hankaveti'nea zamagu'arera hanagati'za krenente'za, Kresramanama nevaza itaraminte'ma me'nea pazivetaminte'enena hanagati'za krente'naze.

2 ligesom deres Børn ihukomme deres Altre og deres Astartebilleder, ved de grønne Træer, ved Højenes Toppe.

Hagi ana vahe'mo'za havi anumzantaminte'ma Kresramanama nevaza itama tro nehu'za, Asera a' havi anumzamofo amema'ama zafare'ma antre'za tro'ma hute'za, ranra zafa agafaramimpine agonaramimpinema ante'naza zantaminkura mofavre naga'zmimo'za zamagera okani'za vu'za monora ome hunezmantaze.

3 Mit Bjerg paa Marken, dit Gods, ja, alt dit Liggendefæ vil jeg give hen til Rov, ja, dine Høje for Synden inden alle dine Landemærker.

E'ina hu'negu Nagra tamagri ha' vahera zamatresuge'za Nagri agonaramimpina ne-eza havi anumzante'ma mono'ma hunentaza kumatamina eme eri haviza nehu'za, zagone marerisa feno zantaminena rohu eme tamare'za eri'za vugahaze. Na'ankure tamagrama mopatamifima kumi'ma huta eri hakarema hu'naza zante anara hugahaze.

4 Og du skal drage ud, og det ved din egen Skyld, fra din Arv, som jeg gav dig, og jeg vil gøre, at du skal tjene dine Fjender i et Land, som du ikke kender; thi I have optændt en Ild i min Vrede, den skal brænde evindelig.

Erisanti haregahazema hu'nama tami'noa mopa azeri so'e osu atregahaze. Nagra tamatresugeta keta antahitama osu'naza moparega ha' vahetamimofo eri'za vahe umanigahaze. Na'ankure tamagrama hazazamo narimpa ahe'zana eri akru hazageno, tusi narimpa ahe vava nehiankino, mago vahe'mo'a ana tevea rusura osugahie.

5 Saa siger Herren: Forbandet er den Mand, som forlader sig paa Mennesket og holder Kød for sin Arm, og hvis Hjerte viger fra Herren.

Hagi Ra Anumzamo'a amanage huno hu'ne, Vahete'ma amuha'ma nehuno vahe'mo naza hugahie nehuno, vahe'mofo hankavegu'ma nentahino, Nagri'ma amefi'ma hunenamia vahe'mo'a sifnafi manigahie.

6 Og han skal være som den enlige paa den øde Mark og skal ikke se, at der kommer godt; men han skal bo paa de forbrændte Steder i Ørken, i et Saltland, som ikke kan bebos.

E'inahu'ma hania vahe'mo'a hagege kokampi me'nea trazankna hu'neankino, henkama manino vanifina so'e nomani'zana omanigahie. Ana hu'neankino agra hagege kokampima hagemoke hu'negeno vahe'ma nomanifi manigahie.

7 Velsignet den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er!

Hianagi iza'o Ra Anumzamofonte amentinti nehuno, Agritema amuha'ma nehania vahe'mo'a asomu'ene manigahie.

8 Thi han skal være ligesom et Træ, plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved Bækken, og som ikke frygter, naar der kommer Hede, og hvis Blad skal være grønt, og som ikke hænger mat, naar et tørt Aar kommer, og ikke lader af at bære Frugt.

Hagi e'inahuma nehia vahe'mo'a, tinke'nare hankre'naza zafamo'ma rafu'na atregeno fenkame timpi urami'negeno, zagegnama egeno'a korera nosiankna nehie. E'ina hu'neankino zage knafinena ani'na eri nemareno raga rente vava huno vugahie.

9 Hjertet er bedrageligt, mere end alle Ting, og det er sygt; hvo kan kende det?

Hagi vahe'mofo agu'afina vahe'ma revatagama hu'zamoke aviteno mago krigna hu'neankino kanamaregara osu'ne. Ana hu'negu iza ana zana keno antahino hugahie?

10 Jeg Herren er den, som ransager Hjertet og prøver Nyrer, og det for at give hver efter sine Veje, efter sine Idrætters Frugt.

Hianagi Nagra Ra Anumzamo'na vahe'mofo antahi'zana ke'na antahi'na nehu'na, vahe'mofo agu'anena rezagane'na negoe. Ana nehu'na zamagrama nehaza zamavu zamavate ante'na mizana zamitere nehue.

11 Som en Agerhøne, der samler Æg, som den ikke selv har lagt, saaledes er den, som forhverver sig Rigdom, men ikke med Ret; han skal forlade den midt i sine Dage og være en Daare paa sit sidste.

Hagi fatgo osu kanteti'ma zago fenoma eri atruma nehaza vahe'mo'za, namamo agra'a onte'nea amute anukino mase'negeno horaho hiankna nehaze. Ana hu'neanki'za kasefa vahe mani'neza ana feno zana atre vagarete'za, ozafama ome resazana zamunte omane negi nagi vahe manigahaze.

12 Herlighedens Trone, Højheden af Begyndelsen, var vor Helligdoms Sted.

Hagi nagra amanage hu'noe, Ra Anumzamofo hihamu hankave'ane kini tra'mo'a ese agafareti mesga huno meno e'neno, mono noma'afi me'negeta monora hunentone.

13 Israels Forhaabning, Herre! Alle, som forlade dig, skulle beskæmmes; de, som affalde fra dig, skulle skrives i Jorden, thi de forlode Herren, de levende Vandes Kilde.

Ra Anumzamoka Israeli vahe'mo'za Kagrite'ma amuha'ma nehaza Anumza mani'nane. Iza'o rukrahe'ma huno katreno vania vahe'mo'a agazegu nehuno kugusopafi avon krente'negeno fanene hiankna hugahie. Na'ankure Ra Anumzamoka kagra vahemo'ma neneno kasefa'ma huno manisia kampui tinkna hu'nananagi, kagri'ma katre'naza agafare anara hugahaze.

14 Herre! læg mig, saa læges jeg; frels mig, saa frelses jeg; thi du er min Ros.

Ra Anumzamoka krifintira nazeri kanamarege'na kanamare'na nemani'na, nagu'vazinka navarege'na knare hu'na manisue. Na'ankure kagri kagige'za husga hunegantoe.

15 Se, de sige til mig: Hvor er Herrens Ord? lad det dog komme!

Hagi antahio, Israeli vahe'mo'za kiza zokago kea hunenante'za, Ra Anumzamofo naneke hunka huama'ma nehana nanekea, iga me'nefi atregeno ana nanekemo'a nena'a efore hinketa kamneno? hu'za nehaze.

16 Men jeg søgte ikke at unddrage mig fra som Hyrde at følge dig, jeg har heller ikke begæret den smertelige Dag, du ved det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.

Ra Anumzamoka nagri vahe'ma kegava huo hunka'ma nami'nana eri'zana atrena ofre'noe. Ana nehu'na mago zupa kagrikura hu'na, ama vahetera kari atregeno eme zamazeri haviza hino hu'na osu'noe. Maka nanekema hu'noana kagra ko kenka antahinka hu'nane.

17 Vær mig ikke til Forfærdelse; du er min Tilflugt paa Ulykkens Dag.

Ra Anumzamoka kagra nazeri korora osuo. Na'ankure hazenke zama ne-esigenka kagrake'za fra'ma kisanua kumani'a manigahane.

18 Lad dem, som forfølge mig, beskæmmes, men lad ikke mig beskæmmes; lad dem forfærdes, men lad ikke mig forfærdes; lad Ulykkens Dag komme over dem, og slaa dem ned med et dobbelt Slag!

Hagi knama nami'za nazeri havizama nehaza vahera zamazeri zamagaze huo. Hianagi nagrira natrege'na nagazegura nehu'na, antahintahi hakarea osa'neno. Hagi ana vahera kna nezaminka mago'ane ante agofetu hunka zamazeri haviza huo.

19 Saa sagde Herren til mig: Gak, og stil dig i Folkets Børns Port, igennem hvilken Judas Konger komme ind, og igennem hvilke de gaa ud, og i alle Jerusalems Porte!

Hagi Ra Anumzamo'a nagrira nasamino, Kagra vunka Jerusalemi kuma kafaraminte ome otio. Ese'ma uotisanana veamokizmi kafanema hu'nea kafanteti'ma, Juda kini vahe'mo'zama ufre'za atirami'zama nehaza kafante uotio. Ana'ma hutenka vunka maka kafaraminte'enena ome otitere nehunka,

20 Og du skal sige til dem: Hører Herrens Ord, I Judas Konger og al Juda og alle Indbyggere i Jerusalem, I, som gaa ind ad disse Porte.

amanage hunka maka vahera zamasamio. Ama kuma kafaramimpinti'ma ufreta atiramitama nehaza vahe'motane, Juda kini vahe'motane Jerusalemi kumapima nemaniza vahe'motane, maka Juda vahe'motanena Ra Anumzamo'ma hania nanekea kama antahiho.

21 Saa siger Herren: Tager eder i Vare for eders Sjæles Skyld; og bærer ingen Byrde paa Sabbatens Dag, og fører den ikke ind ad Jerusalems Porte.

Ra Anumzamo'a huno, Nagrama hanua koro kea antahiho. Tamagrama knare huta mani'sanunema hanuta, mani fruhu kna Sabatirera Jerusalemi kumamofo kafaramimpintira feno zana erita marerita atiramita osiho.

22 Og I skulle ingen Byrde føre ud af eders Huse paa Sabbatens Dag, og I skulle intet Arbejde gøre; men I skulle helligholde Sabbatens Dag, som jeg bød eders Fædre.

Sabati knarera nontamifintira knama huga zana eri fegira nonteta, eri'zanena e'oriho. Hianagi Nagra tamagehe'ima zamasami'na Sabati kna ruotge hu'ne hu'nama zamasami'noa kante amage anteta kegava hiho.

23 Men de hørte ikke og laante ikke Øre, men forhærdede deres Nakke for ikke at høre og for ej at annamme Lære.

Hianagi tamagri tamagehe'za ana nanekea antahi'za amagera nonte'za rukrahema hu'za ana nanekema antahi zankura zamavaresra hu'ne. Ana nehu'za zamavumro'ma ante kema huana zamagesa ante'za ontahi'naze.

24 Og det skal ske, dersom I høre mig, siger. Herren, saa I ikke føre nogen Byrde ind ad denne Stads Porte paa Sabbatens Dag, men derimod holde Sabbatens Dag hellig og ikke gøre noget Arbejde paa den:

Hianagi Nagri nanekema antahita, kuma kafaramimpinti'ma feno zama erita atiramita mareritama nosuta, zagore'ma notreta, Sabati kna zupa eri'zama e'norita, Sabatima kegavama hanage'za,

25 Da skal der ind ad denne Stads Porte komme Konger og Fyrster, som sidde paa Davids Trone, og som fare paa Vogne og paa Heste, de og deres Fyrster, Judas Mænd og Indbyggerne i Jerusalem; og denne Stad skal blive evindelig.

kini vahemo'zane eri'za vahe zamimo'zanena ama ana kuma kafaramimpinti mareri'za atirami'za huvava hugahaze. E'ina nehanigeno Deviti nagapinti kinia efore hunante anante hu'za Jerusalemi kumapina kini tratera manigahaze. Maka zupa kini vahemo'zane eri'za vahe'zamimo'zanena, karisizamifine hosi agumpine mani'neza, kuma kafaramimpintira mareri'za atirami'za nehu'za, Juda vahe amu'nompina vano hugahaze. Ana nehanage'za ama rankumapina vahera manivava hu'za vugahaze.

26 Og de skulle komme fra Judas Stæder og fra Jerusalems Omegn og fra Benjamins Land og fra Lavlandet og fra Bjergene og fra Sydlandet, de, som bringe Brændoffer og Slagtoffer og Madoffer og Virak, og som bringe Takoffer frem til Herrens Hus.

Hagi Jerusalemi kuma'mofoma megagi'nea kumatamimpinti'ene Juda mopafima me'nea kumatamimpinti'ene, Jerusalemi kuma tavaonte'ma megagi'nea ne'onse kumatamimpinti'ene, Benzameni naga'mokizmi mopafinti'ene, zage fre kazigama me'nea ne'onse agonaramimofo agafinti'ene, agonaramimpima me'nea mopafinti'ene, Negevi kazigatiki hu'za vahera ne-e'za, tevefima kre fananehu ofane, mago'a ofaramine, witi ofaramine, mana nentake'za insensine, muse ofanena eri'za Ra Anumzamofo mono nontega egahaze.

27 Men dersom I ikke høre mig om at helligholde Sabbatens Dag og om ikke at bære Byrder og gaa ind ad Portene i Jerusalem paa Sabbatens Dag, da vil jeg antænde en Ild i dens Porte, og den skal fortære Jerusalems Paladser og ikke udslukkes.

Hianagi tamagra Nagri kema ontahita Sabatima kegavama nosuta, mago'a knare'ma nehazaza huta, Jerusalemi kumamofo kafaramimpinti'ma fenozama erita marerita atiramita nehuta Sabati zupama ke'onke zama zagore'ma atresage'na, Nagra Jerusalemi kuma kafaramintera teve tagintesanugeno nereno, Jerusalemi kumapima me'nea ranra nontaminena teno vuno eno huno neresigeno, mago vahe'mo'a ana tevea rusura osugahie.