Jeremias 16

1 Og Herrens Ord kom til mig, og han sagde:

Pakaiyin kahenga hitin aseiye,

2 Du skal ikke tage dig en Hustru, og du skal ikke have Sønner eller Døtre paa dette Sted.

“Hilai mun’a hi, nangman ji nakipuilou ding, chuleh chale nao jong naneilou hel ding ahi.

3 Thi saa siger Herren om de Sønner og om de Døtre, som fødes paa dette Sted, og om deres Mødre, som føde dem, og om deres Fædre, som avle dem i dette Land:

Ajeh chu hilaimun’a peng chate holeh apennau anuteu apateu chunga hungsoh ding thu chu, Pakaiyin hitin aseiye.

4 De skulle dø en Død af svare Sygdomme, de skulle ikke begrædes og ej begraves, de skulle vorde til Møg oven paa Marken; og de skulle udryddes ved Sværdet og ved Hungeren, og deres døde Kroppe skulle blive Himmelens Fugle og Dyrene paa Jorden til Føde.

Amaho chu natna tijat umtah’a thidiu; Akadiu leh avuidoh diu diu jong umlou ding, athilong u chu leithao kisem banga alhuh lhuh’a kisedui, kijam thang deh diu ahi. Amaho chu, gal’a thiloi, kel’a thiloi umdiu, athisa atahsau chu ju le va ten aneh diu, chule gamsa hon anehdiu ahi.’’

5 Thi saa siger Herren: Du maa ikke gaa ind i Sørgehus og ikke gaa hen for at holde Klagemaal og ej vise Medynk over dem; thi jeg har borttaget min Fred fra dette Folk, siger Herren, ja, Miskundheden og Barmhjertigheden.

Chuleh Pakaiyin hitin aseiye, “Nangma thi-opna leh lunghemna mun’a lutdan, koima jong ga lhaset pih hih in. Ajeh chu keiman hiche mite a kon’a chamna le bitna kalahmangpih ahitai. Keiman kakhotona leh kahepina jong kalahmangpih ahitai.

6 Og de skulle dø, store og smaa i dette Land, de skulle ikke begraves, og man skal ikke holde Klagemaal over dem, og man skal ikke saare sig og ej afrage sit Haar for deres Skyld.

Hiche gamsunga cheng, mihao leh mivai thicheh diu ahi. Amaho chu avuidiu umlou ding chule akapi diu jong umlou hel ding ahi. Koima jong amaho thi dipdamna-a ki-at chen leh asam voutol umlou hel ding ahi.

7 Og man skal ikke bryde Sorgens Brød til dem, for at trøste nogen over en død, og ikke give dem at drikke af Trøstens Bæger, over nogens Fader og over nogens Moder.

Mithi kapi holeh lunghempi ho dinga neh le don bolpih umlou ding; Anu leh apa thiho jeng jong koiman alhamon louding, akhohsah louhel ding ahi.

8 Og du skal ikke gaa ind i Gæstebuds Hus til at sidde hos dem for at æde og for at drikke.

Hiche miho toh nekhom donkhom dinga, agolvah nau mun’a navalut louhel ding ahi.

9 Thi saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Se, jeg lader ophøre fra dette Sted for eders Øjne og i eders Dage Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst.

Thaneipen Pakai, Israel Pakai chun hitin aseiye, “Keiman hilai mun’a hi, nangho mitmu tah le nangho nikholai tah’a hiche mite anopsah nau ogin, akipa thanupnau ogin chuleh moulang leh mounu kipa ogin, abon’a kasuh thip hel ding ahi.’’

10 Og det skal ske, naar du forkynder dette Folk alle disse Ord, og de sige til dig: Hvorfor udtaler Herren al denne store Ulykke over os? og hvilken er vor Misgerning, og hvad er vor Synd, som vi have syndet med for Herren vor Gud?

Hicheng hi, amaho naseipeh tengle, amahon nahin dohdiu; Ibol’a Pakaiyin hibang a gimneitah’a eibol’uham? Hichan lom lom a gimbol dinga ipi kasuhkhel u umham? Pakai douna-a kachonset nau ipi lom lom ham? atidiu ahi.

11 da skal du sige til dem: Det er, fordi eders Fædre forlode mig, siger Herren, og gik efter andre Guder og tjente dem og tilbade dem, men mig forlode de, og min Lov holdt de ikke.

Chutengle nangman amaho jah’a. “Pakaiyin hitin aseiye, napu napateu chun kei eidalhauvin, semthu ho chibai aboh un chule ajenleuvin ahi. Amahon keima donlouvin eikoiyun chule kathupeh jong akhohsah pouve.

12 Og I have gjort det værre end eders Fædre, og se, I vandre hver efter sit onde Hjertes Stivhed for ikke at ville høre mig.

Chule nanghon, napu napateu bol sanga khoh chehjo nabol uva, louchal tah in naum’un chule kathupeh dounan nachontauvin ahi.

13 Men jeg vil kaste eder ud af dette Land til et Land, som I ikke kende, hverken I eller eders Fædre; og der skulle I tjene andre Guder Dag og Nat, thi jeg vil ikke give eder Naade.

Hijeh’a chu, keiman hiche gamsung a kon’a nangho kapaidoh diu, nangho le napu napateuvin ahetkhah louna gam’a kadellut ding nahiuve. Hiche mun’a chu, sun le jan’a nanghon semthu Pathen chibai naboh uva chule najenle diu, keiman nangho kakhoto tah louhel diu nahiuve,’’ ati.

14 Derfor se, de Dage komme, siger Herren, at der ikke ydermere skal siges: Saa sandt Herren lever, han, som opførte Israels Børn af Ægyptens Land!

Pakaiyin aseiye, “Mihon akihahsel nauva, Pakai hingjing Pathen, Israel mite Egypt gam’a kon’a hinpui dohpa, tia aseilou nadin, phat ahung lhung e.

15 men derimod: Saa sandt Herren lever, han, som førte Israels Børn op af Nordenland og fra alle Landene, hvorhen han havde fordrevet dem! Og jeg vil føre dem tilbage til deres Land, som jeg gav deres Fædre.

amavang mihon, “Pakai hingjing Pathen, Israel mite sahlam gam’a kon leh akithe chehnau gam chom chom’a kon’a hinpuikhom kitpa, tia aseijoh diu ahitai. Ajeh chu, keiman amaho, hiche apu apateu kanapeh gamsung’a kahin lepuikhom kitdiu ahi.

16 Se, jeg sender Bud til mange Fiskere, siger Herren, og de skulle fiske dem; og derefter vil jeg sende Bud til mange Jægere, og de skulle jage dem paa alle Bjerge og paa alle Høje og i Klipperevnerne.

Amavang, keiman ngaman mi tampi kasol in, amahon miho chu ahin matdingu, chule aban'in keiman changvai mi tampi kasol in, amahon mol le lhang jousea, chule songko le kom ho’a kon’a miho aga hol dingu ahi, tin Pakaiyin aseiye.

17 Thi mine Øjne ere over alle deres Veje, de ere ikke skjulte for mit Ansigt, og deres Misgerning er ikke tildækket for mine Øjne.

Ajeh chu, keiman amaho chena lamlhah phaten kavelhi jing in, athemmonau kamusoh keiyin ahi. Keidin akisel aumpon, amaho keiya kon in kiselmang thei pouvinte.

18 Men jeg vil først betale dem deres Misgerning og deres Synd dobbelt, fordi de vanhelligede mit Land med deres Vederstyggeligheders døde Kroppe og fyldte min Arv med deres Afskyeligheder.

Hijeh’a chu keiman, achunguva achonset nau lethuhna ajatnia kakalsah ding ahi. Ijeh inem itileh, amahon gamsung dimset in hinna neilou lim semthu Pathen tampi akoiyun, chule achongitlou nau jong gamsung apumdimtan ahi.

19 Herre, min Styrke og min Befæstning og min Tilflugt paa Nøds Dag! til dig skulle Hedningerne komme fra Jordens Ender og sige: Vore Fædre arvede kun Løgn, Forfængelighed, hvori der intet var, som kunde gavne dem.

O Pakai, nangma kahatna leh kakulpi nahin, hahsat genthei nikho’a kakiselna nahi. Leiset kol kimvel’a namtin vaipi naheng’a hung uvintin, hitia aseidiu ahi. “Kapu kapateuvin ahomkeo leh ngol thubuh thu jengin ipuiyun, pannabei doilim semthu ho anahouvun ahi.

20 Mon et Menneske kan gøre sig Guder? de ere dog ikke Guder.

Mihem in ama dinga pathen akisemthu thei am? Hitobang kisemthu ho chu Pathen dih ahipoi.

21 Derfor se, jeg lader dem kende denne Gang, ja, jeg lader dem kende min Haand og min Styrke; og de skulle kende, at mit Navn er Herren.

Hijeh chun vetan, keiman amaho chu kathahat kavetsah ding, chule keiman kathuneina jong kahetsah ding ahi. Chutengle amahon, “Keima Pakai kahi’’ ti ahet uva chule amuchet diu ahi.