Jeremias 16
1 Og Herrens Ord kom til mig, og han sagde:
BOEIPA ol he kai taengla ha pawk tih,
2 Du skal ikke tage dig en Hustru, og du skal ikke have Sønner eller Døtre paa dette Sted.
“Na yuu lo boeh. Nang ham canu capa khaw he hmuen ah om boel saeh,” a ti.
3 Thi saa siger Herren om de Sønner og om de Døtre, som fødes paa dette Sted, og om deres Mødre, som føde dem, og om deres Fædre, som avle dem i dette Land:
He hmuen kah aka thaang canu kawng neh capa kawng khaw, amih aka cun a manu rhoek kawng neh he khohmuen ah amih aka sa a napa rhoek kawng he BOEIPA loh a thui.
4 De skulle dø en Død af svare Sygdomme, de skulle ikke begrædes og ej begraves, de skulle vorde til Møg oven paa Marken; og de skulle udryddes ved Sværdet og ved Hungeren, og deres døde Kroppe skulle blive Himmelens Fugle og Dyrene paa Jorden til Føde.
Tlohtat kah dueknah dongah duek uh ni. Rhaengsae uh pawt vetih up uh mahpawh. Diklai hman ah aek bangla om uh ni. cunghang neh, khokha neh khap uh ni. A rhok te vaan kah vaa ham neh diklai rhamsa ham maeh la poeh ni.
5 Thi saa siger Herren: Du maa ikke gaa ind i Sørgehus og ikke gaa hen for at holde Klagemaal og ej vise Medynk over dem; thi jeg har borttaget min Fred fra dette Folk, siger Herren, ja, Miskundheden og Barmhjertigheden.
BOEIPA loh he ni a. thui. Rhok im la kun boeh. Rhaengsae kung la cet boeh. Amih te suem boeh. Ka ngaimongnah, sitlohnah neh haidamnah khaw he pilnam taeng lamloh ka coi coeng. He tah BOEIPA kah olphong ni.
6 Og de skulle dø, store og smaa i dette Land, de skulle ikke begraves, og man skal ikke holde Klagemaal over dem, og man skal ikke saare sig og ej afrage sit Haar for deres Skyld.
He khohmuen kah tanoe kangham khaw duek uh ni. Amih te up uh pawt vetih rhaengsae uh mahpawh. Amih ham te hlap pawt vetih kuet bal mahpawh.
7 Og man skal ikke bryde Sorgens Brød til dem, for at trøste nogen over en død, og ikke give dem at drikke af Trøstens Bæger, over nogens Fader og over nogens Moder.
Duek dongah nguekcoinah neh anih aka hloep ham vaengah khaw amih ham tael uh mahpawh. A manu a napa pataeng hloephloeinah boengloeng khaw tul uh mahpawh.
8 Og du skal ikke gaa ind i Gæstebuds Hus til at sidde hos dem for at æde og for at drikke.
Buhkoknah im kah amih taengah ngol ham, caak ham neh ok ham khaw kun boeh.
9 Thi saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Se, jeg lader ophøre fra dette Sted for eders Øjne og i eders Dage Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst.
Israel Pathen Caempuei BOEIPA loh he ni a. thui. Na mikhmuh kah hmuen ah he namamih tue vaengah tah omngaihnah ol neh, kohoenah ol, yulo ol neh, vasa ol neh kai loh kan duem sak.
10 Og det skal ske, naar du forkynder dette Folk alle disse Ord, og de sige til dig: Hvorfor udtaler Herren al denne store Ulykke over os? og hvilken er vor Misgerning, og hvad er vor Synd, som vi have syndet med for Herren vor Gud?
He kah ol boeih he pilnam taengah he puen pah. Te vaengah nang te, 'Balae tih BOEIPA loh he yoethae tanglue cungkuem neh kaimih taengah a cal? Kaimih kathaesainah te banim? Mamih kah Pathen BOEIPA taengah mebang tholhnah nen nim ka tholh uh,” a ti uh ni.
11 da skal du sige til dem: Det er, fordi eders Fædre forlode mig, siger Herren, og gik efter andre Guder og tjente dem og tilbade dem, men mig forlode de, og min Lov holdt de ikke.
Te vaengah amih te, “He he BOEIPA kah olphong ni, na pa rhoek loh kai n'hnoo uh tih pathen tloe rhoek hnukah pongpa uh. Amih taengah tho a thueng uh tih a bawk uh. Kai he n'hnoo uh tih ka olkhueng te tuem uh pawh.
12 Og I have gjort det værre end eders Fædre, og se, I vandre hver efter sit onde Hjertes Stivhed for ikke at ville høre mig.
Nangmih te na pa rhoek lakah a thae na saii uh. Hlang boeih loh a lungbuei thae kah thinthahnah hnukah na pongpa uh tih ka ol na hnatun uh moenih te.
13 Men jeg vil kaste eder ud af dette Land til et Land, som I ikke kende, hverken I eller eders Fædre; og der skulle I tjene andre Guder Dag og Nat, thi jeg vil ikke give eder Naade.
Te dongah nangmih te he khohmuen dong lamloh namamih neh na pa rhoek loh na ming pawh khohmuen la kan hut ni. Te vaengah khoyin khothaih Pathen tloe taengah tho na thueng uh vetih nangmih taengah kolonah ka khueh mahpawh.
14 Derfor se, de Dage komme, siger Herren, at der ikke ydermere skal siges: Saa sandt Herren lever, han, som opførte Israels Børn af Ægyptens Land!
Te dongah BOEIPA kah olphong khohnin ha pawk coeng ke. Te vaengah Egypt diklai lamloh Israel ca rhoek aka khuen he hingnah BOEIPA ni ti voel mahpawt nim?
15 men derimod: Saa sandt Herren lever, han, som førte Israels Børn op af Nordenland og fra alle Landene, hvorhen han havde fordrevet dem! Og jeg vil føre dem tilbage til deres Land, som jeg gav deres Fædre.
Tedae hingnah BOEIPA lat loh Israel ca rhoek te tlangpuei khohmuen lamloh, amih a heh nah khohmuen tom lamloh a loh. A napa rhoek taengah ka paek a khohmuen la ka mael sak ni.
16 Se, jeg sender Bud til mange Fiskere, siger Herren, og de skulle fiske dem; og derefter vil jeg sende Bud til mange Jægere, og de skulle jage dem paa alle Bjerge og paa alle Høje og i Klipperevnerne.
He tah BOEIPA kah olphong ni. Kai loh tuihoi, tuihoi muep kan tueih vetih amih te ka vaih ni. Te phoeiah savai muep ka tueih vetih amih te tlang tom dong lamloh, som tom lamloh, thaelrhaep thaelpang lamloh a vai uh ni.
17 Thi mine Øjne ere over alle deres Veje, de ere ikke skjulte for mit Ansigt, og deres Misgerning er ikke tildækket for mine Øjne.
Amih kah longpuei boeih soah ah ka mik loh a dawn tih ka mikhmuh lamloh a thuh uh thai moenih. Te dongah amih kathaesainah te ka mikhmuh lamloh a thuh thai moenih.
18 Men jeg vil først betale dem deres Misgerning og deres Synd dobbelt, fordi de vanhelligede mit Land med deres Vederstyggeligheders døde Kroppe og fyldte min Arv med deres Afskyeligheder.
Amih thaesainah neh a tholhnah te rhaepnit la ka thuung lamhma van ni. Amih kah sarhingkoi maehrhok neh ka khohmuen he a poeih uh tih ka rho te a tueilaehkoi neh a hah sakuh.
19 Herre, min Styrke og min Befæstning og min Tilflugt paa Nøds Dag! til dig skulle Hedningerne komme fra Jordens Ender og sige: Vore Fædre arvede kun Løgn, Forfængelighed, hvori der intet var, som kunde gavne dem.
Ka sarhi neh ka lunghim, citcai khohnin ah ka thuhaelnah BOEIPA namah taengah diklai khobawt lamkah namtom rhoek ha pawk uh ni. Te vaengah a hong bueng te a thui vetih a pa rhoek te a honghi la pang uh cakhaw amih ham a hoeikhang moenih.
20 Mon et Menneske kan gøre sig Guder? de ere dog ikke Guder.
Hlang loh amah ham pathen khaw a saii nim? Tedae te rhoek te pathen moenih.
21 Derfor se, jeg lader dem kende denne Gang, ja, jeg lader dem kende min Haand og min Styrke; og de skulle kende, at mit Navn er Herren.
Te dongah kai loh amih te tahae tue vaengah ka ming sak he. Ka kut neh ka thayung thamal he amih ka ming sak vetih kai ming Yahweh ni tila a ming uh bitni.
