Jeremias 14

1 Herrens Ord, som kom til Jeremias i Anledning af Tørke.

LEUM GOD El kaskas nu sik ke sie pacl in tuka.

2 Juda sørger, og dens Porte vansmægte; sørgeklædte sidde de paa Jorden, og Jerusalems Klagemaal opstiger.

“Judah el muta in asor; Wanginla ma orek ke mutunpot lun siti we. Mwet lal uh ona in fohk uh in asor, Ac Jerusalem el wowoyak in suk kasru.

3 Og Stormændene iblandt dem sende Smaafolkene iblandt dem efter Vand; de komme til Brøndene, de finde ikke Vand, de komme tilbage med deres Kar tomme; de staa beskæmmede og skamme sig og tilhylle deres Hoveder

Mwet leum uh supwala mwet kulansap lalos in ut kof; Elos som nu ke nien kof Tusruktu wangin kof we. Elos foloko ac wangin koanon mwe neinyuk kof lalos. Ke sripen elos fohsak ac mwekinla, Elos okanla mutalos.

4 for Markens Skyld, som er forfærdet, fordi der ikke har været Regn paa Jorden; Agerdyrkerne ere beskæmmede, de tilhylle deres Hoveder.

Mwet orek ima uh arulana supwarla, Ac afinya mutalos Ke sripen wanginna af, Ac infohk uh paolana.

5 Thi ogsaa Hinden paa Marken føder og maa forlade sine Kalve, fordi der ikke er Græs.

Soko deer mutan isusla inimae Ac sisla natu natul ac som, Mweyen wanginna mah.

6 Og Vildæsler staa paa de nøgne Høje, de snappe efter Luft som Drager; deres Øjne forsmægte, fordi der ingen Urter er.

Donkey lemnak uh tu fin mangon inging uh Ac mongolos tuhyak ke mal, oana kosro jackal. Ohkla mutalos Mweyen wangin mwe mongo nalos.

7 Vidne end vore Misgerninger imod os, Herre! da gør det dog for dit Navns Skyld! thi vore Afvigelser ere store, imod dig have vi syndet.

Mwet luk elos wowoyak nu sik ac fahk, ‘Ma koluk lasr finne fal in liskutla, LEUM GOD, kasre kut oana ke kom wulema. Kut forla liki kom pacl pus; Kut orekma koluk lain kom.

8 O Israels Forhaabning, dets Frelser i Nøds Tid! hvorfor vil du være som en fremmed i Landet og som en vejfarende, der tager ind for blot at overnatte?

Kom mukena pa mwe finsrak lun mwet Israel, Kom na pa molikutla liki mwe ongoiya. Efu kom ku oana sie mwetsac in facl sesr, Oana sie mwet fufahsryesr su muta yorosr ke fong se na?

9 Hvorfor vil du være som en Mand, der er slagen med Skræk, og som en Helt, der ikke kan frelse? Og du, Herre! er dog midt iblandt os, og vi kaldes efter dit Navn, lad os ikke fare!

Efu kom oana sie mwet ma lut ke ma sikyak uh, Oana sie mwet mweun ma tia ku in kasru? LEUM GOD, kom muta inmasrlosr! Eteyuk kut lah kut mwet lom; Nimet siskutla.’”

10 Saa siger Herren om dette Folk: Saaledes have de holdt af at vanke ustadigt om, de have ikke holdt deres Fødder tilbage; derfor har Herren ikke Behag i dem, nu vil han komme deres Misgerning i Hu og hjemsøge deres Synder.

Pa inge ma LEUM GOD El fahk ke mwet inge: “Elos lungse in kaingla likiyu, ac tia sifacna karingin ouiyalos. Ke ma inge, nga tia insewowo selos. Nga fah esam orekma tafongla lalos, ac kalyaelos ke sripen ma koluk lalos.”

11 Og Herren sagde til mig: Du maa ikke gøre Bøn for dette Folk til det gode.

LEUM GOD El fahk nu sik, “Nik kom siyuk sik in kasru mwet inge.

12 Naar de end faste, vil jeg dog ikke høre deres Skrig, og naar de end otre Brændoffer og Madoffer, har jeg dog ikke Behag i dem; thi jeg vil gøre Ende paa dem ved Sværd og ved Hunger og ved Pest.

Elos finne lalo, nga fah tia lohng pusren tung lalos. Elos finne oru mwe kisa firir ac mwe kisa wheat nu sik, nga ac fah tia engan kac. A nga fah onelosi ke mweun ac ke sracl ac ke mas.”

13 Og jeg sagde: Ak Herre, Herre! se, Profeterne sige til dem: I skulle intet Sværd se og ingen Hungersnød have hos eder; men jeg vil give eder sikker Fred paa dette Sted.

Na nga fahk, “LEUM GOD Fulatlana, kom etu lah mwet palu elos fahkang nu sin mwet uh lah ac fah wangin mweun ku sracl, mweyen elos fahk mu kom wulela tari mu ac fah oasr misla mukena in facl sesr uh.”

14 Og Herren sagde til mig: Profeterne spaa Løgn i mit Navn, jeg sendte dem ikke og gav dem ikke Befaling og talte ikke til dem; de spaa eder løgnagtige Syner og falsk Spaadom og det, som intet er, og deres Hjertes Bedrageri.

Na LEUM GOD El topuk, “Mwet palu elos kaskas kikiap Inek. Nga tiana supwalos, ac nga tia sapkin elos in oru kutena ma, ku fahkang kutena ma nu selos. Aruruma elos fahk uh tia ma sik. Kas in palu lalos ma na elos sifacna kinauk ac wanginna sripa.

15 Derfor siger Herren saaledes om Profeterne, som spaa i mit Navn, og som jeg ikke sendte, og som sige, at der ikke skal være Sværd eller Hunger i dette Land: Disse Profeter skulle fortæres ved Sværdet og ved Hungeren.

Nga, LEUM GOD, fahk nu sum ma nga ac oru nu sin mwet palu ingan su nga tia supu a elos kaskas Inek, ac fahk mu mweun ac sracl fah tia sun facl se inge. Nga fah onelosi ke mweun ac ke sracl.

16 Og Folket, for hvilket de spaa, skal blive henkastet paa Jerusalems Gader, formedelst Hunger og Sværd, og de skulle ingen have, som skal begrave dem, dem, deres Hustruer og deres Sønner og deres Døtre; og jeg vil udøse deres Ondskab over dem.

Ac funu mwet ma elos fahk ma inge nu se, ac fah anwuki pac elos ke mweun ac ke sracl. Manolos ac fah sisilana ke inkanek Jerusalem. Ac fah wangin mwet in puknelosi. Ma inge ac sikyak nu selos nukewa — mukul, mutan, ac tulik. Nga ac fah oru nu selos fal nu ke ma koluk lalos.”

17 Og du skal sige dette Ord til dem: Mine Øjne maa rinde med Graad Nat og Dag og ikke holde op; thi med et stort Brud er Jomfruen, mit Folks Datter, nedbrudt, med et saare svart Slag.

LEUM GOD El sapkin nu sik in fahkang nu sin mwet uh ke asor luk. Na nga fahk: “Lela sroninmutuk in soror ke len ac fong. Lela nga in tia tui ke tung, Mweyen acn virgin nutik — su mwet luk — arulana kinkineta Ac apkuran in misa.

18 Gaar jeg ud paa Marken, da se, der ligge de, som ere ihjelslagne med Sværd, og kommer jeg ind i Staden, da se, der er Hungerens Lidelser; thi baade Profet saa og Præst drage til et Land, som de ikke kende.

Ke nga illa nu likin siti uh, Nga liye monin mwet anwuki ke mweun. Ke nga som nu in siti srisrik, Nga liye mwet misa ke masrinsral. Mwet palu ac mwet tol uh oru na orekma lalos, Tusruktu elos tia etu ma elos oru.”

19 Mon du har forkastet Juda aldeles? eller væmmes din Sjæl ved Zion? hvorfor har du slaaet os, saa at der ikke er Lægedom for os? man venter paa Fred, og der kommer intet godt, og paa Lægedommens Tid, og se, der er Forfærdelse.

LEUM GOD, ya kom ngetla na pwaye liki Judah? Ya kom srunga mwet Zion? Efu kom ku puok kut Pwanang kut apkuran in misa? Kut suk misla, a wangin ma wo sikyak; Kut finsrak mu kut ac kwela, a mwe aksangeng mukena pa kut liye.

20 Herre! vi kende vor Ugudelighed, vore Fædres Misgerning; thi vi have syndet imod dig.

Kut orekma koluk lain kom, LEUM GOD; Kut fahkak ma koluk lasr sifacna Ac ma koluk lun mwet matu lasr.

21 Foragt ikke, for dit Navns Skyld, ringeagt ikke din Herligheds Trone! kom i Hu, tilintetgør ej din Pagt med os!

Esam wuleang lom ac nimet ngetla liki kut; Nimet akmwekinye acn Jerusalem, Acn sin tron wolana lom. Karinganang wuleang se kom orala inmasrlosr, ac tia kunausla.

22 Mon der iblandt Hedningernes Afguder er dem, som kunne lade det regne? eller kunne Himlene selv give Regndraaber? mon ikke du er Herren vor Gud, at vi kunne haabe paa dig; thi du har gjort alle disse Ting.

Ma sruloala uh tia ku in supwama af; Pukunyeng uh tia ku in sifacna oru in afi. Kom na pa oru ma inge, Pwanang kut filiya finsrak lasr in kom, LEUM GOD lasr.