< Jeremias 14 >

1 Herrens Ord, som kom til Jeremias i Anledning af Tørke.
Kastoy ti sao ni Yahweh nga immay kenni Jeremias maipapan iti tikag.
2 Juda sørger, og dens Porte vansmægte; sørgeklædte sidde de paa Jorden, og Jerusalems Klagemaal opstiger.
“Agladingit koma ti Juda; Madadael koma dagiti ruanganna. Agan-anug-ogda gapu iti daga; Agpangpangato dagiti ararawda para iti Jerusalem.
3 Og Stormændene iblandt dem sende Smaafolkene iblandt dem efter Vand; de komme til Brøndene, de finde ikke Vand, de komme tilbage med deres Kar tomme; de staa beskæmmede og skamme sig og tilhylle deres Hoveder
Ibaon dagiti nababaknang dagiti adipenda nga agsakdo. No kasta a mapanda kadagiti pagsakdoan; awan ti masarakanda a danum. Agsublida amin a saan a naballigi; abbonganda dagiti uloda gapu iti pannakaibabain.
4 for Markens Skyld, som er forfærdet, fordi der ikke har været Regn paa Jorden; Agerdyrkerne ere beskæmmede, de tilhylle deres Hoveder.
Gapu iti daytoy, nagrengngat ti daga, ta awan ti tudo iti daga. Maibabain dagiti umaarado a lallaki ket abbonganda dagiti uloda.
5 Thi ogsaa Hinden paa Marken føder og maa forlade sine Kalve, fordi der ikke er Græs.
Ta uray ti kabaian nga ugsa ket ibatina dagiti annakna kadagiti tay-ak ket baybay-annan dagitoy, ta awanen iti ruot.
6 Og Vildæsler staa paa de nøgne Høje, de snappe efter Luft som Drager; deres Øjne forsmægte, fordi der ingen Urter er.
Agtakder dagiti atap nga asno kadagiti kapatadan nga awan pulos mulana ket agal-al dagitoy a kas kadagiti atap nga aso. Kumudrep dagiti matada, ta awan pulos iti mula.”
7 Vidne end vore Misgerninger imod os, Herre! da gør det dog for dit Navns Skyld! thi vore Afvigelser ere store, imod dig have vi syndet.
O Yahweh, uray no agsaksi dagiti basolmi maibusor kadakami, agtignayka para iti pagsayaatan ti naganmo. Ta umad-adu dagiti awan serserbina nga aramidmi, nagbasolkami kenka.
8 O Israels Forhaabning, dets Frelser i Nøds Tid! hvorfor vil du være som en fremmed i Landet og som en vejfarende, der tager ind for blot at overnatte?
Namnama ti Israel, a mangisalsalakan kenkuana iti tiempo ti panagrigrigat, apay a kaslaka ganggannaet iti daga, kasla maysa a ganggannaet nga agdaldaliasat nga agunnat ken aginana laeng iti maysa a rabii?
9 Hvorfor vil du være som en Mand, der er slagen med Skræk, og som en Helt, der ikke kan frelse? Og du, Herre! er dog midt iblandt os, og vi kaldes efter dit Navn, lad os ikke fare!
Apay nga agbalinka a kasla maysa a mariribukan a tao, a kas iti mannakigubat nga awan naispalna? Ta addaka iti tengngami, O Yahweh! Naipakaammon ti naganmo kadakami. Saannakami a panawan.
10 Saa siger Herren om dette Folk: Saaledes have de holdt af at vanke ustadigt om, de have ikke holdt deres Fødder tilbage; derfor har Herren ikke Behag i dem, nu vil han komme deres Misgerning i Hu og hjemsøge deres Synder.
Kastoy ti kuna ni Yahweh kadagitoy a tattao, “Agsipud ta kayatda ti umadayo, saanda a magawidan dagiti sakada iti panangaramid iti daytoy.” Saan a maay-ayo ni Yahweh kadakuada. Ita, linagipna dagiti basolda ket dinusana dagiti basolda.
11 Og Herren sagde til mig: Du maa ikke gøre Bøn for dette Folk til det gode.
Kinuna ni Yahweh kaniak, “Saanmo nga ikararagan dagitoy a tattao para iti pagimbaganda.
12 Naar de end faste, vil jeg dog ikke høre deres Skrig, og naar de end otre Brændoffer og Madoffer, har jeg dog ikke Behag i dem; thi jeg vil gøre Ende paa dem ved Sværd og ved Hunger og ved Pest.
Ta no agayunarda, saankonto a denggen dagiti anug-ogda ket no mangidatagda kadagiti daton a maipuor ken kadagiti daton a makan, saanakto a maay-ayo kadakuada. Ta gibusakto ida babaen iti kampilan, panagbisin, ken didigra.”
13 Og jeg sagde: Ak Herre, Herre! se, Profeterne sige til dem: I skulle intet Sværd se og ingen Hungersnød have hos eder; men jeg vil give eder sikker Fred paa dette Sted.
Ket kinunak, “O Yahweh nga Apo! Kitaem! Ibagbaga dagiti profeta kadagiti tattao, 'Saankayonto a makakita iti kampilan; awanto ti panagbisin a sagabaenyo, ta ikkankayonto iti pudno a talged iti daytoy a lugar.'”
14 Og Herren sagde til mig: Profeterne spaa Løgn i mit Navn, jeg sendte dem ikke og gav dem ikke Befaling og talte ikke til dem; de spaa eder løgnagtige Syner og falsk Spaadom og det, som intet er, og deres Hjertes Bedrageri.
Kinuna ni Yahweh kaniak, “Agipadpadto dagiti profeta iti inuulbod iti naganko. Saanko ida nga imbaon, wenno binilin, wenno nakisarita kadakuada. Ngem dagiti inuulbod a sirmata ken awan serserbina ken inuulbod a panagpadpadles a nagtaud kadagiti bukodda a puso- dagitoy dagiti ipadpadtoda kadakayo.”
15 Derfor siger Herren saaledes om Profeterne, som spaa i mit Navn, og som jeg ikke sendte, og som sige, at der ikke skal være Sværd eller Hunger i dette Land: Disse Profeter skulle fortæres ved Sværdet og ved Hungeren.
Isu a kastoy ti kuna ni Yahweh, “Maipapan kadagiti profeta a mangipadpadto babaen iti naganko ngem saanko nga imbaon- dagiti mangibagbaga nga awanto iti kampilan wenno panagbisin iti daytoy a daga: Mapukawto dagitoy a profeta babaen iti kampilan ken panagbisin.
16 Og Folket, for hvilket de spaa, skal blive henkastet paa Jerusalems Gader, formedelst Hunger og Sværd, og de skulle ingen have, som skal begrave dem, dem, deres Hustruer og deres Sønner og deres Døtre; og jeg vil udøse deres Ondskab over dem.
Ket maiwalangto dagiti tattao a nangipadtoanda kadagiti kalsada ti Jerusalem gapu iti bisin ken kampilan, ta awanto ti mangitabon kadakuada- isuda, dagiti assawada, dagiti annakda a lallaki ken babbai- ta ibukbokkonto kadakuada ti kinadangkesda.
17 Og du skal sige dette Ord til dem: Mine Øjne maa rinde med Graad Nat og Dag og ikke holde op; thi med et stort Brud er Jomfruen, mit Folks Datter, nedbrudt, med et saare svart Slag.
Ibagam daytoy a sao kadakuada: “Agayus koma dagiti lulua kadagiti matak, iti rabii ken aldaw. Saan koma nga agsardeng dagitoy, ta addanto iti nakaro a pannakadadael ti birhen nga anak dagiti tattaok- nakaro ken saan a maagasan a sugat.
18 Gaar jeg ud paa Marken, da se, der ligge de, som ere ihjelslagne med Sværd, og kommer jeg ind i Staden, da se, der er Hungerens Lidelser; thi baade Profet saa og Præst drage til et Land, som de ikke kende.
No mapanak kadagiti kataltalonan ket makitak! Adda sadiay dagiti napapatay babaen iti kampilan. Ket no mapanak iti siudad, ket, kumitaak! Adda sadiay dagiti natay gapu iti bisin. Uray dagiti profeta ken dagiti padi ket saanda nga ammo ti ar-aramidenda.'”
19 Mon du har forkastet Juda aldeles? eller væmmes din Sjæl ved Zion? hvorfor har du slaaet os, saa at der ikke er Lægedom for os? man venter paa Fred, og der kommer intet godt, og paa Lægedommens Tid, og se, der er Forfærdelse.
Naan-anay kadin ti panangilaksidmo iti Juda? Kaguram kadi ti Sion? Apay a dunorennakami no saankami gayam a mapaimbag? Ninamnamami nga adda kappia, ngem awan iti nasayaat- ken iti tiempo ti pannakapaimbag, ngem kitaem, panagbuteng laeng ti adda.
20 Herre! vi kende vor Ugudelighed, vore Fædres Misgerning; thi vi have syndet imod dig.
O Yahweh, aklunenmi dagiti biddutmi, ti basol dagiti kapuonanmi, ta nagbasolkami kenka.
21 Foragt ikke, for dit Navns Skyld, ringeagt ikke din Herligheds Trone! kom i Hu, tilintetgør ej din Pagt med os!
Saannakami a laksiden! Ipagapum koma iti naganmo, saanmo koma a pagbalinen a nakababain ti nadayag a tronom. Laglagipem koma ken saanmo a dadaelen ti katulagam kadakami.
22 Mon der iblandt Hedningernes Afguder er dem, som kunne lade det regne? eller kunne Himlene selv give Regndraaber? mon ikke du er Herren vor Gud, at vi kunne haabe paa dig; thi du har gjort alle disse Ting.
Adda kadi kadagiti didiosen dagiti nasion ti siasinoman a makaiyeg iti tudo iti tiempona? Saan kadi a Sika, Yahweh a Diosmi, ti mangar-aramid iti daytoy? Mangnamnamakami kenka, gapu ta inaramidmo amin dagitoy a banbanag.

< Jeremias 14 >