Jeremias 14
1 Herrens Ord, som kom til Jeremias i Anledning af Tørke.
KA olelo a Iehova i hiki mai io Ieremia la no ka wi.
2 Juda sørger, og dens Porte vansmægte; sørgeklædte sidde de paa Jorden, og Jerusalems Klagemaal opstiger.
Ke kanikau nei o ka Iuda, a kumakena hoi kona mau pukapa; ua eleele hoi a ilalo i ka lepo; ua pii aku la no ka uwe ana o ko Ierusalema.
3 Og Stormændene iblandt dem sende Smaafolkene iblandt dem efter Vand; de komme til Brøndene, de finde ikke Vand, de komme tilbage med deres Kar tomme; de staa beskæmmede og skamme sig og tilhylle deres Hoveder
O kolaila poe koikoi, ua hoouna lakou i ka lakou poe uuku e kii i ka wai; ua hele mai hoi lakou i na luawai, aole loaa ia lakou ka wai: hoi aku no lakou, aohe mea iloko o ko lakou hue. Hilahila iho la lakou, a hoopalaimaka, a pulou iho la i ko lakou mau poo.
4 for Markens Skyld, som er forfærdet, fordi der ikke har været Regn paa Jorden; Agerdyrkerne ere beskæmmede, de tilhylle deres Hoveder.
No ka mea, ua nakaka ka lepo, no ka na ole maluna o ka honua. Ua hilahila ka poe mahiai, ua pulou lakou i ko lakou mau poo.
5 Thi ogsaa Hinden paa Marken føder og maa forlade sine Kalve, fordi der ikke er Græs.
Oia, hanau ae la ka dia ma ke kula, a haalele iho la, no ka mea, aohe mauu.
6 Og Vildæsler staa paa de nøgne Høje, de snappe efter Luft som Drager; deres Øjne forsmægte, fordi der ingen Urter er.
Ku mai la hoi na hoki hihiu ma na wahi kiekie; hau ae la lakou i ka makani e like me na iliohae; pau iho la no hoi ko lakou mau maka no ka mea, aohe mauu.
7 Vidne end vore Misgerninger imod os, Herre! da gør det dog for dit Navns Skyld! thi vore Afvigelser ere store, imod dig have vi syndet.
E Iehova, ke hoike ku e mai nei ko makou hewa ia makou, aka, e hana mai oe no kou inoa iho; no ka mea, ua nui loa ko makou hoi hope ana, ua hana hewa makou ia oe.
8 O Israels Forhaabning, dets Frelser i Nøds Tid! hvorfor vil du være som en fremmed i Landet og som en vejfarende, der tager ind for blot at overnatte?
E ka mea e manaolana'i o ka Iseraela, o kona Hoola i ka manawa o ka popilikia, no ke aha la oe e like ai me ka malihini maloko o ka aina, a e like hoi me ke kanaka hele, i kipa'e e moe i kekahi po?
9 Hvorfor vil du være som en Mand, der er slagen med Skræk, og som en Helt, der ikke kan frelse? Og du, Herre! er dog midt iblandt os, og vi kaldes efter dit Navn, lad os ikke fare!
No ke aha la oe e like ai me ke kanaka pilihua, e like hoi me ke kanaka koa hiki ole ke hoola? Aka, o oe, e Iehova, eia no oe iwaenakonu o makou, a ua kapaia makou ma kou inoa; mai haalele oe ia makou.
10 Saa siger Herren om dette Folk: Saaledes have de holdt af at vanke ustadigt om, de have ikke holdt deres Fødder tilbage; derfor har Herren ikke Behag i dem, nu vil han komme deres Misgerning i Hu og hjemsøge deres Synder.
Penei i olelo mai ai o Iehova i keia poe kanaka, ua makemake no lakou e hele hewa pela, aole lakou i kaohi i ko lakou mau wawae; nolaila, aole i ae mai o Iehova ia lakou; e hoomanao no oia i ko lakou hewa, a e hoopai hoi i ko lakou hala.
11 Og Herren sagde til mig: Du maa ikke gøre Bøn for dette Folk til det gode.
Alaila, olelo mai la o Iehova ia'u, Mai pule aku oe no keia poe kanaka, no ka maikai.
12 Naar de end faste, vil jeg dog ikke høre deres Skrig, og naar de end otre Brændoffer og Madoffer, har jeg dog ikke Behag i dem; thi jeg vil gøre Ende paa dem ved Sværd og ved Hunger og ved Pest.
Ia lakou e hookeai ai, aole au e hoolohe i ko lakou kahea ana; a ia lakou e kaumaha'i i ka mohai kuni, a me ka mohai makana, aole au e ae aku ia lakou; aka, e hoopau no wau ia lakou i ka pahikaua, a i ka wi, a i ka mai ahulau.
13 Og jeg sagde: Ak Herre, Herre! se, Profeterne sige til dem: I skulle intet Sværd se og ingen Hungersnød have hos eder; men jeg vil give eder sikker Fred paa dette Sted.
Alaila, i iho la au, Auwe, e ka Haku, e Iehova e! Aia hoi, ke olelo mai nei na kaula ia lakou, Aole oukou e ike i ka pahikaua, aole hoi e loaa ia oukou ka wi; aka, e haawi aku no au ia oukou i ka malu oiaio ma keia wahi.
14 Og Herren sagde til mig: Profeterne spaa Løgn i mit Navn, jeg sendte dem ikke og gav dem ikke Befaling og talte ikke til dem; de spaa eder løgnagtige Syner og falsk Spaadom og det, som intet er, og deres Hjertes Bedrageri.
Alaila, olelo mai la o Iehova ia'u, Ke wanana nei na kaula i ka wahahee ma ko'u inoa. Aole au i hoouna aku ia lakou, aole hoi au i kauoha aku la ia lakou, aole hoi au i olelo ia lakou. Ke wanana nei lakou ia oukou i hihio wahahee, a me ka anaana, a me ka mea hope ole, a me ka wahahee o ko lakou naau.
15 Derfor siger Herren saaledes om Profeterne, som spaa i mit Navn, og som jeg ikke sendte, og som sige, at der ikke skal være Sværd eller Hunger i dette Land: Disse Profeter skulle fortæres ved Sværdet og ved Hungeren.
Nolaila, ke olelo mai nei o Iehova, no na kaula, ka poe i wanana ma ko'u inoa, aole hoi au i hoouna aku ia lakou; aka, ke olelo nei lakou, Aole e hiki mai ka pahikaua, aole hoi ka wi iloko o keia aina: E hoopauia ua poe kaula la, i ka pahikaua, a me ka wi.
16 Og Folket, for hvilket de spaa, skal blive henkastet paa Jerusalems Gader, formedelst Hunger og Sværd, og de skulle ingen have, som skal begrave dem, dem, deres Hustruer og deres Sønner og deres Døtre; og jeg vil udøse deres Ondskab over dem.
A o na kanaka a lakou i ao aku ai i ka wanana ana, e kiolaia'ku no lakou iloko o na alanui o Ierusalema, no ka wi, a me ka pahikaua; aohe o lakou mea nana lakou e kanu, o lakou, a me ka lakou wahine, aole hoi ka lakou keikikane, aole ka lakou kaikamahine; no ka mea, e ninini aku au i ko lakou hewa maluna o lakou.
17 Og du skal sige dette Ord til dem: Mine Øjne maa rinde med Graad Nat og Dag og ikke holde op; thi med et stort Brud er Jomfruen, mit Folks Datter, nedbrudt, med et saare svart Slag.
Nolaila, e olelo aku oe i keia olelo ia lakou; E kahe no ko'u mau maka i ka wai, i ka po a me ke ao, aole hoi laua e hooki; no ka mea, ua lukuia i ka luku nui ke kaikamahine puupaa o ko'u poe kanaka, i ka hahau ino loa.
18 Gaar jeg ud paa Marken, da se, der ligge de, som ere ihjelslagne med Sværd, og kommer jeg ind i Staden, da se, der er Hungerens Lidelser; thi baade Profet saa og Præst drage til et Land, som de ikke kende.
Ina e hele aku au i ke kula, alaila, e nana i ka poe i lukuia i ka pahikaua! a ina komo wau iloko o ke kulanakauhale, alaila, e nana aku i ka poe i mai no ka wi! Oia, kaahele aku no ke kaula, a me ke kahuna iloko o ka aina a lakou i ike ole ai.
19 Mon du har forkastet Juda aldeles? eller væmmes din Sjæl ved Zion? hvorfor har du slaaet os, saa at der ikke er Lægedom for os? man venter paa Fred, og der kommer intet godt, og paa Lægedommens Tid, og se, der er Forfærdelse.
Ua hoole loa anei oe i ka Iuda? Ua hoopailua anei kou uhane ia Ziona? No ke aha la oe i pepehi mai ai ia makou, aole hoi he hoola no makou? Kakali makou i ka malu, aole hoi he pono: a i ka hoola hoi, aia hoi, he popilikia!
20 Herre! vi kende vor Ugudelighed, vore Fædres Misgerning; thi vi have syndet imod dig.
E Iehova, ua ike no makou i ko makou hewa, a me ka hala o ko makou poe makua; no ka mea, ua hana hewa aku makou ia oe.
21 Foragt ikke, for dit Navns Skyld, ringeagt ikke din Herligheds Trone! kom i Hu, tilintetgør ej din Pagt med os!
Mai hoowahawaha mai oe, no kou inoa iho, mai hoino oe i ka nohoalii o kou nani. E hoomanao, mai uhai oe i kou berita me makou.
22 Mon der iblandt Hedningernes Afguder er dem, som kunne lade det regne? eller kunne Himlene selv give Regndraaber? mon ikke du er Herren vor Gud, at vi kunne haabe paa dig; thi du har gjort alle disse Ting.
Aia anei iwaena o na mea lapuwale o na aina e kekahi mea hooua mai i ka ua? E hiki anei i na lani ke haawi mai i ka ua? Aole anei o oe ia, e Iehova, ko makou Akua? Nolaila makou e hilinai aku ai ia oe; no ka mea, ua hana oe i keia mau mea a pau.
