Jeremias 13

1 Saa sagde Herren til mig: Gak og køb dig et linnet Bælte, og læg det om dine Lænder, men lad det ikke komme i Vand.

‌ʻOku pehē mai ʻe Sihova kiate au, “ʻAlu ʻo toʻo kiate koe ʻae noʻo ʻoe tupenu lelei, pea ʻai ia ki ho kongaloto, pea ʻoua naʻa tuku ia ki he vai.”

2 Og jeg købte Bæltet, efter Herrens Ord, og lagde det om mine Lænder.

Pea naʻaku toʻo ʻae noʻo ʻo ʻai ia ki hoku kongaloto, ʻo hangē ko e folofola ʻa Sihova.

3 Da kom Herrens Ord til mig anden Gang saaledes:

Pea naʻe hoko ʻae folofola ʻa Sihova kiate au, ko hono liunga ua, ʻo pehē,

4 Tag Bæltet, som du købte, og som er om dine Lænder, og staa op, gak til Eufrat, og skjul det der i en Klipperevne!

“Toʻo ʻae noʻo ʻaia ʻoku ʻiate koe, ʻaia ʻoku ʻi ho kongaloto, pea ke tuʻu, ʻo ʻalu ki ʻIufaletesi, pea fakafufū ia ʻi he ʻanaʻi maka.”

5 Og jeg gik og skjulte det ved Eufrat, som Herren bød mig.

Pea ne u ʻalu ʻo fakafufū ia, ʻo ofi ki ʻIufaletesi, ʻo hangē ko e fekau ʻa Sihova.

6 Og det skete efter mange Dages Forløb, da sagde Herren til mig: Staa op, gak til Eufrat, og hent derfra det Bælte, som jeg befalede dig at skjule der.

Pea naʻe hoko, ʻo pehē, ʻi he hili ʻae ngaahi ʻaho lahi, naʻe pehē ʻe Sihova kiate au, “Tuʻu, pea ke ʻalu ki ʻIufaletesi, pea toʻo mei ai ʻae noʻo, ʻaia naʻaku fekau ke ke fakafufū ʻi ai.”

7 Og Jeg gik til Eufrat og grov og tog Bæltet fra det Sted, hvor jeg havde skjult det; og se, Bæltet var fordærvet, det duede ikke til noget.

Pea ne u ʻalu ki ʻIufaletesi, mo keli, pea toʻo mai ʻae noʻo mei he potu ne u fakafufū ai ia: pea vakai, kuo maumauʻi ʻae noʻo, pea naʻe ʻikai siʻi ʻaonga ia.

8 Da kom Herrens Ord til mig saalunde:

Pea naʻe hoko ʻae folofola ʻa Sihova kiate au, ʻo pehē,

9 Saa siger Herren: Saaledes vil jeg tilintetgøre Judas Stolthed, ja, Jerusalems store Stolthed.

“ʻOku pehē ʻe Sihova, Te u maumauʻi pehē ʻae fielahi ʻa Siuta, pea mo e laukau lahi ʻa Selūsalema.

10 Dette onde Folk, de, som vægre sig ved at høre mine Ord, de, som vandre i deres Hjertes Stivhed og gaa efter andre Guder for at tjene dem og at tilbede dem, det blive som dette Bælte, der ikke duer til noget.

Ko e kakai kovi ni, ʻoku nau fakaongo tuli ki heʻeku ngaahi lea, pea ʻeveʻeva ʻi he mahalo vaʻinga ʻo honau loto, pea muimui ki he ngaahi ʻotua kehe, ʻo tauhi ʻakinautolu, pea lotu kiate kinautolu: te nau hangē ko e noʻo ni, ʻaia ʻoku ʻikai siʻi ʻaonga.

11 Thi ligesom Bæltet slutter sig til en Mands Lænder, saa lod jeg alt Israels Hus og alt Judas Hus slutte sig til mig, siger Herren, for at de skulde blive mig til et Folk og til et Navn og til Lov og til Ære; men de hørte ikke.

Koeʻuhi hangē ʻoku pipiki ʻae noʻo ki he kongaloto ʻoe tangata, naʻe pehē ʻeku fakapipiki kiate au ʻae fale kotoa ʻo ʻIsileli, pea mo e fale kotoa ʻo Siuta, ʻoku pehē ʻe Sihova: koeʻuhi ke nau hoko kiate au ko e kakai, mo e hingoa, mo e fakamālō mo e nāunau: ka naʻa nau fakaongotuli pe.”

12 Og du skal sige dette Ord til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Hver Flaske skal fyldes med Vin; og de skulle sige til dig: Mon vi ikke vide det, at hver Flaske skal fyldes med Vin?

“Ko ia ke ke lea ʻaki ʻae lea ni kiate kinautolu: ‘ʻOku pehē ʻe Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli, ʻE fakapito ʻaki ʻae uaine ʻae hina kotoa pē: pea te nau pehē kiate koe, ʻIkai ʻoku mau ʻilo pau ʻe fakapito ʻaki ʻae uaine ʻae hina kotoa pē.

13 Og du skal sige til dem: Saa siger Herren: Se, jeg fylder alle dette Lands Indbyggere, baade de Konger, som efter David sidde paa hans Trone, og Præsterne og Profeterne og alle Indbyggerne i Jerusalem med Beruselse.

Pea te ke toki lea pehē kiate kinautolu, ʻoku pehē ʻe Sihova, Vakai, te u fakapito ʻaki ʻae kona, ʻae kakai kotoa pē ʻoe fonua ni, ʻio, ʻae ngaahi tuʻi ʻoku nofo ʻi he nofoʻanga fakaʻeiʻeiki ʻo Tevita, mo e kau taulaʻeiki, pea mo e kau palōfita, pea mo e kakai kotoa pē ʻo Selūsalema.

14 Og jeg vil sønderslaa dem, den ene imod den anden, baade Fædrene og Børnene tillige, siger Herren; jeg vil hverken skaane, ej heller spare, ej heller forbarme mig, at jeg jo ødelægger dem.

Pea ʻoku pehē ʻe Sihova, Te u fakafetēleni ke laiki ʻakinautolu, ko e ngaahi tamai ki he ngaahi foha: ʻE ʻikai te u ʻofa, pe fakamoʻui, pe fai ʻaloʻofa, ka ʻe fakaʻauha ʻakinautolu.”

15 Hører og laaner Øren, ophøjer eder ikke! thi Herren har talt.

Mou fanongo, mo tokanga; pea ʻoua naʻa fielahi: he kuo folofola ʻa Sihova.

16 Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde paa Mørkets Bjerge, og I skulle forvente Lys, men han skal gøre det til Dødens Skygge og omskifte det til Mørkhed.

Mou fakaongoongoleleiʻi ʻa Sihova ko homou ʻOtua, ʻi he teʻeki ai te ne fakatupu ʻae fakapoʻuli, pea ʻi he teʻeki ai ke tūkia homou vaʻe ʻi he ngaahi moʻunga ʻoe fakapoʻuli, pea lolotonga hoʻomou ʻamanaki ki he maama, te ne liliu ia ko e poʻuli matolu, pea mo e malumalu ʻoe mate.

17 Men dersom I ikke ville høre dette, skal min Sjæl græde i Løndom over Hovmodigheden, og den skal fælde bitre Taarer, og mit Øje rinde med Graad; thi Herrens Hjord er ført tangen bort.

Pea kapau ʻe ʻikai te mou fanongo ki ai ʻe tangi hoku laumālie ʻi he ngaahi potu lilo koeʻuhi ko hoʻomou fielahi; pea ʻe tangi lahi hoku mata, pea ʻe tafe hifo ʻae ngaahi loʻimata, koeʻuhi kuo ʻave fakapōpula ʻae fanga sipi ʻa Sihova.

18 Sig til Kongen og til Herskerinden: Sætter eder lavere! thi nedfaldne ere eders Hovedsmykker, ja, eders dejlige Krone.

Ke ke lea ki he tuʻi mo e tuʻi fefine, Mo fakavaivai ʻakimoua, ʻo nofo hifo: he te ne tō hifo mei homo ʻulu ʻae tatā ʻo homo nāunau.

19 Stæderne i Sydlandet ere tillukkede, og der er ingen, som oplader dem; al Juda er bortført, fuldstændigt bortført.

‌ʻE tāpuni ʻae ngaahi kolo ʻi he feituʻu tonga, pea ʻe ʻikai toʻo ʻe ha taha: ʻE fetuku fakapōpula ʻa Siuta kātoa; ʻe ʻave ia kotoa pē ʻo fakapōpulaʻi.

20 Opløfter eders Øjne, og ser dem, som komme fra Norden; hvor er nu Hjorden, som dig var given, dine dejlige Faar?

Hanga hake homou mata, ʻo mamata kiate kinautolu kuo haʻu mei he tokelau: ko e fē ʻae fanga sipi naʻe tuku kiate koe, ko hoʻo fanga sipi matamatalelei?

21 Hvad vil du sige, naar han sætter Venner, som du selv har lært at være dig imod, til Overhoved over dig; mon Smerter ikke skulle betage dig som en Kvinde, der føder?

Ko e hā te ke lea ʻaki ʻoka tautea ʻe ia ʻa koe? He kuo ke akonakiʻi ʻakinautolu ke nau ʻeiki, mo pule kiate koe: ʻikai te ke moʻua ʻi he ngaahi mamahi, ʻo hangē ko e langā ʻae fefine?

22 Og naar du vil sige i dit Hjerte: Hvorfor vederfares mig disse Ting, saa er det for din Misgernings Mangfoldigheds Skyld, at dit Slæb er slaaet op, at dine Hæle have lidt Overlast.

Pea kapau te ke pehē ʻi ho loto, Ko e hā kuo hoko ai ʻae ngaahi meʻa ni kiate au? Ko e meʻa ʻi hono lahi ʻo hoʻo hia, ko ia kuo fakatelefuaʻi koe, kuo fakatelefua ʻa ho mui vaʻe.

23 Kan en Morian omskifte sin Hud eller en Parder sine Pletter, saa skulle ogsaa I kunne gøre vel, I, som have lært at gøre ilde!

‌ʻE faʻa liliu ʻe he ʻItiopea hono kili, pe ko e lēpati hono pulepule? Pea te mou toki faʻa fai lelei foki, ʻakimoutolu ʻoku maheni ai ʻi he fai kovi.

24 Derfor vil jeg adsprede dem som Halm, der farer hen for et Vejr fra Ørken.

Ko ia te u fakamovetevete ai ʻakimoutolu ʻo hangē ko e mohuku ʻoku ʻave ʻe he matangi ki he toafa.

25 Dette er din Lod, din til— maalte Del fra mig, siger Herren, du, som har glemt mig og forladt dig paa Løgn.

Ko ho ʻinasi eni, ko ho vahe kuo fuofua meiate au, ʻoku pehē ʻe Sihova; koeʻuhi kuo ke fakangalongaloʻi au, mo ke falala ki he loi.

26 Saa har da ogsaa jeg opslaaet dit Slæb for dit Ansigt, og din Skam er set.

Ko ia te u fakatelefuaʻi koe, ke hā mai ai hoʻo mā.

27 Dine Horerier og din Vrinsken, din Bolens Skændsel paa Højene, paa Marken, ja, dine Vederstyggeligheder har jeg set; ve dig, Jerusalem! du vil ikke blive ren, hvor længe det endnu herefter varer.

Kuo u mamata ki hoʻo tonotangata, mo hoʻo holi, mo hono lahi ʻo hoʻo feʻauaki, mo hoʻo fai fakalielia ʻi he ngaahi moʻunga mo e ngoue. ʻE malaʻia koe, ʻE Selūsalema! ʻOku ʻikai te ke fie maʻa? ʻE hoko fakakū ia?”