Jeremias 13
1 Saa sagde Herren til mig: Gak og køb dig et linnet Bælte, og læg det om dine Lænder, men lad det ikke komme i Vand.
Pakaiyin kaheng’a hitin aseiye, “Chen lang taigah pon, tupat ponnem khat gachon lang, kigah in. Chule hichu twiya nasoplou ding ahi,” ati.
2 Og jeg købte Bæltet, efter Herrens Ord, og lagde det om mine Lænder.
Hijeh chun, Pakaiyin athusah dungjuiyin, kenjong taigah pon kagachon kakigahtai.
3 Da kom Herrens Ord til mig anden Gang saaledes:
Chujouvin Pakaiyin kahenga thu ahinseikit in,
4 Tag Bæltet, som du købte, og som er om dine Lænder, og staa op, gak til Eufrat, og skjul det der i en Klipperevne!
Nataigah pon chu kichoiyin lang, Ephrates vadung a chen. Chukom’a songpi khikah’a chun nathil chu gaselmang tan ati.
5 Og jeg gik og skjulte det ved Eufrat, som Herren bød mig.
Hichun keiman, Pakai thupeh dungjuijin Ephrates vadunga kachen, kagasel mangtai.
6 Og det skete efter mange Dages Forløb, da sagde Herren til mig: Staa op, gak til Eufrat, og hent derfra det Bælte, som jeg befalede dig at skjule der.
Chujou, nikho tamtah jouvin, Pakaiyin kahenga thu ahinseikit in, “Ephrates vadunga chekit inlang na taigah pon kaselmang sah chu, gakilah kittan,” ati.
7 Og Jeg gik til Eufrat og grov og tog Bæltet fra det Sted, hvor jeg havde skjult det; og se, Bæltet var fordærvet, det duede ikke til noget.
Chuin keima Ephrates vadunga kachen, taigah pon kasel chu kagakhot doh kittai. Amavang, hiche taigah pon chu, amon in anase gam heltai. Taigah pon chu, imacha-a apanna ding aumtapoi.
8 Da kom Herrens Ord til mig saalunde:
Chuin Pakaiya konin, kahenga thu ahunglhungin,
9 Saa siger Herren: Saaledes vil jeg tilintetgøre Judas Stolthed, ja, Jerusalems store Stolthed.
“Hiche hi Pakai kamsoh chu ahi, keiman Judah leh Jerusalem mite kithang-at nachu, hitobanga hi kasuhset pihding ahi.”
10 Dette onde Folk, de, som vægre sig ved at høre mine Ord, de, som vandre i deres Hjertes Stivhed og gaa efter andre Guder for at tjene dem og at tilbede dem, det blive som dette Bælte, der ikke duer til noget.
Hiche migiloute hin, kathusei angaipouvin, louchal tah in achon un, ama ama cheh lung ngaichat abol'un, chule semthu pathen ahouvun ahi. Hijeh’a chu, amahohi taigah pon banga chu, phatchomna beihel ahitauve.
11 Thi ligesom Bæltet slutter sig til en Mands Lænder, saa lod jeg alt Israels Hus og alt Judas Hus slutte sig til mig, siger Herren, for at de skulde blive mig til et Folk og til et Navn og til Lov og til Ære; men de hørte ikke.
Ijeh inem itileh, taigah pon mihem taibuh a akiveiden banga, Judah leh Israel mite chu, keima chunga kiveiden jeng dinga kasem ahi, tin Pakaiyin aseiye. Hitia chu, amaho kamite hiuva, keidinga loupina leh eikivahchoina thei hidiu ahin; Hinlah amahon kathusei angaidehji pouvin ahi.
12 Og du skal sige dette Ord til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Hver Flaske skal fyldes med Vin; og de skulle sige til dig: Mon vi ikke vide det, at hver Flaske skal fyldes med Vin?
Hiche thuhi nangman amaho hetsah in, Pakai Israel Pathen in hitin aseiye, “Hai jousea lengpitwi nathaldim soh keidiu ahi,” ati. Chutengle amahon najah’a, “Hai jousea lengpitwi thaldim sohkei ding chu, keihon kahetlouvu ham? “atidiu ahi.
13 Og du skal sige til dem: Saa siger Herren: Se, jeg fylder alle dette Lands Indbyggere, baade de Konger, som efter David sidde paa hans Trone, og Præsterne og Profeterne og alle Indbyggerne i Jerusalem med Beruselse.
Chutengle nangin amaho jah’a, Pakaiyin hitin aseiye, tin. “Ven hiche gamsung mite jouse: David laltouna-a tou lengho a pat thempuho, chule themgao ho, chule Jerusalem a chengho jouse, abonuva khamnathei gu-twi ka donkhamsah soh hel dingu ahi.
14 Og jeg vil sønderslaa dem, den ene imod den anden, baade Fædrene og Børnene tillige, siger Herren; jeg vil hverken skaane, ej heller spare, ej heller forbarme mig, at jeg jo ødelægger dem.
Keiman amaho, khat le khat katato ding, mipate le chapate jong katato ding ahi, tin Pakaiyin aseiye. Hitia chu, amaho suhmang louna dinga, achunguva hepina le lainatsah pihna, kaneilou hel ding ahi, ati.
15 Hører og laaner Øren, ophøjer eder ikke! thi Herren har talt.
Thu kasei ngaiyun lang, nanakhang’u hindo cheh’un. Kiletsah hoitho bol hih un. Ajeh chu Pakaiyin thu aseitai.
16 Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde paa Mørkets Bjerge, og I skulle forvente Lys, men han skal gøre det til Dødens Skygge og omskifte det til Mørkhed.
Phat ageisang masang in, Pakai na Pathen chu loupi sah un. Aman muthim ahin lhunsah masang, molsang laiya nakipal lhuh masang. Muthim lhangkhal gimneitah akiheh sah’a, khovah ngaicha geova naum masangun.
17 Men dersom I ikke ville høre dette, skal min Sjæl græde i Løndom over Hovmodigheden, og den skal fælde bitre Taarer, og mit Øje rinde med Graad; thi Herrens Hjord er ført tangen bort.
Nanghon hichea jong, Pakai thusei nangailou uleh, nakiletsah hoitho jal uva, keima kachanga kaka ding ahi. Keima mitlhi long chut chut a kaka ding; Ajeh chu Pakai mite abonchauva sohchanga kikaimang diu ahitai.
18 Sig til Kongen og til Herskerinden: Sætter eder lavere! thi nedfaldne ere eders Hovedsmykker, ja, eders dejlige Krone.
Lengpa leh lengnu kom’a seipih un. “Na laltouna’a kon in hung kumlha lhon in, tollhanga toulhon in. Ajeh chu, na loupina lallukhuh chu nalua kon’a kilamang ding ahitai,” ati.
19 Stæderne i Sydlandet ere tillukkede, og der er ingen, som oplader dem; al Juda er bortført, fuldstændigt bortført.
Negev gam’a khopi jouse kot akikhah sohtan, koima ahongdoh ding aumpoi. Judah mite jouse sohchanga kikaimang ta, Chuleh gamsung mijouse sohchanga kikaimang ahitauve.
20 Opløfter eders Øjne, og ser dem, som komme fra Norden; hvor er nu Hjorden, som dig var given, dine dejlige Faar?
khodah in lang vetem un, sahlam gam’a kon’a hung kitolsuh galmi ho khu. Nangma nakipesa, na kelngoi hon ho chu, hoiya um hitam?
21 Hvad vil du sige, naar han sætter Venner, som du selv har lært at være dig imod, til Overhoved over dig; mon Smerter ikke skulle betage dig som en Kvinde, der føder?
Nangin gollepai dia nakisemsa ho chu, Pakaiyin nangma chunga vaihom’a apansah tengle, nangin ipi nasei ding ham? Numei naoso nat banga, nang dinga natna nasatah hiding ahi.
22 Og naar du vil sige i dit Hjerte: Hvorfor vederfares mig disse Ting, saa er det for din Misgernings Mangfoldigheds Skyld, at dit Slæb er slaaet op, at dine Hæle have lidt Overlast.
Nangman na lung sunga, ipi dia thil hicheng pihi kachunga hunglhung ham, tia nakidoh nomleh: Hichehi, na chonset alet behseh jeh ahi. Hijeh’a chu na ponsil jouse kibottel’a, hesoh genthei nasatah nathoh ahiye.
23 Kan en Morian omskifte sin Hud eller en Parder sine Pletter, saa skulle ogsaa I kunne gøre vel, I, som have lært at gøre ilde!
Ven, Ethiopia min avun avouso akhel thei am? Chule lutnun achunga ajem-pol ho akheldoh thei ham? Achuti theile, thilse bolgunset nanghon jong thilpha nabol theidiu ahi.
24 Derfor vil jeg adsprede dem som Halm, der farer hen for et Vejr fra Ørken.
“Keiman nangho nabonchauva, nelgam huipin changvai amut mang banga kalecheh ding nahiuve.
25 Dette er din Lod, din til— maalte Del fra mig, siger Herren, du, som har glemt mig og forladt dig paa Løgn.
Hichehi nangma chandol ahin, keiman nang dinga tedohsa-a kakoi ahi, tin Pakaiyin aseiye. Ajeh chu, nangman keima neisumiltan, jouva kisemdoh pathen ho chu na tahsan tai.
26 Saa har da ogsaa jeg opslaaet dit Slæb for dit Ansigt, og din Skam er set.
Hijeh’a chu, keima mong mong in na ponsil kahodoh peh’a, najamo geiya kimu ding ahiye.
27 Dine Horerier og din Vrinsken, din Bolens Skændsel paa Højene, paa Marken, ja, dine Vederstyggeligheder har jeg set; ve dig, Jerusalem! du vil ikke blive ren, hvor længe det endnu herefter varer.
Keiman, nathilbol thet umtah ho, mito najon thanhoina, kidah umtah nachonna ho, Chule loujao tinleh thinglhang’a doilim semthu nahouna, kamusoh keiyin ahi. Ohe ada nahi, Vo Jerusalem! Na kisuhthengna dinga phat itihchan lutding ham? “ati.
