Jeremias 12
1 Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; jeg vil kun tale med dig om Ret: Hvorfor er de ugudeliges Vej lykkelig? hvorfor ere alle de troløse saare trygge?
PONO no oe, e Iehova, i ko'u wa e paio aku ai me oe; aka, e kamailio aku no au ia oe ma ka hooponopono ana. No ke aha la e pomaikai ai ka aoao o ka poe hewa? E maluhia anei ka poe hana ma ka wahahee nui loa?
2 Du plantede dem, de sloge ogsaa Rødder, de gaa frem, de have ogsaa baaret Frugt; du er nær i deres Mund, men langt borte fra deres Indre.
Ua kauu no oe ia lakou, oia, ua kolo ko lakou aa; ke ulu nei no lakou, oia, ke hua mai nei lakou i ka hua; ua kokoke no oe i ko lakou waha, ua loihi aku nae mai ko lakou naau aku.
3 Men du, Herre! du kender mig, du ser mig og prøver mit Hjertelag imod dig; bortryk dem som Faar til at slagtes og indvi dem til Drabsdagen!
Aka, o oe e Iehova, ke ike mai nei no oe ia'u; ua nana mai no oe ia'u, ua hoao mai oe i ko'u naau ma ou la. E hookaawale oe ia lakou, e like me na hipa no ke kaluaia, a e hoomakaukau hoi ia lakou no ka la o ka pepehi ana.
4 Hvor længe skal Landet sørge og Urterne paa al Marken tørres hen? for deres Ondskabs Skyld, som bo der, ere Dyr og Fugle omkomne; thi de sige: Han ser ikke, hvorledes vor sidste Tid vil blive.
Pehea la ka loihi o ke kumakena ana o ka aina, a me ka mae wale ana o na laalaau o ke kula, no ka hewa o ka poe e noho ana maloko? Ua laweia'ku na holoholona, a me na manu; no ka mea, olelo no lakou, Aole ia e ike mai i ko makou hopena.
5 Naar du løb med Fodgængere, og de gjorde dig træt: Hvorledes vil du da kunne kappes med Heste? og i Fredens Land føler du dig vel tryg, men hvorledes vil du gøre det ved Jordans Stolthed?
Ina i holo pu oe me ka poe hele wawae, a ua hoomaloeloe mai lakou ia oe, pehea la e hiki ai ia oe ke kukini me na lio? A ina hilinai oe ma ka aina malu, pehea la oe e hana'i maloko o ka nani o Ioredane?
6 Thi ogsaa dine Brødre og din Faders Hus, ogsaa disse ere troløse imod dig, ogsaa disse skrige med fuld Røst efter dig; tro dem ikke, naar de tale godt til dig.
No ka mea, o kou poe hoahanau, o ko ka hale o kou makuakane, oia, ua hana hoopunipuni mai iakou ia oe; a ua hea aku mamuli ou me ka leo nui; mai manaoio aku ia lakou, ina paha lakou e olelo mai i na olelo malimali ia oe.
7 Jeg har forladt mit Hus, opgivet min Arv; jeg har givet min Sjæls elskelige i hendes Fjenders Haand.
Ua haalele au i ko'u hale, a ua waiho aku au i ko'u aina hooili: a ua haawi aku hoi au i ka mea a kuu uhane i aloha nui ai iloko o ka lima o kona poe enemi.
8 Min Arv er bleven mig som en Løve i Skoven; den har opløftet sin Røst imod mig, derfor hader jeg den.
Ua like ko'u aina hooili ia'u me ka liona iloko o ka ululaau. Uwo ku e mai oia ia'u. Nolaila i ukiuki aku ai au ia ia.
9 Er min Arv bleven mig som en spraglet Rovfugl? Rovfuglene omringe den; gaar, samler alle vilde Dyr paa Marken, lader dem komme at æde!
He hiena hae ko'u aina hooili ia'u; a hae mai ia ia na mea a pau e puni ana. E hele mai oukou, e akoakoa mai, e na holoholona a pau o ke kula, no ka ai aku.
10 Mange Hyrder have ødelagt min Vingaard, de have nedtraadt min Ager; de have gjort den Ager; der var min Lyst, til en øde Ørk.
Ua nui na kahu i anai aku i ko'u pawaina. ua hahi lakou i ko'u aina, ua hoolilo lakou i ko'u wahi maikai, i waonahele neoneo.
11 Man har gjort den aldeles øde, den sørger over for mig, der den er øde; alt Landet er ødelagt, thi ingen lagde sig det paa Hjerte.
Ua anai lakou ia wahi, a no kona neoneo, ua uwe mai oia ia'u; au anaiia ka aina a pau, no ka mea, aohe kanaka i manao ma ka naau.
12 Ødelæggere ere komne over alle nøgne Høje i Ørken; thi Herren har et Sværd, der fortærer fra Jordens ene Ende og indtil Jordens anden Ende; intet Kød har Fred.
Ua hiki mai ka poe luku maluna o na wahi kiekie a pau o ka waonahele; no ka mea, e luku aku no ka pahikaua o Iehova, mai kekahi kukulu o ka aina a i kekahi kukulu o ka aina; aohe io e maluhia ana.
13 De saaede Hvede og høstede Torne, de gjorde sig Møje, men det gavner dem ikke, og de skamme sig over deres Indtægt, for Herrens brændende Vredes Skyld.
Ua lulu lakou i ka hua palaoa, aka, e hooiliili no lakou i kakalaioa. Ua hoeha lakou ia lakou iho, aole nae ia he mea e pomaikai ai: a e hilahila auanei lakou i na mea i loaa'i ia oukou, no ko Iehova huhu nui.
14 Saa siger Herren imod alle mine onde Naboer, der antaste den Arv, som jeg har tildelt mit Folk Israel: Se, jeg oprykker dem af deres Land og oprykker Judas Hus af deres Midte.
Penei ka olelo ana mai a Iehova, no ko'u poe hoalauna hewa, ka poe i pa mai i ka hooilina a'u i, hooili aku ai na ko'u poe kanaka o ka Iseraela; Aia hoi, e lawe no wau ia lakou, mai ko lakou aina aku, a e lawe aku hoi au i ko ka hale o Iuda, mai waena aku o lakou.
15 Og det skal ske, efter at jeg har oprykket dem, da vil jeg komme igen og forbarme mig over dem; og jeg vil føre dem tilbage, hver til sin Arv og hver til sit Land.
A mahope iho o ko'u lawe ana aku ia lakou, alaila, e hoi hou no wau, a e aloha aku ia lakou, a e hoihoi hou mai ia lakou i kela kanaka, i keia kanaka i kona aina hooili, a i kela kanaka keia kanaka i kona aina iho.
16 Og det skal ske, dersom de lære mit Folks Veje, saa de Sværge ved mit Navn, „saa sandt som Herren lever‟, ligesom de lærte mit Folk at sværge ved Baal: Da skulle de bygges midt iblandt mit Folk.
A e hiki mai no hoi keia, ina e ao ikaika lakou i na aoao o ko'u poe kanaka, e hoohiki ma ko'u inoa, Ke ola la no o Iehova; e like me lakou i ao ai i ko'u poe kanaka e hoohiki ma Baala; alaila, e kukulu hou ia lakou iwaenakonu o ko'u poe kanaka.
17 Men dersom de ikke høre, da vil jeg oprykke et saadant Folk, ja, oprykke og ødelægge det, siger Herren.
Aka, ina aole lakou e malama mai, alaila, e uhuki loa wau, a e anai loa aku i kela lahuikanaka, wahi a Iehova.
