Jeremias 12
1 Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; jeg vil kun tale med dig om Ret: Hvorfor er de ugudeliges Vej lykkelig? hvorfor ere alle de troløse saare trygge?
Namah taengla kang rhoe vaengah BOEIPA namah tah na dueng coeng. Tedae laitloeknah te namah taengah ka thui koinih balae tih halang rhoek kah longpuei tah thaihtak tih hnukpoh rhoek loh a hnukpoh boeih khaw a dingsuek?
2 Du plantede dem, de sloge ogsaa Rødder, de gaa frem, de have ogsaa baaret Frugt; du er nær i deres Mund, men langt borte fra deres Indre.
Amih te na phung tih a yung a hlak dongah a thaih cuen. A ka nen tah na yoei uh dae a kuel lamloh hla coeng.
3 Men du, Herre! du kender mig, du ser mig og prøver mit Hjertelag imod dig; bortryk dem som Faar til at slagtes og indvi dem til Drabsdagen!
Tedae BOEIPA namah loh kai nan ming. Kai he nan hmuh tih ka lungbuei khaw na noem coeng. Amih te maeh la namah taengah boiva bangla bawt lamtah ngawnnah khohnin kah ham rhoe laeh.
4 Hvor længe skal Landet sørge og Urterne paa al Marken tørres hen? for deres Ondskabs Skyld, som bo der, ere Dyr og Fugle omkomne; thi de sige: Han ser ikke, hvorledes vor sidste Tid vil blive.
Diklai he me hil nim a nguekcoi vetih khohmuen boeih kah baelhing a rhae ve. A khuikah khosa rhoek kah boethae dongah rhamsa neh vaa te a khoengvoep tih, “Kaimih kah hmailong he khui pawh,” a ti uh.
5 Naar du løb med Fodgængere, og de gjorde dig træt: Hvorledes vil du da kunne kappes med Heste? og i Fredens Land føler du dig vel tryg, men hvorledes vil du gøre det ved Jordans Stolthed?
Rhalkap neh na yong vaengah pataeng na ngak atah metlamlae te marhang taengah na sai eh? Ngaimong kho ah pataeng na palyal atah metlamlae Jordan kah mingthennah khuiah na saii eh?
6 Thi ogsaa dine Brødre og din Faders Hus, ogsaa disse ere troløse imod dig, ogsaa disse skrige med fuld Røst efter dig; tro dem ikke, naar de tale godt til dig.
Amih na manuca neh na pa imkhui long pataeng nang taengah hnukpok uh coeng. Amih te nang taengah khuk pang uh tih nang kah na then te thui uh cakhaw amih te tangnah boeh.
7 Jeg har forladt mit Hus, opgivet min Arv; jeg har givet min Sjæls elskelige i hendes Fjenders Haand.
Ka im te ka hnoo vetih ka rho te ka phap ni. Ka hinglu pumting te a thunkha kut ah ka tloeng ni.
8 Min Arv er bleven mig som en Løve i Skoven; den har opløftet sin Røst imod mig, derfor hader jeg den.
Kamah taengah ka rho la om dae kai taengah duup kah sathueng bangla a ol neh ha thoeng. Te dongah ni anih te ka hmuhuet.
9 Er min Arv bleven mig som en spraglet Rovfugl? Rovfuglene omringe den; gaar, samler alle vilde Dyr paa Marken, lader dem komme at æde!
Ka taengkah ka rho he rhikrhek vatlung nim oe? A taengkah vatlung kilkoel nim oe? Cet uh, kohong mulhing boeih coi lamtah caak hamla lo.
10 Mange Hyrder have ødelagt min Vingaard, de have nedtraadt min Ager; de have gjort den Ager; der var min Lyst, til en øde Ørk.
Aka dawn rhoek loh ka misurdum muep a phae tih ka hmakhuen te a suntlae uh. Ka hmakhuen sahnaih te khosoek khopong la a khueh uh.
11 Man har gjort den aldeles øde, den sørger over for mig, der den er øde; alt Landet er ødelagt, thi ingen lagde sig det paa Hjerte.
Khopong la a khueh vaengah kamah taengah nguekcoi uh. Diklai pum he a dingrhak la pong coeng tih lungbuei ah aka dueh hlang khaw om pawh.
12 Ødelæggere ere komne over alle nøgne Høje i Ørken; thi Herren har et Sværd, der fortærer fra Jordens ene Ende og indtil Jordens anden Ende; intet Kød har Fred.
Aka rhoelrhak ham te khosoek kah caphoei cuk boeih soah ha pawk coeng. BOEIPA kah cunghang tah diklai khobawt lamloh diklai khobawt duela a hlap tih pumsa boeih tah a ngaimong pawh.
13 De saaede Hvede og høstede Torne, de gjorde sig Møje, men det gavner dem ikke, og de skamme sig over deres Indtægt, for Herrens brændende Vredes Skyld.
Cang a tuh dae hling la a ah uh dongah a kha uh akhaw hoeikhang uh pawh. BOEIPA kah thintoek thinsa lamloh na cangvuei khaw yak coeng.
14 Saa siger Herren imod alle mine onde Naboer, der antaste den Arv, som jeg har tildelt mit Folk Israel: Se, jeg oprykker dem af deres Land og oprykker Judas Hus af deres Midte.
Kamah pilnam Israel taengah ka phaeng rho dongah aka moi uh ka imben boethae boeih ham ni BOEIPA loh a thui tangkhuet. Kai loh amih te a khohmuen dong lamloh ka phuk tih Judah imkhui te amih lakli lamloh ka phuk.
15 Og det skal ske, efter at jeg har oprykket dem, da vil jeg komme igen og forbarme mig over dem; og jeg vil føre dem tilbage, hver til sin Arv og hver til sit Land.
Tedae ka phuk hnukah amih te ka mael thil vetih amih ka haidam khaw om bitni. A rho taeng neh a diklai la rhip rhip ka mael sak ni.
16 Og det skal ske, dersom de lære mit Folks Veje, saa de Sværge ved mit Navn, „saa sandt som Herren lever‟, ligesom de lærte mit Folk at sværge ved Baal: Da skulle de bygges midt iblandt mit Folk.
A tue a pha atah Baal lamloh toemngam ham ka pilnam a tukkil uh bangla mulhing BOEIPA kamah ming neh toemngam ham ka pilnam longpuei te a tukkil rhoela a tukkil ni. Ka pilnam lakli ah tlingtlawn uh ni.
17 Men dersom de ikke høre, da vil jeg oprykke et saadant Folk, ja, oprykke og ødelægge det, siger Herren.
Tedae a hnatun uh pawt atah namtom te phuk tih milh sak ham ka phuk van ni. He tah BOEIPA kah olphong ni.
