Jeremias 11

1 Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, saa lydende:

LEUM GOD El fahk nu sik,

2 Hører denne Pagts Ord, og taler til Judas Mænd og til Jerusalems Indbyggere!

“Porongo kas ke wuleang uh. Fahk nu sin mwet Judah ac nu selos su muta Jerusalem

3 Og du skal sige til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Forbandet være den Mand, som ikke adlyder denne Pagts Ord,

lah nga, LEUM GOD lun Israel, fah selngawi mwet nukewa su tia akos kas in wuleang se inge —

4 hvilken jeg bød eders Fædre paa den Dag, da jeg udførte dem af Ægyptens Land, fra Jernovnen, sigende: Adlyder min Røst, og gører disse Ting efter alt det, som jeg byder eder, saa skulle I være mit Folk, og jeg vil være eders Gud,

wuleang se su nga tuh orala yurin mwet matu lalos ke nga tuh usalosme liki acn Egypt, acn se ma oana funyu firirir se nu selos ah. Nga tuh fahk nu selos in akosyu ac in oru ma nukewa ma nga sapkin. Nga fahkang nu selos mu elos fin akos, elos ac fah mwet luk ac nga ac fah God lalos.

5 paa det jeg kan stadfæste den Ed, som jeg svor eders Fædre, at jeg vilde give dem et Land, som flyder med Mælk og Honning, som det ses paa denne Dag; og jeg svarede og sagde: Amen, Herre!

Na nga fah akpwayei wuleang su nga tuh orala yurin mwet matu lalos mu nga ac sang nu selos facl mut ac kasrup fohk we se su elos muta fac inge.” Ac nga fahk, “Aok pwaye, LEUM GOD.”

6 Og Herren sagde til mig: Udraab alle disse Ord i Judas Stæder og paa Gaderne i Jerusalem, og sig: Hører denne Pagts Ord, og gører derefter!

Na LEUM GOD El fahk nu sik, “Fahla nu in siti lun Judah ac nu inkanek Jerusalem ac sulkakin kas luk we. Fahk nu sin mwet uh in porongo kalmen kas in wuleang sac ac akos.

7 Thi jeg vidnede højt for eders Fædre paa den Dag, jeg førte dem op af Ægyptens Land, indtil denne Dag, tidligt og ideligt, sigende: Adlyder min Røst!

Ke nga tuh use mwet matu lalos liki facl Egypt, nga wili na nu selos in akosyu, ac nga kalwenina in akesmakinyalos kac nwe misenge.

8 Men de adløde ikke og bøjede ikke heller deres Øre, men hver vandrede i sit onde Hjertes Stivhed; og over dem lod jeg komme alle denne Pagts Ord, som jeg havde befalet at gøre efter, men som de ikke gjorde.

Tusruktu elos tiana porongo ku akosyu, a elos nukewa likkekelana ac oru na ma koluk. Nga sapkin elos in karinganang wuleang sac, a elos srunga. Ouinge nga use nu faclos mwe kalyai nukewa ma aketeyuki in wuleang uh.”

9 Og Herren sagde til mig: Der findes en Sammensværgelse iblandt Judas Mænd og iblandt Jerusalems Indbyggere.

Na LEUM GOD El fahk nu sik, “Mwet Judah ac mwet Jerusalem elos orek pwapa koluk in lainyu.

10 De have vendt om til at begaa Misgerninger som deres Forfædre, der vægrede sig ved at adlyde mine Ord, og de have vandret efter andre Guder for at tjene dem; Israels Hus og Judas Hus have brudt min Pagt, som jeg gjorde med deres Fædre.

Elos sifilpa folokla nu ke ouiya koluk lun mwet matu lalos meet ah, su srunga oru ma nga fahk. Elos alu nu ke god saya. Israel ac Judah kewa kunausla wuleang ma nga tuh oru yurin mwet matu lalos.

11 Derfor siger Herren saaledes: Jeg lader en Ulykke komme paa dem, fra hvilken de ikke skulle kunne undkomme; og de skulle raabe til mig, og jeg skal ikke bønhøre dem.

Ouinge nga, LEUM GOD, akesmakinyalos lah nga ac fah use ongoiya lulap nu faclos, ac elos fah tia ku in kaingkunla. Elos fin mau wowoyak nu sik nga in kasrelos, nga ac fah tia lohngolos.

12 Og Judas Stæder og Indbyggerne i Jerusalem skulle gaa og raabe til de Guder, for hvilke de gjorde Røgelse; men de skulle ikke frelse dem i deres Ulykkes Tid.

Na mwet Judah ac Jerusalem fah som ac wowoyak nu ke god ma elos esukak mwe kisa keng nu se, tusruktu god ingan ac fah koflana molelosla ke pacl se ongoiya inge ac tuku uh.

13 Thi saa mange som dine Stæder ere, saa mange ere dine Guder, Juda! og saa mange Gader, som der er i Jerusalem, saa mange Altre have I opsat til Skændsel, Altre til at gøre Røgelse for Baal.

Oasr god puspis lun mwet Judah oana pisen siti lalos. Ac mwet Jerusalem elos etoak loang puspis in orek kisa nu sin Baal, god srungayuk sac, oana pisen inkanek in siti uh.

14 Og du maa ikke bede for dette Folk og ikke opløfte Skrig eller Bøn for dem; thi jeg vil ikke høre paa den Tid, naar de raabe paa mig over deres Ulykke.

Jeremiah, nimet kom aol mwet inge in pre nu sik ku kwafe nu sik kaclos. Elos fin sun ongoiya ac pang in sukok kasru sik, nga ac tia porongalos.”

15 Hvad er der for min elskelige i mit Hus? At de store øve det, som er Skændighed og lade det hellige Kød gaa bort fra dig; thi naar dit Onde kommer, da fryde du dig!

LEUM GOD El fahk, “Mwet su nga lungse yohk elos oru na ma koluk. Ya oasr suwohs lalos in muta in Tempul sik? Ya elos nunku mu elos ku in kutongya mwe ongoiya nu selos ke elos orek wulela ac ke elos kisakin kosro natulos? Ya elos ku in engan?

16 Herren kaldte dit Navn et grønt Olietræ, smukt ved dejlig Frugt; med stort Bulders Lyd har han antændt en Ild om det, og de have sønderbrudt dets Grene.

Sie pacl ah nga pangon elos oana soko sak olive matol insroa ac rukruk ke fahko kato. A inge, ke sie ngirngir oana pusren pulal, nga fah esukak sra uh ac koteya lah kac uh.

17 Og den Herre Zebaoth, som plantede dig, har talt ondt over dig, for Israels Hus's og Judas Hus's Ondskabs Skyld, som de bedreve for at opirre mig, idet de gjorde Røgelse for Baal.

“Nga, LEUM GOD Kulana, pa tuh yukwiya Israel ac Judah. Tuh pa inge nga akkalemye nu selos lah elos ac sun ongoiya. Elos sifacna use ma inge nu faclos mweyen elos orekma koluk. Elos akkasrkusrakyeyu ke sripen elos orek kisa nu sel Baal.”

18 Og Herren lod mig det vide, saa jeg ved det; dengang lod du mig se deres Idrætter.

LEUM GOD El akkalemye nu sik ke nunak sulallal ma mwet lokoalok luk elos oru lainyu.

19 Og jeg var som et tamt Lam, der føres hen at slagtes, og jeg vidste ikke, at de havde optænkt Anslag imod mig og sagt: Lader os ødelægge Træet med dets Frugt og udrydde ham af de levendes Land, at hans Navn ikke ydermere ihukommes.

Nga oana soko sheep fusr ma tia etu lah ac utukla in anwuki — nga tiana etu lah pwapa koluk lalos uh ma nu sik. Elos fahk, “Lela kut in pakiya sak soko uh ke srakna moul. Kut in uniya tuh in wangin mwet sifil esamul.”

20 Men, Herre Zebaoth, du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte! jeg skal se din Hævn paa dem: Thi dig har jeg forelagt min Sag.

Na nga pre ac fahk, “O LEUM GOD Kulana, nununku lom uh suwohs. Kom srike ac etu nunak ac insien mwet. Nga filiyuwot nu inpoum, ouinge lela nga in liye ke kom ac oru foloksak nu sin mwet inge.”

21 Derfor siger Herren saaledes om de Mænd i Anathoth, som søge efter dit Liv og sige: Spaa ikke i Herrens Navn, saa skal du ikke dø ved vor Haand;

Mukul Anathoth elos lungse nga in anwuki, ac elos fahkma nu sik lah elos ac uniyuwi nga fin tia tui in kaskas Inen LEUM GOD.

22 ja, derfor siger den Herre Zebaoth saaledes: Se, jeg vil hjemsøge dem; deres unge Karle skulle dø ved Sværdet, deres Sønner og deres Døtre skulle dø ved Hunger;

Ouinge LEUM GOD Kulana El fahk, “Nga ac kalyaelos! Mukul fusr natulos ac fah anwuki ke mweun, ac tulik natulos ac fah misa ke masrinsral.

23 og intet skal blive tilovers af dem; thi jeg vil lade Ulykke komme over de Mænd i Anathoth i deres Hjemsøgelses Aar.

Nga oakiya pacl in ongoiya se tari nu fin mwet Anathoth, ac ke pacl sac tuku, wangin sie selos fah moul.”