Jeremias 11
1 Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, saa lydende:
Pakaiya konin Jeremiah henga thu ahunglhungin, hitin aseiye.
2 Hører denne Pagts Ord, og taler til Judas Mænd og til Jerusalems Indbyggere!
“Judah gam leh Jerusalem’a chengho jah’a, amaho toh kitepna umsa, thu hicheng hi, gaseipeh tan.
3 Og du skal sige til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Forbandet være den Mand, som ikke adlyder denne Pagts Ord,
Amaho jah’a, Pakai Israel Pathen chun, hitin aseiye. Koi hijongle, hiche kitepnasa thu ngailouva chonho chu gaosap changhen.
4 hvilken jeg bød eders Fædre paa den Dag, da jeg udførte dem af Ægyptens Land, fra Jernovnen, sigende: Adlyder min Røst, og gører disse Ting efter alt det, som jeg byder eder, saa skulle I være mit Folk, og jeg vil være eders Gud,
Ajeh chu, keiman napu napateu, Egypt gam thih meilhumpi tobang sunga kon’a kahinpuidoh’a, kathupeh umsa chu, “Nanghon ka ogin nangaiyuva, kathupeh umsa chu abon’a naboljinguleh, nangho kamite nahiuva chule keima na Pathen’u kahi ding ahi, “ati.
5 paa det jeg kan stadfæste den Ed, som jeg svor eders Fædre, at jeg vilde give dem et Land, som flyder med Mælk og Honning, som det ses paa denne Dag; og jeg svarede og sagde: Amen, Herre!
Chuleh keiman hiche hi kasei ahi, “keiman napu napateu kom’a kakitepnasa, tunia nachennau, khoiju leh bongnoi lonna gam, kapeh ding kati chu, kaguilhunsah ding ahi,” ati. Hichun, keiman ka donbut in, O Pakai, hitei tei hen, amen! kati.
6 Og Herren sagde til mig: Udraab alle disse Ord i Judas Stæder og paa Gaderne i Jerusalem, og sig: Hører denne Pagts Ord, og gører derefter!
Chuin Pakaiyin aseikittai, “Thu hicheng hi, Jerusalem khopi sunga gasam phonglen; Chuleh gamsung pumpia khopi tincheng’a chen, gaseiphong in. Hichu, “kitepnasa thuho ngaiyun lang, boldinga angaicha jouse boldoh soh keiyun.
7 Thi jeg vidnede højt for eders Fædre paa den Dag, jeg førte dem op af Ægyptens Land, indtil denne Dag, tidligt og ideligt, sigende: Adlyder min Røst!
Ijeh inem itileh, keiman napu napateu chu, Egypt gam’a kon’a kahinpuidoh’a pat’a, “kathu ngaiyuvin,” tia kanagihsa ahin, tuni geiya avel avel’a kagih jing ahi.
8 Men de adløde ikke og bøjede ikke heller deres Øre, men hver vandrede i sit onde Hjertes Stivhed; og over dem lod jeg komme alle denne Pagts Ord, som jeg havde befalet at gøre efter, men som de ikke gjorde.
Ahivangin, napu napateu chun, kathusei kagihna ho ngaisah in aneipouve. Amitakip louchal tah in aum’un, ama cheh lungthim gitlouna dimset in akiheimang gamtauve. Hijeh chun, kathupeh ngailou ho chunga, kitepna umsa gaosapna chu, keiman achunguva kahin pohlut pih ahitai, ati.
9 Og Herren sagde til mig: Der findes en Sammensværgelse iblandt Judas Mænd og iblandt Jerusalems Indbyggere.
Chuin Pakaiyin kajah’a thu ahinsei kit in, “Judah leh Jerualem miten, keima eidouvui ati.
10 De have vendt om til at begaa Misgerninger som deres Forfædre, der vægrede sig ved at adlyde mine Ord, og de have vandret efter andre Guder for at tjene dem; Israels Hus og Judas Hus have brudt min Pagt, som jeg gjorde med deres Fædre.
Kathusei jouse donlouva anakoiya, apu apateu chonsetna lampia, amaho jong akiheilut sohtauve. Amahon kathusei ngailouvin, semthu Pathen chom chom ahouvun, apu apateu toh kitepna kanasem chu asukehtauvin ahi.
11 Derfor siger Herren saaledes: Jeg lader en Ulykke komme paa dem, fra hvilken de ikke skulle kunne undkomme; og de skulle raabe til mig, og jeg skal ikke bønhøre dem.
Hijeh chun, Pakiyin hitin aseiye, “Keiman ajamdoh umlou hel’a achunguva hamsetna nasatah kalhut khumdiu ahi. Amaho kappum in kahenga hungtao jongleu, kangaipeh lou hel ding ahi,”ati.
12 Og Judas Stæder og Indbyggerne i Jerusalem skulle gaa og raabe til de Guder, for hvilke de gjorde Røgelse; men de skulle ikke frelse dem i deres Ulykkes Tid.
Chutengle, Judah leh Jerusalem miten gimnamtwi ahal uva ahouvu, semthu Pathen ho kom’a gatao diu; Ahivanga hicheho chun agentheipet uva chu ahuhdoh thei lou diu ahi.
13 Thi saa mange som dine Stæder ere, saa mange ere dine Guder, Juda! og saa mange Gader, som der er i Jerusalem, saa mange Altre have I opsat til Skændsel, Altre til at gøre Røgelse for Baal.
Vo Judah mite, nanghon nakhopi jouseu dimset in semthu Pathen tampi nakoitauve. Nanghon jumna maicham, Baal houna-a gimnamtwi halna maicham-phung tampi Jerusalem khopi sunga nasemtauve.
14 Og du maa ikke bede for dette Folk og ikke opløfte Skrig eller Bøn for dem; thi jeg vil ikke høre paa den Tid, naar de raabe paa mig over deres Ulykke.
Vo Jeremiah, hiche mite din taoda tan. Amaho ding in jong kap hih in. Keiman amahohi, akanau ogin jong kangaipih louhel ding ahi.
15 Hvad er der for min elskelige i mit Hus? At de store øve det, som er Skændighed og lade det hellige Kød gaa bort fra dig; thi naar dit Onde kommer, da fryde du dig!
Kadeipen kamite hijongleu, aphalou thet umtah thil tampi abolnunguva, ka-insunga hunglut thei nading, ipi thuneina aneidiu ham? Akihahsel uva chule kilhaina gantha abol’u chun, amanthahna dinguva kon’a ahuhdoh thei diu hinam? Ajeh chu, amahon athilse bol’u chu kithang-at nan anei uvin ahi.
16 Herren kaldte dit Navn et grønt Olietræ, smukt ved dejlig Frugt; med stort Bulders Lyd har han antændt en Ild om det, og de have sønderbrudt dets Grene.
Ven, amahohi khatvei keiman, Olive thingphung engsel vetnom umtah, chuleh aga phatah hoisel ahi, kanati. Tunvang, melmate lungsatna meikong chun ahal uva, akahvam heldiuvin kaumsahtai.
17 Og den Herre Zebaoth, som plantede dig, har talt ondt over dig, for Israels Hus's og Judas Hus's Ondskabs Skyld, som de bedreve for at opirre mig, idet de gjorde Røgelse for Baal.
Keima thaneipen Pakaiyin, hiche mite hi, Olive banga kanaphu ahin, tua suhmang dinga kano ahitai. Ajeh chu, Israel le Judah miten eiphin lunghang uvin, Baal Pathen henga gimnamtwi ahaluvin, chonset aboltauvin ahi.
18 Og Herren lod mig det vide, saa jeg ved det; dengang lod du mig se deres Idrætter.
Chuin Pakaiyin kahenga thu aseiyin, kamelmaten keima thading’a eigot’u chu, eihetsah tai.
19 Og jeg var som et tamt Lam, der føres hen at slagtes, og jeg vidste ikke, at de havde optænkt Anslag imod mig og sagt: Lader os ødelægge Træet med dets Frugt og udrydde ham af de levendes Land, at hans Navn ikke ydermere ihukommes.
Keima akithana ding mun jon’a kikai kelngoi ngoitah tobang kanahin; Keima thana dinga thilgon aneiyu jong kana hepoi. Amahon, hiche mipa hi thatdoh u hitin, athusei doh hojong sumang soh’u hite. Amahi tupet in phuhlhu doh’u hitin, amin jong kigeldoh kitlou ding ahi, “atiuve.
20 Men, Herre Zebaoth, du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte! jeg skal se din Hævn paa dem: Thi dig har jeg forelagt min Sag.
Vo thaneipen Pakai, dihtah’a thutan nangbou nahi. Chule nangman mihem lungthim mihem lungthim le lunggil thuhtah jong nakhol doh jin ahi. Hiche mite chunga naphulahna neimusah in; Ajeh chu keiman kachungthu hi nang khut’a kapeh ahitai.
21 Derfor siger Herren saaledes om de Mænd i Anathoth, som søge efter dit Liv og sige: Spaa ikke i Herrens Navn, saa skal du ikke dø ved vor Haand;
Pakaiyin, keima thadinga eiholho, Anathoth mite chung chang hitin aseiye. Amahon, “pakai min in gaothu seidan, nangah loule kathadiu nahi,” atiuve.
22 ja, derfor siger den Herre Zebaoth saaledes: Se, jeg vil hjemsøge dem; deres unge Karle skulle dø ved Sværdet, deres Sønner og deres Døtre skulle dø ved Hunger;
Chuin thaneipen Pakaiyin hitin aseiye, “Keiman achunguva talen nasatah kamatsah diu: A gollhang hou gal’a thigam diu, chule achapateu leh achanuteu kelthoh’a thidiu ahi.
23 og intet skal blive tilovers af dem; thi jeg vil lade Ulykke komme over de Mænd i Anathoth i deres Hjemsøgelses Aar.
Hijeh’a chu, lungthim phalou gongho Anathoth mite, khat cha ahingdoh umlou diu ahi. Ajeh chu, keiman achunguva hamsetna nasatah kahin lhunsah ding ahi, ati.
