< Jeremias 10 >

1 Israels Hus! hører det Ord, som Herren taler over eder.
E HOOLOHE mai oukou i ka olelo a Iehova e olelo mai nei ia oukou, e ko ka hale o ka Iseraela.
2 Saa siger Herren: Vænner eder ej til Hedningernes Vej, og forfærdes ikke for Himmelens Tegn; thi Hedningerne forfærdes for dem.
Ke olelo mai nei o Iehova penei. Mai ao oukou i ka aoao o ko na aina e; a mai makau hoi oukou i na ouli o ka lani; no ka mea, ua makau ko na aina e ia lakou.
3 Thi Hedningernes Skikke ere idel Forfængelighed; thi man afhugger dertil et Træ af Skoven, det udarbejdes af en Mesters Hænder med Øksen.
No ka mea, o na aoao o na kanaka, he lapuwale ia; no ka mea, kua no kekahi i ka laau ma ka ulu laau me ke koi lipi, o ka hana hoi a ka paahana.
4 Man smykker det med Sølv og med Guld; man fæster det med Søm og med Hammer, at det ikke vakler.
A kahiko no lakou ia mea i ke kala a me ke gula; hoopaa no lakou ia mea i ke kui hao, a me na hamare, i kulaualana ole ia.
5 Som et Palmetræ, af drevet Arbejde, staa de, men kunne ikke tale, de maa bæres, thi de kunne ikke gaa; I skulle ikke frygte for dem, thi de kunne ikke gøre ondt, og der er heller ingen Magt hos dem til at gøre godt.
Ku pono no lakou, e like me ka laau pama, aole nae i olelo; he oiaio no, ua kaikaiia lakou, no ka mea, aole hiki ia lakou ke hele. Mai makau ia lakou, no ka mea, aole hiki ia lakou ke hana mai; i ka hewa, aole hoi iloko o lakou ke hana i ka maikai.
6 Der er ingen som du, o Herre! du er stor, og dit Navn er stort med Styrke.
Aohe mea like me oe, e Iehova: ua nui oe, ua kaulana hoi kou inoa no ka maua.
7 Hvo skulde ikke frygte dig, du Hedningernes Konge? thi dig tilkommer det; thi iblandt alle Hedningernes vise og i alt deres Rige er ingen som du.
Owai ka mea makau ole ia oe e ke Alii o na ainai? No ka mea, ku pono ia ia oe; no ka mea, iwaena o ka poe akamai a pau o na aina, a iloko hoi o ko lakou aupuni a pau, aohe mea like me oe.
8 Men de ere ufornuftige og handle daarligt tillige, Afgudernes Lærdom, den er Træ;
Ua like io no lakou me na holoholona, ua lapuwale hoi; o ka naauuo o ka poe lapuwale, he pauku laau ia.
9 hamret Sølv, der føres fra Tharsis, og Guld fra Ufas, et Værk af Mesteren og af Guldsmedens Hænder! deres Klæder ere af blaat uldent og Purpur, et Værk af Kunstnere ere de alle.
Ua laweia mai na papa kala, mai Taresisa mai. a o ke gula hoi, mai Upaza mai, ka hana a ka paahana, a ka lima hoi o ka mea hoohehee kala. He poni uliuli, a he poni ulaula ko lakou lole; o ka hana hoi a ka poe akamai oia mau mea a pau.
10 Men Gud Herren er Sandhed, han er den levende Gud og en evig Konge; Jorden bæver for hans Vrede, og Hedningerne kunne ikke udholde hans Fortørnelse.
Aka o Iehova no ke Akua oiaio, oia ke Akua ola, o ko alii mau loa hoi. E haalulu auanei ka honua i kona ukiuki, aole hoi e hiki i na lahuikanaka ke hoomanawanui i kona inaina.
11 Saaledes skulle I sige til dem: De Guder, som ikke have skabt Himmelen og Jorden, de skulle forsvinde fra Jorden og under Himlene.
Penei oukou e olelo ai ia lakou, O na'kua i hana ole i na lani, a me ka honua, e make auanei lakou, mai ka honua aku, a mailalo aku hoi o keia mau lani.
12 Han er den, som skabte Jorden ved sin Kraft og beredte Jorderige ved sin Visdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
Ua hana no oia i ka honua i kona mana, a ua hookumu hoi i ke ao nei i kona akamai, a ua hoopalahalaha ae i na lani i kona naauao.
13 Naar Røsten lyder, ved hvilken han lader Vandenes Mangfoldighed komme i Himmelen, da lader han Dunster opstige fra det yderste af Jorden; han gør Lynene til Regn og fører Vejret ud af sine Gemmer.
I ka pane ana o kona leo, ua nui loa na wai ma na lani, oia hoi ka inea i pii aku ai ka mahu, mai na kukulu aku o ka honua; naua no i hana na uwila, a me ka ua, a hoopuka mai oia i ka makani, mai kona waihona mai.
14 Hvert Menneske bliver ufornuftigt og uden Forstand, hver Guldsmed er beskæmmet for det udskaarne Billedes Skyld; thi hans støbte Billeder ere Bedrageri, og der er ikke Aand i dem.
Me he holoholona la kela kanaka, keia kanaka ma ka ike; hilahila hoi na mea hoohehee kala a pau no ke akuakii, no ka mea, he mea wahahee kona kii i hooheheeia, aohe hanu iloko o lakou.
15 De ere Forfængelighed, et bedragerisk Værk; til den Tid, naar de blive hjemsøgte, skulle de gaa til Grunde.
He lapuwale lakou, he hana na ka wahahee; i ko lakou wa e hoopaiia mai ai, e make no lakou.
16 Ikke som disse er Jakobs Del; thi han er den, som har dannet alle Ting, og Israel er hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
Aole i like ka hooilina o Iakoba me lakou; no ka mea, nana no i hana na mea a pau; a o ka Iseraela hoi ke kookoo o koua hooilina; o Iehova o ua kaua kona inoa.
17 Sank dit Gods fra Landet, du, som bor i den belejrede Stad I
E lawe nui i kou waiwai, mai ka aina aku, e ka mea noho ma ka pakaua.
18 Thi saa siger Herren: Se, denne Gang vil jeg udslynge Landets Indbyggere, og jeg vil trænge dem, paa det de skulle finde det.
No ka mea, ke olelo mai nei o Iehova peneia, Aia hoi, e maa aku no wau i ka poe noho ma ka aina, i ka maa hookahi ana, a e hoopilikia ia lakou, a pela o loaa ia lakou.
19 Ve mig for min Brøst! mit Saar er svart; men jeg siger: Dette er kun min Lidelse, og jeg vil bære den.
Auwe au i kuu eha! ua nui loa ko'u hahauia, aka, i iho la au, He oiaio, he kaumaha keia, e hoomanawanui nae au ia.
20 Mit Paulun er ødelagt, og alle mine Teltsnore ere revne over; mine Børn ere udgangne fra mig, og de ere ikke mere til; ingen opslaar mere mit Paulun eller oprejser mit Telt.
Ua wawahiia ko'u halelewa, a ua moku hoi ko'u mau kaula a pau. Ua hele aku ka'u mau keiki, mai o'u aku nei, a ua ole lakou: aohe mea i koe nana e hohola hou i ko'u halelewa, a e kukulu i ko'u mau paku.
21 Thi Hyrderne ere ufornuftige og søge ikke Herren; derfor handle de ikke klogelig, og hele deres Hjord er adspredt.
Ua lilo na kahu i mea e like me na holoholona, aole hoi i imi ia Iehova; nolaila, aole lakou e pomaikai; a e hoopuehu liilii ia ka lakou poe hipa a pau.
22 Et Budskab høres, se, det kommer, og et stort Bulder fra Nordenland for at gøre Judas Stæder til en Ødelæggelse, til Dragers Bolig.
Aia hoi, ua hiki mai ka leo o ka lono, he haunaele nui, mai ka aina akau mai, i mea e lilo ai na kulanakauhale o ka Iuda i neoneo, i noho ana hoi no na ilio hihiu.
23 Jeg ved, Herre! at Menneskets Vej staar ikke til ham selv, at det ikke staar til ham, som vandrer, at han kan befæste sin Gang.
E Iehova, ua ike no au, aole iloko o ke kanaka kona aoao iho; aole no ke kanaka hele ke alakai i kona mau kapuwai iho.
24 Tugt mig, Herre! dog med Maade; ikke i din Vrede, at du ikke gør mig aldeles ringe.
E Iehova, e paipai mai oe ia u, ma ka pono nae, aole ma kou ukiuki, o hooki loa mai oe ia'u.
25 Udøs din Harme over Hedninger, som ikke kende dig, og over Slægter, som ikke paakalde dit Navn; thi de have fortæret Jakob, ja, fortæret ham og tilintetgjort ham og ødelagt hans Bolig.
E ninini oe i kou ukiuki maluna o ko na aina e, ka poe ike ole ia oe, a maiuna o na ohana i hea ole i kou inoa; no ka mea, ua ai lakou ia Iakoba, a ua hoopau ia ia, a oki loa, a ua hooneoneo i kona wahi i noho ai.

< Jeremias 10 >