< Jakob 1 >
1 Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.
James, bondman of God and of [the] Lord Jesus Christ, to the twelve tribes which [are] in the dispersion, greeting.
2 Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I stedes i mange Haande Prøvelser,
Count it all joy, my brethren, when ye fall into various temptations,
3 vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
knowing that the proving of your faith works endurance.
4 men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, saa I ikke staa tilbage i noget.
But let endurance have [its] perfect work, that ye may be perfect and complete, lacking in nothing.
5 Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.
But if any one of you lack wisdom, let him ask of God, who gives to all freely and reproaches not, and it shall be given to him:
6 Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
but let him ask in faith, nothing doubting. For he that doubts is like a wave of the sea driven by the wind and tossed about;
7 Ikke maa nemlig det Menneske mene, at han skal faa noget af Herren,
for let not that man think that he shall receive anything from the Lord;
8 en tvesindet Mand, som han er, ustadig paa alle sine Veje.
[he is] a double-minded man, unstable in all his ways.
9 Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
But let the brother of low degree glory in his elevation,
10 den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgaa som Græssets Blomst.
and the rich in his humiliation, because as [the] grass's flower he will pass away.
11 Thi Solen staar op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; saaledes skal ogsaa den rige visne paa sine Veje.
For the sun has risen with its burning heat, and has withered the grass, and its flower has fallen, and the comeliness of its look has perished: thus the rich also shall wither in his goings.
12 Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi naar han har staaet Prøve, skal han faa Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
Blessed [is the] man who endures temptation; for, having been proved, he shall receive the crown of life, which He has promised to them that love him.
13 Ingen sige, naar han fristes: „Jeg fristes af Gud”; thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
Let no man, being tempted, say, I am tempted of God. For God cannot be tempted by evil things, and himself tempts no one.
14 men enhver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begæring;
But every one is tempted, drawn away, and enticed by his own lust;
15 derefter, naar Begæringen har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldvoksen, føder den Død.
then lust, having conceived, gives birth to sin; but sin fully completed brings forth death.
16 Farer ikke vild, mine elskede Brødre!
Do not err, my beloved brethren.
17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.
Every good gift and every perfect gift comes down from above, from the Father of lights, with whom is no variation nor shadow of turning.
18 Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger,
According to his own will begat he us by the word of truth, that we should be a certain first-fruits of his creatures.
19 I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
So that, my beloved brethren, let every man be swift to hear, slow to speak, slow to wrath;
20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
for man's wrath does not work God's righteousness.
21 Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formaar at frelse eders Sjæle.
Wherefore, laying aside all filthiness and abounding of wickedness, accept with meekness the implanted word, which is able to save your souls.
22 Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.
But be ye doers of [the] word and not hearers only, beguiling yourselves.
23 Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
For if any man be a hearer of [the] word and not a doer, he is like to a man considering his natural face in a mirror:
24 thi han betragter sig selv og gaar bort og glemmer straks, hvordan han var.
for he has considered himself and is gone away, and straightway he has forgotten what he was like.
25 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, saa han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
But he that fixes his view on [the] perfect law, that of liberty, and abides in [it], being not a forgetful hearer but a doer of [the] work, he shall be blessed in his doing.
26 Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
If any one think himself to be religious, not bridling his tongue, but deceiving his heart, this man's religion is vain.
27 En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.
Pure and undefiled religion before God and the Father is this: to visit orphans and widows in their affliction, to keep oneself unspotted from the world.