Jakob 1
1 Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.
ⲁ̅ⲓⲁⲕⲱⲃⲟⲥ ⲡϩⲙ̅ϩⲁⲗ ⲙ̅ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲁⲩⲱ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲓⲥ̅ ⲡⲉⲭⲥ̅ ⲉϥⲥϩⲁⲓ ⲛ̅ⲧⲙⲛ̅ⲧⲥⲛⲟⲟⲩⲥ ⲙ̅ⲫⲩⲗⲏ ⲉⲧϩⲛ̅ⲧⲇⲓⲁⲥⲡⲟⲣⲁ. ⲭⲁⲓⲣⲉⲧⲉ.
2 Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I stedes i mange Haande Prøvelser,
ⲃ̅ⲟⲡϥ̅ ⲉⲩⲛⲟϭ ⲛ̅ⲣⲁϣⲉ. ⲛⲁⲥⲛⲏⲩ. ⲉⲧⲉⲧⲛ̅ϣⲁⲛⲉⲓ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϩⲉⲛⲡⲉⲓⲣⲁⲥⲙⲟⲥ ⲉⲩϣⲟⲃⲉ.
3 vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
ⲅ̅ⲉⲧⲉⲧⲛ̅ⲥⲟⲟⲩⲛ̅ ϫⲉ ⲧⲇⲟⲕⲓⲙⲏ ⲛ̅ⲧⲉⲧⲛ̅ⲡⲓⲥⲧⲓⲥ ⲉⲥⲣ̅ϩⲱⲃ ⲉⲩϩⲩⲡⲟⲙⲟⲛⲏ.
4 men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, saa I ikke staa tilbage i noget.
ⲇ̅ⲑⲩⲡⲟⲙⲟⲛⲏ ⲇⲉ ⲙⲁⲣⲉⲥϣⲱⲡⲉ ⲉⲩⲛ̅ⲧⲁⲥ ⲙ̅ⲙⲁⲩ ⲛ̅ⲟⲩϩⲱⲃ ⲛ̅ⲧⲉⲗⲉⲓⲟⲛ. ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲧⲉⲧⲛⲉϣⲱⲡⲉ ⲛ̅ⲧⲉⲗⲉⲓⲟⲥ ⲁⲩⲱ ⲉⲧⲉⲧⲛ̅ϫⲏⲕ ⲉⲃⲟⲗ ⲛ̅ⲧⲉⲧⲛ̅ϣⲁⲁⲧ ⲁⲛ ⲛ̅ⲗⲁⲁⲩ.
5 Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.
ⲉ̅ⲉϣϫⲉⲟⲩⲛ̅ⲟⲩⲁ ⲇⲉ ⲙ̅ⲙⲱⲧⲛ̅ ϣⲁⲁⲧ ⲛ̅ⲟⲩⲥⲟⲫⲓⲁ. ⲙⲁⲣⲉϥⲁⲓⲧⲉⲓ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲙ̅ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ. ⲉⲧϯ ⲛ̅ⲟⲩⲟⲛ ⲛⲓⲙ ϩⲁⲡⲗⲱⲥ. ⲉⲛϥⲛⲟϭⲛⲉϭ ⲁⲛ. ⲁⲩⲱ ϥⲛⲁϯ ⲛⲁϥ.
6 Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
ⲋ̅ⲙⲁⲣⲉϥⲁⲓⲧⲉⲓ ⲇⲉ ϩⲛ̅ⲟⲩⲡⲓⲥⲧⲓⲥ ⲉⲛϥⲇⲓⲁⲕⲣⲓⲛⲉ ⲛ̅ⲗⲁⲁⲩ ⲁⲛ. ⲡⲉⲧⲇⲓⲁⲕⲣⲓⲛⲉ ⲅⲁⲣ ⲉϥⲟ ⲛ̅ⲑⲉ ⲛ̅ⲟⲩϩⲟⲉⲓⲙ ⲛ̅ⲧⲉⲑⲁⲗⲁⲥⲥⲁ. ⲉⲣⲉⲡⲧⲏⲩ ⲣⲱϩⲧ̅ ⲙ̅ⲙⲟϥ ⲁⲩⲱ ⲉϥϣⲱⲱϭⲉ ⲙ̅ⲙⲟϥ.
7 Ikke maa nemlig det Menneske mene, at han skal faa noget af Herren,
ⲍ̅ⲙ̅ⲡⲣ̅ⲧⲣⲉϥⲙⲉⲉⲩⲉ ⲅⲁⲣ ⲛ̅ϭⲓⲡⲣⲱⲙⲉ ⲉⲧⲙ̅ⲙⲁⲩ ϫⲉ ϥⲛⲁϫⲓⲗⲁⲁⲩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲟⲟⲧϥ̅ ⲙ̅ⲡϫⲟⲉⲓⲥ.
8 en tvesindet Mand, som han er, ustadig paa alle sine Veje.
ⲏ̅ⲡⲣⲱⲙⲉ ⲛ̅ϩⲏⲧ ⲥⲛⲁⲩ ϥϣⲧⲣ̅ⲧⲱⲣ ϩⲣⲁⲓ ϩⲛ̅ⲛⲉϥϩⲓⲟⲟⲩⲉ ⲧⲏⲣⲟⲩ.
9 Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
ⲑ̅ⲙⲁⲣⲉϥϣⲟⲩϣⲟⲩ ⲇⲉ ⲙ̅ⲙⲟϥ ⲛ̅ϭⲓⲡⲥⲟⲛ ⲉⲧⲑⲃ̅ⲃⲓⲏⲩ ϩⲣⲁⲓ ϩⲙ̅ⲡⲉϥϫⲓⲥⲉ.
10 den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgaa som Græssets Blomst.
ⲓ̅ⲁⲩⲱ ⲡⲣⲙ̅ⲙⲁⲟ ϩⲣⲁⲓ ϩⲙ̅ⲡⲉϥⲑⲃ̅ⲃⲓⲟ. ϫⲉ ϥⲛⲁⲟⲩⲉⲓⲛⲉ ⲛ̅ⲑⲉ ⲛ̅ⲟⲩϩⲣⲏⲣⲉ ⲛ̅ⲭⲟⲣⲧⲟⲥ.
11 Thi Solen staar op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; saaledes skal ogsaa den rige visne paa sine Veje.
ⲓ̅ⲁ̅ⲁϥϣⲁ ⲅⲁⲣ ⲛ̅ϭⲓⲡⲣⲏ ⲙⲛ̅ⲡⲕⲁⲩⲙⲁ. ⲁϥⲧⲣⲉⲡⲉⲭⲟⲣⲧⲟⲥ ϣⲟⲟⲩⲉ. ⲁⲩⲱ ⲧⲉϥϩⲣⲏⲣⲉ ⲁϥⲥⲣⲟϥⲣϥ̅. ⲡⲥⲁ ⲙ̅ⲡⲉϥϩⲟ ⲁϥⲧⲁⲕⲟ. ⲧⲁⲓ ϩⲱⲱϥ ⲧⲉ ⲑⲉ ⲙ̅ⲡⲣⲙ̅ⲙⲁⲟ ⲉϥⲛⲁϩⲱϭⲃ̅ ϩⲛ̅ⲛⲉϥϩⲓⲟⲟⲩⲉ.
12 Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi naar han har staaet Prøve, skal han faa Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
ⲓ̅ⲃ̅ⲛⲁⲓⲁⲧϥ̅ ⲙ̅ⲡⲣⲱⲙⲉ ⲉⲧⲛⲁϥⲓ ϩⲁⲟⲩⲡⲉⲓⲣⲁⲥⲙⲟⲥ. ϫⲉ ⲁϥϣⲱⲡⲉ ⲛ̅ⲥⲱⲧⲡ̅. ϥⲛⲁϫⲓ ⲙ̅ⲡⲉⲕⲗⲟⲙ ⲙ̅ⲡⲱⲛϩ. ⲡⲁⲓ ⲛ̅ⲧⲁϥⲉⲣⲏⲧ ⲙ̅ⲙⲟϥ ⲛ̅ⲛⲉⲧⲙⲉ ⲙ̅ⲙⲟϥ.
13 Ingen sige, naar han fristes: „Jeg fristes af Gud”; thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
ⲓ̅ⲅ̅ⲙ̅ⲡⲣ̅ⲧⲣⲉⲗⲁⲁⲩ ϫⲟⲟⲥ ⲉⲩⲡⲉⲓⲣⲁⲍⲉ ⲙ̅ⲙⲟϥ. ϫⲉ ⲉⲩⲡⲉⲓⲣⲁⲍⲉ ⲙ̅ⲙⲟⲓ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲙ̅ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ. ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲅⲁⲣ ⲙⲉϥⲡⲉⲓⲣⲁⲍⲉ ⲛ̅ⲗⲁⲁⲩ ⲉⲡⲡⲉⲑⲟⲟⲩ. ⲙⲉϥⲡⲉⲓⲣⲁⲍⲉ ⲛ̅ⲧⲟϥ ⲛ̅ⲗⲁⲁⲩ.
14 men enhver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begæring;
ⲓ̅ⲇ̅ⲡⲟⲩⲁ ⲇⲉ ⲡⲟⲩⲁ ⲉⲩⲡⲉⲓⲣⲁⲍⲉ ⲙ̅ⲙⲟϥ ϩⲓⲧⲛ̅ⲛⲉϥⲉⲡⲓⲑⲩⲙⲓⲁ ⲙ̅ⲙⲓⲛ ⲙ̅ⲙⲟϥ. ⲉⲩⲥⲱⲕ ⲙ̅ⲙⲟϥ. ⲉⲩⲁⲡⲁⲧⲁ ⲙ̅ⲙⲟϥ.
15 derefter, naar Begæringen har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldvoksen, føder den Død.
ⲓ̅ⲉ̅ⲉⲓⲧⲁ ⲧⲉⲡⲓⲑⲩⲙⲓⲁ ⲉⲁⲥⲱ ϣⲁⲥϫⲡⲟ ⲙ̅ⲡⲛⲟⲃⲉ. ⲡⲛⲟⲃⲉ ⲇⲉ ⲉⲁϥϫⲱⲕ ⲉⲃⲟⲗ ϣⲁϥⲙⲓⲥⲉ ⲙ̅ⲡⲙⲟⲩ.
16 Farer ikke vild, mine elskede Brødre!
ⲓ̅ⲋ̅ⲙ̅ⲡⲣ̅ⲡⲗⲁⲛⲁ. ⲛⲁⲥⲛⲏⲩ ⲛⲁⲙⲉⲣⲁⲧⲉ.
17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.
ⲓ̅ⲍ̅ϯ ⲛⲓⲙ ⲉⲧⲛⲁⲛⲟⲩϥ ⲁⲩⲱ ⲇⲱⲣⲟⲛ ⲛⲓⲙ ⲉⲧϫⲏⲕ ⲉⲃⲟⲗ ⲟⲩⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ̅ⲧⲡⲉ ⲡⲉ. ⲉϥⲛⲏⲩ ⲉⲡⲉⲥⲏⲧ ϩⲓⲧⲙ̅ⲡⲉⲓⲱⲧ ⲛ̅ⲛ̅ⲟⲩⲟⲉⲓⲛ. ⲡⲁⲓ ⲉⲧⲉⲙⲛ̅ⲗⲁⲁⲩ ⲛ̅ϩⲁⲓⲃⲉⲥ ⲏ ϣⲓⲃⲉ ⲏ ⲣⲓⲕⲉ ϩⲁϩⲧⲏϥ.
18 Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger,
ⲓ̅ⲏ̅ⲛ̅ⲧⲉⲣⲉϥⲟⲩⲱϣ ⲁϥϫⲡⲟ ⲙ̅ⲙⲟⲛ ϩⲙ̅ⲡϣⲁϫⲉ ⲛ̅ⲧⲙⲉ. ⲉⲧⲣⲉⲛϣⲱⲡⲉ ⲉⲩⲁⲡⲁⲣⲭⲏ ⲛ̅ⲛⲉϥⲥⲱⲛⲧ̅.
19 I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
ⲓ̅ⲑ̅ⲧⲉⲧⲛ̅ⲥⲟⲟⲩⲛ̅ ⲇⲉ. ⲛⲁⲥⲛⲏⲩ ⲛⲁⲙⲉⲣⲁⲧⲉ. ⲙⲁⲣⲉϥϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ⲛ̅ϭⲓⲣⲱⲙⲉ ⲛⲓⲙ ⲉϥϭⲉⲡⲏ ⲉⲥⲱⲧⲙ̅ ⲉϥⲱⲥⲕ̅ ⲉϣⲁϫⲉ ⲉϥϩⲟⲣϣ̅ ⲉⲛⲟⲩϭⲥ̅.
20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
ⲕ̅ⲧⲟⲣⲅⲏ ⲅⲁⲣ ⲙ̅ⲡⲣⲱⲙⲉ ⲙⲉⲥⲣ̅ϩⲱⲃ ⲉⲧⲇⲓⲕⲁⲓⲟⲥⲩⲛⲏ ⲙ̅ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ.
21 Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formaar at frelse eders Sjæle.
ⲕ̅ⲁ̅ⲉⲧⲃⲉⲡⲁⲓ ⲉⲁⲧⲉⲧⲛ̅ⲕⲱ ⲛ̅ⲥⲱⲧⲛ̅ ⲛ̅ⲧⲱⲗⲙ̅ ⲛⲓⲙ ⲙⲛ̅ⲕⲁⲕⲓⲁ ⲛⲓⲙ ϩⲣⲁⲓ ϩⲛ̅ⲟⲩⲙⲛ̅ⲧⲣⲙ̅ⲣⲁϣ ϣⲱⲡ ⲉⲣⲱⲧⲛ̅ ⲙ̅ⲡϣⲁϫⲉ ⲛ̅ⲧⲙⲉ. ⲡⲉⲧⲉⲩⲛ̅ϭⲟⲙ ⲙ̅ⲙⲟϥ ⲉⲧⲟⲩϫⲟ ⲛ̅ⲛⲉⲧⲙ̅ⲯⲩⲭⲏ.
22 Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.
ⲕ̅ⲃ̅ϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ⲛ̅ⲣⲉϥⲉⲓⲣⲉ ⲙ̅ⲡϣⲁϫⲉ ⲁⲩⲱ ⲛ̅ⲣⲉϥⲥⲱⲧⲙ̅ ⲙ̅ⲙⲁⲧⲉ ⲁⲛ. ⲉⲧⲉⲧⲛ̅ⲡⲗⲁⲛⲁ ⲙ̅ⲙⲱⲧⲛ̅.
23 Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
ⲕ̅ⲅ̅ϫⲉ ⲉϣⲱⲡⲉ ⲉⲩⲛ̅ⲟⲩⲁ ⲉⲩⲣⲉϥⲥⲱⲧⲙ̅ ⲉⲡϣⲁϫⲉ ⲡⲉ. ⲉⲛⲟⲩⲣⲉϥⲉⲓⲣⲉ ⲙ̅ⲡϩⲱⲃ ⲁⲛ ⲡⲉ. ⲡⲁⲓ ⲉϥⲧⲛ̅ⲧⲱⲛ ⲉⲩⲣⲱⲙⲉ ⲉϥⲛⲁⲩ ⲉⲡϩⲟ ⲛ̅ⲧⲁⲩϫⲡⲟϥ ⲛ̅ϩⲏⲧϥ̅ ϩⲛ̅ⲟⲩⲉⲓⲁⲗ.
24 thi han betragter sig selv og gaar bort og glemmer straks, hvordan han var.
ⲕ̅ⲇ̅ⲁϥⲛⲁⲩ ⲅⲁⲣ ⲉⲣⲟϥ. ⲁϥⲃⲱⲕ ⲁⲩⲱ ⲛ̅ⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ⲁϥⲣ̅ⲡⲱⲃϣ̅ ⲛ̅ⲑⲉ ⲉⲛⲉϥⲟ ⲙ̅ⲙⲟⲥ.
25 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, saa han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
ⲕ̅ⲉ̅ⲡⲉⲛⲧⲁϥϭⲱϣⲧ̅ ⲇⲉ ⲛ̅ⲧⲟϥ ⲉⲡⲛⲟⲙⲟⲥ ⲉⲧϫⲏⲕ ⲉⲃⲟⲗ ⲛ̅ⲧⲙⲛ̅ⲧⲣⲙ̅ϩⲉ. ⲁϥϭⲱ ⲛ̅ϩⲏⲧϥ̅. ⲛ̅ⲧⲁϥⲥⲱⲧⲙ̅ ⲁⲛ. ⲁϥⲣ̅ⲡⲱⲃϣ̅. ⲁⲗⲗⲁ ⲛ̅ⲧⲁϥⲉⲓⲣⲉ ⲙ̅ⲡϩⲱⲃ. ⲡⲁⲓ ϥⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲉⲛⲁⲉⲓⲁⲧϥ̅ ϩⲣⲁⲓ ϩⲙ̅ⲡⲉϥϩⲱⲃ.
26 Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
ⲕ̅ⲋ̅ⲡⲉⲧϫⲱ ⲙ̅ⲙⲟⲥ ⲉⲣⲟϥ. ϫⲉ ⲁⲛⲅ̅ⲟⲩⲣⲉϥϣⲙ̅ϣⲉ ⲉⲛϥⲭⲁⲗⲓⲛⲟⲩ ⲁⲛ ⲙ̅ⲡⲉϥⲗⲁⲥ. ⲁⲗⲗⲁ ⲉϥⲁⲡⲁⲧⲁ ⲙ̅ⲡⲉϥϩⲏⲧ. ⲡⲁⲓ ⲡⲉϥϣⲙ̅ϣⲉ ϣⲟⲩⲉⲓⲧ.
27 En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.
ⲕ̅ⲍ̅ⲡϣⲙ̅ϣⲉ ⲇⲉ ⲉⲧⲟⲩⲁⲁⲃ ⲁⲩⲱ ⲉⲧⲟ ⲛ̅ⲁⲧⲧⲱⲗⲙ̅ ⲛ̅ⲛⲁϩⲣⲙ̅ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲡⲉⲓⲱⲧ ⲡⲉ ⲡⲁⲓ. ⲉϭⲙ̅ⲡϣⲓⲛⲉ ⲛ̅ⲛ̅ⲟⲣⲫⲁⲛⲟⲥ ⲙⲛ̅ⲛⲉⲭⲏⲣⲁ ϩⲣⲁⲓ ϩⲛ̅ⲧⲉⲩⲑⲗⲓⲯⲓⲥ. ⲁⲩⲱ ⲉⲧⲣⲉϥϩⲁⲣⲉϩ ⲉⲣⲟϥ ⲉⲧⲱⲗⲙ̅ ϩⲙ̅ⲡⲕⲟⲥⲙⲟⲥ.
