Jakob 1
1 Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.
ⲁ̅ⲒⲀⲔⲰⲂⲞⲤ ⲪⲂⲰⲔ ⲘⲪⲚⲞⲨϮ ⲚⲈⲘ ⲠⲈⲚϬⲞⲒⲤ ⲒⲎⲤⲞⲨⲤ ⲠⲬⲢⲒⲤⲦⲞⲤ ⲚϮⲒⲂ ⲘⲪⲨⲖⲎ ⲈⲦⲬⲎ ϦⲈⲚⲠⲒϪⲰⲢ ⲈⲂⲞⲖ ⲬⲈⲢⲈ
2 Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I stedes i mange Haande Prøvelser,
ⲃ̅ϢⲰⲠⲒ ϦⲈⲚⲢⲀϢⲒ ⲚⲒⲂⲈⲚ ⲚⲀⲤⲚⲎⲞⲨ ⲈϢⲰⲠ ⲀⲢⲈⲦⲈⲚϢⲀⲚⲢⲀⲞⲨⲞ ⲈϨⲀⲚⲠⲒⲢⲀⲤⲘⲞⲤ ⲚⲞⲨⲐⲞ ⲚⲢⲎϮ
3 vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
ⲅ̅ⲈⲢⲈⲦⲈⲚⲈⲘⲒ ϪⲈ ϮⲆⲞⲔⲒⲘⲎ ⲚⲦⲈⲠⲈⲦⲈⲚⲚⲀϨϮ ⲀⲤⲈⲢϨⲰⲂ ⲈⲞⲨϨⲨⲠⲞⲘⲞⲚⲎ.
4 men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, saa I ikke staa tilbage i noget.
ⲇ̅ϮϨⲨⲠⲞⲘⲞⲚⲎ ⲆⲈ ⲘⲀⲢⲈ ⲞⲨϨⲰⲂ ⲈϤϪⲎⲔ ⲈⲂⲞⲖ ϢⲰⲠⲒ ⲚϦⲎⲦⲤ ϨⲒⲚⲀ ⲚⲦⲈⲦⲈⲚϢⲰⲠⲒ ⲈⲢⲈⲦⲈⲚϪⲎⲔ ⲈⲂⲞⲖ ⲞⲨⲞϨ ⲈⲢⲈⲦⲈⲚⲞⲨⲞϪ ⲚⲦⲈⲦⲈⲚϪⲞⲢϨ ⲚϨⲖⲒ ⲀⲚ
5 Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.
ⲉ̅ⲒⲤϪⲈ ⲆⲈ ⲞⲨⲞⲚ ⲞⲨⲀⲒ ϦⲈⲚⲐⲎⲚⲞⲨ ⲈϤϪⲞⲢϨ ⲚⲤⲂⲰ ⲘⲀⲢⲈϤⲈⲢⲈⲦⲒⲚ ⲚⲦⲈⲚ ⲪⲚⲞⲨϮ ⲪⲎ ⲈⲦϮ ⲚⲞⲨⲞⲚ ⲚⲒⲂⲈⲚ ⲀⲠⲖⲰⲤ ⲚϤϢⲰϢϤ ⲀⲚ ⲞⲨⲞϨ ⲈⲨⲈϮ ⲚⲀϤ
6 Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
ⲋ̅ⲘⲀⲢⲈϤⲈⲢⲈⲦⲒⲚ ⲆⲈ ϦⲈⲚⲞⲨⲚⲀϨϮ ⲚϤⲞⲒ ⲚϨⲎⲦ ⲂⲀⲚ ⲪⲎ ⲄⲀⲢ ⲈⲦⲞⲒ ⲚϨⲎⲦ ⲂⲀϤⲞⲒ ⲘⲪⲢⲎϮ ⲚⲚⲒϪⲞⲖ ⲚⲦⲈⲪⲒⲞⲘ ⲈⲢⲈ ⲠⲐⲎⲞⲨ ϬⲒ ⲘⲘⲰⲞⲨ ⲞⲨⲞϨ ⲈϤⲒⲚⲒ ⲘⲘⲰⲞⲨ
7 Ikke maa nemlig det Menneske mene, at han skal faa noget af Herren,
ⲍ̅ⲘⲠⲈⲚⲐⲢⲈϤⲘⲈⲨⲒ ⲄⲀⲢ ⲚⲀϤ ⲚϪⲈⲠⲒⲢⲰⲘⲒ ⲈⲦⲈⲘⲘⲀⲨ ϪⲈ ϤⲚⲀϬⲒ ϨⲖⲒ ⲚⲦⲞⲦϤ ⲘⲠϬⲤ
8 en tvesindet Mand, som han er, ustadig paa alle sine Veje.
ⲏ̅ⲠⲒⲢⲰⲘⲒ ⲆⲈ ⲈⲦⲞⲒ ⲚϨⲎⲦ ⲂⲞⲨⲀⲦⲤⲈⲘⲚⲒ ⲠⲈ ϨⲒ ⲚⲈϤⲘⲰⲒⲦ ⲦⲎⲢⲞⲨ
9 Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
ⲑ̅ⲘⲀⲢⲈϤϢⲞⲨϢⲞⲨ ⲆⲈ ⲘⲘⲞϤ ⲚϪⲈⲠⲒⲤⲞⲚ ⲈⲦⲐⲈⲂⲎⲞⲨⲦ ϦⲈⲚⲠⲈϤϬⲒⲤⲒ
10 den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgaa som Græssets Blomst.
ⲓ̅ⲠⲒⲢⲀⲘⲀⲞ ⲆⲈ ⲚϨⲢⲎⲒ ϦⲈⲚⲠⲈϤⲐⲈⲂⲒⲞ ϪⲈ ⲘⲪⲢⲎϮ ⲚⲞⲨϨⲢⲎⲢⲒ ⲚⲦⲈⲞⲨⲤⲰⲞⲨⲂⲈⲚ ϤⲚⲀⲤⲒⲚⲒ
11 Thi Solen staar op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; saaledes skal ogsaa den rige visne paa sine Veje.
ⲓ̅ⲁ̅ⲀϤϢⲀⲒ ⲄⲀⲢ ⲚϪⲈⲪⲢⲎ ⲚⲈⲘ ⲠⲒⲔⲀⲨⲤⲰⲚ ⲞⲨⲞϨ ⲀϤⲦϢⲞⲨⲒⲈ ⲠⲒⲤⲰⲞⲨⲂⲈⲚ ⲞⲨⲞϨ ⲦⲈϤϨⲢⲎⲢⲒ ⲀⲤϤⲞⲢϤⲈⲢ ⲠⲤⲀⲒ ⲆⲈ ⲚⲦⲈⲠⲈϤϨⲞ ⲀϤⲦⲀⲔⲞ ⲠⲀⲒⲢⲎϮ ϨⲰϤ ⲠⲒⲢⲀⲘⲀⲞ ⲚϨⲢⲎⲒ ϦⲈⲚⲚⲈϤⲘⲰⲒⲦ ⲦⲎⲢⲞⲨ ϤⲚⲀⲖⲰⲘ
12 Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi naar han har staaet Prøve, skal han faa Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
ⲓ̅ⲃ̅ⲞⲨⲘⲀⲔⲀⲢⲒⲞⲤ ⲠⲈ ⲠⲒⲢⲰⲘⲒ ⲪⲎ ⲈⲐⲚⲀⲀⲘⲞⲚⲒ ⲚⲦⲞⲦϤ ϦⲈⲚⲞⲨⲠⲒⲢⲀⲤⲘⲞⲤ ϪⲈ ⲀϤϢⲀⲚⲈⲢ ⲞⲨⲤⲰⲦⲠ ϤⲚⲀϬⲒ ⲘⲠⲒⲬⲖⲞⲘ ⲚⲦⲈⲠⲰⲚϦ ⲪⲎ ⲈⲦⲀϤⲰϢ ⲘⲘⲞϤ ⲚⲚⲎ ⲈⲐⲚⲀⲘⲈⲚⲢⲒⲦϤ.
13 Ingen sige, naar han fristes: „Jeg fristes af Gud”; thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
ⲓ̅ⲅ̅ⲘⲠⲈⲚⲐⲢⲈ ϨⲖⲒ ϪⲞⲤ ⲈⲨⲈⲢⲠⲒⲢⲀⲌⲒⲚ ⲘⲘⲞϤ ϪⲈ ⲪⲚⲞⲨϮ ⲠⲈⲦⲈⲢⲠⲒⲢⲀⲌⲒⲚ ⲘⲘⲞⲒ ⲪⲚⲞⲨϮ ⲄⲀⲢ ϤⲈⲢⲠⲒⲢⲀⲌⲒⲚ ⲀⲚ ϦⲈⲚϨⲀⲚⲠⲈⲦϨⲰⲞⲨ ϤⲈⲢⲠⲒⲢⲀⲌⲒⲚ ⲆⲈ ⲚⲐⲞϤ ⲚϨⲖⲒ ⲀⲚ
14 men enhver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begæring;
ⲓ̅ⲇ̅ⲠⲒⲞⲨⲀⲒ ⲆⲈ ⲠⲒⲞⲨⲀⲒ ⲈⲨⲈⲢⲠⲒⲢⲀⲌⲒⲚ ⲘⲘⲞϤ ⲈⲂⲞⲖ ϨⲒⲦⲈⲚ ⲦⲈϤⲈⲠⲒⲐⲨⲘⲒⲀ ⲘⲘⲒⲚ ⲘⲘⲞϤ ⲈⲤⲤⲰⲔ ⲘⲘⲞϤ ⲞⲨⲞϨ ⲈⲤⲤⲞⲠⲤⲈⲠ ⲘⲘⲞϤ
15 derefter, naar Begæringen har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldvoksen, føder den Død.
ⲓ̅ⲉ̅ⲒⲦⲀ ϮⲈⲠⲒⲐⲨⲘⲒⲀ ⲀⲤϢⲀⲚⲈⲢⲂⲞⲔⲒ ϢⲀⲤⲘⲈⲤ ⲪⲚⲞⲂⲒ ⲪⲚⲞⲂⲒ ⲆⲈ ⲀϤϢⲀⲚϪⲰⲔ ⲈⲂⲞⲖ ϢⲀϤϪⲪⲞ ⲘⲪⲘⲞⲨ.
16 Farer ikke vild, mine elskede Brødre!
ⲓ̅ⲋ̅ⲘⲠⲈⲢⲤⲰⲢⲈⲘ ⲚⲀⲤⲚⲎⲞⲨ ⲚⲀⲘⲈⲚⲢⲀϮ
17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.
ⲓ̅ⲍ̅ⲦⲀⲒⲞ ⲚⲒⲂⲈⲚ ⲈⲐⲚⲀⲚⲈⲨ ⲚⲈⲘ ⲆⲰⲢⲞⲚ ⲚⲒⲂⲈⲚ ⲈⲦϪⲎⲔ ⲈⲂⲞⲖ ϨⲀⲚⲈⲂⲞⲖ ⲘⲠϢⲰⲒ ⲚⲈⲈⲨⲚⲎⲞⲨ ⲈⲠⲈⲤⲎⲦ ⲈⲂⲞⲖ ϨⲒⲦⲈⲚ ⲪⲒⲰⲦ ⲚⲦⲈⲚⲒⲞⲨⲰⲒⲚⲒ ⲪⲎ ⲈⲦⲈ ⲘⲘⲞⲚ ϢⲒⲂϮ ⲚⲀϨⲢⲀϤ ⲞⲨⲆⲈ ⲞⲨⲤⲘⲞⲦ ⲚⲦⲈⲞⲨϦⲎⲒⲂⲒ ⲈⲀⲤⲤⲒⲚⲒ
18 Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger,
ⲓ̅ⲏ̅ⲀϤⲞⲨⲰϢ ⲀϤϪⲪⲞⲚ ϦⲈⲚⲠⲤⲀϪⲒ ⲚⲦⲈϮⲘⲈⲐⲘⲎⲒ ⲈⲐⲢⲈⲚϢⲰⲠⲒ ⲚⲞⲨⲀⲠⲀⲢⲬⲎ ⲚⲦⲈⲚⲈϤⲤⲰⲚⲦ
19 I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
ⲓ̅ⲑ̅ⲦⲈⲚⲤⲰⲞⲨⲚ ⲆⲈ ⲚⲀⲤⲚⲎⲞⲨ ⲚⲀⲘⲈⲚⲢⲀϮ ⲘⲀⲢⲈϤϢⲰⲠⲒ ⲆⲈ ⲚϪⲈⲢⲰⲘⲒ ⲚⲒⲂⲈⲚ ⲈϤⲒⲎⲤⲞⲨⲤ ⲈϤⲚⲀⲤⲰⲦⲈⲘ ⲈϤϨⲞⲢϢ ⲈϤⲚⲀⲤⲀϪⲒ ⲈϤϨⲢⲞϢ ⲈϤⲚⲀϪⲰⲚⲦ
20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
ⲕ̅ⲠϪⲰⲚⲦ ⲄⲀⲢ ⲘⲪⲢⲰⲘⲒ ⲘⲠⲀϤⲈⲢϨⲰⲂ ⲈϮⲘⲈⲐⲘⲎⲒ ⲚⲦⲈⲪⲚⲞⲨϮ.
21 Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formaar at frelse eders Sjæle.
ⲕ̅ⲁ̅ⲈⲐⲂⲈⲪⲀⲒ ⲬⲀ ⲐⲰⲖⲈⲂ ⲚⲒⲂⲈⲚ ⲈϦⲢⲎⲒ ⲚⲈⲘ ⲠϨⲞⲨⲞ ⲚⲦⲈϮⲔⲀⲔⲒⲀ ϦⲈⲚⲞⲨⲘⲈⲦⲢⲈⲘⲢⲀⲨϢ ϢⲈⲠ ⲠⲒⲤⲀϪⲒ ⲈⲢⲰⲦⲈⲚ ⲈϤⲢⲎⲦ ⲘⲂⲈⲢⲒ ⲪⲎ ⲈⲦⲈ ⲞⲨⲞⲚ ϢϪⲞⲘ ⲘⲘⲞϤ ⲈⲚⲞϨⲈⲘ ⲚⲚⲈⲦⲈⲚⲮⲨⲬⲎ
22 Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.
ⲕ̅ⲃ̅ϢⲰⲠⲒ ⲈⲢⲈⲦⲈⲚⲞⲒ ⲚⲢⲈϤⲒⲢⲒ ⲘⲠⲒⲤⲀϪⲒ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲢⲈϤϬⲒⲤⲘⲎ ⲘⲘⲀⲨⲀⲦϤ ⲀⲚ ⲘⲘⲞⲚ ⲈⲢⲈⲦⲈⲚⲈⲢϨⲀⲖ ⲘⲘⲰⲦⲈⲚ ⲘⲘⲀⲨⲀⲦⲈⲚ ⲐⲎⲚⲞⲨ
23 Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
ⲕ̅ⲅ̅ⲪⲎ ⲈⲦⲈ ⲚⲞⲨⲢⲈϤϬⲒⲤⲘⲎ ⲠⲈ ⲚⲦⲈⲠⲒⲤⲀϪⲒ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲞⲨⲢⲈϤⲈⲢϨⲰⲂ ⲀⲚ ⲠⲈ ⲪⲀⲒ ⲀϤⲞⲚⲒ ⲚⲞⲨⲢⲰⲘⲒ ⲈⲀϤϮⲚⲒⲀⲦϤ ⲘⲠϨⲞ ⲚⲦⲈⲠⲈϤϪⲒⲚⲘⲒⲤⲒ ϦⲈⲚⲞⲨⲒⲀⲖ
24 thi han betragter sig selv og gaar bort og glemmer straks, hvordan han var.
ⲕ̅ⲇ̅ⲀϤϮⲚⲒⲀⲦϤ ⲄⲀⲢ ⲘⲘⲞϤ ⲞⲨⲞϨ ⲀϤϢⲈ ⲚⲀϤ ⲞⲨⲞϨ ⲤⲀⲦⲞⲦϤ ⲀϤⲈⲢⲠⲰⲂϢ ⲘⲠⲒⲢⲎϮ ⲈⲚⲀϤⲞⲒ ⲘⲘⲞϤ
25 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, saa han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
ⲕ̅ⲉ̅ⲪⲎ ⲆⲈ ⲈⲦⲀϤⲤⲞⲘⲤ ⲤⲪⲚⲞⲘⲞⲤ ⲈⲦϪⲎⲔ ⲈⲂⲞⲖ ⲚϮⲘⲈⲦⲢⲈⲘϨⲈ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲦⲈϤⲞϨⲒ ⲚϦⲎⲦϤ ⲘⲠⲀϤⲈⲢⲢⲈϤϬⲒⲤⲘⲎ ⲚⲢⲈϤⲈⲢⲠⲰⲂϢ ⲀⲖⲖⲀ ⲚⲢⲈϤⲒⲢⲒ ⲘⲠⲒϨⲰⲂ ⲪⲀⲒ ⲈϤⲈⲈⲢ ⲞⲨⲘⲀⲔⲀⲢⲒⲞⲤ ϦⲈⲚⲠⲈⲦⲈϤⲒⲢⲒ ⲘⲘⲞϤ.
26 Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
ⲕ̅ⲋ̅ⲪⲎ ⲆⲈ ⲈⲐⲨⲘⲈⲨⲒ ⲈⲢⲞϤ ϪⲈ ⲞⲨⲢⲈϤϢⲈⲘϢⲒ ⲠⲈ ⲚϤϬⲒⲬⲀⲖⲒⲚⲞⲨⲤ ⲘⲠⲈϤⲖⲀⲤ ⲀⲚ ⲀⲖⲖⲀ ⲀϤⲈⲢϨⲀⲖ ⲘⲠⲈϤϨⲎⲦ ⲞⲨⲈⲪⲖⲎⲞⲨ ⲠⲈ ⲠϢⲈⲘϢⲒ ⲘⲪⲀⲒ
27 En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.
ⲕ̅ⲍ̅ⲠⲒϢⲈⲘϢⲒ ⲆⲈ ⲈⲐⲞⲨⲀⲂ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲀⲦⲐⲰⲖⲈⲂ ϦⲀⲦⲈⲚ ⲪⲚⲞⲨϮ ⲞⲨⲞϨ ⲪⲒⲰⲦ ⲪⲀⲒ ⲠⲈ ⲈϪⲈⲘⲠϢⲒⲚⲒ ⲚⲚⲒⲞⲢⲪⲀⲚⲞⲤ ⲚⲈⲘ ⲚⲒⲬⲎⲢⲀ ⲚϦⲢⲎⲒ ϦⲈⲚⲠⲞⲨϨⲞϪϨⲈϪ ⲈⲀⲢⲈϨ ⲈⲢⲞϤ ⲈϤⲞⲒ ⲚⲀⲦⲀϬ ⲚⲒ ⲈⲂⲞⲖ ϨⲀ ⲠⲒⲔⲞⲤⲘⲞⲤ.
