Jakob 1
1 Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.
yakubu gran rji na baci yesu kristi he ni gji wlon don ha bi wa ba shankado mi ci yi
2 Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I stedes i mange Haande Prøvelser,
ban ba wawuu ni ngyri mrlivyayi mu niton wa bi ku niyaa
3 vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
to ridi ahitsa yosron mbi ni ngji vurson
4 men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, saa I ikke staa tilbage i noget.
ndu vurontien ndu ma ndi ndu yi sen ngbendble ndi na wakpe haman
5 Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.
iri mi nita ni wato ka bre rji wa ani nno ni yalwace ana whicn ni bi wa ba bre wua na ani nno ba
6 Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
ama ndu mye ni yosron ana ni sron ha naidji waa a nitie sron ha ahe na lukurmi u teku wa nghunghu ni fu kadidan
7 Ikke maa nemlig det Menneske mene, at han skal faa noget af Herren,
ndu idji kima na ya ridi wawuu ni fe kpe ni rji na
8 en tvesindet Mand, som han er, ustadig paa alle sine Veje.
ahi idji u sion ha ana tie kpe tsratra me na
9 Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
ndu vayi u ya wruwo nisan nitu ndu ma ribranma
10 den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgaa som Græssets Blomst.
idji u wo (arziki) wa a heni ndu tsitsama ani kle na fure ngega u miji
11 Thi Solen staar op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; saaledes skal ogsaa den rige visne paa sine Veje.
don irj ni hwu waka klu ngongon me na giga
12 Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi naar han har staaet Prøve, skal han faa Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
lulu he nitu idjji wa ani vusron ni tsara don anita vusrom ni tsra ani fe rawani u vrliwa ba yo nyi ni biwa ba son rija
13 Ingen sige, naar han fristes: „Jeg fristes af Gud”; thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
ndu njiori na tre ndi ba tra wawuu ndi a rji mba tra wawuu na ba na tra rji ni meme na wawuu ni tuma ana tra njori na
14 men enhver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begæring;
u dji ni fe tsra ma nitu tie meme ma kima wa ani gyru nda kawu kaskan
15 derefter, naar Begæringen har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldvoksen, føder den Død.
wa kptre meme ma whrji nee aningyji latre latre nita babran ani ngyi kuwu
16 Farer ikke vild, mine elskede Brødre!
mrli vayi na ndu njio gyruyiria
17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.
inno ndindima wawuu rhji ni rji a gji rji ni tie ukpan ana kasran na ahena whie (inuwa)
18 Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger,
a cu ndu wawuugyji ta nitu tre njanji ni ndu ta kati whie ma mumlan
19 I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
bito wayi mrlivayi wa mikpayi ymea ndu ko nha srenton gbagbla nda na tre gbagblana nda na tie nfu gbagbla na
20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
don infu ndji na kpe ndindi u rji yena
21 Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formaar at frelse eders Sjæle.
na kima ka ndu bi meme mataga ndi kpatre wa rji yo nisron ndjia wa ani kpata cuwoa
22 Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.
tre ndu ni tre rji na wowuu megena na bi gyru ton mbi
23 Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
indji nita ni wotre nda na tie ndu na ahe na indji wa aya shishi ma ni madubi
24 thi han betragter sig selv og gaar bort og glemmer straks, hvordan han var.
aya shishi ma nda hii kpama gbagbla me nda kpa rlisu ka shishi ma he ni he
25 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, saa han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
u indrji wa a ya du ndi ndi ma cen me wa a kpata cuwoa nda hu ba ndindi me nda he na indji wa ruwo nda kpa rli sua na indji kima ni tie lulu ni kpe wa anibie
26 Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
indji wa ta mren ndi wawu hi ndji u adini nda na vunyu mana ani gyru tuma mu adini ma hi u megen (banza)
27 En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.
adini wa a tsra tsra mea nda na meme ni shishi baci tie ndu zo bi wa bana he ni tie na ni biwa bana he ni lilon na ni mi yamba nda ndu ndji son hama ni latre ni ngbungblu
