Jakob 5
1 Og nu, I rige! græder og jamrer over de Ulykker, som komme over eder.
Hete! ry mpañalealeo, miroveta naho mitoreòva amo hasotriañe hivotrak’ ama’ areoo.
2 Eders Rigdom er raadnet, og eders Klæder ere mølædte;
Fa momoke ty vara’ areo, nihanem-bararaoke o saro’ areoo.
3 eders Guld og Sølv er rustet op, og deres Rust skal være til Vidnesbyrd imod eder og æde eders Kød som en Ild; I have samlet Skatte i de sidste Dage.
Herefeñe ty volamena naho ty volafoti’ areo, toe ho sesehe’ ty harefesa’e, hampibotseke ty nofo’ areo hoe afo, ie nahaja’ areo ho amo andro honka’eo o vara’ areoo.
4 Se, den Løn skriger, som I have forholdt Arbejderne, der høstede eders Marker, og Høstfolkenes Raab ere komne ind for den Herre Zebaoths Øren.
Inao! Mitoreo ty rima’e o mpièke nanatake o tete’ areoo, ie nahaja’ areo avao. Fa nitakats’ an-dravembia’ i Talè’ i màroy ty fitoreova’ o mpanatakeo.
5 I levede i Vellevned paa Jorden og efter eders Lyster; I gjorde eders Hjerter til gode som paa en Slagtedag.
Ie toe niagaregañe an-tane atoy naho niaiñañoleñañe, nañavondra-troke ho amy andro fandentàñey,
6 I domfældte, I dræbte den retfærdige; han staar eder ikke imod.
Mamàtse naho mañoho-doza amy vañoñey, ie tsy nanohetse.
7 Derfor, værer taalmodige, Brødre! indtil Herrens Tilkommelse. Se, Bonden venter paa Jordens dyrebare Frugt og bier taalmodigt efter den, indtil den faar tidlig Regn og sildig Regn.
Mahaliñisa arè ry longo, ampara’ ty fitotsaha’ i Talè. Oniño ty fahaliñisa’ i mpiavay ty voka-tsoa’ i taney, ie liñisa’e ampara’ te avy i loha-orañey naho i oran-jobay.
8 Værer ogsaa I taalmodige, styrker eders Hjerter; thi Herrens Tilkommelse er nær.
Mahaliñisa, mihaozara troke, fa an-titotse ty fitotsaha’ i Talè.
9 Sukker ikke imod hverandre, Brødre! for at I ikke skulle dømmes; se, Dommeren staar for Døren.
Ko mifamarahy ry longo, tsy mone ho zakaeñe. Hehe te mijohañe an-dalañe eo i Mpizakay.
10 Brødre! tager Profeterne, som have talt i Herrens Navn, til Forbillede paa at lide ondt og være taalmodige.
O koahe, rendreho o mpitoky nisaontsy amy tahina’ i Talèio ho fandrazañañe ty fahaliñisañe naho hasotriañe.
11 Se, vi prise dem salige, som have holdt ud. I have hørt om Jobs Udholdenhed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er saare medlidende og barmhjertig.
Ataon-tika haha ty mahafifeake. Toe jinanji’ areo ty fahaliñisa’ i Joba naho niisa’ areo ty nanoe’ i Talè, fa lifon-kalèn’ arofo naho fiferenaiñañe t’i Talè.
12 Men for alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nej være Nej, for at I ikke skulle falde under Dom.
Mandikoatse ie iabiy, ry longo, ko mifanta—he amy likerañey, ke ami’ty tane toy, hera am-panta ila’e, fe anò eka ty eka’ areo, naho Aiy! ty tsie’ areo, tsy mone hampihotrahan-jaka.
13 Lider nogen iblandt eder ondt, han bede; er nogen vel til Mode, han synge Lovsang!
Ia ama’ areo ro misotry? Soa re te hihalaly. Ia ty ehake? Ehe t’ie hisabo.
14 Er nogen iblandt eder syg, han kalde Menighedens Ældste til sig, og de skulle bede over ham og salve ham med Olie i Herrens Navn.
Ama’areo ao hao ty siloke? Soa re te hikanjy o bei’ i Fivoriio hihalaly ho aze, hañosoran-tavoñe amy tahina’ i Talèy,
15 Og Troens Bøn skal frelse den syge, og Herren skal oprejse ham, og har han gjort Synder, skulle de forlades ham.
Ie mihalaly am-patokisañe ro mahajangañe i natindriy vaho hatroa’ i Talè. Ie nandilatse, le hafahañe.
16 Bekender derfor Synderne for hverandre og beder for hverandre, for at I maa blive helbredede; en retfærdigs Bøn formaar meget, naar den er alvorlig.
Aa le mifampiantofa tahiñe vaho mifampihalalia le ho jangañe. Mahatafetetse raha maro ty halaly toloñe’ ty vantañe.
17 Elias var et Menneske, lige Vilkaar undergivet med os, og han bad en Bøn, at det ikke maatte regne; og det regnede ikke paa Jorden i tre Aar og seks Maaneder.
Ondaty nira-vintañe amantika t’i Elia, ie nihalaly ty tsy hahavian’ orañe, le tsy niavy an-tane atoy naho tsy niritse hey ty taoñe telo-tsi-enem-bolañe.
18 Og han bad atter, og Himmelen gav Regn, og Jorden bar sin Frugt.
Ie nihalaly indraike, le nampikojojoahe’ i likerañey i orañey vaho nahatoly sabo ty tane.
19 Mine Brødre! dersom nogen iblandt eder farer vild fra Sandheden, og nogen omvender ham,
Ory longo, naho ama’ areo ty mandifik’ ami’ty hatò, vaho eo ty mampoly aze,
20 han vide, at den, som omvender en Synder fra hans Vejs Vildfarelse, han frelser en Sjæl fra Døden og skjuler en Mangfoldighed af Synder.
Le maharendreha te ze mampitolike ty mpanan-kakeo amy fandilara’e i lalañey ro handromba-piaiñe tsy hihomake vaho handembeke tahiñe maro.
