Jakob 5
1 Og nu, I rige! græder og jamrer over de Ulykker, som komme over eder.
Nangmouh tami ka tangrengnaw ka lawk heh thai awh haw, nangmae lathueng rucatnae a tho han kecu dawkvah, hramki khuikap awh.
2 Eders Rigdom er raadnet, og eders Klæder ere mølædte;
Na hnopainaw teh koung a hmawn teh, na khohnanaw hai ahri ni koung a ca toe.
3 eders Guld og Sølv er rustet op, og deres Rust skal være til Vidnesbyrd imod eder og æde eders Kød som en Ild; I have samlet Skatte i de sidste Dage.
Nangmae sui ngunnaw hai a ekko toe. Hote ekko teh, nangmouh kapanuekkhaikung lah ao han. Nangmae na tak hah hmai patetlah a ca han. A hnukteng e hnin dawk hane hnopai bo na pâkhueng awh vaw.
4 Se, den Løn skriger, som I have forholdt Arbejderne, der høstede eders Marker, og Høstfolkenes Raab ere komne ind for den Herre Zebaoths Øren.
Thai awh haw, na law dawk thaw katawknaw hah kutphu poe laipalah, na dum awh teh hote aphu ni a hram toe. Cang ka a naw e hram lawk haiyah kalvan Cathut e a hnâ dawk a kâen toe.
5 I levede i Vellevned paa Jorden og efter eders Lyster; I gjorde eders Hjerter til gode som paa en Slagtedag.
Nangmouh teh het talai nawmnae dawk phunep awh toe.
6 I domfældte, I dræbte den retfærdige; han staar eder ikke imod.
Tami kalan hah lawk na ceng awh teh, na thei awh toe. Ahni nihai nangmouh na ngang awh hoeh.
7 Derfor, værer taalmodige, Brødre! indtil Herrens Tilkommelse. Se, Bonden venter paa Jordens dyrebare Frugt og bier taalmodigt efter den, indtil den faar tidlig Regn og sildig Regn.
Hatdawkvah ka hmaunawnghanaw, Bawipa a tho hoehroukrak na lungsaw sak awh. Law ka phaw niyah a law dawk e aphu kaawm anhla a pawhik hah hmaloe e ratui hoi a hnukteng e ratui totouh lungsaw laihoi ouk a ring awh.
8 Værer ogsaa I taalmodige, styrker eders Hjerter; thi Herrens Tilkommelse er nær.
Nangmouh haiyah na lung saw awh haw, nangmae na lungthin caksak awh. Bangkongtetpawiteh Bawipa a tho nahane atueng teh a hnaica toe.
9 Sukker ikke imod hverandre, Brødre! for at I ikke skulle dømmes; se, Dommeren staar for Døren.
Hmaunawnghanaw, lawkcengnae na khang awh hoeh nahanlah, buet touh hoi buet touh yon kâpen awh hanh. Khenhaw! lawkcengkung Bawi teh takhang hmalah sut a kangdue toe.
10 Brødre! tager Profeterne, som have talt i Herrens Navn, til Forbillede paa at lide ondt og være taalmodige.
Ka hmaunawnghanaw Cathut e min lahoi ka dei e profetnaw e patangpalai a khangnae hah khetsin hanelah pahnim awh hanh.
11 Se, vi prise dem salige, som have holdt ud. I have hørt om Jobs Udholdenhed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er saare medlidende og barmhjertig.
Ka panguep e taminaw teh a yawhawi awh telah maimouh ni pouk awh. Job e a panguepnae teh nangmouh ni na thai awh toe. Cathut ni a hnukteng poung bout a pahren teh a lungma e hai na panue awh.
12 Men for alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nej være Nej, for at I ikke skulle falde under Dom.
Hmaunawnghanaw, thoebonae hah hoe roun awh. Kalvan khet hoi thoebo awh hanh. Talai khet hoi thoebo awh hanh. Hothloilah, bangpatet e thoebonae lahoi hai thoebo awh hanh. Yon lawkcengnae hoi na hlout awh nahan, nangmae na lawk hah, ue teh ue tet awh, nahoeh teh nahoeh tet awh.
13 Lider nogen iblandt eder ondt, han bede; er nogen vel til Mode, han synge Lovsang!
Nangmouh thung dawk runae kâhmo e awm pawiteh, ratoum naseh. A lung kahawi e awm pawiteh pholennae la sak naseh.
14 Er nogen iblandt eder syg, han kalde Menighedens Ældste til sig, og de skulle bede over ham og salve ham med Olie i Herrens Navn.
Ka pataw e awm pawiteh kawhmoun thung e kacuenaw hah kaw naseh. Ahnimouh ni Bawipa min lahoi satui a hluk vaiteh ratoum pouh naseh.
15 Og Troens Bøn skal frelse den syge, og Herren skal oprejse ham, og har han gjort Synder, skulle de forlades ham.
Yuemnae lahoi ratoum e ni ka pataw e hah a dam sak han. Bawipa ni a thaw sak vaiteh yonnae a sakpayon nakunghai a ngaithoum han.
16 Bekender derfor Synderne for hverandre og beder for hverandre, for at I maa blive helbredede; en retfærdigs Bøn formaar meget, naar den er alvorlig.
Hatdawkvah dam sak lah na o awh nahan, buet touh hoi buet touh mae yonnae hah pâpho awh nateh, buet touh hoi buet touh hanelah, ratoum awh. Tami kalannaw e ratoumnae a hue teh bahu ao.
17 Elias var et Menneske, lige Vilkaar undergivet med os, og han bad en Bøn, at det ikke maatte regne; og det regnede ikke paa Jorden i tre Aar og seks Maaneder.
Elijah heh maimouh patet e tami rumram ei, khorak hoeh nahanlah puenghoi a ratoum navah, kum thum touh hoi thapa yung taruk totouh khorak laipalah ao.
18 Og han bad atter, og Himmelen gav Regn, og Jorden bar sin Frugt.
Hahoi, bout a ratoum navah kalvan hoi kho a rak teh, talai ni a pawhik bout a pâw sak.
19 Mine Brødre! dersom nogen iblandt eder farer vild fra Sandheden, og nogen omvender ham,
Hmaunawnghanaw, nangmouh thung dawk e buetbuet touh ni lawkkatang lamthung a phen navah, buetbuet touh ni bout bankhai pawiteh,
20 han vide, at den, som omvender en Synder fra hans Vejs Vildfarelse, han frelser en Sjæl fra Døden og skjuler en Mangfoldighed af Synder.
tamikayon lam payonnae koehoi bout ka bankhai e tami teh lam ka phen e tami e hringnae hah duenae koehoi a rungngang teh yonnae hah a ramuk pouh toe tie hah panuek naseh.
