Jakob 4

1 Hvoraf kommer det, at der er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?

Apuni khan majot te kot pora lorai jhagara khan ulai? Etu apuni khan majot te jhagara kori bole itcha thaka pora nohoi?

2 I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke faa: I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;

Apuni itcha kore, kintu napai. Apuni thogai kene morai, kintu napai. Apuni lorai aru jhagara kore. Apuni etu napai kelemane apuni namange.

3 I bede og faa ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.

Apuni mange kintu apuni napai, kelemane apuni bhal pora namange, apuni nijor laga itcha nimite he kore.

4 I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.

Biswas te nathaka khan! Apuni najane naki prithibi logote sathi kori thaka to Isor laga bhirodh te ase? Etu nimite kun manu prithibi logote sathi kori kene thakibo tai Isor laga dushman ase.

5 Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Aand, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Naade.

Pobitro kotha te, “Etu Atma amikhan laga bhitor te thaki bole diya to bisi lalchi kori ase” eneka likha to eku motlob nai naki?

6 Derfor siger Skriften: „Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Naade.‟

Kintu Isor pora anugraha bisi diye, Isor kotha te koi ase, “Phutani kora manu ke Isor pora hatai diye, kintu kun nomro hoi kene thaka, taike anugrah diye.”

7 Underordner eder derfor under Gud; men staar Djævelen imod, saa skal han fly fra eder;

Isor logote sob rakhidi bhi. Aru bhoot ke rukhabi, titia tai apuni pora polai jabo.

8 holder eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!

Isor usorte ahibi, aru Tai bhi apuni laga usorte ahibo. Paapi manu khan, apuni khan laga hath aru duita mon thaka khan bhi nijor mon sapha kori lobi.

9 Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse!

Mon bhitor pora bikhai kene bisi dukh kori kene kandi bhi! Apuni laga hasi to dukh te bodli koribi aru khushi thaka to chinta te bodli kori lobi.

10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøje eder.

Probhu laga usorte nijorke chutu koribi, aru Tai apuni ke uthai dibo.

11 Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.

Bhai khan ekjon-ekjon laga biya kotha nokoribi. Kun manu tai laga bhai bhirodh te kotha kore aru niyom laga bhirodh te kotha kori kene, tai nijor pora niyom ke bisar kori loise. Kintu jodi apuni niyom ke bisar kore, apuni niyom mani thaka nohoi, kintu ekjon bisar kora manu ase.

12 Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?

Kanun diya aru bisar kora ekjon he ase. Isor he ase kun apnikhan ke bacha bole pare aru khotom bhi kori bole pare. Kintu apuni kun ase, kun nijor laga usorte thaka manu ke bisar kore?

13 Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gaa til den eller den By og blive der et Aar og købslaa og vinde,

Etiya huni bhi, apuni kun eneka koi, “Aji nohoile kali amikhan etu jagate jabo, aru olop saal ta te thakibo, aru kaam koribo, aru poisa kamabo.”

14 I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;

Apuni khan kun aha kali ki hobole ase najane, apuni laga jibon to ki ase? Kelemane apuni ekta dhuwa nisena ase kuntu olop deri nimite ulai aru pichete harai jai.

15 i Stedet for at I skulde sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint.

Hoile bhi, apuni eneka kobole lage, “Jodi Probhu itcha kore, titia amikhan etu koribo.”

16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.

Kintu etiya apuni ki kaam khan kori bole bhabona ase, eitu khan nimite phutani kori ase. Eitu khan sob to paap he ase.

17 Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.

Kun manu bhal kaam kori bole jane, hoile bhi tai etu nakore, titia tai nimite etu paap ase.