Jakob 4

1 Hvoraf kommer det, at der er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?

Hanu ni mi wambila chizi ha mulilwisa ni ku kanana mukati kenu? Kena kuti mubonse mu suna ku tenda zintu zibi zi mu suna ahulu ku tenda zintu zisa tabisi ba mwenu?

2 I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke faa: I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;

Mu shukelwa zintu, mi kamu zi wani. Mwi ihaya bantu ba mi bindisa kuti muzi wane, mi kamu wani zimu suna. Mu lwa ni kukanana. Kono ka muwani zimu suni kakuti ka mu kumbili kwe Ireeza.

3 I bede og faa ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.

Niha mu kumbila kamu wani kakuti mukumbililo wenu kana mu lotu, kakuti muzi tendise mu mu sunina.

4 I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.

Inwe basangu! Ka mwizi kuti ku suna nze ikanda ku lwisa Ireeza? Ni hakuba bulyo yo suna kuba mulikani wa ze inkanda uli tenda chila cha Simwine.

5 Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Aand, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Naade.

Kapa muwana kuti ka kwina ibaka Ireeza haba wamba bulyo “Luhuho lwaba biki kwetu luhala lwina ifufa ikando?

6 Derfor siger Skriften: „Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Naade.‟

Kono Simwine utu ha chisemo, mi iñolo liti, “Ireeza u kanina bali kumusa, kono uha chisemo ku bali bika hansi.”

7 Underordner eder derfor under Gud; men staar Djævelen imod, saa skal han fly fra eder;

Mi mulitule kwa Simwine. Mu tande satani, mi kazwe kwenu.

8 holder eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!

Mwize hafuhi ni Simwine, mi keze hafuhi nenwe. Mujoloze mayanza, inwe mahedeni, mi mujoloze inkulo zenu, inwe mwina mihupulo yobele.

9 Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse!

Mu likalilwe, mulile, mi mubokolole! Mu leke ku seka kwenu ku sanduke chililo mi ku sanga kube maswabi.

10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøje eder.

Mulikokobeze habusu bwe Ireeza, mi kami nyamune hewulu.

11 Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.

Kanzi muwambi zibi ku ba mwenu, bakwangu. Muntu yo wamba zibi kwa mwakwe kapa kuatula mu kwako ha wamba chibi hamulao u atula mulao. Heba no atula mulao, kena umu tendi wa mulao, kono umuatuli.

12 Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?

Hesi yenke njo ha mulao mi njo atula. Nji yenke yo haza ni kushinya. Njinwe bani, inwe mu atula ba mu bambene nabo?

13 Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gaa til den eller den By og blive der et Aar og købslaa og vinde,

Hanu, mutekeleze, inwe mu wamba kuti “Sunu kapa Izona kantu yende ku muleñeni, mu ka wuze mi muka tende iñambekelo.”

14 I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;

Njeni wizi chete ni chitendahale izona, mi buhalo bwenu njo buhi? Mihe mu mume wiza kenako inche ni ku mana.

15 i Stedet for at I skulde sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint.

Kambe, muwamba kuti, “Heba Ireeza na suna, heba ni tuchi hala katu tende ichi kapa china”.

16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.

Kono hanu muli tundula ka mitendo yi mu suna ku tenda. Zonse za kuli tundula bubi.

17 Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.

Muntu yense wizi ku tenda chilotu kono ka chi tendi, kwa li chibe.