Jakob 4

1 Hvoraf kommer det, at der er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?

Obhulemo na inyogele agati yemwe ebhisoka aki? Bhitakusoka mu bhuligisi bhwemwe obhubhibhi bhunu obhuleta lilemo munda ye likofyanya lyemwe?

2 I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke faa: I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;

Omuligila chinu mutanacho. Omwita nimubhilimya chinu mutakutula kubha nacho. Omulwana no kuyomba, na mutakubhona kulwokubha mutamusabhwa Nyamuanga.

3 I bede og faa ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.

Omusabhwa mutakuyanwa kulwokubha omusabhwa ingulu ya magambo mabhibhi, koleleki mubhone okubhikolela kwo bhuligisi bhwemwe bhubhibhi.

4 I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.

Emwe abhalomesi! Mtakumenyati obhusani ne chalo ni bhusoko na Nyamuanga? Kulwejo, wonawona oyo kabha musani we chalo kabha kabha omwenene musoko wa Nyamuanga.

5 Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Aand, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Naade.

Angu omwitogelati amandiko gatana nsonga ganu agaikati Omwoyo gunu gutehye munda yeswe ali no lwiso muno ingulu yeswe?

6 Derfor siger Skriften: „Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Naade.”

Nawe Nyamuanga kasosha echigongo chamfu, “Nyamuanga atakumwikilisha owechigundu, nawe kamuyana echigongo omwololo,”

7 Underordner eder derfor under Gud; men staar Djævelen imod, saa skal han fly fra eder;

Kulwejo, mwisoshe ku Nyamuanga. Muyajane na shetani kabhilima okusoka kwimwe.

8 holder eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!

Mwiilile ayeyi na Nyamuanga, omwene ona kabhafogelela emwe ona. Mwoshe amabhoko gemwe, emwe abhebhibhibhi, na mwiyoshe emyoyo jemwe, emwe abho

9 Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse!

bhwiganilisha bhubhili. Mujubhe, mukunge, no kulila! Muindule okuseka kwemwe kubha kujubha no kusandabha kwemwe kubhe kulila.

10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøje eder.

Mwikee emwe abhene imbele ya Latabhugenyi, no mwene kabhemusha ingulu.

11 Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.

Mutalomanaga emwe kwemwe, muili. Omunu unu kaloma atasikene no mwana wabho, nolo okumulamula omwana wabho, kaloma atasikene ne bhilagilo bhya Nyamuanga. Mukachilamula echilagilo, mutachilubha echilagilo, nawe omuchilamula.

12 Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?

Ni umwila unu kasosha ebhilagilo no mulamusi, Nyamuanga, omwene unu anobhutulo bhwo kuchungula no kusimagisha. Awe uli niga unu oumulamula omwikashanya wao?

13 Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gaa til den eller den By og blive der et Aar og købslaa og vinde,

Mtegeleshe, bhanu omwaikati, “Lelo nolo mutondo echigenda mumusi gunu, nchikaleyo omwaka gwona, nchikola ebyasara, nchibhona amatundo.”

14 I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;

Niga unu kamenya chinu agamutondo, no bhulame bhwemwe niki? Kulwokubha omususana noluo olubhonekana kwo mwanya mufuyi ndwiya ndubhula.

15 i Stedet for at I skulde sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint.

Akili mwakaikilati, “labha Latabhugenyi akenda, echilama nokukola chinu na chiliya.”

16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.

Nawe woli omwikuya ingulu yo bhwiganilisha bhwemwe. Obhwikuyi bhwona obhwo ni bhubhibhi.

17 Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.

Kulwejo, kumwene unu kamenya okukola agekisi nawe atagakola, kumwene oyo ni chikayo.