< Jakob 4 >
1 Hvoraf kommer det, at der er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?
Whence [come] wars and whence fightings among you? [Is it] not thence, — from your pleasures, which war in your members?
2 I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke faa: I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;
Ye lust and have not: ye kill and are full of envy, and cannot obtain; ye fight and war; ye have not because ye ask not.
3 I bede og faa ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.
Ye ask and receive not, because ye ask evilly, that ye may consume [it] in your pleasures.
4 I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.
Adulteresses, know ye not that friendship with the world is enmity with God? Whoever therefore is minded to be [the] friend of the world is constituted enemy of God.
5 Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Aand, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Naade.
Think ye that the scripture speaks in vain? Does the Spirit which has taken his abode in us desire enviously?
6 Derfor siger Skriften: „Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Naade.”
But he gives more grace. Wherefore he says, God sets himself against [the] proud, but gives grace to [the] lowly.
7 Underordner eder derfor under Gud; men staar Djævelen imod, saa skal han fly fra eder;
Subject yourselves therefore to God. Resist the devil, and he will flee from you.
8 holder eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!
Draw near to God, and he will draw near to you. Cleanse [your] hands, sinners, and purify [your] hearts, ye double-minded.
9 Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse!
Be wretched, and mourn, and weep: let your laughter be turned to mourning, and [your] joy to heaviness.
10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøje eder.
Humble yourselves before [the] Lord, and he shall exalt you.
11 Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.
Speak not against one another, brethren. He that speaks against [his] brother, or judges his brother, speaks against [the] law and judges [the] law. But if thou judgest [the] law, thou art not doer of [the] law, but judge.
12 Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?
One is the lawgiver and judge, who is able to save and to destroy: but who art thou who judgest thy neighbour?
13 Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gaa til den eller den By og blive der et Aar og købslaa og vinde,
Go to now, ye who say, To-day or to-morrow will we go into such a city and spend a year there, and traffic and make gain,
14 I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;
ye who do not know what will be on the morrow, ([for] what [is] your life? It is even a vapour, appearing for a little while, and then disappearing, )
15 i Stedet for at I skulde sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint.
instead of your saying, If the Lord should [so] will and we should live, we will also do this or that.
16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.
But now ye glory in your vauntings: all such glorying is evil.
17 Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.
To him therefore who knows how to do good, and does it not, to him it is sin.