Jakob 2
1 Mine Brødre! Eders Tro paa vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, være ikke forbunden med Persons Anseelse!
Браћо моја! У вери Господа нашег славног Исуса Христа не гледајте ко је ко;
2 Naar der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring paa Fingeren, i prægtig Klædning, men der ogsaa kommer en fattig ind i smudsig Klædning,
Јер ако дође у цркву вашу човек са златним прстеном и у светлој хаљини, а дође и сиромах у рђавој хаљини,
3 og I fæste Øjet paa den, som bærer den prægtige Klædning, og sige: Sæt du dig her paa den gode Plads, og I sige til den fattige: Staa du der eller sæt dig nede ved min Fodskammel:
И погледате на оног у светлој хаљини, и кажете му: Ти седи овде лепо, а сиромаху кажете: Ти стани тамо, или седи овде ниже подножја мог;
4 Ere I saa ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med slette Tanker?
И не расудисте у себи, него бисте судије злих помисли.
5 Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden fattige til at være rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han har forjættet dem, der elske ham?
Чујте, љубазна браћо моја, не изабра ли Бог сиромахе овог света да буду богати вером, и наследници царства које обрече онима који њега љубе?
6 Men I have vanæret den fattige! Er det ikke de rige, som underkue eder, og er det ikke dem, som slæbe eder for Domstolene?
А ви осрамотисте сиромаха. Нису ли то богати који вас муче и вуку вас на судове?
7 Er det ikke dem, som bespotte det skønne Navn, som er nævnet over eder?
Не хуле ли они на добро име ваше којим сте се назвали?
8 Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften: „Du skal elske din Næste som dig selv, ‟ gøre I ret;
Ако, дакле, закон царски извршујете по писму: Љуби ближњег као самог себе, добро чините;
9 men dersom I anse Personer, gøre I Synd og revses af Loven som Overtrædere.
Ако ли гледате ко је ко, грех чините, и бићете покарани од закона као преступници;
10 Thi den, som holder hele Loven, men støder an i eet Stykke, er bleven skyldig i alle.
Јер који сав закон одржи а сагреши у једном, крив је за све,
11 Thi han, som sagde: „Du maa ikke bedrive Hor, ‟ sagde ogsaa: „Du maa ikke slaa ihjel.‟ Dersom du da ikke bedriver Hor, men slaar ihjel, da er du bleven en Lovens Overtræder.
Јер Онај који је рекао: Не чини прељубе, рекао је и: Не убиј. Ако дакле не учиниш прељубе а убијеш, постао си преступник закона.
12 Taler saaledes og gører saaledes, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov.
Тако говорите и тако творите као они који ће законом слободе бити суђени;
13 Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har øvet Barmhjertighed; Barmhjertighed træder frimodigt op imod Dommen.
Јер ће ономе бити суд без милости који не чини милости; и хвали се милост на суду.
14 Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?
Каква је корист, браћо моја, ако ко рече да има веру а дела нема? Зар га може вера спасти?
15 Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde,
Ако, на пример, брат и ли сестра голи буду, или немају шта да једу,
16 og en af eder siger til dem: Gaar bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørft, hvad gavner det?
И рече им који од вас: Идите с миром, грејте се, и наситите се, а не да им потребе телесне, шта помаже?
17 Ligesaa er ogsaa Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv.
Тако и вера ако нема дела, мртва је по себи.
18 Men man vil sige: Du har Tro, Og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen.
Но може ко рећи: Ти имаш веру, а ја имам дела. Покажи ми веру своју без дела својих, а ја ћу теби показати веру своју из дела својих.
19 Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; ogsaa de onde Aander tro det og skælve.
Ти верујеш да је један Бог; добро чиниш; и ђаволи верују, и дрхћу.
20 Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig?
Али хоћеш ли разумети, о човече сујетни! Да је вера без дела мртва?
21 Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Søn Isak paa Alteret?
Авраам отац наш не оправда ли се делима кад принесе Исака, сина свог, на олтар?
22 Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved Gerningerne blev Troen fuldkommet,
Видиш ли да вера поможе делима његовим, и кроз дела сврши се вера?
23 og Skriften blev opfyldt, som siger: „Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed, ‟ og han blev kaldet Guds Ven.
И изврши се писмо које говори: Авраам верова Богу, и прими му се у правду, и пријатељ Божји назва се.
24 I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro alene.
Видите ли, дакле, да се делима правда човек, а не самом вером?
25 Ligesaa Skøgen Rahab, blev ikke ogsaa hun retfærdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej?
А тако и Раав курва не оправда ли се делима кад прими уходе, и изведе их другим путем?
26 Thi ligesom Legemet er dødt uden Aand, saaledes er ogsaa Troen død uden Gerninger.
Јер, као што је тело без духа мртво, тако је и вера без добрих дела мртва.
