Jakob 2
1 Mine Brødre! Eders Tro paa vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, være ikke forbunden med Persons Anseelse!
Joonte loong, chaan aphaan Teesu, Teesu Jisu Kristo suh hanpiite loong, rangkhonah sok an jun ih o mina ang abah uh nak liilaangmui an.
2 Naar der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring paa Fingeren, i prægtig Klædning, men der ogsaa kommer en fattig ind i smudsig Klædning,
Jengthaak asuh changteng warah ah kom laktiip nyia nyuse khatmi ah kap ano ngoongthum theng ni wang hala, erah damdi changthih warah uh nyutu khattu ah kap ano wang hala.
3 og I fæste Øjet paa den, som bærer den prægtige Klædning, og sige: Sæt du dig her paa den gode Plads, og I sige til den fattige: Staa du der eller sæt dig nede ved min Fodskammel:
An ih nyuse khatmi kapte asuh choomjoh uno “Tongtheng eseethoon adoh tong uh mokbaat ubah,” enoothong changthih warah suh “Erah doh chap uh, adoleh nga lathong nah erah hah adoh tong uh mokbaat ubah,”
4 Ere I saa ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med slette Tanker?
erabah sen jaachi ni ethih tenthun nawa ih mok dandeemui elan.
5 Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden fattige til at være rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han har forjættet dem, der elske ham?
Nga mongnook joonte loong, boichaat thaak an! Rangte ih arah mongrep dowa changthih loong ah tuumaang nah changteng angthuk suh danjeeta, eno heh ih minchanha loong asuh kakhamta jun ih ranghasong adoh chotong thuk ah.
6 Men I have vanæret den fattige! Er det ikke de rige, som underkue eder, og er det ikke dem, som slæbe eder for Domstolene?
Enoothong sen loong ah ih changthih ah tachoom jokan! Mat hoonte jiinni hoomkaat hanno sen suh liilaangte ah o ah? Changteng loong ah laanglek!
7 Er det ikke dem, som bespotte det skønne Navn, som er nævnet over eder?
Sen suh kohalan men ese thetbaatte ah neng loong laanglek ah.
8 Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften: „Du skal elske din Næste som dig selv, ‟ gøre I ret;
Hasong hootthe ah kap anbah sen loong ah epunjih ah re an, erah rangteele ni uh emah ju liiha, “Senkhung sentok ah senteewah minchan han ah likhiik ih minchan theng.”
9 men dersom I anse Personer, gøre I Synd og revses af Loven som Overtrædere.
Enoothong sen ih o mina ang abah uh rangkhoh nah sok anno mok liilaang anbah, sen loong ah rangdajih re lan, eno Hootthe jundi hootthe thetsiitte ngeh ih dut haat han.
10 Thi den, som holder hele Loven, men støder an i eet Stykke, er bleven skyldig i alle.
O ih jengdang esiit thetsiit ah erabah jengdang thoontang thetsiitte eh hoonla.
11 Thi han, som sagde: „Du maa ikke bedrive Hor, ‟ sagde ogsaa: „Du maa ikke slaa ihjel.‟ Dersom du da ikke bedriver Hor, men slaar ihjel, da er du bleven en Lovens Overtræder.
Tiimnge liidi, “Misah minuh damdoh laroomjup theng,” emah liite warah ih liiha, “Mih latek haat theng” ngeh ih uh li eha. An misah minuh damdoh laroomjup ko bah uh, an ih mitek haat ubah hootthe thetsiitte ih hoonlu.
12 Taler saaledes og gører saaledes, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov.
Senjeng senkong nyia senmoot senkaat ah seng puipangte hootthe ih dande ha mina likhiik ih ang theng.
13 Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har øvet Barmhjertighed; Barmhjertighed træder frimodigt op imod Dommen.
Tiimnge liidi o tenthet lajeeka mina ah Rangte ih dande adoh heh suh tenthet tajeeka ang ah; enoothong tenthet jeete ah dande sa echo ejih tajeeka ang ah.
14 Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?
Joon awaan loong, sen loong dung dowa o ih bah uh sen reeraang pakna lajeeka bah tuumaang ah ese nih ang ah? Erah tuumaang ah ih puipang tam ehan?
15 Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde,
Jengthaak asuh soophoh soonah nyumuh khatmuh nyia phakmuh satmuh tongla.
16 og en af eder siger til dem: Gaar bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørft, hvad gavner det?
Tiimma se ah neng suh jengkhaap huuta nawa ih emah li ubah ah, “Rangte ih romseetam toom kohan! Lomjaaja nyia wokphoot wokbi toom tong an!”—neng suh neng roidong di tiim laakiila erah lakoh koobah ah?
17 Ligesaa er ogsaa Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv.
Erah raangtaan ih tuumaang damdoh lakkot eje angjih: reeraang pakna laje thang ih tuumaang luulu je abah, erabah tekmang.
18 Men man vil sige: Du har Tro, Og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen.
Enoothong mararah ih liiha, “Mina wasiit asuh tuumaang jeela, wasiit asu reeraang pakna jeela.” Ngah ih liihang, “Ngah suh noisok thaak he reeraang pakna lajeeka bah tuumaang mamah mi je ah. Nga tuumaang ah nga reeraang pakna nawa ih noisok ha.”
19 Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; ogsaa de onde Aander tro det og skælve.
Sen ih Rangte ah esiit ngeh ih hanpi tam ehan? Ese laang angja! Erabah hakhoh luuwang ih uh hanpi eha—nyia mootcho ela.
20 Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig?
Sen loong ah engak elan! Sen reeraang pakna lajeeka bah tuumaang ah thaangmuh ang ah ngeh ih noisok ah tamjam han?
21 Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Søn Isak paa Alteret?
Sengte senwah Abraham ah Rangte ngathong ni mamah kateng angta? Heh sah Isak romthong ni khojoop taat kowanta, erah di heh reeraang nawa ih noisokta.
22 Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved Gerningerne blev Troen fuldkommet,
Sen ih tatam tupkan? Erah di heh tuumaang nyia heh reeraang ah eroom ih mokala; heh tuumaang ah heh reeraang jun ih epunthoon ngeh ih noisok ha.
23 og Skriften blev opfyldt, som siger: „Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed, ‟ og han blev kaldet Guds Ven.
Eno Rangteele ni liiha ah amiisak ih angla, “Abraham ih Rangte hanpiita, eno heh tuumaang jun ih Rangte ih Abraham ah kateng ngeh ih kapta.” Erah thoidi Abraham suh Rangte joonte ngeh ih poonta.
24 I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro alene.
Erah raangtaan ih, sen ih tup ehan, heh reeraang pakna jun ih ba Rangte ngathong ni erah mina ah kateng eh hoonta, heh tuumaang laklak ih tami angka.
25 Ligesaa Skøgen Rahab, blev ikke ogsaa hun retfærdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej?
Hansangte Rahap ah uh emamah ju angta. Heh reeraang pakna jun ih Rangte damdi kateng eh hoonta, mamah ih hoonta liidi bah, Rahab ih Ijirel mijokjengte ah noppoon ano lamhoh ko nawa ih hotsoon thuk rumta.
26 Thi ligesom Legemet er dødt uden Aand, saaledes er ogsaa Troen død uden Gerninger.
Erah raangtaan ih, sakphu adoh chiiala lajeeka di tekmang angla likhiikhiik, reeraang pakna laje thang ih tuumaang luulu je abah erabah tekmang.
