Jakob 2
1 Mine Brødre! Eders Tro paa vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, være ikke forbunden med Persons Anseelse!
Braćo moja, vjeru Gospodina našega Isusa Krista slavnoga ne miješajte s pristranošću!
2 Naar der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring paa Fingeren, i prægtig Klædning, men der ogsaa kommer en fattig ind i smudsig Klædning,
Dođe li na vaš sastanak čovjek sa zlatnim prstenjem, u sjajnoj odjeći, a dođe i siromah u bijednoj odjeći
3 og I fæste Øjet paa den, som bærer den prægtige Klædning, og sige: Sæt du dig her paa den gode Plads, og I sige til den fattige: Staa du der eller sæt dig nede ved min Fodskammel:
i vi se zagledate u onoga što nosi sjajnu odjeću te reknete: “Ti lijepo ovdje sjedni!”, a siromahu reknete: “Ti stani - ili sjedni - ondje, podno podnožja moga!”,
4 Ere I saa ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med slette Tanker?
niste li u sebi pristrano sudili te postali suci što naopako sude?
5 Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden fattige til at være rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han har forjættet dem, der elske ham?
Čujte, braćo moja ljubljena: nije li Bog one koji su svijetu siromašni izabrao da budu bogataši u vjeri i baštinici Kraljevstva što ga je obećao onima koji ga ljube?
6 Men I have vanæret den fattige! Er det ikke de rige, som underkue eder, og er det ikke dem, som slæbe eder for Domstolene?
A vi prezreste siromaha! Ne tlače li vas upravo bogataši? Ne vuku li vas baš oni na sudove?
7 Er det ikke dem, som bespotte det skønne Navn, som er nævnet over eder?
Ne psuju li oni lijepo Ime na vas zazvano?
8 Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften: „Du skal elske din Næste som dig selv,” gøre I ret;
Ako doista izvršujete kraljevski zakon po Pismu: Ljubi bližnjega svoga kao sebe samoga, dobro činite;
9 men dersom I anse Personer, gøre I Synd og revses af Loven som Overtrædere.
ako li ste pristrani, grijeh činite i Zakon vas osuđuje kao prijestupnike.
10 Thi den, som holder hele Loven, men støder an i eet Stykke, er bleven skyldig i alle.
Ta tko sav Zakon uščuva, a u jednome samo posrne, postao je krivac svega.
11 Thi han, som sagde: „Du maa ikke bedrive Hor,” sagde ogsaa: „Du maa ikke slaa ihjel.” Dersom du da ikke bedriver Hor, men slaar ihjel, da er du bleven en Lovens Overtræder.
Jer tko reče: Ne čini preljuba, reče i: Ne ubij. Ako dakle i ne činiš preljuba, a ubiješ, postao si prijestupnik Zakona.
12 Taler saaledes og gører saaledes, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov.
Tako govorite i tako činite kao oni koji imaju biti suđeni po zakonu slobode.
13 Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har øvet Barmhjertighed; Barmhjertighed træder frimodigt op imod Dommen.
Jer nemilosrdan je sud onomu tko ne čini milosrđa; a milosrđe likuje nad sudom.
14 Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?
Što koristi, braćo moja, ako tko rekne da ima vjeru, a djela nema? Može li ga vjera spasiti?
15 Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde,
Ako su koji brat ili sestra goli i bez hrane svagdanje
16 og en af eder siger til dem: Gaar bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørft, hvad gavner det?
pa im tkogod od vas rekne: “Hajdete u miru, grijte se i sitite”, a ne dadnete im što je potrebno za tijelo, koja korist?
17 Ligesaa er ogsaa Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv.
Tako i vjera: ako nema djela, mrtva je u sebi.
18 Men man vil sige: Du har Tro, Og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen.
Inače, mogao bi tko reći: “Ti imaš vjeru, a ja imam djela. Pokaži mi svoju vjeru bez djela, a ja ću tebi djelima pokazati svoju vjeru.
19 Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; ogsaa de onde Aander tro det og skælve.
Ti vjeruješ da je jedan Bog? Dobro činiš! I đavli vjeruju, i dršću.”
20 Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig?
Hoćeš li spoznati, šuplja glavo, da je vjera bez djela jalova?
21 Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Søn Isak paa Alteret?
Zar se Abraham, otac naš, ne opravda djelima, kad na žrtvenik prinese Izaka, sina svoga?
22 Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved Gerningerne blev Troen fuldkommet,
Vidiš: vjera je surađivala s djelima njegovim i djelima se vjera usavršila
23 og Skriften blev opfyldt, som siger: „Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed,” og han blev kaldet Guds Ven.
te se ispunilo Pismo koje veli: Povjerova Abraham Bogu i uračuna mu se u pravednost pa prijatelj Božji posta.
24 I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro alene.
Gledajte: čovjek se opravdava djelima, a ne samom vjerom.
25 Ligesaa Skøgen Rahab, blev ikke ogsaa hun retfærdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej?
Ne opravda li se slično, djelima, i Rahaba bludnica kad primi glasnike i drugim ih putom izvede?
26 Thi ligesom Legemet er dødt uden Aand, saaledes er ogsaa Troen død uden Gerninger.
Jer kao što je tijelo bez duha mrtvo, tako je i vjera bez djela mrtva.
