Esajas 1
1 Esajas's, Amoz's Søns, Syn, hvilket han saa om Juda og Jerusalem i de Dage, da Usias, Jotham, Akas, Ezekias, vare Konger i Juda.
Fweny ma wuoyo ewi Juda kod Jerusalem mane Isaya wuod Amoz oneno e ndalo loch Uzia gi Jotham gi Ahaz kod Hezekia mane gin ruodhi Juda.
2 Hører, I Himle! og du Jord! mærk, thi Herren har talt; jeg har opdraget Børn og opfostret dem, men de have gjort Overtrædelse imod mig.
Winji yaye polo! Chik iti, yaye piny! Nikech Jehova Nyasaye osewuoyo: asepidho nyithindo mobedo madongo, to gisepiem koda.
3 En Okse kender sin Ejermand og et Asen sin Herres Krybbe; Israel kender intet, mit Folk forstaar intet.
Rwath ongʼeyo wuon, kendo kanyna ongʼeyo kund wuon, to jo-Israel ok ongʼeya adier; joga awuon onge gi winjo.
4 Ve et syndigt Folk, et Folk med svar Misgerning, en Slægt af onde, vanartede Børn! De forlode Herren, de opirrede den Hellige i Israel, de ere vegne tilbage.
Yaye oganda ma joricho, koth ji mogangore gi timbe mamono, kanyakla mar joma timbegi richo, nyithindo mochiwore ne timbe acheje! Giseweyo Jehova Nyasaye; gisejaro Jal Maler mar Israel giselokone ngʼegi.
5 Hvorfor ville I lade eder slaa ydermere? hvorfor ville I forøge eders Afvigelse? hvert Hoved er sygt, og hvert Hjerte er mat.
Angʼo momiyo pod usiko kudwaro kum? Angʼo momiyo usiko kungʼanyo? Wiyeu opongʼ gi adhonde kendo chunyu opongʼ gi lit.
6 Fra Fodsaale og indtil Hovedet er intet helt paa det: Saar og Skrammer og friske Hug! de ere ikke trykkede ud og ikke forbundne og ikke lindrede med Olie.
Kochakore e tiendu nyaka ewiu onge kama ngima, kendo upongʼ gi adhonde, kuonde moriemo, kod kuonde moridhore mapok oketie yath, mapok otwe kata wiroe yath.
7 Eders Land er en Ørk, eders Stæder ere opbrændte med Ild; fremmede fortære eders Land for eders Øjne, og der er en Ørk, som naar fremmede have væltet op og ned.
Pinyu odongʼ gunda, miechu madongo osewangʼ gi mach; puotheu jopinje mamoko osemau mana kuneno gi wangʼu, ma gidongʼ gundni mana ka joma wasigu oseriembo.
8 Og Zions Datter er bleven tilovers som en Hytte i en Vingaard, som et Natteskjul i en Græskarhave, som en frelst Stad.
Nyar Sayun odongʼ ka kiru manie e puoth mzabibu, kata ka abila e puoth budho kendo ka dala maduongʼ ma wasigu omonjo.
9 Dersom ikke den Herre Zebaoth havde ladet os en liden Levning tilbage, havde vi været som Sodoma, været lige med Gomorra.
Ka dine Jehova Nyasaye Maratego ok oweyo jomoko kuomwa otony, to dine wachalo gi jo-Sodom, adier dikoro ne wachalo kaka jo-Gomora.
10 I Sodomas Fyrster! hører Herrens Ord; I Gomorras Folk! mærker paa vor Guds Lov!
Winjuru wach Jehova Nyasaye un jotelo mag Sodom, chikuru itu ne chike mag Nyasachwa un oganda man Gomora!
11 Hvad skal jeg med eders mangfoldige Ofre? siger Herren; jeg er mæt af Brændofre af Vædre og af det fedede Kvægs Fedme, og jeg har ingen Lyst til Blod af Okser og Lam og Bukke.
Jehova Nyasaye wacho kama: “Misengini mangʼeny mutimogi amon-go.” Aol gi misengini miwangʼo pep mag imbe kaachiel gi boche mag jamni machwe. Ok amor gi remb rwedhi gi mag imbe kod mag nywogi.
12 Naar I komme for at ses for mit Ansigt, hvo har krævet dette af eder, at I skulle nedtræde mine Forgaarde?
Ere ngʼama osekwayou gigo ka ubiro e nyima, donge mano en dwanyo hekalu mara maler.
13 Bærer ikke mere forfængeligt Madoffer frem, det er mig en vederstyggelig Røgelse; Nymaaneder og Sabbater og Højtids Forsamlinger —! jeg fordrager ikke Uret og Højtid.
Kik ukel misengini maonge tich e nyima! Tik ubanino dungʼna marach, kendo sewni mutimo ka dwe opor, gi mag Sabato kata e chokruoge duto ok amorgo.
14 Min Sjæl hader eders Nymaaneder og eders Højtider; de ere blevne mig til Byrde; jeg er træt af at taale dem.
Sewni mutimo ka dwe opor kod sewni moyier chido chunya, giselokore tingʼ mapek matura bende aol gi tingʼogi.
15 Og naar I udbrede eders Hænder, skjuler jeg mine Øjne for eder; hvor meget I end bede, hører jeg dog ikke; eders Hænder ere fulde af Blod.
Ka utingʼo bedeu malo kulemo to anapandnu wangʼa, kendo kata ulem machal nade to ok anadwoku. Lweteu osechwero remo mangʼeny!
16 Toer eder, renser eder, borttager eders Idrætters Ondskab fra mine Øjne, lader af at gøre ilde!
Lwokreuru mondo ubed maler. Goluru timbeu mamono e wangʼa!
17 Lærer at gøre godt, søger Ret, leder den vanartede paa rette Vej, skaffer den faderløse Ret, udfører Enkens Sag!
Weuru timbeu maricho; to upuonjru timbe mabeyo! Dwaruru tim makare, kendo jiwuru joma ithiro. Bende nyaka une ni nyithind kiye kod mon ma chwogi otho oyal buchegi e yo makare kare.
18 Kommer dog, og lader os gaa i Rette med hinanden, siger Herren. Dersom eders Synder end vare som Karmesin, da skulle de blive hvide som Sne; om de end vare røde som Skarlagen, skulle de blive som Uld.
Jehova Nyasaye wacho niya, “Biuru machiegni mondo wapor wach, kata obedo ni richou kwar manade to ibiro luoki magibed matar ka pe, bende kata bed ni gikwar malich to nobed marachar ka pamba.
19 Dersom I ere villige og lydige, skulle I æde Landets Gode.
Ka uyie kuoma muboloru kendo umako chikena duto, to unucham gik mabeyo mag piny;
20 Men dersom I vægre eder og ere genstridige, skulle I fortæres af Sværd; thi Herrens Mund har talt det.
to ka udagi kendo ungʼanyo to ligangla notieku.” Nimar an Jehova Nyasaye ema asewacho.
21 Hvorledes er den trofaste Stad bleven til en Hore? den var fuld af Ret; Retfærdighed havde hjemme i den, men nu er der Mordere.
Neye kaka dala maduongʼ ma yande oluoro Nyasaye koro oselokore ochot! Kinde moko ne en kama adiera odakie, tim makare ne yudore, to tinde jonek ema opongʼe.
22 Dit Sølv er blevet til Slagger, din Drik er spædet med Vand.
Fedha magu oselokore chuoth nyinyo bende divai magu mogen oseruw gi pi.
23 Dine Fyrster ere Oprørere og Tyvenes Stalbrødre, de elske alle Skænk og jage efter Gaver; de ville ikke skaffe den faderløse Ret, og Enkens Sag maa ikke komme for dem.
Jotendu ongʼanyo kendo gin e kanyakla mar jokwoge, giduto gihero asoya, kendo gihero gik makonyogi giwegi. Ok giyal buche nyithind kiye kare, bende weche mamon ma chwogi otho okelo e nyimgi ok gidew.
24 Derfor siger Herren, den Herre Zebaoth, den Mægtige i Israel: Ve! jeg vil mætte min Vrede paa mine Modstandere og hævne mig paa mine Fjender.
Kuom mano, Ruoth Nyasaye ma en Jehova Nyasaye Maratego, kendo Jehova Nyasaye mar kanyakla mar Israel wacho kama: “Anayud kwe kuom jok ma jara kendo nachul kuor ne wasika.
25 Og jeg vil atter vende min Haand imod dig og udsmelte dine Slagger som med Ludsalt og borttage alt dit Tin.
Anachwadu gi masiche kendo anapwodhu maler, mi agol timbeu mamono duto.
26 Og jeg vil give dig Dommere igen som i Førstningen og Raadsherrer som i Begyndelsen; derefter skal du kaldes Retfærdigheds Stad, en trofast By.
Bangʼe anaduognu jongʼad bura makare kaka ne timore e ndalo machon, kendo jongʼad rieko mane nitie aa chakruok. Eka noluongu ni Dala Maduongʼ mar Tim Makare, Dala Maduongʼ Madiera Nitie.”
27 Zion skal forløses ved Ret og de omvendte i den ved Retfærdighed.
Sayun nopwodh gi bura makare bende joma oyie modak e iye norit kod adiera.
28 Hen Overtrædere og Syndere skulle knuses til Hobe, og de, som forlade Herren, skulle omkomme.
To joma ongʼanyo kod joricho duto gi joma oweyo Jehova Nyasaye notiek chuth.
29 Thi de skulle blive til Skamme for de Terebinters Skyld, som I havde Lyst tilog I skulle beskæmmes for de Havers Skyld, som vare eders Glæde.
Wiu nokuodi gi tiend yiende mag ober ma umorgo kutimoe misengini, kendo unubed gi kuyo kuom puothe museyiero mondo ulemie.
30 Thi I skulle blive som en Terebinte, der fælder sit Blad, og som en Have, hvori der ikke er Vand.
Ubiro chalo kaka yiend ober ma ite ner kendo kaka puodho ma ok yud pi.
31 Og den stærke skal blive til Blaar og hans Gerning til en Gnist; og de skulle begge brænde med hinanden, og der skal ingen være, som slukker.
Ngʼat maratego e dieru nodok manyap, kendo tekone nowuog mana ka pilni, kendo gigo duto nowangʼ pep maonge ngʼama nyalo nego majno.
